Just to be clear, we’re both heading for the same bed tonight, right? ( TW )

Sidst rettet af Lucca Lør Jul 16, 2022 7:20 pm, rettet 1 gang

Til: @Michelle

Tid: 23:40
Dag: Fredag
Påklædning: Outfit

Det var fredag og der var godt gang i den, det kunne tydelig mærkes at mange havde ferie, så det betød også at der var ekstra mange unge mænd på Devil´s Point. Musikken var høj, og pladsen var efterhånden trang, dørmændene havde travlt med at smide fulde folk ud, der mente det var okay at rage for meget på de let påklædte kvinder, men der var grænser for hvor meget, de skulle finde sig i. Den runde bar var omgivet af folk, der skulle have drinks, sad og snakked eller drak om kap, der blev langede mange forskellige drinks og øl over disken, det gik stærkt for sig især fordi der var en syg, så de var kun to mand bag baren.

Lucca havde endelig sommerferie, hvilket betød han kunne arbejde mere, og tjene flere penge. Men det betød også han kunne score flere kvinder, og så var det et plus med alle de let påklædte kvinder, han var jo kun 22 år og ret primitiv i forhold, til at han dømte det ydre først, og så måtte det indre bare følge med.
Han havde lidt sved på panden, som han farede frem og tilbage for at lave drinks til højre og venstre, men selvom det var hårdt, kunne han ikke dy sig for at danse lidt rundt for at underholde.
Lucca havde været på arbejde i mange timer efterhånden og her kl. 00:00 var det fri, og så gik jagten ind på at finde underholdning for natten, han havde sagt til sin søster at han ikke kom hjem i nat, men hun var nok bekymret alligevel, han var mester i at komme i problemer.

Som et nyt sceneshow startede på den store scene, begyndte folk at gå fra baren, hvilket gav ham en chance for, at få tørret svedet af panden og få drukket en tår vand fra sin flaske. Idet han drak, så en smuk kvinde komme mod baren, og tog plads han blinkede kort til hende, før han så hen på sin kollega" jeg tager lige en pause, du har jo snart fri Lucca" lød det fra ham, og Lucca gav ham en tommel op. Satte flasken fra sig og gik hen til kvinden, med hovedet let på skrå og et udforende blik i de unge øjne, smilede han skævt til hende " hvad kan jeg hjælpe med? " spurgte han frisk, med sin let varme stemme med en smule italiensk accent.

Påklædning Sort kjole med hvide blomster. Løst hår og stiletter.

Michelle havde set nok af de fine kvinder og mænd på scenen. Hun var på vej mod baren, fordi hun vidste at et nyt show snart ville begynde, og derved være mindre mennesker omkring baren. Hun hadede når det var trængt. Det var også en af grundende til at hun tænkte, den drink hun skulle have nu var den sidste inden hun ville tage hjem. Hun ville meget gerne ud, nu hvor det var så varmt, både inde og ude.
Da hun kom til baren, blev hun mødt af et kækt blink, og det satte straks en effekt på hendes læber. Et selvsikkert smil spredte sig på hendes naturligt kulørte læber. ”Kender du til ’Set the New Year on Fire’?” spurgte hun. Hun regnede ikke med at han kendte til den, eftersom det var en cocktail der, hvad hun kendte til, kun blev lavet i New York og Los Angeles. Kendte han til den, ville hun bede om sådan en, og kendte han ikke til den, ville hun bede om en helt almindelig mojito. Mens han ville lave hendes drink, ville hun holde øje med hans bevægelser. Selvom hun var en voksen kvinde, var der stadig bartendere og unge mennesker der ville putte ting i hendes drink, og efter de sidste par dages events, så havde hun virkelig ikke lyst til at blive påvirket af euforiserende stoffer på en stripklub.

Lucca blev hurtigt interesseret i den kvinde, der var kommet hen til ham ved baren, han smilede skævt og tillod sig at lade blikket vandre over hende. Hendes ord fik ham til at rynke lidt på brynene, før han smilede frækt til hende " desværre ikke " svarede han ærligt, før han let løftede en finger op, og lod en flamme danse over hans finger imens han så intenst på hende " hvad med en brændende italiener ?" spurgte han med et kæk tone, før han blinkede let til hende.
Han lavede hendes drink, han kunne aldrig finde på at putte ting i, men han bemærkede godt at hun overvågede ham. Den blev sat foran hende.
Lucca betragtede hende lidt, men begyndte dog så at gøre lidt rendt bag baren, før han gik hen for at sige farvel til hans kollega, og hej til den nye bartænder der kom for at overtage hans vagt. Han gik fra baren og hen til kvindes side, hvor han uden tøven satte sig på stolen ved siden af hende, og lod blikket vandre imod hende, han var måske for åbenlys men sådan var han? Hvis hun fandt ham irriterende, måtte hun jo sige det til ham.
Et skævt smil bredte sig på hans læber, som han lænede sig en smule frem imod hende, og hovedet blev lagt på skrå " har du nogle planer for natten ? " spurgte han så, med en kæk stemme og et let hævet øjenbryn imens han fiskede en cigarret op ad lommen, for at placere den i sin mundvig.

