voldsom storm, hvorfor lige nu ?- Roman

Tid – 20.00
Sted - Romans & Junas kollegie værelse
Omgivelser - Roman og Junas
Vejr - Voldsom storm, tæt på orkan (udgangs forbud)
Dag – Fredag

@Roman

Alle på skolen havde om morgen fået afvide det kunne blive voldsomt vejr, de havde lovet voldsom storm som kunne udvikle sig til orkan, og derfor havde de fået afvide, de skulle være opmærksom på dette, da den ville ramme hårdest om aftenen. Junas har været  til alle sine timer, hele dagen. Han havde efter sidste time forladt skolen, han var taget ind til byen, med en bus. Han havde brug for at tænke og slappe af, han havde brug for bare at være sig selv.

Han brugte flere timer derinde og det dryppede lidt og blæste sådan okay meget, men han tænkte ikke yderligere over det. Før han sad på en Cafe og kunne høre nyhederne fra et TV, han kiggede op på skærmen, da han hørte vejrmanden forklare, Junas valgte at d rikke ud og spise det sidste af hans sandwich, han måtte hellere komme hjem af. Hvis han ikke skulle risikere at gå hele vejen og det ville ikke være sjovt, hvis det blev værre end det var nu. Han gik ned mod der hvor bussen holde som kørte mod skolen.

Da han kom der ned kunne han se bussen holde der, heldigvis at den var der. Dog skulle den lige til at køre, Han får vinket med armene og løbet mod bussen, han NÅEDE den kun lige ”godt du løb og vinkede, jeg skulle lige til at køre, det er den sidste bus i aften på denne rute, vejret bliver virkelig voldsomt i aften og i nat” sagde han og så på Junas. Han nikkede og betalte for en billet. Det tog lang tid at komme hjem,  for regnen var så voldsomt at hviskerne på bussen dårligt kunne følge med, og vinden var voldsomt. Det begyndte at lyne og tordne, panikken ramte Junas, han måtte hjem!! Det her vejr var farligt.  Bragene fra tordenen og lynene, gjorde han virkelig bange, og da han endelige nåede til der hvor han skulle af, steg han af og løb mod skolen og sit værelse. Han var totalt gennemblødt, da han stod ved døren til ham og Romans værelse, han rystede på hænderne fordi han frøs og var bange. Han fumlede efter at få sat nøglen i døren og låst op og gået ind. Der var lys i værelset så Roman måtte være der  ” Hey” sagde han og man kunne tydeligt høre han var bange og smed skoene på skobakken. Inden han gik helt ind i rummet. Der blev sagt noget i højtalerne der var rundt omkring på skolen hvor der kom beskeder igennem. ” Alle elever skal gå indendørs, og lukke vinduer, vejret er voldsomt, og myndighederne råder alle til at blive indendørs” sagde en manden stemme. Junas det var total tøs på dette område, var bange, og denne besked gjorde det virkelig ikke bedre.

Roman havde hørt at vejret ville blive rigtig dårlig den dag, at det ville blive stærk blæst, torden, lyn og en utrolig mængde regn. Skolen havde sagt til eleverne at de skulle blive inde, inden det ville gå igang. Så Roman havde allerede sat sig klar i sin seng med en god bog. Han havde kun sine boxer shorts på med en stort t-shirt, da han kun var på sit kollegie værelse og ikke skulle ud. Desuden var han ret komfortable med Junas, så når han kom ind i værelset, var han okay med at han så ham i det tøj.
Roman kunne godt lide dette uvejr, han så det som utrolig afslappende, som han kunne læse en god bog til. Måske havde det noget at gøre med hans race, de var mørke væsner?
Han sad med høretelefoner i, han lyttede nemlig til Jerry Lee Lewis, som var en gammel artist, tilbage til 60'erne. Roman savnede af og til den tid, men han synes nu også det var en dejlig nutid han levede i.
Han havde heldigvis ikke noget arbejde der skulle klares i dag, så han behøvede ikke at gå tilbage til sit hus, for at ordne det. Han kunne bare bruge sin nat på sit kollegieværelse sammen med Junas. Junas var hans værelseskammerat, han havde næsten lige flyttet ind, men de kom allerede godt ud af det med hinanden. Roman havde lagt mærke til hvordan Junas gik klædt og hvordan havde lagde sin makeup, men han accepteret det, i forhold til andre. Nogle elever var efter Junas, men Roman gjorde hvad han kunne, får at kunne beskytte Junas fra de elever og havde intruduceret ham til sin venne gruppe.
Han følte at de kom godt ud af det med hinanden.
Selvom Roman havde musik i ørene, hørte han døren gå op da Junas kom ind. Han så op og fik øje på en gennemblødt Junas. Han rynkede brynene og lagde sin bog fra sig, tog musikken ud af ørene og rejste sig fra sengen.
Junas så skrækslagen ud og Roman gættede på at vejret var skyld i det. Han gik tættere på ham og tog fat i Junas arm som var helt igennem kold.
Af med tøjet og ind i et varmt bad med dig, du kan risikere at blive syg jo sagde han og så lidt bekymret på ham.
Junas så ikke ud til at være glad for uvejret. Det kunne sagtens ses. Det ville Roman nok kunne finde ud af at gøre noget ved. De kunne evt. se en film sammen, så Junas kunne få tankerne på noget andet, de kunne sidde på gulvet, på et blødt tæppe, med deres dyner om sig og se en god sjov film.
Jeg kan gøre en film klar til os hvis det er? forslog han og kiggede på Junas med et blidt smil.

