et møde med skæben eller? ~ Caine Rothwell

Alexandra havde følt sig fanget i hendes lejlighed lidt for længe før hun havde besluttet sig for at tage Noa med ud på en gå tur. De havde startet med at gå en tur i parken, men ikke længe efter de var kommet ind i parken var han faldet i søvn i barnevognen. Hun forsatte rundt i parken i noget tid før hun besluttede sig for at det nok var bedst at begynde at gå hjem ad igen men først ville hun lige forbi den Café hun så tit havde besøgt mens hun boede i Moonlight Falls. Da hun endelig nåde frem til den lille café valgte hun et af de små borde udenfor så hun kunne havde barnevognen til at så ved den ene side så andre også kunne komme forbi. Noa sov stadig så Alexandra håbede lidt på der ikke ville være for meget larm, der ville ende med at vække ham. Da tjenerne kom bestilte hun kaffe, vand samt noget at spise. En underlige følelse ramte hende kort efter og fik hende til at kigge mere rundt på de andre der sad udenfor og få gange hen mod døren ind til selve cafeen, mens hun træk hendes cardigan lidt mere om sig for at gemme hendes tatovering på venstre kraveben.

Caine synes selv han havde arbejdet for meget på det sidste og havde derfor besluttet sig for at tage en lille pause. En af hans patienter havde anbefalet en hyggelig lille café han så endte med at ville besøge. Først skulle han dog ud af sit arbejdstøj og i noget mere afslappet.

Outfit

Han havde ikke så langt så han lod bilen stå og gik der hen, brugte lidt tid på at nyde tiden. Som han kom hen til den lille café, fik han en lidt underlig kildende fornemmelse i nakken men tænkte ikke så meget over det i første omgang. Han fandt et ledigt bord og kiggede sig lidt omkring inden der kom en tjener hen til ham. Ud fra hvad han kunne se, virkede det til at et lille barn lå og sov i en barnevogn så han sørgede for at tale stille og roligt.
"Coffee and a piece of pie with some fruit to go along please...." Tjeneren nikkede og skrev ned inden han gik indenfor igen og Caine lod endnu en gang blikket vandre

Alexandra ventede på hendes drikkevare og mad da en mand kom tæt på caféen og begynde at se rundt efter et sted at sidde, i det hun så ham gik der et sug gennem hendes mave mens en masse følelser vældede op i hende og hun måtte bide sig hårdt i tungen for ikke at begynde at bande højt. Hendes hænder holdt så godt fat i hendes stol at hendes knorer var blevet hvide mens hun prøvede at få mere kontrol over sig selv for ikke at dumme sig. Hun blev ved med at sende ham stjælende blikke i håbet op at han ikke opdagede det og så alligevel ville hun gerne have han gjorde.

Hun flyttede blikket fra ham efter endnu et blik på manden over til Noa for stadig at se om han sov, hvilket han rørte på sig men blev dog ved med at sov. Alexa sukkede lidt for højt før hun fik mere styr på hende selv og begynde at se sig rundt igen der så ikke ud som der var et andet bord ledigt udenfor i hverfald så hendes held var enten med hende eller virkelig meget i mod hende. Hun hørte han bestille noget og der efter se ham kigge rundt igen, da hans blik var omkring hende tog hun sig sammen og pegede på stolen skråt overfor for hende da hun sad ved et bord til 4. Alexandra viste ikke hvilken race han var men med men der var stor sandsynlighed for at han ville være i stand til at høre hendes hjerte der race der ud af. *Sometimes I hate to be a wicth. * tænke hun til sig selv mens hun prøvede at få hendes hjerte under kontrol.

Caine var lidt væk i egne tanker som hans blik vandrede lidt rundt men dog gik der ikke længe inden hendes noget særprægede opførsel faldt ham i øjnene. Til at starte med gjorde han ikke så meget ud af det da han i første omgang ville være sikker på om det overhovedet var ham det handlede om.
Dog gik der ikke længe inden to tjenere kom ud med hver deres bestilling og satte ved de respektive borde.
Caine nikkede smilende til tjeneren og kastede blikket over kaffen og tærten. Det så egentlig ganske lækkert ud.