Hans blik var da charmerende, sådan som han så hende op og ned. Hun tog det i hvert fald som en kompliment. Han kendte ikke til den cocktail. Sikke en skam. Han løftede en finger op, og ud af det blå blev begyndte en flamme at danse fra hans finger. Hendes øjne fangede flammen med det samme og man kunne næsten se hvordan en passion tændte i hende. Ild kunne bare noget som ingen andre ting kunne. Så snart flammen slukkede blinkede hun to gange med sine øjne før hun fandt fokusset frem igen. ”Du er måske italiensk?” spurgte hun.

Som han satte hendes drink foran hende, tog hun den og de fine sugerør og så op på ham som hun tog dem i munden, før hun gav ham et flirtende blink med sit ene øje. Det var altid hyggeligt at se hvordan folk reagerede når man var vulgær på en så skjult måde.

Det varede ikke længe før han sagde farvel til en kollega, og hilste til den der afløste ham. Havde hun bare vidst det, så havde hun måske ageret anderledes. Men nu var han gået ud af baren og satte sig ved siden af hende. Hun havde for nu ikke taget sine øjne af hvordan tingene fungerede bag baren. Hun kunne mærke hvordan han lænede sig tættere på, og da hans læber splittede for at spørge hende om noget, drejede hun roligt hovedet imod ham. ”Er du da hjemløs, kære?” spurgte hun med et lille pirrende smil på hendes læber. Hendes øjne fangede hans cigaret, og med en lille finte tog hun fat i den. Det så næsten ud som om hun snoede den om sine fingre. Hun kunne næsten ligne en sælger eller tryllekunstner på gaden. Den slag som altid lavede fupnumre. Hun duplikerede den, satte den ene mellem sine læber og gav ham den anden tilbage. Hun lænede sig tættere mod ham for at han kunne tænde hendes også. Hun ville ikke have noget imod at se hvordan ilden ville danse fra hans finger igen.

Lucca lagde ikke skjul på at han var interesseret i kvinden, han følte ikke det var tiden hver, det var bedre at komme til sagen end at danse om den varme grød. Han kunne i hvert fald lide hvad han så, nu var det så hans opgave, at få hende med sig, det var så den svære del, men han gav ikke op så nemt, det fik ham ofte til at virke for desperat, men det var han ligeglad med. Som ilden dansede bemærkede han hendes interesse, hvis hun var til ild ville det klart tænde ham mere, han smilede skævt som flammen forsvandt igen.
Han nikkede let " ja født og opvokset i Italien " svarede han, med sin charme og et skævt smil, før han gav hende drinken.
Som han begyndte at gøre rent, opfangede han hendes bevægelser, og frøs et kort sekund som hendes læber greb om sugerørene. Han tændte klart af det, og så for sit indre et helt andet billede, han ryste let på hovedet for at komme til sig selv igen, lige til at se hendes blink og nåde lige at overveje om hun flirte med ham?

Han fik vendt sin opmærksomhed imod kollegaerne, for at få klaret det sidste inden han kunne smutte, hvilket han så frem til. Som han forlod baren, for at tage plads ved siden af hende, håbede han virkelig på han kunne score hende, men det måtte han jo finde ud af.
Som hun vendte sit hoved mod ham, smilede han skævt og blinke drilsk til hende " måske, måske ikke "svarede han gådefuldt, og lagde hovedet let på skrå imens han tog smøgen frem.
Luccas hasselnødes brune øjne, fulgte med i hendes tryllenummer meget nøje, skulle lige til at blive sur hvis hun ødelagde hans, men smilede som han mærkede den mod sine læber igen.
Han hævede let et øjenbryn før han denne gang løfte hånden og lod en flamme danse over hans håndflade, imens hans øjne fik et let rødligt skær, han tænde hendes smøg før han tændte sin egen.
Lod ilden langsomt dø ud, før han tog et sug af sin smøg og pustede røgen ud af næsen, han lænede sig en anelse mere frem, for at være ved hendes ører " hvad må jeg kalde dig? " hviskede han legende i hendes ører, før han uden tøven nappe hende i øreflippen før han trak hovedet tilbage, og smilede en smule drenget til hende.
Han tillod sig at tage hendes glas, for at tage en ganske lille tår dog uden sugerøer før han satte den tilbage, og lod den ene hånd lege let med smøgen, imens den anden kørte gennem håret.

Hun nynnede tænkende som han svarede at han faktisk var opvokset i Italien. ”Interessant,” mumlede hun lavt før hun begyndte at drikke sin drink og tirre ham. Man havde kun den sjov man selv stod for, ikke? Hun nød dat se hvordan han blev distraheret og hvordan han fysisk måtte ryste tankerne ud af hovedet. Det morede hende.

Han var mystisk, både på den gode og den dårlige måde. Men hvem var ikke det? Måske var han hjemløs, måske ikke. Så hvis de skulle nogen steder hen skulle det være hendes sted? Han kunne tro nej.
Hendes øjne skinnede som hans håndflade tændte op. De skinnede ikke kun af flammens skær, men af yderst kærlighed for flammen. Hun tog et hvæs af smøgen mens hun så på hvordan ilden langsomt døde ud. Selv da hun vippede hovedet bagover for at puste den gådefulde smukke røg ud gennem sine læber, tog hun ikke engang øjnene af den døende flamme.