Junas havde virkelig svært ved at bevæge sig, det våde tøj klisterede til hans krop, det var virkelig ikke rart! Det var sjældent Junas blev så våd! Han begav sig sjældent ud i regnvejr, netop fordi han hadede at blive våd! Hans underkæbe begyndte at klapre, og han rystede af kulde. Han så på Roman sa han kom over til ham. ” det er virkeligt koldt, jeg kan ikke bevæge mig ” sagde han og så på ham, det var tydeligt at se han havde svært ved at bevæge sig i tøjet, da han prøvede at gå ud mod badeværelset. Han så på Roman og sagde ” det må du gerne” han sendte ham et lidt forsigtigt smil.

Han var blevet glad for Roman, de var mødtes på Junas første dag på skolen, og de havde været roommates lige siden, det var noget Junas var virkelig glad for, for det var ikke alle på skolen der synes særlig godt om Junas. Da det lykkes ham at komme ud på badeværelset, så han sig i spejlet og kunne se hans make up var helt løbet og tværet ud. Håret der tidligere på dagen havde siddet godt, var klasket samme og klisterede til hans hoved. Han sukkede stille og lukkede døren til badeværelset, Junas låste døren, ikke fordi han var bange for at Roman ville komme ud, men det var ren vane, han var ikke glad for at gå på Wc eller i bad uden at kunne lukke døren!

I et forsøg på at få sit våde og klisterende tøj af, opgav han, det klisterede for meget til ham, han tændte vandet, og ventede på det blev varmt, da det var varmt stillede han sig ind under bruseren med tøjet på, ventede lidt inden han begyndte at tage det af, det var mærkeligt det var nemmere at få tøjet af når han stod under vandet og tøjet i forvejen var vådt, dog var det ikke lige så nemt som hvis tøjet og han var tør. Det lykkes ham at få tøjet af og smed det over i hjørnet af bruse kabine hvor bruseren ikke var. Han vaskede sit ansigt med sæbe for at fjerne så meget af make uppen som muligt. Han stod lidt tid og nyd det varme vand, og skruede langsomt mere og mere op for varmen , han stod der indtil der var helt tåget og dug på badeværelset, han frøs ikke længere, så han slukkede for vandet og tog sit håndklæde der hang på håndklæde varmeren og tørrede sig i det han havde glemt at han ikke havde fået tørt og rent tøj med ud på badeværelset, han viklede håndklædet omkring hofterne og gik ud af badeværelset og hen til sit skab, han tog et sæt nattøj han havde liggende i skabet og boksershorts, inden han igen gik på badeværelset, han fik tøjet på og fjernet duggen fra spejlet så han kunne fjerne det sidste make up , han ikke havde fået fjernet under badet. Han lagde ikke en ny, da det alligevel var aften og han ikke havde nogen planer om at skulle være andre steder end på værelset, nu de alligevel ikke måtte gå ud.

