Oh. Hello. Brother - Ronnan

S: Lige udenfor hendes eksklusive palæ/slot- whatever
T: Eftermiddag
V: Foråret er på vej!
O: Indkørslen
P: Klik
Emne til: @Ronnan <3

---

Lige nu var hun alene hjemme. Eller hun var ikke nået helt op af indkørslen. Det var faktisk så sjældent at hun gik op til hoveddøren at hun næsten havde glemt hvordan den så ud. Derfor tog hun sig idag tiden. Rebekah havde behov for at være lidt alene. Regina gjorde hendes hverdage til et helvede, og ærligtalt så var hun ved at være træt - træt af at blive drevet tilbage til minderne omkring sin fortid. En fortid som stadigvæk lå inde i hende bundet som de sværeste knuder der bare ikke kunne bindes fri. Et suk forlod de røde løber som hun så på sit hjem. Kloge folk ville sige, at man skulle tale om sine problemer til folk, men problematikken lå bare i at Rebekah ikke hørte under ordet man eller folk - hun var en person hvis navn var kendt af mange - frygtet af mange. Hun kunne ikke bare tillade sig at vende ryggen til og lade folk tage sigte mod sig. Det var hårdt at være den folk altid skulle have hjælp fra. Det var hårdt at være den som ikke bare kunne få fred. Selv hvis hun ønskede, så kunne hun ikke være fri. Der vil altid være noget som holdt hende bundet til livet, hvis det da var hvad man kunne kalde jorden. Jorden.. den var ikke til overlevelsen.. det var et helvede. Rebekahs mareridt drev hende ofte tilbage til da hun var et barn, og hvis hun var uheldig nok, så fik hun de gode minder fra Wonderland - minder med smil og glæde. Det glade barn hun ikke længere kunne genkende som sig selv.

En fremmed, men ikke så fremmed magisk essens sluttede sig til hendes omgivelser - så slog Rebekahs instinkter ind. Et suk forlod hendes læber.
"I was wondering why you haven't had a visit at my place yet. I mean Regina walks in like she owns the place.. but you and daddy dearest haven't.. what is the word.." - "Oh yeah... had the nerve to show yourselves?"  fnøs hun let kæk og placerede sine arme overkors. Rebekah var ikke i humør til det helt store og ærligtalt ville hun allerhelst bare sove. Sove alting væk lige nu, så Ronnan havde bare at gøre sit besøg kort. "Hello. Brother," tilføjede hun som hun vippede hovedet på skrå da han dukkede op for hendes oversyn.