Han lænede sig frem og hviskede i hendes ører. For en gang skyld var der en der enten ikke kendte hendes navn i forvejen, eller som faktisk gerne ville kende til hendes navn. Han nappede hende i øreflippen, og smurte et bredt smigret smil på læberne. Hans smil var så drenget. Det bette pus. Han turde mange ting i forhold til hvem hun var, og ud fra hendes dømmekraft var han i hvert fald en heks selv. Så burde han ikke kende til alle de magiske tragedier? Selvfølgelig, han var ung og havde måske kun sørget for at overleve. Hans forældre burde vide bedre end at lade deres søn gå rundt uden at kende noget til dem. ”Jeg antager de ikke kender til Jones Cooperation eller Jones familien?” spurgte hun ledende, selvom hun ikke ønskede et svar. Han tog hendes glas. Modigt. ”Når du kommer hjem, kære, så slå mit navn op; Michelle Jones,” introducerede hun sig selv til ham. Så kunne han rigtig finde ud af alle de skandaler hun var en del af og hvor farlig hun kunne være at være i nærheden af.
”Det er min drink, kære,” sagde hun og blinkede gentagende. Hun tog fat i sin drink og rejste sig op før hun lod hendes drink blive hældt ud over ham. Hun satte glasset hårdt ned i barbordet så det flækkede og skar hende. Hun lænede sig ned til ham. ”Jeg deler ikke,” lød det vrissent af hende før hun begyndte at gå væk fra ham.

Hun distraherede ham der skulle ikke meget til, det virkede til at morer hende, men det lykkedes ham dog at fuldføre sin vagt. Han var jo kun sølle 22 år, så der var endnu en del for ham at lærer, og opleve selvom han var drenget var han dog også ret moden, men havde også skulle tage sig af sin søster hele livet, så han havde aldrig rigtig været barn.
Lucca kunne tage hende med hjem til ham, men så var der chance for hans søster kunne forstyrrer, så heller finde et andet sted, hvis altså det lykkedes ham, hun virkede anderledes og ikke så nem som nogle af de andre kvinder, men det gav ham blot mere lyst.

Som hun bertagtede ilden, var han fascineret af hende, for ham var ilden en del af ham. Som ilden forsvandt, så det ud til han igen havde hendes opmærksomhed, det var en smule spændende, han havde igen ide om hvem hun var, og om han burde passe på. Men hvornår passede han på? det lå mere til hans søster, han var mere dumdristig og spontan, hvilket kostede mange problemer ofte.
Som hun svarede ham, kiggede han på hende med hovedet på skrå, og hævede et øjenbryn imens han kort så tænksom ud før han rystede på hovedet " okay " svarede han så, en smule undrende før han smilede igen. Men smilet forsvandt langsomt, som hun ikke så tilfreds ud over han drak af hendes drink.

Lucca skulle lige til at undskylde, men nåde det ikke før hun rejste sig, og han mærkede drinken flød ud over ham, og hun begyndte at gå væk fra ham. Han stirrede et kort sekund lidt forvirret efter hende, før han knyttede en hånd, det var noget han ikke fandt sig i, han mærkede verden i hans krop og prøvede på ikke at gå op i flammer.
Han rejste sig op, før han uden tøven fulgte efter hende, andre havde nok valgt at gå, men hun havde fanget hans interesse og han gav ikke op så let.
" Hey " råbt han efter hendes ryg, som han nærmede sig hende " kan jeg ikke give en ny? " spurgte han letter drilsk, som han nåde tæt nok på, til at kunne lægge en varm hånd imod hendes skulder " du kan ikke bare gå " tilføj han lidt bestemt, hun ville nok kunne høre hans stemme var vred, men han var også stadig tændt på hende, han ville have hende om han så skulle kæmpe for det.
Han ville så vidt muligt prøve at holde fast på hende, hun slap ikke af med ham så nemt, det lå slet ikke til ham, at give op på et mål.

Han hørte hvordan han råbte, hvilket fik hende til at lukke øjnene et øjeblik. Skulle der komme en ny artikel i aviserne om hvordan hun havde gået amok? Det var vist også noget tid siden, var det ikke? Hun var sikker på at hendes stunt hos hendes eksmand ikke fandt frem til hendes navn, hvilket var en skam, for det var et fint mesterværk. Eller det ville det være blevet til hvis den fe ikke var kommet og spoleret det hele.
Hun rullede øjnene, for alle at se, som han spurgte om han kunne købe hende en ny.
Hans hånd landede på hendes skulder og hun vendte sig om med det samme for at se på ham. Hun kunne let høre at han var vred – men Michelle, hun havde tabt tråden til sin fornuft. ”Det her bliver din sidste chance for ikke at ende på hospitalet,” lød det vrissent fra hende. Der var ingen mine at se i hendes ansigt. Man kunne ikke se vrede eller glæde. Man kunne tilmed ikke se det maniske smil som hun plejede at have på sine læber. Drengen var trodsalt kun en dreng, så hvis han havde adgang til magi ligesom hende selv, så ville hun ikke være i tvivl om at hendes ville overdøve hans. Hun havde trodsalt tæt på 200 gange så meget erfaring som han.