Junas kom ind på selve værelset igen, og smilede til Roman, og så ned på tæppet på gulvet, han grinte lidt og sin dyne og pude og satte sig ned på gulvet. ” hvilken film har du valgt?” spurgte Junas, en VIRKELIG højt brag hørtes og voldsom lysglimt kom på himlen, fik Junas til at skrige som en pige, og taget dynen over sit hoved og krop.

Han smilede da Junas gik ind på badeværelset for at tage et varmt bad, Roman håbede bare for Junas skyld, at han ikke blev syg.
Han gik igang med at finde nogle tæpper, så det faktisk ville være rart at sidde på gulvet, uden at få ondt i numsen. Han fandt to tæpper, der var rigelig tykke nok og bredte dem så ud på gulvet. Efter det fandt han sin MacBook frem, samt opladeren så den ikke ville gå ud under filmen. Han satte computeren til og begyndte at lede efter en film. Han vidste ikke hvad for en de skulle se. Han ville tage hensyn til Junas, da han allerede var skræmt nok på grund af vejret, så han ville ikke gøre det værrer ved at vælge en gyser film, der bare ville skræmme ham mere. Han endte med at vælge Harry Potter og den vise sten. Han elskede Harry Potter, især bøgerne. Han elskede universet.
Han gik hen på tæppet og satte filmen ind i computeren og gjorde den klar til at kunne sættes igang, så snart Junas satte sig ned og pakkede sig ind i sin dyne.
Han kiggede op på Junas da han kom ud af badet, selvom han gik på badeværelset igen. Han havde vidst glemt sit rene tøj.
Da han så endelig ud med tøj på og satte sig ned, kunne de endelig komme igang med filmen.
Det var hyggeligt at sidde sammen og pakket ind i sine dyner, der var noget omkring det der bare var så dejligt og hyggeligt. Som en lille sleepover. Var det godt med et varmt bad? spurgte han? Han nåede lige at spørge, inden der kom et kæmpe brag og Junas skreg. Roman kunne ikke lade være med at grine lidt, især da han gemte sig under sin dyne. Han trak Junas lidt ind til sig og krammede ham lidt, som han tændte filmen. Jeg har valgt Harry Potter, håber du kan lide filmen? sagde han og smilede til Junas, som filmen gik igang og den kendte melodi gik igang.

Junas nyd faktisk at sidde der på gulvet, det var virkelig hyggeligt, han havde ikke kendt Roman særlig længe, men de var allerede blevet gode venner, Junas holde meget af Roman, fordi han var så rolig og sød, og ikke mobbede ham, men accepterede ham for den han var, samt med Roman venner, det var virkelig dejligt. Junas nåede ikke at svare på Romans spørgsmål om det var godt med et varmt bad, før braget kom og ha skreg og gemte sig under dynen. Han lod Roman trække ham lidt ind til sig og krammede ham lidt, Junas kom frem fra dynen og krammede Roman tilbage. ” undskyld, men jeg kan virkelig ikke lide sådan noget vejr her” sagde han og så på ham med et usikkert blik. ” Men ja det var virkelig dejligt med et varmt bad, jeg håber bare ikke jeg er nået at blive så kold at jeg bliver syg af det.” sagde han stille og smilede, inden han rettede sig op og satte sig til rette som filmen blev tændt. ” jeg elsker Harry potter” sagde han med et smil og vendte sig mod filmen for at se den.

Det var virkelig hyggeligt at se sidde sådan her, og bare hygge til en god film, mens vejret rasede udenfor. ”er der slet ikke noget du er bange for?” spurgte han stille, efter der havde været stille i et stykke tid, ikke sådan en akavet stilhed, men en hygge stilhed. Junas kiggede på Roman, sendte ham et af sine specielle kærlige blikke. Junas så Roman som ven, og ikke andet, men han kunne godt lide at sende kærlige smil og sådanne ting, for at vise Roman at han kunne lidt ham. Roman og Junas havde mødtes den første dag Junas var startet på skolen, de skulle dele værelse, og Junas havde på ingen måde fortrudt at skulle dele værelse med Roman.

