En engel er aldrig sikker - Chloe

Roy havde brugt de første par uger af hans ophold på skolen til at prøve at huske hans liv, før han var blevet en engel, denne aften var ikke anderledes, han havde læst i adskillige bøger. Han havde da også huske små ting ind i mellem, men ingen af hans de ting han kunne huske, passede til sammen, eller virkede særlig vigtigt. Der var dog et lille brud stykke af en stemme, som var kommet tilbage til ham, det var en stemme der sagde hans navn, den var fyldt med kærlighed, men han kunne ikke huske hvem det var.

Roy sad ved et af de bagerste borde i bibilioteket, inde mellem de høje reoler. Han så på sit ur og opdagede at klokken var blevet alt for mange, så han skyndte sig at pakke blyanter og bøger væk og stoppede dem hurtigt ned i hans rygsæk, han rejste sig og i en flyende bevægelse svingede han sin rygsæk over skulderen med den ene hånd og skubbede stolen han havde siddet på ind. Og han begav sig ned imellem den lange midter gang der var imellem reolerne imod udgangen.

Påklædning: LINK

Hun kom gående med et par bøger under armen. Hun havde ventet på at solen gik ned, da hun jo af gode grunde ikke kunne være ude i solskin. Hun gik i sin egen tanker og ledte efter en bog hun ikke kunne finde. Hun bandede lydløst over at det mest af alt virkede som om at folk ikke kunne finde ud af at rydde op efter dem selv. Smed man bare bøgerne hvor det passede dem? Forbandede idioter.
Hun kom gående ud imellem et par reoler, og fik øje den fyr der var ved at pacere midtergangen. Og før hun nåede og reagere ramlede de sammen. Chloe tabte de 3 bøger hun havde fundet og vaklede et par skridt før hun fandt balancen igen. Hun kiggede op på fyren der så mindst lige så overrasket ud som hende. Hun skulle til at råbe og skrige af ham, men formåede og stoppe sig selv. De havde trods alt været lige gode om det. Hun sukkede derfor bare og begyndte og samle sine bøger op. "Hvad kan dog distrahere dine tanker nok til at du ikke lægger mærke til hvor du går?" Hendes stemme var ikke hår, eller anklagende. Den var faktisk mere drilsk og flabet.
Hun rejste sig op med sine bøger i armene og kiggede nu ordenligt på fyren. Well han burde ikke have nogen problemer her i verden, han lignede en af de typisk populære drenge, en hun selv normalt ville gå efter. Hun følte dog ikke for det som tingene var lige nu og kiggede bare roligt på ham. Hun kendte efterhånden skolen godt nok til at vide at nogle gange, så var der mere end man skulle tro under overfladen på en person. Se nu bare hende selv. Hvem skulle tro at hun var et monster der havde brug for blod for at overleve.

Da de kolliderede, mistede Roy næsten fodfæstet, han så ned på pigen han var gået ind i, hun havde langt mørkt hår og store brune øjne. Han var blevet overrasket over at han ikke havde været alene, der plejede ikke at være nogen på biblioteket så sent, bortset fra bibliotekaren. Som han var overbevist om ikke kunne lide ham.
Hun kom ham i forløbet, da han skulle til at sige noget og han stod lidt inden han svarede "Oh.. Undskyld. Jeg var vist lidt fortabt i mine tanker, der plejer ikke at være nogen her så sent." Han kløede sig lidt i nakken og så lidt rundt.
Han smilede undskyldende til hende og afslørede sine hvide lige tænder.
Han vidste at han skulle være forsigtig i forhold til hvem han ramlede ind i, men han syntes ikke at pigen foran ham virkede særlig farlig, dog trådte han et skridt tilbage, så de ikke stod alt for tæt. "Du ser ud til at lede efter noget.. Måske jeg kan hjælpe dig?" Han kendte efterhånden biblioteket udenad, han brugte trods alt det meste af sin tid her.