Lucca fortrød sit valg, men han havde heller ikke oplevet andre blive surrer, hvis han havde taget en tår af deres drink, så hvor fra skulle han vide hun ville blive sur ? Han mærkede sin vrede, men også skuffelsen over ikke at lykkedes, i et kort sekund tvivle han på at gå efter hende.
Men han var ikke fornuftig, og for ham udgjorde hun en udfordring, selvom han godt vidste det kunne bringe ham i farer, men han blev nød til at forsøge. Hendes læber mod sugerøret sad stadig, i hans sind og han havde en trang til hende der ikke var nem at undertrykke.
Som han nåede op til hende, og hun vendte sig imod ham stivnede han kort, før han langsomt fjernede sin hånd fra hende og rystede let på hovedet af sig selv.
Lucca slap et suk, før hans øjne mødte hendes " Please jeg ville ikke gøre dig sur " sagde han en anelse fortvivlet, imens han stak hænderne i lommerne. Hans tanker fløj rundt, og han prøvede at holde sin vrede væk, men han hørte også de mange dårlige tanker om sig selv i sit sind, hvilket et kort sekund gjorde hans blik sårbart før det igen blev mere varmt.
Han prøvede at smile svagt til hende " må jeg ikke prøve at gøre det godt igen ? " spurgt han, uden den før selvsikker tone der ellers lå i hans stemme, han lod den ene hånd kører igennem det korte krøllede hår, imens han lagde hovedet en smule på skrå " hvis vi går ud herfra, må du endda giv mig en flad hvis det kan hjælpe" sagde han en smule desperat, før han så en smule væk. Det her var lav at synke selv for ham, men der var bare noget ved hende han måtte vide mere om, og han ville gøre alt han kunne..

Han adlød det hun glemte at sige. Fjerne sin hånd fra hende. Hendes øjne blev smalle som han undskyldte og sagde han ikke ville have hun blev sur. ”Lidt for sent til det, syntes du ikke?” spurgte hun og lagde hovedet let på skrå som hun studerede de overvejelser han gjorde med sine bevægelser. Hun kunne se hvordan han tvivlede på sig selv, hvordan han lagde mærke til at han havde trådt på hendes grænser. Armene blev lagt over kors og hovedet rettet op som han spurgte om han kunne gøre det godt igen.
Et næsten kærligt smil gled over hendes læber som han gav hende et forslag. Hun tog nogle skridt nærmere på ham og lod sine hænder finde hver side af hans ansigt og rettede hans hoved mod hende. Blikket kunne hun trodsalt ikke styre. Hun måtte holde sig selv blot lidt i skindet for ikke blot at knække hans nakke på stedet. Det lå bare i hænderne og var sådan et let lille trick. Hun sukkede. ”Kun udenfor?” spurgte hun. Hun syntes det var imponerende at han turde at opfører sig som han gjorde på sin arbejdsplads. Selvfølgelig, det var jo også Alicia’s biks, men hun burde give hver en ansat et stød halsbånd på når de ikke tiltrak kunderne, men skræmte dem væk. Hun nussede hans kind, stadig med det lette smil. ”Man skulle tro, at du tror jeg er sadist,” Hun tog et skridt tættere på ham så hendes krop nærmest stod limet op af ham. ”Måske du skulle gå hjem, lave din research, og så se hvad hvilken ild du leger med her,” Smilet forsvandt igen og hendes øjne blev smalle.

Lucca havde ikke mødt en kvinde som hende, han var slet ikke van til den form for modstand, det forvirrede ham. Han opfangede godt, at hun ikke ville have han rørte hende, og det måtte han acceptere selvom det var svært. Som hun svarede ham, mødte han hendes blik, lagde hovedet en smule på skrå " må jeg i det mindste ikke forsøge ? " svarede han, og bed sig en smule i læben, som han så en smule væk.
Hendes hænder rette hans ansigt, imens de hazelnøds brune øjne rette sig imod hendes, i et sekund forstød han sit forslag, man han gav aldrig op og det havde været hans ide.

Ifølge ham havde han fri nu, og i hans øjne var det ikke en stor ting han havde gjort, normalt skaffede han flere til baren, netop fordi han godt kunne lave et lille show, og de få kvinder der kom her blev ofte tiltrukket af ham.
Han kiggede hende dybt i øjnene " helst ja, dette er stadig min arbejdsplads selvom jeg har fri" svarede han, med et skuldertræk. Som hun nussede hans kind, kunne han ikke holde et støn tilbage.
Som hun rykkede sig helt op ad ham, var det svært at skjule at han fandt hende lækker, og han tvang sig selv til at holde et støn mere tilbage, og fra ikke at kysse hende.
Det kunne næsten ses i hans blik, at han prøvede at holde kontrol, hendes ord fik ham til at smile svagt " nej slet ikke" svarede han ærligt, og bed sig let i læben som hun truede ham? Han rynke let på brynet " jeg vil heller lege med ilden, tage konsekvensen end at vente" svarede han, og fandt igen sin selvsikkerhed i stemmen, og i blikket han ville ikke virke svag. Selvom han var ung, var hans kræfter stærke dog blev den ene ikke brugt meget da den bragte dårlige minder, men han kunne bruge den.
" og nej jeg er ikke hjemløs" sagde han med en smule charme i stemmen, imens han prøvede at forholde sig roligt, selvom hans krop tændte på hende.