Han smilede bare til Junas og trak på skulderne. Det er okay, alle har vel noget at være bange for sagde han. At være bange var så menneskeligt, så det overraskede ham ikke, at Junas ville være bange for noget, vejret som det var nu, var en normal ting at være bange for, som mennesker, han havde mødt mange som Junas, i alle de år han havde levet. Det ville være en skam hvis du blev syg, bare hver sikker på at du bakker dig godt ind, ville ønske jeg kunne give dig noget varme, men jeg er ret koldt sagde han og smilede blidt til ham. Det var ikke fordi hans krop lige frem kunne varme nogen, fordi han var ret så kold, eftersom han var en vampyr.
Han var glad for at Junas kunne lide Harry Potter, det var en af Romans yndlings ting i hele verden, han kunne ikke få nok af den film eller bøgerne. Så det var i hvert fald noget andet de havde tilfælles, som de kunne tale sammen om. Awesome, elsker også Harry Potter sagde han og smilede, som han satte sig til rette og så filmen sammen med Junas.

Han vendte blikket mod Junas, efter han stillede ham et spørgsmål. Var der noget han var bange for? Efter så mange år hvor han havde tid til at se sine frygt i øjne, så var der ikke meget der skræmte ham, men der var en ting som altid fuldte ham. Jeg har en vrede som jeg har svært ved at kontrollere, jeg er bange for at miste kontrollen sagde han og kiggede tilbage på filmen. At miste kontrollen var noget der var sket før, men han ville ikke have det skete igen, fordi folk ville komme til skade og han kunne ikke lide at skade folk, som han gjorde når han var vred.

Han så på ham som Roman sagde det var okay, og at alle var bange for noget, han sendte han et stort og kærligt smil. Roman var klog! I hverfald i Junas hoved, Han viste godt at der fandtes væserne, men han fandt først ud af det efter han startede på skolen her, ikke at det gjorde han noget, han synes det var spændende, og det at Roman var vampyr, var bare fedt, så kunne han være stolt over han havde en ven som var vampyr, dog var det ikke noget han talte om eller fortalte nogen når han var nede i byen, han viste ikke om folk uden for skolen viste der fandtes væsner. Han tog dynen mere tæt om sig og smilede igen til Roman ” Nej, du er en kold skid” sagde han og blinkede til ham.

Det var mega hyggeligt at sidde her på tæpper med dyne og det hele, og bare hygge sig, uden at skulle tænke på noget som helst, andet end lige vejret. Der kom et lysglimt som lyste hele rummet op og kort efter, kom der et stort brag, Junas kravlede nærmest op på Roman, overdrivelse fremmer for forståelsen, han kryb blot ind til ham. ” hvorfor skal det også være sådan noget vejr” sagde han stille pivene. Da der var gået lidt, trak Junas sig lidt væk igen og så på filmen. ” Harry potter er fantastisk ville ønske Hogwarts fandtes i virkeligheden” sagde han og så på ham med et usikker og bange smil. Det var tydeligt at dette vejr bare ikke gjorde noget godt ved Junas. Han sukkede stille og valgte at rejse sig, han var alligevel nysgerrigt på hvordan der så ud uden for, han gik hen til vinduet og trak gardinerne for, der var virkelig mørkt der ude mere end normalt, var Junas sikker på, men der var lys i lygterne der ude. ” Shit Roman se lige her” sagde han og pegede ud af vinduet, et stort træ var væltet på en parkeringsplads, hvor der holde biler, uden for deres vindue, træet havde ramt nogen af bilerne. ” der må være godt med vind, siden det er væltet” sagde han og så på ham.

Junas så på ham, som han fortalte hvad han var bange for, Junas blev sådan helt stille, han viste ikke helt hvad han skulle sige til dette, ”det jeg ked af”[B] sagde han stille og så på ham. [B]” Jeg er bange for rigtig mange ting” sagde han og sendte ham et forsigtigt opmunterne smil. ” Jeg har tænkt på dette lige siden, jeg flyttede ind på værelset her, jeg ved du er vampyr, men hvor gammel er du?, altså det fordi jeg har hørt historier og set film og at vampyre kan være flere hundrede år gamle” sagde han stille og forsigtigt, han viste ikke om det var noget Roman ville snakke om, eller om han holde det for sig selv, men Junas forsøgte og ville han ikke snakke om det, ville Junas respektere dette.