Chloe lagde hovedet let på skrå da han svarede hende. Det gav egentlig god nok mening, det var ikke fordi folk frivilligt valgte og bruge deres aften på biblioteket. Hun lagde også mærke til at han tog et skridt væk fra hende, og hun løftede det ene øjenbryn. Hun så undrende på ham, hvorfor var han bange for hende? Hun havde da intet gjort? Hun kørte tungen over sine tænder bag de lukkede læber. Næææ hendes tænder var ikke kommet ud uden hendes viden, ikke at hun før havde oplevet det men hvorfor skulle han ellers være bange for hende?
Hun nåede ikke og spørge ham, da han tilbød og hjælpe hende. Hun kiggede op på ham "Årh det ville være fantastisk. Bibliotekaren er ikke nogen hjælp" Hun kiggede over skulderen i retning af hvor bibliotekaren sad og kiggede så over på Roy igen. Hun lænede sig let frem og hviskede "tror hun trænger til en god omgang sex. Hun virker så stram og snerpet" Et lille oprigtigt grin forlod hende og hun sendte ham et smil. Hun tog en lille seddel der lå i baglommen af hendes bukser, hun baksede lidt med det da hun var ved at tabe bøgerne igen, men fik dem hurtig stabiliseret. Hun rakte den til Roy. Det var titlen på en bog om astrologi. "Jeg kiggede hvor den skulle stå, men kunne ikke finde den. Og i følge frk snerpet så skulle den være her..." Hun så afventende på ham og gav ham tid til at læse sedlen

Det var ikke fordi at Roy var decideret bange for hende, han var bare forsigtig og lagde da også mærke til at hun løftede det ene øjenbryn. Han valgte dog ikke at forklare sig, da han ikke vidste hvordan han skulle formulere det.
Da hun kommenterede på bibliotekaren, grinte han lavt og sagde "Ja, har du nok ret i. Jeg tror virkelig ikke hun kan lide mig heller." Han tog hurtigt sedlen, og så så lidt rundt, mens han tænkte, ham mente han havde set titlen et eller andet sted før. "Jeg tror jeg så den stå her ovre.." Og han begyndte at gå ned ad midtergangen og drejede ned imellem to reoler som tårnede sig op om deres ører. Og imens at han skimmede titlerne sagde han "Hun efterlod mig faktisk her den anden nat og jeg måtte søge tilflugt i et lokale fra skyggevæsnerne." og da fandt til sidst bogen og hev den ned ad hylden og rakte den til hende med et smil. "Jeg hedder forresten Roy."

Nååh det var vist flere hun ikke kunne lide. "Tror ikke der nogen hun kan lide." Hun fulgte så roligt med ham som han gik ned imellem reolerne, og da de drejede ind af en midtergang. Hun kiggede på skiltet på den ene, Anatomi. Dem som havde placeret den her burde vidst få sine skolepenge retur, for de fattede da tydeligvis intet. Hun kiggede på Roy der ledte efter bogen og fortalte om han var blevet lukket derinde. Vent, efterlod ham? Det måtte da være imod reglementet. Hun sukkede opgivende "Pfff... De burde ansætte en anden. Hun forstår da tydeligvis intet." hun tog imod bogen og smilte "Og ved tydeligvis heller ikke hvordan man passer sit job og sætter tingene de rigtige steder." Hun tog imod bogen og det var her han præsenterede sig. "Tak.. Jeg er Chloe." Hun følte en ro i sig selv, og valgte at gøre noget hun egentlig ikke plejede, men hun var træt af altid og være alene. "Hør hvis du ikke har noget du skal lige nu, hvad siger du så til at sætte os og snakke lidt?" Hun stod med begge arme om de nu 4 bøger hun holdte. Hendes hoved lå lidt på skrå og hun så spørgende på ham med sine store dådyrøjne.

Roy nikkede sig enig i hvad hun sagde om at de burde få en ny bibliotekar. Han sukkede lavt og smilede så til Chloe, da hun præsenterede sig. Chloe var et nemt navn at huske, ikke ligesom nogle af alle de andre indviklede navne, han havde støt på.