Hun fnøs som han spurgte om han ikke kunne forsøge at gøre op for det. Jo, det kunne han vel. Det fik hende til at trække kortvarigt på hendes smil.
Hans øjne var nærmest gennemborende. Hun var faktisk overrasket over hvor dybt han kunne kigge hende i øjnene. Et lille fnys lød fra hende igen. Et støn forlod ham som hun nussede ham. Han var let at tilfredsstille, endda endnu lettere som hun kom tættere på. Stakkels dreng med så mange søde hormoner. Hun kunne nærmest smage det på luften, hvordan han holdt sig selv tilbage fra bare at eksplodere med alle sine fine hormoner. Hendes øjne klemte sig lidt sammen som han svarede. Han regnede ikke med at hun var sadistisk. Interessant. Regnede han med det modsatte? Hun kunne ikke helt finde ud af det. Hendes bryn løftede næsten lidt træt af hvor meget han ville kæmpe. ”Modigt af dig,” lød det koldt fra hende. Han kunne se hvordan hans selvsikkerhed var blevet hevet op af baglommen. Et let nynnen undslap hende og hendes hænder fandt til hans nakke og nussede ham der, lod hendes fingre og negle finde små krøllede totter at pille i. Han forsikrede hende så at han ikke var hjemløs, det fik hende til at fnyse. Tænkte han stadig på det? ”Så du bor i nærheden?” spurgte hun og lagde hovedet let på skrå. Hendes øjne gled til hans læber en enkelt gang, kun for at friste ham yderligere. Hun syntes det var lidt hyggeligt at se hvor meget han havde problemer med at holde sig i sit skind. Hvor langt kunne hun drive ham før han gav ind? Ville hun selv være med på de hvis han gav ind? Det var alle spændende spørgsmål.

Lucca var fascineret af hende, han var slet ikke van til at skulle bruge så meget energi, på at få en med hjem, men det var nok også meget sundt med modstand. Men efter en lang dags arbejde, kunne han godt mærke at lysten sad ude på tøjet, han kunne næsten spise hende med øjnene som han stod der foran hende. Selvom han var ung, kunne han godt have noget at byde på, og håbede på en chance mere men hun var svær for ham at aflæse.

Som hun svarede ham, hævede det ene bryn sig let, før han trak en anelse på skulderen. Han var ikke kendt for at være fornuftig, så hvorfor være det nu? Men han kunne dog også fornemme, hun var farlig men desværre tiltrak det ham endnu mere, han var ofte dårlig til at se hvornår han burde passe på sig selv.
Lucca smilede skævt som hendes fingere blev flyttet til hans nakke, det gav næsten gåsehud som hendes fingre og negle legede med hans krøller, og han kunne ikke holde et støn tilbage, lige nu var han nem, men han var heller ikke van til at vente så længe. Det kunne godt være hun var kommet over sit spørgsmål tidligere, men det var han ikke, han ville ikke være en hjemløs hvalp " ikke så langt herfra, lige nær akademiet " svarede han hende ærligt.
Som hun rørte ham kæmpede han virkelig, for ikke bare at røre ved hende, men var heller ikke sikker på hvordan hun ville reagere.

Hendes blik imod hans læber, fik ham til at bide let i underlæben, imens hans blik lyste af lyst, det gjorde det slet ikke nemmere for ham. Et skridt frem for at komme tætter på hende tog han, før han lagde en hånd imod hendes lænd dog uden at pille for meget, imens han lagde hoved på sned og smilede til hende, som han stod der tæt på hende kunne han dufte hende. Hele hans krop sitrede næsten for at få lov til at røre hende, det var ikke nemt og han endte med at give efter for sine lyster, selvom han ikke var sikker på hendes reaktion kunne han ikke holde sig tilbage.
Han lagde sin frie hånd imod hendes skulder og bukkede hovedet en anelse for at kunne placere et par legende kys imod hendes hals, et let nap før han trak hovedet en smule tilbage for at søge hendes blik igen " hvis du ikke går med mig, må jeg finde en anden " sagde han, selvom han tydelig viste at han ikke ønskede en anden, men hans krop hungrede efter nærkontakt og han ville ikke kunne klare sig uden.

Endnu engang lod han et støn undslippe sine læber. Han kunne umuligt holde længe, hvis dette gjorde ham så tilfreds. Da han svarede hvor langt væk han boede fra det sted de var nu, blev hendes øjne igen smalle. Det virkede til at være et udmærket sted han boede.
Han kunne se hvor fristet han var. Lille ven. Som hvis de ikke allerede stod limet til hinanden, gik han tættere og lagde en arm om hende og inden længe gav han efter til de lyster han bar på og kyssede hendes hals. Hun lo lavt, og tydeligvis nød hun de små kærtegn. Et lille gisp kom fra hendes læber som han nappede hende. Så måtte han finde en anden. Hun lod sine øjne finde hans som han trak sig tilbage for at kigge på ham. ”Okay,” lød det hurtigt fra hende, tydeligvis ligeglad. Hun fjernede sine hænder hurtigt og begyndte atter at gå væk fra ham.