Han grinte af det Junas sagde og nikkede. Ja han var sgu en kold skid, sådan var det vel at være vampyr, man havde ikke det varme som mennesker havde. Han havde dog aldrig oplevet den form for varme, da han blev født som vampyr og ikke skabt. jeg er helt klart en kold skid sagde han og puffede lidt til Junas, for sjov.
Da et brag kom igen, kunne Roman ikke lade være med at smile lidt, over at Junas krøb ind til ham. Vejret ville nok være sådan et stykke tid, måske hele natten, det havde vejrudsigten faktisk sagt, at det ville vare en del timer. Det var ikke godt i forhold til at Junas havde brug for at sove, til næste dag.
Han nussede stille Junas på ryggen for at give ham en smule tryghed. Hmm hvis jeg havde kræften til at få dette uvejr væk, ville jeg gøre det, men nogen gange har jorden bare brug for det sagde han og smilede til Junas.
At gå på hogwarts kunne være ret så sejt, at være en troldmand og kaste besværgelser, det var kun hekse der kunne udleve den drøm. Men han måtte sige at Athena kom meget tæt på hogwarts, selvom det ikke var det helt samme. Well, for hekse er dette nærmest hogwarts, der plejer dog ikke at være muggles sagde han og kiggede på Junas med et grin. Der ville ikke være mennesker på hogwarts, så Athena var måske ikke helt ligesom hogwarts.
Roman kiggede efter Junas og satte filmen på pause, da han rejste sig op for at kigge ud af vinduet, på uvejret. Roman rejste sig dog kort efter, da Junas bad ham om at komme for at se noget. Han gik hen til vinduet og så ud, et stort træ var væltet på en parkeringsplads, nogen var vidst uheldige. Ja hold da op, nogen vågner op til en slem overraskelse sagde han og havde lidt ondt af dem, som havde fået smadret sin bil.
Han smilede til Junas, der var ikke noget han kunne gøre ved det, han havde dog ikke mistet kontrollen i så mange år og han havde ikke tænkt sig at miste kontrollen, især ikke overfor Junas. Det var så lang tid siden han havde haft et menneske som ven, en rigtig god ven faktisk, så han ville ikke skræmme ham væk. Jeg har ikke mistet kontrollen i mange år, jeg håber jeg kan holde det sådan sagde han. Det var dog sødt af Junas, at han prøvede at opmuntre Roman.
Hvor gammel han var... Uh han ville nok få en overraskelse, når han kun talte om hundrede år.
Jeg er det man kalder en pureblood vampyr, jeg blev født som det, så jeg er en del ældre og stærkere end skabte vampyrer, men jeg er omkring 3000 år sagde han og kiggede på Junas, for at se hans reaktion.

Junas sad ind mod Roman, han rystede virkelig fordi han bange men han hadede sig selv for det! Han var sikker på at Roman tænkte han var en kylling eller en svans, fordi han var bange for denne slags vejr, han håbede det virkelig ikke, altså at han tænkte sådan, det virkede det ikke til, men han kunne jo heller ikke læse tanker, så det var svært at vide, han mærkede hvordan Roman nussede ham stille på ryggen gjorde ham mere tryg, han så ham og sagde ” selvom du er en kold skid, er du en fantatisk ven” sagde han med et smil og så på ham. Han kunne dog alligevel ikke lade være med at smile over det næste han sagde seriøst, er der virkelig nogen der kan gøre det?” spurgte han uden at vide det, Junas viste ikke ret meget om folk med evner og forskellige væsner, han havde jo først mødt dem efter han var startet på skolen her.
Han kiggede på ham og nikkede ” men der er jo muggles på hogwarts? Men ja, du har nok ret, i at der ikke ville være det, jeg ved det ikke, jeg tænker det bare” sagde han med et smil, det var virkelig sjovt at være sammen med Roman de kunne tale om alt og intet, og det var virkelig hyggeligt. Han synes dog ikke at denne skole mindede og hogwarts, for han havde jo ingen evner, eller kunne magi for den sags skyld? Han kunne faktisk ikke forstå, hvordan han var blevet optaget her på skolen. Han tænkte ikke videre over dette.
Junas så på ham, og sagde ” burde vi ikke fortælle det til nogen?, altså jeg tænker bare for at hjælpe dem? spurgte han og så på ham med et forsigtigt smil. Han viste jo godt at der ikke var noget at gøre for de biler der var blevet smadreT! Men man kunne vel fortælle dem det?
Han hørt godt hvad Roman sagde, han viste ikke helt hvad han skulle sige til det, men lagde en hånd på hans skulder og sagde ” du er en stærk person Roman, virkelig, du er den bedste ven jeg nogen sinde har haft, jeg tror på at du kan klare det, og ikke mister kontrollen, du har så meget ro over dig og i dig, at jeg tvivler på det vil ske” sagde han og smilede til ham.
Det var tydeligt at Junas blev MEGA overrasket, han havde ikke regnet med at man kunne være så gammel, han grinte lidt og sagde ” oki, ja du ligner sku og lidt en olding, du er ved at få rynker” sagde han drillende og puffede blidt til ham. ” Kan du så os løfte ting og bevæge dig mega hurtigt?” spurgte han virkelig impornerede det var ret tydeligt. Han smilede og sagde ” jeg tror aldrig jeg bliver særlig stærk, jeg er simpelhen for svag, ” sagde han med et lille grin.