Men igen gik der ikke længe inden hans nysgerrighed vandt lidt over ham, så han tog sin kaffe op, kiggede smilende på hende og sagde diskret: "A wonderful day is it not?..." Roligt smagte han på sin kaffe og afventede hendes reaktion

Hun smilede da hendes mad og drikke vare kom, hun takkede for det og tog en tår af hendes kaffe før hun så hen mod manden som send lidt væk ved et andet bord. Det havde nok været meget godt at han ikke var for tæt på. Det overraskede hende at han smilede til hende og derefter spurgte hende om dagen. ”It is a lovely day… ” hun viste ikke helt hvad hun ellers skulle sig da det ikke rigtigt lage op til mere, hun mødte kort hans øjne før hun så væk igen. Alexandra havde en indre kamp med hende selv om at stille ham en helt masse spørgsmål for at finde ud af hvem han var og hvad han lavede også på den anden side at ligge låg på hende selv for ikke at skræmme ham væk bare fordi hun havde en ret god ide om at han måske kunne være hendes mage men hvordan hun skulle vide sig sikker og finde ud af det eller hvordan hun skulle fortælle ham det vis det var rigtigt og hvad så vis… Hendes blik vente sig tilbage til Noa uden hun tænke den ene tanke færdig.

Alexandra trak igen hendes tøj tætter om hende som en from for beskyttelse som i at den kunne skærme hende fra alt i verden. Hun begynde at tage en bid af hendes mad for lige som at komme ud af hendes egne tanker eller bare tænke på noget andet. Men hun var nød til at finde ud af noget mere om ham. Først efter hun have tykket af munden vente hun sig om mod ham igen. ”My name is Alexandra, it is nice to meet you sir. “ Hun var ikke helt sikker på om hun skulle give ham hånden hun var ikke klar til at rør ham men hun ville heller ikke være uhøflige over for ham, til sidst valgt hun at det nok var bedst at hun gav ham hånden alligevel og rakte højre hånd hen mod ham.

Han smilede tilbage som hun svarede ham hvorefter han gav sig til at spise sin mad, dog med et meget eftertænksomt blik i øjnene. Hans intuition sagde ham at hun var grunden til den kildende fornemmelse i nakken og derfor var han også opsat på at finde ud af mere om hende. Men han var en høflig mand og ville ikke bare skræmme hende væk ved at være for direkte.

Der gik dog ikke længe inden hun selv valgte at bryde stilheden ved at snakke til ham igen. Han tyggede af munden, tørrede sig stille om munden inden han svarede hende: "Very nice to meet you Ms. Alexandra.... My name is Caine..... Caine Rothwell......"
Han ville jo tilsvarende ikke være uhøflig ved hende så han rakte ligeledes hånden til hende ganske roligt. Den kildende fornemmelse i nakken meldte sig endnu en gang

Alexandra gav ham hånden og det var som om han gav hende stød som gik op gennem hendes arm, men det var ikke fordi det gjorde ondt, det føltes nærmest helt rart. Den tanken var nok til at hun trak hendes hånd til sig dog med en anelse modvilje dog prøvede hun ikke at viste det. Hans navn havde fået hende til at bide sig i læben uden hun tænke over det for nu var hun sikker på at det var ham men dette betyd også at hun skulle være mere forsigtigt om hvad hun gjorde eller eventuelt sagde.
 
”Well I can only say the same Mr. Rothwell. ” Hun sende ham et venligt smil før hun to en tå af hendes kaffe igen. ”So what brings you here? I mean, I haven’t seen you around here before. ” Hun syntes selv det lød dumt efter hun havde fået det sagt men der er ikke rigtigt så meget at gøre ved det nu, hun håbede bare at det ikke ville være for slemt at spørge ham om. Alexandra så kort på hendes mobil bare for at se hvad klokken var før hun lå den tilbage i lommen på hendes bukser, det var snart tid til at Noa skulle have mad igen.

Havde han ikke lært at læse folk igennem sine mange år, havde han nok ikke opdaget hvordan hun diskret trak armen til sig igen. Men han fangede det godt og gemte så sin undren omkring det. Et eller andet sagde han at hun nok skulle afsløre hvad det betød. Det eneste han kunne sige med sikkerhed, var at hun ikke var et normalt menneske.

Han gengældte det venlige smil inden han tog mere af sin egen kaffe hvorefter han svarede på hendes spørgsmål med en varm og rolig stemme:
"I work as a private investor, that could be one reason i suppose.... I have been in the city for a couple of years now.... I did some teaching at the Academy and ended up starting my own medical clinic here...."
Et stykke frugt blev spist inden han smilede og sagde: "What about you Ms? What do you do? Besides taking care of your child of course"

Alexandra lyttede meget interesseret i det han fortalte om ham selv mens hun tog mentale note af hvad der var vigtigt. Dog forblev det hende en gåde hvordan de kunne have undgået hinanden i nogle år men det var måske ikke så vigtigt lige nu. ”It sounds like you have a pretty interesting live. ” hun var imponeret over alt det han fortalte hende men det kunne også lyde lidt som om han ikke havde så meget fritid ved siden af. Da han spurgte hende hvad hun lavede ud over at tage sig af Noa var hun nød til at tænke sig lidt om, hun havde ikke rigtigt lavet andet siden han var blevet en del af hendes liv ud over at hjælpe andre der havde haft brug for hendes hjælpe eller retter hendes magi.

