Payback time - Corentin

Sted: Moonlight Falls, på et gade hjørne på torvet
Tid: 20:04
Omgivelser: En smule mere ødet end om dagen, men der er stadig væsner der kommer og går i nærheden, Ozzie kan høre musik et sted fra.
Vejr: Blæsende og koldt med tørt.
Påklædning: Sort hættetrøje, sorte bukser, sorte sko, et sort stykke stof bundet omkring hans øjne med en knude i nakken, rygsæk på ryggen fyldt med alt hvad man skal bruge til at dræbe en vampyr.
Tilegenet: @Corentin

"I will be right home, you don't have to worry, I'm just out with Rosalie" mumlede han ind i telefonen til Alistair, hvorefter han hurtigt endte opkaldet og puttede sin mobil telefon tilbage i lommen. Han brød sig ikke særlig meget om at lyve for ham, men han blev nød til det. Alistair havde været bekymret for om Ozzie kunne finde på at opsøge Corentin, efter han havde fundet ud af hvad Corentin havde gjort mod Alistair, han var blevet nød til at love at han ikke ville gøre noget dumt. Og her var han så alligevel på vej ud for at finde denne mand, han kunne ikke slippe det, han blev nød til at gøre noget! Ingen skulle gøre hans skytsengel ondt! Corentin skulle bøde for det! Han havde pakket sin rygsæk med en helt masse grej som han vidste ville slå en vampyr ihjel eller i hvert fald gøre dem svage. Han havde måske ikke helt hørt efter da Alistair havde fortalt ham at Corentin ikke var vampyr, han havde været så vred og ikke lyttet. Efter hans egen hovede kunne Corentin ikke være andet, han hadet vampyrer og vidste derfor at denne race var i stand til at udføre så onde planer, dog.. Efter hans møde med den onde fe, hvor han havde lært at det kors han bar om håndledet i et armbånd ikke kun virkede på vampyrer men også på en fe, eftersom det var lavet af sløv. Derfor havde han også en kæde af sløv med sig i tasken, skulle Corentin nu være andet en vampyr så var han da også forberedt på dette.
På torvet gik han rundt mellem folk og prøvede at finde frem til hvor Corentin boede ved at beskrive mandes udsende for dem, efter den beskrivelse han havde lokket ud af Alistair. En eller anden mumlede noget om et hus i kvarteret hvor han havde set en mand der lignede den beskrivelse Ozzie fortalte. Derefter satte han nu i gang mod dette sted, prøvede at huske retningen, selv om det hele var en smule mere håbløst eftersom han ikke kunne se en pind.. Men det havde aldrig stoppet ham før, så hvorfor skulle det stoppe ham nu.

Corentin var denne aften hjemme hos sig selv, Lector havde nettop forladt hans hjem efter at have efterladet et offer til ham, som han denne aften havde planer om at lege lidt med, han skulle jo også have mad så den heldig person var blot et sølle menneske så der var igen der ville savne den unge uskyldige pige der lå i hans kælder i laboratoriet på bordet spændt godt fast.
men lige nu var han dog igang med noget helt andet, han stod under bruseren for at nyde det brand varme vand der løb over hans nøgne krop, imens han klarede sine mange tanker.
Det var et par uger siden han havde haft, en skytsengel under sine klør, den unge mand der var kommet her fra med livet i behold, men han havde været skadet en hel del og havde fået et par flotte ar samt brændmærker fra Corentins ildevner.
Han slukkede for vandet efterfølgende, og trådte ud for at tørre sig og rede det blege hår, før han smilede lidt for meget til sit spejlbillede, før han valgte at påklæde sig i hvidt så han bedre kunne se bloden når han skulle lege med den stakkels kvinde, dog efterfølgende gik han ned i stuen for at tage sig et glas rødvin og satte sig foran fjernsynet.
Han greb sin mobil telefon, og skrev til sin datter Maelle, om ikke hun ville komme på besøg dagen efter, det var lidt tid siden han havde set sin elskede datter, han havde brug for at sikre sig at hun var okay, igen skulle røre hans datter, det ville ikke blive et kønt syn hvis nogle gjorde nettop det!
Corentin slog så alarmsystemet til så han ville kunne høre nede i kælderen, hvis nogle trådte ind på hans grund, før han så begav sig nede under for at lege lidt.
Han torturede den unge kvinde, og for første gang i lang tid, lod han sine lyster løbe med ham og han voldtog hende voldsomt, og uden nåde før han igen lod ildens farlige flammer danse over hendes nøgne skælvende krop, han smilede som hun bad om nåde, og tigge om at få lov til at leve, han kyssede hendes pande og lo " du vil komme et meget bedre sted hen" sagde han lumsk, før han uden tøven sugede hendes sjæl til sig og efterlod hendes døde krop. Før han løfte liget og smed det i en sort skraldesæk, og satte Lectores navn på, så måtte han rydde op det var deres aftale.
Corentin stoppe op da alarmen gik igang, der var en eller anden på hans grund, han vandre ovenpå og hen til hoveddøren for at kigge på skærmen der sad ved siden af og viste alt udenfor, en ung fyr gik mod hans hus, det lignede den knægt han ville have haft fat på da englen kom istedet, hvad ville han her?
Han så afventende mod skærmen med et ubehageligt smil...

Ozzie fik sig selv fundet frem til et hus, som han var sikker på var det som folk havde peget ham i retning af. Well.. Hvis det ikke var så kunne han jo bare lede videre bag efter, men først måtte han hellere lige tjekke dette her ud, hvem der boede der og sådan. Så han nærmede sig langsomt hoveddøren, som han fik sin taske af ryggen og hev et brækjern op derfra, som han vidste havde mere en bar stål i det, der var også sølv. Han lynede tasken igen og gik den på, som gemte brækjernet bag ryggen. Han stod lidt i en tøven og vidste ikke helt... Han sukkede stille, han famlede så efter sin telefon i lommen, han kunne mærke den vibrere, hans fingre gled hen over tasterne med blindskriften og fandt sluk knappen, det var sikkert Alistair der ville tale med ham.. Høre om han hyggede sig.. Han havde måske allerede fået en fornemmelse? Måske var han bekymret.. Men Alistair blev hvor han var.. Han kunne ikke komme nogen steder jo.. Og det var altsammen på grund af den man der.. Ham der boede der! Ozzie tog derfor mod til sig, som vreden pulsede igennem ham igen og han hamrede hårdt på døren. "Open op! I know you are in there!" sagde han højt.