Ååååh nej! Lige den jeg IKKE ville møde... - Todd

Tid: Lidt før solnedgang, torsdag eftermiddag/aften
Sted: Bolig området, en af sidegaderne der linker direkte op med gågaden i centrum
Omgivelser: Ingen folk rundtomkring, der står de sædvanlige skraldespande og postkasser ud mod vejen, her er rimelig rent
Vejr: Tørvejr og lettere køligt
Outfit: Link her

@Todd
____________________________________________________________

Jun-seo havde brugt langt det meste af sin dag i gågaden her i Gaia. Han havde et par poser fyldt med nyt tøj og nye accessories, hvilket inkluderede nyt tøj til at træne al hans dans i, nu de var ved at stable en ny forestilling på benene.

Apropos forestillingen, så havde han i sit ene øre musikken de skulle danse til, kørende, og han halv-dansede mens han gik langs vejen. Alt i alt havde det her indtil videre været en rimelig god dag, i alt fald bedre end sidste uge hvor han havde en virkelig forfærdelig dag hvor han fejlede halvdelen af sine dansetrin, fordi han havde været for sulten. Han sukkede da han kom til at tænke på det, og tog sin pinke vandflaske frem, som der rigtigt var fyldt op med blod, og tog en tår fra den. bare for lige at være på den sikre side, og sørge for han kunne holde den sult stangen.

Det kunne godt være han havde levet i næsten 500 år nu, men nogen gange kunne den sult stadig komme bag på ham med dens intensitet. Så better safe than sorry!

Todd havde valgt at ligge et erne i byen, en mand havde prøvet at snyde ham, efter Todd havde klaret en beskidt opgave for ham, og så prøvede manden åbenbart at snyde ham. Løj om at han havde betalt ham de penge der var aftalt, selvom der ikke var kommet noget beløb ind på hans hemmelige konto, så nu var han utrolig sur på ham, og det ville koste familiefaren dyrt, han havde advaret at hvis man pisse på ham fik man dobbelt igen.
Men manden troede måske de var for sjov? Men problemet var bare at en sindsyg person som Todd, men det ville ah jo nok lære snart.
Todd var derfor taget til byen, han havde parkeret sin motorcykel et par gader væk, fra den gyde hvor der var en opgang der førte ind til mandens familiens hjem.
Han havde påført sig sort tøj, men selv det gjorde ham ikke mindre synlig, han var trods alt over de 2 meter, og bar et særpræget ansigt med ondskab nærmest lysende ud.

Todd brød døren ind hos familien, mandens kæreste og 3 årig datter var hjemme, hun prøvede virkelig at beskytte sit barn, og hende selv men hun havde ingen chance mod Todd. Han dræbte hende som den første, skar halsne over på hende med en sløv kniv, før han greb barnet og fik skrevet en hilsen med blod på væggen, med pigens finger han bar selv hansker for at skjule sine spor, for han var ikke en dum mand.
Todd så lidt på sit mesterværk, betragtede den lille pige tænksom, men smed hende så fra sig og hun krøb gradende hen til den døde mors krop hvor hun hulkene prøvede at komme i kontakt med hende.
Han smilede tilfreds, og forlod hjemmet, trådte ud på gaden og trak handskerne af, før han med en lighter brændte dem for at slette sine spor, før han snuppe en smøg og tog en tilfreds hvæs.
Der havde nok lydt et par skrig fra hjemmet, langsomt bevægede han sig væk fra gerningsstedet, dog havde han endnu ikke set den unge vampyr-

Jun-seo var ikke mere end 20, måske 30 meter væk fra det pågældende hus da Todd trådte ud, og han frøs med det samme. Shit. Den mand kunne han genkende alle steder, det var Sweeney Todd, som han før havde overværet dræbe en kvinde ude i parken et sted. Han havde flygtet så snart Todd havde kigget op dengang, og han var hundrede procent sikker på at Todd havde set ham, for han havde også haft sit pinke hår fremme dengang, og selv i mørke var det altså meget let at få øje på. Det, og hans meget blege hud var helle rikke nem at skjule i mørket.