Da hun spurgte om han havde lyst til at sidde lidt og snakke, så han ned på sit ur og sagde "Joo.. Bare det ikke bliver for længe. Jeg vil gerne nå hele vejen tilbage til mit værelse og ikke blive fanget i et lokale det meste af natten igen.". Han havde dog intet imod den nat, der havde han mødt en rigtig sød pige, som han gerne ville se igen.

Han så hen imod et bord, som var magen til det som han næsten lige havde rejst sig fra og gik med tre lange skridt hen til det og hev en stol ud og satte sig ned.

Chloe havde endnu ikke mødt disse skyggevæsner, og hun var ude stort set hver nat. Måske hun havde været heldig, eller måske de bare ikke fandt vampyrer så interessante? Hun trak lidt opgivende på skuldrene som hun fulgte efter ham. Det var nok en af de ting man ikke lige fandt ud af sådan lige nu.
Hun fik øje på bordet og lagde først bøgerne der før hun satte sig ned på en stol overfor Roy.
Hun sendte ham et smil "Skal nok følge dig derover hvis det er. Jeg har endnu ikke mødt nogle, og har været en del ude." Hun mindes de mange gange hun havde brugt ude nu, nok flere end hun burde. Men det var svært andet når hun ikke kunne færdes ude på andre tidspunkter. Hun ønskede ikke og bruge tiden alene hele dagen og natten. Det var for ensomt.
Hun tvang sig ud af sine egne tanker og kiggede op på Roy. "Er du egentlig ny på skolen? Jeg har personligt kun været her et par uger nu."

Roy nikkede, da han hørte hende tilbyde at følge ham tilbage, det ville i hvert fald være en fordel at være to end en.
Han lænede sig tilbage på sin stol, efter at have stillet sin rygsæk fra sig på gulvet. Han så på Chloe, hun virkede så opslugt at sine tanker, og pludselig var hun tilbage og spurgte ind til hvor længe han havde været på skolen. "Omkring 5-6 uger nu, vil jeg tro." Svarede han hende og spurgte så "Hvilke fag har du?". Han var nysgerrig, ham mente at han havde set hendes navn på en liste i danselokalet, men det betød jo ikke at det var hende.
Han rakte op og kørte en hånd igennem sit rødbrune hår og åndede dybt ud. Han kunne godt mærke at han var en smule træt i hoved, han prøvede stadig på at få de minder han havde fået tilbage, til at give mening.

Uhmm.. han havde kun været der lidt længere end hende, men der var vist også kommet en del nye i den seneste tid. Hun vidste faktisk ikke om det var fordi skoleåret kun lige var startet, eller om det var fordi der var sket et eller andet som gjorde at folk fik øje på skolen. Well det var vel også lige meget. Hun var bare glad for at hun var der, og kunne lære og styre det hun var blevet.
Hun smilte da han spurgte til hendes flag. "Som du nok har kunne gætte ud fra mine bøger....." Hun klappede let på bøgerne og fortsatte så "Så har jeg astrologi, jeg har altid elsket himlen, stjernerne og ville vide mere om det." Hun lyste nærmest op som hun snakkede om det. "Så har jeg valgt at have psykologi for at lærer noget nyt. Har egentlig aldrig haft faget før, men tænkte det ville være godt for mig." Hunsad lidt og overvejede om hun skulle nævne dans, det var det eneste fag hun slet ik havde været til endnu. Hun elskede det, men efter hun var blevet vampyr havde hun ikke kunne finde roen til at danse. Hun sad lidt og valgte så at sige det. "Dans. Det er mit sidste fag." Hendes stemme afslørrede både at det var noget hun elskede, men at der var en vis smerte med i det også.
Et blink lyste lokalet endnu mere op, og det blev efterfulgt af et voldsomt brag. Chloe kiggede ud af et vindue der var i nærheden, det var begyndt og tordne. Der gik ikke længe før der faldt store voldsomme regndråber der larmede som de ramte ruden. Hun drejede sit blik over på Roy igen. "Nååh.. hvilke fag har du så?" Hun sendte ham et skævt smil med hovedet let på skrå.

