You safe my life ( fortidsemne) TW

**Humør** : Træt **Antal indlæg** : 225

Emne til @Elisabeth

For 12 år siden...
Tid: kl 11:45
Dag: ikke helt sikker muligvis tirsdag?
Sted: i Nord i skoven, i bunden af en lille skrant
udseende

Det var morgen, efter en nat med fuldmåne og masser af drama som først, nu ved lysets frembrud ville blive afsløret. 2 varulve lå døde, i skoven med tydelige tegn på kamp og tydelige spor af vampyrtænder. Dette var desværre ikke hele historien, for længere inde i skoven, i bunden af en lille skrant lå en ung skikkelse bevidstløs, iført i sort ødelagt tøj, og flere dybe sår rundt omkring på kroppen. Den unge skikkelse var en ung pige, på ikke mere end 10 år og burde slet ikke ligge der i skoven alene...De 2 døde varulve var, den unge piges forældre og det betød at nu var hun alene, og forældreløs derudover var hun mere skrøbelig, end andre varulve og så var der her hendes første rigtige tur ude i verden.

Lucy var fuldkommen væk, hun lå i en stilling der tydeligt viste, at hun var faldet ned ad den lille skrant. Hendes spinkle krop, var ikke klædt i meget tøj, hun være næsten nøgen, det brune hår var uglet og fyldt med grene, samt blade og jord og helt sikkert også lidt blod. Hun vidste endnu ikke at når hun vågnede, ville hun finde ud af at hendes forældre, ikke længere var i live, hun ville kunne huske en mørk skikkelse der havde jagtet den lille familie, men der ville være en del af hendes hukommelse som ikke længere kunne huske meget om hendes liv.
Langsomt rørte hun en smule på sig, men alt omkring hende sejlede og hun følte sig svimmel, hun turde ikke åbne øjnene eller røre for meget på sig, derudover begyndte hun at kunne hører fodtrin, men hun var i denne stund for svag til at kunne beskytte sig selv.
Et par tårer pressede sig på, et par enkle trillede ned af hendes ene kind, imens hun blot lå og lytte til fodtrinende som nærmede sig...

**Antal indlæg** : 49

Elisabeth var på hendes sædvanlige udflugt i skoven. Hun tog altid en tur efter en fuldmåne for at undersøge om der var ting der var blevet overset i farten. I dag var nok en af de værste dage i lang tid, for hun havde oplevet flere dyr som var blevet slagtet. Hun havde sørget for de blev synlige for vilde dyr i skoven, således rovdyr kunne få noget føde. På et tidspunkt fangede hun dog færten af varulve blod, og satte kurs mod dem. Hun var chokeret ved synet af de to lemlæstede lig. Hun studerede dem kort og så hvordan disse lig var blevet bidt af en vampyr. Hun bandede lavmeldt og rejste sig langsomt op fra den siddende stilling hun havde været i. Hun kunne høre hvordan en gren blev knækket længere væk, hvilket fik hende til at se sig om, skærpe sine sanser et øjeblik, søgende efter hvem eller hvad det var. Hendes næse fangede dog færten af en hjort og… En varulv. Hendes ekstra skarpe hørelse kunne høre hjertet der hamrede i angst og smerte. Hun skyndte sig at løbe mod lyden og som hun kom nærmere kunne hendes næse endda opfange kønnet. Hun stoppede ved en lille skrænt og så ned over den. Der lå hun.

Uden så meget som et ord, hoppede hun ned. Hun kunne mærke frygten i hende. Hun fløjtede en lav lyd, som tegn på hun skulle bevare sig roligt, ”Jeg gør dig ikke ondt,” hviskede hun lavmeldt til pigen mens hun sænkede sig ned i knæ og langsomt begav sig tættere på din lille pige, ”Jeg ved du er bange,” forsatte hun. Hun kunne se hvordan pigen ikke var helt uskat. ”Men du er sikker hos mig,” forsikrede hun pigebarnet. Hun bevægede sig langsomt, næsten bange for hvilken tilsand pigen kunne være i. Hun lod en kærlig hånd finde den ene arm, og hun mærke følelserne fra den lille pige endnu mere. ”Kom op til mig,” hviskede hun og lænede sig ned for at hjælpe pigen op og sidde, hele vejen op i hendes favn. ”Jeg er Elisabeth,” lød det fra hende sagte. ”Kan du fortælle mig dit navn?”

**Humør** : Træt **Antal indlæg** : 225

Lucy var bange, hendes hjerte hamrede og hendes hoved gjorde ondt, imens hun langsomt kom tilbage til virkeligheden, efter det der var sket natten før. Hun anede stadig intet, om hendes forældres død men til gengæld hørte hun lyden af trin. Inderst inde håbede hun på det bedste, hun havde aldrig været så bange før, som hun var nu og kunne slet ikke finde ud af hvad der var sket omkring hende.
Hun åbnede langsomt øjne, idet hun hørte skikkelsen nærmede sig, og koret tid efter var foran hende. Lucy kneb let med øjne, hun var en smule svimmel men kunne se en kvindelig skikkelse foran sig, og gispe svagt af frygt, men kvinden gjorde hende ikke ondt ?
Hun lyttede til hendes ord, men trak sig stadig en smule sammen, imens hun så mod hende med store tårefyldte øjne "gør du ikke ?" sagde hun med en lav rystende stemme.
Hendes krop rystede på grund af kulden, nu hvor hun var ved at komme til sig selv igen " hvor er min mor og far?" spurgte hun med en meget bange stemme, men tog dog imod hjælpen og kom langsomt op til Elisabeth imens hun skar en grimasse af smerte, da hele hendes krop gjorde ondt.
Lucy nikkede svagt til kvindes navn, hun lugte af varulv det gjorde hende en smule mere rolig, selvom hendes forældre vist nok havde sagt at alle andre var farlige ?
" Lucy tror jeg" svarede hun tvivlende, da hendes hukommelse drillede hende en del, hun pressede sig ind imod hende og lod endnu et par tårer falde.
Godt nok var hun 10 år gammel og stor, men lige nu var hun såret og meget lille, hendes krop gjorde ondt, hun var træt og stadig bange.
" kan vi finde mine forældre? jeg plejer ikke at være væk fra dem, de er varulve" sagde hun uroligt, normalt måtte hun jo ikke snakke med fremmede, men lige nu var der ikke noget valg...

» a pirates life for me - Diego [Fortidsemne]
» Safe ground
» We All Need Somewhere Where We Feel Safe
» Safe Haven
» Walls were built to keep us safe until they're crashin down