Lucca kunne ikke holde sig tilbage, hans grænse eksisterede ikke i nat, han var helt opsat på at få hende. Som han kyssede hendes hals, slap han et par suk imod hendes hud, han var næsten helt opslugt af det korte kys, og som hun gispe ved hans nap stønnede han endnu engang før han trak sig lidt tilbage. Han mødte hendes blik, de brune øjne var fyldt med lyst, og næsten spiste hende som hun stod der.
Men som hun svarede ham, hævede han sit bryn og som hun gik frøs han næsten fast, før han rystede på hovedet. Alle andre var nok gået nu, men han var ikke andre han var Lucca, hvilket fik ham til at gå efter hende.
Da han nåde nært nok, greb han lidt mere forsigtig denne gang, fat i hendes skulder " jeg mente det ikke, jeg vil kun have dig " sagde han fast. Hans hormoner pumpede afsted, og han kunne slet ikke slippe tanken om hende, prøvede at få hende til at stoppe.
Lucca slap et utilfreds suk, og kiggede intenst imod hendes ryg, han var nåede til det punk hvor han var desperat, især efter hans læber havde dansede over hendes hals. " jeg kan vise dig mere ild ? " sagde han prøvende, som han slap hende uden at være sikker på om hun ville gå videre eller stoppe op.

Der gik ikke længe før han greb om hendes skulder og hun stoppede. Hun drejede hovedet minimalt for at lytte bedre til hvad end han ville sige eller forklare. Ville han ikke bare finde en anden? Som han fortalte hende at han kun ville have hende, rullede hun med øjnene mens hun rystede på hovedet før hun så ned, næsten opgivende. ”Du sød,” sagde hun hånende, stadig med ryggen til ham, uden intention om at vende sig.
Han nævnte ild, og det satte med det samme gang i noget i hendes krop. Hun drejede sit hoved en anelse yderligere så hun kunne se ham. Der gik et øjeblik før hun sukkede og vendte sig mod ham. ”Jeg tror du mangler forståelsen for en afvisning,” lød det fra hende og gik tættere på ham. ”Så meget som jeg kan lide ild, så meget kan jeg også lave den selv,” fortalte hun ham, stirrende på ham. ”Måske skulle du overveje at vores personligheder ikke passer overens til at forsætte denne nat sammen,” lød det fra hende med smalle øjne.

Lucca kiggede intenst på hendes ryg, de hånende ord fik ham til at fnyse let, han kunne mærke en blanding af vrede og lyst, det betød han snart skulle ud for ikke at gå flammer. Som hun langsomt vendte sig imod hende, lagde han armene over kors, imens han lagde hovedet på skrå, øjnene brændte af lyst men også vrede som han så på hende og lytte.
Han trak en smule på skulderen " jeg plejere ikke at blive afvist " svarede han ærligt, før han hævede sit bryn som hun snakkede om selv at lave ild "men det jo ikke det samme" svarede han lidt tørt, han mærkede vreden blusse men alligevel var han stadig tændt.
En svag flamme begyndte langsomt at danse omkring hans nakke, imens han slap et suk " jeg har ikke et problem, det dig der har et problem med mig" svarede han, som han uden tøven trådte et skridt frem imod hende. Lucca manglede lidt den der stopknap, men i det humør han nu var i, var der igen vej tilbage for ham " du behøver vel ikke at kunne lide mig? så længe jeg kan tilfredsstille " sagde han. Han lagde en hånd på nakken for at slukke flammen, men istedet flytte en sig til hans håndryg, når han var vred havde evnen det med selv at reagere og ikke helt kunne tæmmes, hans øjne stirrede fast på hende men han blev stående, lod den flammende hånd hvile imod hans anden.

De krydsede arme hjalp ikke på situationen. Han var ikke vant til at blive afvist. Men så var det måske en meget god ide at hun på ingen måde gav sig, for denne dreng ville da aldrig stoppe med at tigge og bede, hvilket klar ville lede til at en kvinde en dag ville sige ja, uden at mene det. Typisk måde at ende med en pige som blev et ’villigt’ offer for mænd der ragede sex til sig. Hun blev nødt til at stå fast, så han måske en dag kunne forstå et nej. Hun fnøs af ham som han fortalte hende at det ikke var det samme, hvis hun lavede ilden selv. Hun så hvordan en flamme startede i hans nakke og gav ham en flot kulør.
Hendes bryn nærmede sig hinanden fornærmet som han sagde hun havde et problem. Hendes eneste problem var da kun at han blev hængende om hendes ankel som en eller anden fortabt sjæl. Hans problem var tydeligvis at han havde for mange hormoner i kroppen til at kunne forstå en afvisning. Hendes øjne blev smalle som han trådte tættere på hende, de stod næsten limet til hinanden nu. ”Hvad er det for noget vrøvl du siger,” lød det fra hende, helt forbavset over at han kunne være så opsat. ”Du er mere bims i bøtten end jeg er,” hånede hun igen. ”Jeg vil gerne have du forstår at jeg ikke vil tilbringe natten sammen med dig,” snerrede hun. ”Og jeg ønsker virkelig at du forstår hvad jeg siger til dig.”