Roy lyttede opmærksomt til hvad Chloe fortalte ham. Astrologi, det sagde ham ikke rigtig noget, jovist var stjernerne smukke, men han gad ikke hører om deres navne og alt det der. Psykologi havde han næsten også selv valgt, men han gik efter det som havde tiltalt ham mest. Da Chloe nævnte dans så han ikke overrasket ud, den måde hun havde bevæget sig på, havde sagt så meget. Det var en anden lethed til en dansers trin end hos folk der ikke dansede.
Roy så hurtigt hen imod vinduet da det begyndte at lyne og tordne. Og så regnen begynde at slå ind på ruden, næsten som om den prøvede at flygte fra sig selv. Han så over på Chloe igen, hun kiggede stadig på vinduet, men kort efter havde hun rettet sine store brune øjne imod ham igen. Han rettede sig op i sin stol og sagde "Jeg går også til dans, jeg syntes dog ikke jeg har set dig til timerne? Men udover dans har jeg drama og historie." Han forklarede ikke hvorfor, da han ikke havde nogen forklaring.

Hun var en smule overrasket, hun havde ikke lige regnet med han var danser. Altså han havde da en muskuløs krop, men ikke sådan pumpet overdrevet. Måske hun bare ikke havde det store fokus her til aften. Hun bed sig let i læben da han spurgte til hvorfor hun ikke deltog i timerne. Hun vidste egentlig ikke helt hvad hun skulle svarer, egentlig var der jo 2 grunde. Hun kunne ikke fordi de lå i dagtimerne altid. Derudover havde hun siden hun blev vampyr haft meget svært ved at finde glæden og roen, måske fordi hun sjældent var glad. Hun følte ikke at nogen af forklaringerne var noget hun kunne give.
Hun valgte derfor at lave en mellemting, uden rigtig at lyve, hun sagde bare ikke hele sandheden. "For at være ærlig, så har det været svært for mig at danse de sidste par måneder. Er ikke kommet til skade, men der bare sket en del som har gjort det svært for mig at slå hovedet fra til det." Det var sandheden, og det var også tydeligt at hører i hendes stemme at det gik hende på. Hendes alt for voldsomme følelser gjorde hun ikke var så god til at skjule de ting for tiden. Hun rettede sig op og sendte ham et smil "Er sikker på det snart bliver bedre. Jeg skal bare lige have tid til at vende mig til det hele." Hun sad lidt og studerede hans kropsbygning og nysgerrigheden vandt. "Hvad danser du egentlig? Du er ret muskuløs så du kan ikke bare være en simpel ballet danser, men du er heller ikke pumpet som en breakdanser." Hun lagde hovedet let på skrå, måske det var en blanding?

Roy nikkede forstående, da hun forklarede om at hun ikke kunne give slå sit hoved fra og danse. Han forstod det sagtens, han havde selv tidspunkter hvor hans hoved holdt ham fra enten at kunne spille skuespil i drama eller danse. Han besluttede sig for ikke at spørge mere ind til det, da det tydeligvist påvirkede hende og sagde "Jeg håber da, at det snart bliver bedre.".

Da hun kiggede og kommenterede på hans kropsbygning, smilede han og sagde "Jeg danser det meste inde for Swing og så danser jeg Quickstep og Vals.". Han elskede energien der var i swing.

Han så lidt på hende, lænede sig frem og lagde sine underarme imod bordet og lænede sig på dem og spurgte så "Hvad danser du så for noget?".