”Not that much really, I just help where I can or who I can with my magic.” Hun havde ikke tænkt over om hun måske ikke skulle have sagt noget om det bare sådan uden videre, før hun havde sagt det. Dog viste hun ikke hvor meget han viste om hekse. Hun vente sig væk for at finde en flaske i den pusletaske der sad på barnevognen og satte den på bordet før hun vente sig om mod ham igen mens hun smilte. ” What kind of doctor are you? ” hun fandt noget der mest af alt lignede en fjerpen af glas og begynde at tegne to runer i hendes venstre håndflade mens hun lå hovedet på skrå for at vise at hun stadig lyttede til ham men var nød til at være sikker på hun ikke tegnede runerne forkert.

Han trak lidt på skuldrene over hendes kommentar inden han sagde: "Some of it yes.... I have travelled quite alot which was exciting... The investor part is just alot of numbers... And pardon if i sound arrogant from this... But wealth was a good side effect of the work, making life alot easier"
Han ville jo ikke bare sige at han egentlig var en dæmon der handlede med sjæle for eksempel.

Da hun så nævnte at hun hjalp hvor hun kunne med hendes magi, kiggede han nysgerrigt men virkede egentlig overraskende rolig. "Sounds interesting.... What kind of magic?"
Hendes næste handling fortalte dog svaret på hans spørgsmål. Runemagi. Det havde han ikke set i lang tid. "A generalist doctor i guess.... My specialty being mental health medicine and more peculiar conditions.... If no one else can find the answer, they usually get sent to me....."
Så kiggede han lidt nysgerrigt på hendes hånd og sagde: "I have not seen rune magic for a very long time...."

Hun lyttede meget interesseret til hvad han fortalte om hans rejser og arbejde. ”I do not drought that the wealth is making life easier, but the travel sounds a lot more interesting. So you have been many different   places? “ hun sende ham et smil, Alexandra havde ikke været mange steder ud over her også i Spanien som var derfra hvor hun kom.

Alexandra lyttede stadig mens hun lyttede til ham og tegnede videre på de to runer i hendes hånd hun så først op på ham da hun var færdig med at tegne dem. Det så mest ud som om hun havde malet dem i hånden med sort maling i hånden. Hendes blik flyttede sig op på ham igen da han sagde det var længe siden han havde set rune magi længe. ”Wait you know rune magic? ” Det overraskede hende lidt at andre også kende til det, da hun havde lært det af hendes bedstefar som en af de få i hendes familie der kunne, dog var der ikke særlig mange nu om dag der brugte det.

Alexandra flyttede blikket fra ham over til hendes bord og det glas vand som hun havde til at stå på bordet før hun rørte den ene af runerne og vandet bevægede sig langsomt op af glasset og derefter rundt om den flaske hun havde taget op af pusletasken så vanden lå sig om flasken og løftede den et par cm fra bordet før hun rørte den anden rune som ikke rigtigt så ud til at gøre noget ved øjesyn men vis man rørte vandet kunne man mærke at det blev varmer. ”Well it is good to se that you have time to take a break when you have to jobs. ” Det var mere en kompliment ind noget andet og hun håbede han tog det sådan. Hun flyttede hendes blik hen på ham igen før hun sagde det og sende ham et venligt smil.

Han nikkede stille til hende som hun spurgte ind til hans rejser. "Indeed i have.... Asia.. Africa... The Americas and back to Europe...." Han havde ganske vist rejst meget men han var nok at betragte som gammeldags i manges øjne. Ikke kun på grund af hans væremåde men også måden han talte på.

Ganske rigtigt så var runemagi ikke det mest udbredte længere hvilket han også kunne tyde på hendes reaktion. "I know a little about it yes.... A coven of witches used to reside on my family's lands... At least to my knowledge.... Some of them i were told could use rune magic but i only saw a little some years back.... The village near my family's mansion had an old woman who used it to heal ailments and other minor things....."
Tiden havde dog taget den ældre dame, hun døde af sygdom. Det var i hvertfald hvad han selv havde hørt.

Han kiggede meget nysgerrigt på som hun brugte de to runer hun havde lavet, det var overraskende interessant at se. Det var trods alt længe siden han havde set den slags blive brugt.
"The investment part has in time become more of a hobby to be honest.... But yes i take a break when i feel it is needed.... And what about you Ms? Enjoying a day out?"