Hun skulle nok ikke regne med han lærte noget, af hendes afvisning, han ville begå samme fejl mange gange endnu. Hendes fornærmet udtryk virkede ikke på ham, han var ved at være noget for langt ud, det var længe siden han havde følt en sådan vrede. Men han var end ikke sikker på hvorfor, han kunne ikke fjerne blikket fra hende, og vreden var så stærk at den fornuft der næsten ikke var der før, nu var helt væk.
Lucca stod tæt på hende, det gav hans vrede øjne et lysten skær, hans læber skilte sig til et skævt smil " du forstod det godt " snerrede han. Den ikke brændende hånd lod han uden tøven, lægge sig imod hendes hofte, imens han stirrede på hende og fnøs " jeg forstår det ikke" svarede han tørt, imens han tog lidt mere fat ved hende " du skulle jo have været min " sagde han frustrer, imens han trak hende tætter på.
Det var lidt som om der var gået en klap ned, hans sind var et stort rod, vreden flammede i ham og lysten steg ham til hovedet. Det her var langt over hans normale opførelse, men han følte sig trådt på, det var hende der var blevet sur på ham, hende der havde hældt sin drink udover ham, og hende der var gået!

Lucca slap hende, og trådte et skridt tilbage, han sænkede hovedet og lod flammen forsvinde, før han tog sig til hovedet. Han måtte have luft, uden et ord vente han om, og løb næsten igennem mængden til han kom ud, og gik over til den anden side af gaden. hans krop begyndte at flamme imens han bande og svovlede, sparkede til en dåse på jorden og stirrede tilbage imod bygningen.

Michelle tog en dybere vejrtrækning som han snerrede tilbage til hende. ”Ja, men det er stadig forkert at sige,” fortalte hun ham og lod sit blik blive på ham. Han var virkelig løs i bolten. Han greb hendes hofte, og hun løftede sine bryn. Han forstod ikke hendes afvisning. Hun kunne mærke hvordan han greb hårdere fat om hende, som om hun ikke måtte smutte fra ham. Han havde virkelige nogle problemer. Med store øjne rystede hun roligt på hovedet. Hun skulle være hans? Han trak hende tættere på, ”Jeg tilhører kun mig selv, og slet ikke dig,” lød det vrissent fra hende.

Pludseligt gav han slip på hende og trådte væk. Hvad handlede det nu om? Han stak pludseligt halen mellem benene og løb ud gennem det publikum det havde anskaffet sig. Et smørret smil spredte sig på sine læber. Nu kunne hun sætte ham på plads uden det ville gå ud over Alicias fine sted.

Hun gik udenfor. Hun så hellig ud, sådan som hun gik. Hun lagde armene over kors og så på hvordan han var begyndt at gå op i flammer. Hun hviskede en lille besværgelse der ville beskytte hende imod hans ild og derefter en besværgelse der ville øge hendes styrke. Hun skulle på ingen måde gå derfra uden at han havde lært et eller andet. Om det var at han ikke skulle træde på Michelle Jones tæer, det kunne også være en lærestreg. ”Du kan tydeligvis ikke styre dig selv, dreng,” lød det fra hende som hun holdt hans blik på ham. Med en hurtig håndbevægelse og et kort ord, var hun teleporteret over til ham. Hun skubbede til ham så han forhåbentlig ville ende med at stødde mod muren. Gjorde han dette ville hun placere en hånd tæt omkring hans hals – ikke at hun kvalte ham. Hun ville bare se frygten, eller forhåbentlig fortrydelsen.

Lucca stirrede på hende som hun svarede ham, han fnøs som om hun bestemte hvad han måtte sige ? hans tanker fungerede ikke rigtig lige nu, det hele var et stort rod. Han holdt hende ind til sig, med et fast greb imod hendes hofte, hun afviste ham endnu engang det var fik hans pis i kog. Han var ikke fucking problemet! men hun forstod ham ikke, som vreden steg i ham, var han nød til at komme væk.
Han flygtede ikke fra hende, men mere for sig selv, og for ikke at sætte ild til alt omkring sig. Den vrede han bar var så stor som aldrig før, det føltes næste som den gang, han havde været tvunget til at bruge sine evner imod uskyldige, for ikke at en idiotisk mand hans mor sås med, ville skade hans søster.

Som han kom ud, mærkede han flammerne omringe hans krop, imens han mærkede et par frustreret tårer glide ned ad hans ene kind. Han svovlede som han sparkede dåsen, så langt væk som muligt, skubbe til en tilfældig skraldespand som selvfølelig satte i flammer. Den enorme vrede skræmte ham, han var næsten bange for sig selv i denne stund, hans krop rystede og han knytte sine næver som han stirrede imod hende som hun kom ud.
Selvfølelig kom hun ud, men han ville heller ikke flygte, han kunne begynde at høre de indre tanker, de tanker han altid prøvede at undgå. De tanker der nedgjorde ham, fik ham til at tvivle på alt han var, og alt han gjorde.

Lucca stirrede på hende, som hun snakkede og spyttede i jorden " det har jeg aldrig kunne " svarede han vredt, imens han mærkede en tårer men den fordampede næsten væk med det samme. Hun kom frem foran ham, han nåde ikke at reagere før han mærkede muren imod hans ryg.
Han gispe kort som hun greb fat i ham, og stirrede hende dybt i øjnene, et blik der fortalte han havde mange problemer. Hun skulle heller ikke slippe uden skade, han havde ikke brugt den evne i så mange år, men han kunne næsten ikke holde den tilbage. Hans blik blev hårdt, og han stirrede på hende som han sendte en bølge af smerte imod hendes sind, ikke en voldsom smerte, men en smerte der søgte efter et godt sted at ramme.
" fuck det hele " vrissede han, og kunne ikke nå at holde en tårer tilbage, der dog igen hurtigt fordampede, han lagde en hånd imod hendes arm.