Hun sad kørte let en finger rundt på bordet, og sendt ham et smil da han ønskede hende god bedring. Hun vidste godt der ingen kur var, men måske det blev nemmere for hende og være den hun var. Måske hun endte med at acceptere det.
Swing, Quickstep og vals. Okay hun havde ikke regnet med han var vals typen, men man skulle jo ikke skue hunden på hårene. Hun smilede dog lidt over det. Hun havde stor respekt for at han ikke skammede sig over det. Der fandtes mange fyrer inden for danseverden, som helst ville skjule at de elskede dans. Nogle af dem var yderst dygtige og kunne nå langt, men når man ikke vil indrømme sin passion for sig selv, så sker der ikke rigtig mere.
Hun stoppede med at kører fingeren rundt da han lænede sig frem. Hvorfor havde hun ikke lagt mærke til hans duft før, den var anderledes. Hun følte sig draget af ham, men ikke på en seksuel måde. Faktisk kunne hun ikke rigtig sige hvad det var. Hun kiggede op på ham med et skævt smil "Det er vist nemmere og sige hvad jeg ikke kan. Har i mange år været konkurrence danser på højt plan. Alt jeg lavede ud over skole var dans. Faktisk har det været sådan hele mit liv." Hun grinte lidt over minderne og et varmt lys kunne fornemmes i hendes øjne. Hun rykkede sit hår om på den ene side, og blottede sin hals. "Men lyrical er min ynglings. Elsker bevægelserne, de tricks man kan lave. Elsker og kunne udtrykke mig igennem danse, udtrykke mine følelser og temaet for dansen. Hun måtte indrømme det var rart og snakke med nogen om dans igen, hun havde savnet det.
Et brag lød igen igennem lokalerne og lyset gik. Chloe sad lidt og blinkede og sukkede så opgivende. "Uhmm.. Noget siger mig at lynet slog ned. Tror du vi skal vente på lyset kommer igen eller?" Hun blev siddende og prøvede og vende sine øjne til mørket.

Det var ikke fordi at dans var en af hans store passioner, det troede han i hvert fald ikke at det var. Han kunne stadig ikke huske hvad han ville være, inden han døde og fik endnu chance til at leve et liv igen. Han lænede sig igen tilbage, mens han krydsede armene over hans brystkasse og lyttede til Chloe fortælle om sit liv med dans og hvordan hun havde været med til konkurrencer.
Han gibbede lidt da lyset gik, han brød sig bestemt ikke om at strømmen var gået. Det betød nemlig skyggevæsner eller det der var værre, elever der kunne komme afsted med ting i ly af mørket.
Han gav en lyd, der indikerede at han var enig med Chloe og nikkede i mørket.

//Sorry for det korte svar, men kunne ikke lige finde på mere D:

Hun havde slet ikke lært og kunne mærke hvad folks følelser var, men lige nu var hun ikke i tvivl om at Roy ikke følte sig tryg. Han virkede urolig, hun kunne hører hjertet hamre i hans bryst og det distraherede hende utrolig meget. Det pumpede hans blod voldsomt rundt og hun rystede let på hovedet og rejste sig så hurtigt op. "Jeg tror ikke det kommer igen lige foreløbig, og jeg ser ret godt i mørke. Så hvad siger du til at vi finder ud herfra og tilbage til kollegiet?" Hun stod med begge hænder placeret på bordet. Hun kunne nu tydeligt se tingene om dem, hendes øjne havde hurtigt vænnet sig til mørket. Nattesyn, det var det eneste hun var blevet god til som vampyr indtil nu. Hun kunne hører bibliotikaren der rodet i nogle skuffer og bandede. Regnen hamrede stadig imod ruden og skabte en uhyggelig stemning.

Roy så på i hendes retning og sagde "Jo, det lyder som en god idé.". Han forsøgte at holde sig roligt, men han mærkede stadig den nervøsitet der var, fordi han helst ikke ville løbe ind i et skyggevæsen igen.
Han rejste sig og kom næsten til at træde på sin rygsæk, men han samlede den hurtigt op og svingede den over skulderen. Han stod lidt, og prøvede at se ud i mørket, men han kunne kun se silhuetterne af reolerne foran ham. Han sank en klump, han brød sig bestemt ikke om det her. Men han nægtede at være bange. Han begyndte at bevæge sig ned mellem reolerne i retningen af midtergangen. Han gik forsigtet, så han var sikker på at han ikke ville falde over noget.

