✣ An eye for an eye - eh? (Todd)

" It's not like you're a better tree climber than I am.. " lød det fra den lille halvdæmon, som han stod på jorden under et træ med blikket rettet mod et egern der netop var drønet derop i flugt fra den person der ellers havde jagtet den gennem skovbunden. Han lod hovedet glide lidt på skrå, før et lille grin forlod hans læber og han lod blikket vandre ned af stammen igen. " But I'm not going to - you're way to small anyway.. " Sagde han så bare lidt. Ingen grund til at spilde tiden på et egern når der helt sikkert kunne findes noget med en større mængde blod i sin krop end den. Helst så han at der dukkede en sød duft op et sted - et menneske ville være helt perfekt, en engel ligevel - måske en formskifter? Naaah - faktisk var han ikke så kritisk. En hjort ville også være helt okay - men så ville det ikke være aftensmaden der blev fikset. Hvor glad han så end var for råt kød - så foretrak han at stille sulten med noget han vidste smagte mere end bare godt.
Han ville sikkert have haft mere held med sådan en søgen inde i byen. Men hvem nød ikke en tur i skoven i nød og næ? Normalt ikke Razor - men når men det ene øjeblik fik øje på en kat, som var interessant og valgte at følge efter den - kun for at blive distraheret af en underlig bankende lyd et andet sted - så var det ikke underligt at man pludselig fandt sig selv mellem træerne i skoven - kun for at ændre sin egentlige plan om at finde mad, til at jage mellem træerne mens mørket sneg sig ind på en.

Han droppede egernet og trådte væk fra træet - kun for at fortsatte sin gang på de bare fødder ind mellem træerne. Ubevidst med retning tilbage mod byen. Okay måske ikke helt ubevidst - det var den retning han fangede en fært fra der var mest indbydende - fristenede, for ikke at nærme henrivende lækker! Men stadig langt væk - og det var bare et spørgsmål om tid før han blev distraheret til noget andet endnu engang. Ikke så mærkeligt at knægten havde svært ved at holde fokus i skolen.
Hans blik flakkede kort lidt rundt mellem træerne ved lyden af en gren der knækkede - den hjort der tidligere havde strejfet hans tanker - bevægede sig rundt ikke langt fra ham. Måske en af de gode ting ved at bevæge sig næsten lysløst rundt normalt - dyrene var tæt på lige pludselig. Smilet om hans læber voksede mens han kort pillede ved halsbåndet omkring sin hals. " I guess your head on a stick would make a significent sight.." hviskede han stille før han kort bed sig lidt i læben. Han rettede sig kort lidt op, men kun for få sekunder efter at sætte af og springe efter dyret - der i samme øjeblik som Razor var i bevægelse, selv sprang tilbage og gjorde et ihærdigt forsøg på at flygte. Normalt var han stabil på benene - smidig og yderst i sine bevægelser. Men ulykker skete og eftersom han ikke var andet end distraheret i sit sind - måtte han kysse jorden ved at skvatte over en gren i skovbunden og trillede rundt i koldbøtte før han til sin egen redning fik sig skubbet op på hug lige inden ryggen havde ramt et træ. Han stirrede et øjeblik ud i luften før han skævede tilbage mod træet. " Ha! Like you were ever gonna get me. "