Og her stod han i noget af hans mest opsigtsvækkende tøj - i alt fald farve mæssigt - og havde nok lige overværet endnu et mord, at dømme efter lyden af de skrig. Han havde på fornemmelsen at Todd havde en måde at gøre sine fjender stille på, siden der aldrig havde været vidner til nogen af hans gerninger før - i alt fald havde politiet aldrig fundet nok materiale til at fælde ham, og Jun-seo havde virkelig ikke lyst til at fortælle dem hvad han vidste, af frygt for hvad Todd så ville gøre.

Han sank en klump der pludselig var i hans hals, og vendte om for at prøve at gå meget langsomt ud af gaden - men selvfølgelig skulle hans klodsethed spille ham et pus mens han kiggede sig over skulderen efter Todd, og hans indkøbsposer bragede direkte ind i en metal skraldespand, så det larmede i hele gaden. FUCK!!!!

Todd nød sin smøg efter endnu et mord, og tanken om mande der ville komme hjem, til hans døde hustru samt et barn der aldrig ville blive normal igen efter, at have set sin mor dø foran hende og efter at have været oppe hos Todd. Han ville ønske at han kunne se hans ansigt, men han måtte dog også væk, han ville ikke nyde noget af at blive opdaget, det var nok med at manden ville vide at det var ham der havde gjort det, men han ville ikke turde melde ham, for han havde selv lavet noget ulovligt.
Todd var endnu ukendt, hans evne til at slette hans ansigt fra folks sin, havde hjulpet ham og politiet kendte kun hans dækkenavn, men ikke han rigtig navn for det var der ikke nogle der kendte.
Han havde været på vej væk fra stedet, da lyden af en skraldespand, skar gennem luften og han snurre hurtigt rundt.
Hans blik faldt mod den farverige person med det samme, genkendet han ham, fra tidligere på ugen, det hår var ikke til at tage fejl af, et ondskabsfuldt smil gled over hans læber.
Todd satte derefter i løb imod ham, han var hurtig på grund af sine lange ben " kom her min ven, vi skal lige snakke" brølede han koldt, og kynisk imens han nærmede sig, hvis han fik mulighed for det ville han gribe ud efter ham for så at tvinge ham imod en mur, ellers ville han blot fortsætte med at løbe efter ham uden tøven.

DAMMIT! Selvfølgelig hørte han det, og selvfølgelig satte Todd med det samme efter ham. Han vidste det ville ske, men alligevel blev han lidt overrasket af hvor hurtigt Todd løb. I ren frygt skiftede hans hår af sig selv fra pink til kridhvidt, det samme med hans normale, brune øjenfarve.

Men da Todd var lige ved at være nået hen til ham, gav Jun-seo slip på alle sine indkøbsposer, og var det næste øjeblik i den anden ende af gaden - hans overnaturlige hurtighed som fuldblods vampyr var nu engang imellem meget handy, isør i situationer som denne. Men det at skulle have bevæget sig så hurtigt, gjorde også at hans vampyriske side var kommet tydeligt frem,hvorfor hans øjne nu var komplet sorte med rød iris, og hans dobbelte hugtænder var fuldt synlige mens han snakkede. "Vent vent vent! Jeg har ikke gjort noget! Jeg har ikke sagt noget til strisserne, har jeg vel?! Hvorfor skulle jeg så nu?! Kan jeg ikke bare få lov til at gå??" han prøvede ihærdigt at overtale Todd til at lade ham være, og håbede virkelig at det ville virke.

Måske ville det hjælpe at Todd nu vidste at han ikke var et normalt menneske eller noget? Men at han var vampyr og derfor vandt til at holde på hemmeligheder for folk?