Roman holdt bare Junas ind mod sig, han havde mødt mange som var bange for uvejr, det var bestemt ikke første gang. Roman havde en slags forståelse for mennesker, det havde han altid haft, han havde altid været meget sød af natur, sådan var han bare, nok fordi han blev passet for det meste af sin mor og fars menneske tjenere.
Han kendte til deres frygt og ville aldrig nogensinde dømme dem af den grund. Selvom det måtte være en mærkelig frygt.
Han smilede stort til Junas, da han sagde at han var en god ven, det var han meget glad for at han syntes, han gjorde sit bedste for at være en god ven for alle.
Han grinede lidt da Junas spurgte om der virkelig var nogen der kunne få det uvejr væk, han nikkede. Han havde mødt et par stykker gennem årene, som kunne manipulere med vejret og fjerne uvejret, hvis det ikke behagede dem. Yeah, jeg har mødt mange der kunne manipulere med vejr sagde han og smilede blidt til Junas.
Han rystede på hovedet. Der er ingen muggles på Hogwarts, der er muggle fødte sagde han. Nogen muggles kendte slet ikke til den magiske verden, næsten lige som her, Junas havde heller ikke kendt til det i starten.
Han tænkte lidt over det Junas sagde, om de skulle sige det til nogen, det ville ikke gøre noget forskel dog, og man var blevet bedt om at blive indendøre, selv lærerne, så der var ingen der havde mulighed for det, besides, lærerene var sikkert taget hjem, der var kun vogtere tilbage.
Vi skal blive inde, vi kan ikke gøre noget sagde han og kiggede hen på Junas med et svagt smil og pjuskede ham lidt i håret.
Han blev lidt overrasket over det Junas sagde, der var ingen der havde sagt det til ham, ingen der havde sagt at han var så stærk, at han ville kunne overkomme sin frygt for at miste kontrollen.
Han smilede stort til ham. Det er jeg glad for du synes Junas, det betyder meget Junas var en af de få som Roman følte han havde et særligt bånd med, en som han ville gøre rigtig meget for, måske på et tidspunkt gøre alt for, det var ikke mange som han havde det bånd med og slet ikke efter så kort tid, men Junas havde formået at komme ind til hans døde hjerte, hurtigt.
Han kunne ikke lade være med at grine og rystede bare på hovedet af Junas, og puffede tilbage til ham. Jeg tror du skal passe på du, du har med en vampyr at gøre sagde han og blinkede til ham. Han kunne ikke finde på at gøre Junas noget, i hvert fald ikke så længe han var sig selv, men det var sjovt at drille lidt stadigvæk.
Han nikkede. Jeg er meget stærk, men det kommer af at være en fuldblods vampyr, i forhold til en skabt, som ikke er nær så stærk som mig. Og ja jeg kan godt løbe rigtig hurtigt, jeg kan dog ikke tåle solen, så jeg har en dagslys ring til at hjælpe mig med det, men jeg glimter ikke i solen, som Twilight sagde han og grinede.
Han lagde hovedet på skrå og trak på skulderne. At være svag kunne altid hjælpes, han kunne begynde at træne, hvis han gerne ville blive stærkere og kunne slå fra sig. Jeg kan sagtens træne dig til at blive stærkere hvis det er? spurgte han og smilede til ham.