Der var noget ved alt det her som faktisk var skønt. For at sætte en mulig tankeløs mand på plads kunne gøre så meget for andre, også selvom man ikke kunne forestille sig at Michelle ville gøre noget for andre. Det var også bare skønt at se hvordan han blev frustreret. Det fortjente han, sådan som han tænkte.

Hun kunne se hvordan han havde sat ting i flammer for at få noget af alt det der pressede ham ud. Det var aldrig noget der hjalp folk der gik med sådanne vredesproblemer. Hun kunne ikke lade være med at grine, som han var enig med hende, om at han ikke kunne styre sig. Det var noget af et problem, og måske han skulle søge hjælp, men det var ikke hendes sag at fortælle ham det. Det måtte være familien eller hvem end han havde tilbage, som kunne holde ham ud, som burde være fornuftige nok til at fortælle ham, at han havde brug for professionel hjælp. Selvfølgelig, det kunne også være dem han sås med, også havde brug for professionel hjælp, og ingen af dem egentligt tænkte over det, for i deres verden, så var det bare sådan man var.

Øjne var vinduet til sjælen. Var det ikke sådan ordsproget lød? Det var i hvert fald det Michelle syntes hun så, som hun kiggede ind i de fugtige øjne. Hun kunne se traumerne på stribe. Ja, havde hun været på alder med ham så… Okay, de to var måske sammenlignelige. Michelle havde på hans alder fordybet sig i mørk magi, og det var der jo ingen der støttede op om. Hun havde måske endda stået et værre sted end ham. Der var håb for Lucca. Han skulle bare finde det.
Han vrissede af hende, og med det samme kunne hun mærke en irriterende hovedpine. Hun var overbevist om at det ikke var hendes egne evner der generede hende. Den kunne selvfølgelig stamme mange steder fra, men dette, det føltes mere som et angreb. Hun tog sig til hovedet med den ene arm kort, før hun satte sin hånd på hans skulder og ville fyre et knæ mellem benene på ham. Fik hun den sædvanlige reaktion, ville hun, som han ville bukke sig ned, fyre sit knæ mod hans hoved kort efter. En ting var at ty til vold, en anden ting var at ty til evner, og Michelle havde virkelig ikke lyst til at påkalde onde onder, forhekse ham eller springe ham i luften. Så hun syntes at dette måske var den bedste måde at få ham til at tænke sig om.

Lucca havde rigelig problemer, og hans fortid gjorde det ikke ligefrem bedre, noget af hans vrede stammede også fra det overgreb af en af morens mænd, der havde valgt at tage hans uskyld. Det var en af grundene til han havde indre dæmoner, der altid nedgjorde ham, prøvede at lærer ham at han ikke var noget værd, at han selv var skyld i det, og mange andre ubehagelige ting. Normalt kontrollerede han sin vrede, ved at spille på trommer i et par timer, eller at styrketræne, endda cykle en lang tur. Men denne nat var han nået for langt ud, vreden brændte i ham, han var næsten bange for sig selv.

Han havde så mange problemer med sig selv, han kæmpede for at finde hans plads i livet, og at få styr på sit sind men det var svært. Især når man så samtidig ikke var særlig skarp i skolen, eller han ville ikke vise sig som klog, han var en af ballademageren, en af dem de fleste kendte til, men ikke ønskede at være venner med, for det ville give problemer. Der var også en stor forventning om han nok en dag ville blive smidt ud, han følte lidt at verden var imod ham, men i det mindste havde han sin søster. Og hende ville han gøre alt for, om det så ville være at ofre sig for at rede hende, ville han gøre det, hun var den eneste sande kærlighed i hans liv. Han manglede voksne der kunne støtte ham, men alle havde for travlt med at skælde ud, istedet for at finde roden til problemerne.

Hun og sig til hovedet, det var et tegn på evnen virkede, men han ville heller ikke trække den videre. Han frygte den på mange måder, den bragte så mange dårlige minder frem, han mærkede hendes hånd imod hans skulder, men nåde ikke at reagere før han fik et knæ i skridte. Lucca bukkede sammen i et smertefuld hyl, som hendes knæ ramte hans hoved slap han en smertefuld lyd. Han mærkede smerten flere steder i sin krop, som han sank samme imod muren og et hadfuldt blik, som hans hoved dunkede og og han kunne smage blod.
Lucca stirrede på hende, han kunne ikke helt få givet igen, hans hoved gjorde ondt, han spyttede blod ud på jorden som han sukke tungt " fuck " mumlede han, som han næsten bare ventede på hendes næste slag, eller hendes ord han var ikke sikker på hvad der gjorde mest ondt.
Der dog begyndte hans krop langsomt at stoppe flammerne omkring ham, som han tog sig til hoved med den ene hånd, og skridte med den anden " hvorfor ? " spurgte han som han spytte lidt mere blod ud.

» It Will All Be Painfully Clear Soon Enough
» I shouldn't have gone outside tonight, should I? - Gabriel M.
» Tonight, we dance, drink and party.
» Run, hide and pray that you won't become the prey tonight - Tidus
» Save tonight, come tomorrow, tomorrow I'll be gone