Chloe fandt sin taske hun havde med til bøgerne, og puttede dem ned i den. Det var en skuldertaske, så hun svingede det let over den ene skulder.
Imens bevægede Roy sig forbi hende, og den søde lokkende duft ramte hende igen. Hvad var han dog? Hun stod lidt og samlede sig. Imens havde Roy fået bevæget sig ned imellem reolerne. Hun kiggede kort på ham, han kunne vist ikke se en skid. Hun rullede opgivende med øjnene han endte med at komme galt afsted. Og hun nåede ikke meget andet end at tænke tanken, før hun lagde mærke til Roy der var ved at gå ind i en stol der var underligt placeret foran en reol. "Roy stop!" Hun nåede kun lige og sige det og sørgede for han ikke kom til skade. Hun åndede lettet ud, og skyndte sig hen ved siden af ham. "Kom. Jeg kan godt se, jeg får os ud af labyrinten." Hun lagde sin arm under hans, så de nu gik arm i arm. Det var den nemmeste måde og sørge for han ikke gik ind i ting. Og så begyndte de at gå, roligt igennem reolerne ud til midtergangen. Der måtte da komme mere lys på et tidspunkt.

Roy stoppede op med det samme, da Chloe sagde at han skulle stoppe. Han vendte sig imod hende, eller der hvor hendes stemme kom fra og pludselig mærkede han en hånd på sin arm og at han blev ført igennem mørket af Chloe. "Tak Chloe. Det var tæt på.".
Hans skridt var stadig forsigtige, som om han var bange for at gå ind i noget, også selvom Chloe hjalp ham med ikke at ramle ind i noget.
Han kunne stadig kun se silhuetterne af reolerne, og pludselig kom der en lysstråle ned imellem reolerne, det var bibliotekaren, hun havde åbenbart fundet det hun ledte efter i skufferne, hun havde en stor lommelygte i hånden og så kort på de to elever der bevægede sig ned ad midtergangen arm i arm. Roy skærmede sig for øjnene i lyset fra lygten, inden at bibliotekaren mumlede et eller andet og forsatte ned mellem reolerne.

Well han var muskuløs, men det havde hun jo heller ikke været i tvivl om. Hun sørgede for at holde godt fat, og styrede ham væk hvis han var ved at gå ind i noget. Han havde virkelig dårligt nattesyn, mere end de fleste mennesker. Men han var ikke menneske, det var hun 100% sikker på.
Hun skærmede for lyset der ramte hendes øjne og en irriteret lyd forlod hende. "Jaa god ide. Kom og blænd os så vi ikke kan se for så bare at fortsætte videre." Hun vrissede det nærmest ud og brugte lige lidt tid på at vende sine øjne til mørket igen. "kom. den her vej." Hun drejede dem ned af gangen der førte ud til en stor hallway. Det så ud som om lyset var gået i hele bygningen. Et brag lød igen og formåede og forskrække Chloe der hoppede til siden og fik hevet Roy med sig. Ingen af dem nåede dog og vælte og hun kiggede op på ham med et undskyldende blik, selvom han nok ikke kunne se hende "Undskyld.." Man kunne dog høre i hendes stemme at hun mente det.

Roy holdt et grin tilbage, da Chloe brokkede sig over bibliotekaren, men et par enkelte kluk undslap ham. Da de kom ud på gangen, var der ikke så mange mørkeskygger som blandt reolerne, så han kunne se en del bedre. Da Chloe hoppede og hev ham med sig, var han lige ved at falde, men nåede at få balancen tilbage. Han så på hendes mørke ansigt og sagde "Det okay, kan ske for os alle.". Han var ikke selv blevet forskrækket, først da Chloe havde hevet i ham. Men det var ikke fordi han var bange for hende, mere bare den generelle form for forskrækkelse når nogen pludselig hiver i en.
Han så lidt ned ad den tomme gang og sukkede "Ser ud til at alt lyset er gået. Gad vide hvorfor nød-generatorerne ikke er begyndt?". Det var meget underligt, men han prøvede ikke at tænke på det. Lige nu skulle han bare tilbage til sit værelse.

Hun slap ham ikke selvom der var mere lys. Det gav hende en smule mere ro, og tænkte at det måske gjorde det samme for ham. Hvis det ikke var tilfældet kunne han dog nemt slippe hende. Det gjorde dog at den søde duft blev ved med og være der, og blev ved med at pine hendes nysgerrighed. Heldigvis generede sulten hende ikke, men det var nok også fordi der var nok at se til lige nu.
Hun nikkede som svar, og trak så let på skuldrene. "Aner det ikke. Frk snerpet virkede heller ikke just super tilfreds med det. Gad vide hvor hun egentlig var på vej hen." Hun kiggede sig kort over skulderen men valgte så og lade det ligge. De skulle tilbage til kollegiet, det var mørkt udenfor, og nu var det også mørkt her. Hun gik roligt videre og besluttede sig for at prøve og aflede tankerne fra det hele. "Jeg kender dit navn, og dine fag. Men det er egentlig ikke ret meget. Hvorfor fortæller du ikke noget om dig selv?"

Roy så på Chloe og det gik stadig op for ham at han holdt fast i hendes arm, han slap hendes arm og sagde "Det ret mystisk det her..". Han prøvede dog ikke at tænkte yderligere over det, måske de bare havde slået fejl, eller manglede benzin.

Da Chloe spurgte ind til om han kunne fortælle lidt mere om sig selv, tænkte han lidt, der var ikke meget at fortælle, ikke af hvad han kunne huske i hvert fald. "Der er ikke så meget at fortælle.. Jeg er en mand på 21, jeg har fornyligt mødt en rigtig sød pige, som jeg skal snart skal se igen og.. Ja, det var vist det, der er at fortælle." Han havde undladt at fortælle hvad han var, det var ikke en hemmelighed, han gik bare udfra at hun godt kunne regne det ud selv, som alle andre han havde mødt, havde gjort. "Hvad med dig, hvem er du så?"

Da han slap hende, slap hun også ham. Han kunne åbenbart se en smule herude, så hun behøvede ikke være så tæt på ham. Det var egentlig rart nok eftersom hans duft begyndte og blive lidt voldsom for hende.
Hun lyttede da han begyndte og fortælle om sig selv. Det var ikke lige det hun havde forventet, men det kunne jo være han ikke følte sig tryg ved det. Hun bebrejdede ham egentlig ikke, man kunne aldrig vide hvilke typer man mødte, også selvom det var på et bibliotek. Hun rettede på tasken på skulderen, og sparkede til en papirskugle, som lå på gulvet i mørket. Hun trak så lidt ligegyldigt på skuldrene "18 år.. Hun stoppede og fik et eftertænksomt blik i øjnene. Hvad kunne hun egentlig fortælle? Efter hun var blevet vampyr vidste hun ikke helt hvem hun selv var. Der var den gamle Chloe, men var hun hende mere? Hun tog en dyb indånding før hun fortsatte. "For at være ærlig så ved jeg ikke hvad jeg ellers skal sige. Jeg gennemgår en del for tiden, og er ikke sikker på hvem jeg er. Kan godt være jeg er den samme jeg altid har været, men det er jeg ikke sikker på. Jeg kan i hvert fald ikke bare leve mit liv som før. Det er nok derfor jeg er her på skolen. for at finde ud af det." Hun vidste ikke hvorfor hun fortalte ham alle de ting, det var ting hun helst ville holde for sig selv. Men noget ved ham udtrykte bare ro og tryghed, måske det havde noget med duften at gøre?