Music time! ~ Elias.j

De fleste toner blev afspillet på klaveret, og allerede få minutter inde i musikstykket, vendte hun sit blik hen på Birch, som altid havde været den glade, og positive musiklærer. Han så ud til at, finde tonerne ganske gode selvom han et godt stykke inde i musik stykket, stod og undrede sig. Det var tydeligt at se på ansigtsudtrykket, og Amy bed sig lidt nervøs i underlæben, og stoppede halvt med at spille videre. Dog som hun hørte Elias's stemme med, at hun godt kunne gøre det kastede hun et blik hen på ham, og sendte ham et 'Are you sure about that´ansigtsudtryk, og hurtigt fik sendt et bredt smil afsted også.

Efter at have spillet lidt, fortsatte hun lidt mere, selvom hun ikke endnu vidste om det overhovedet lød særlig godt. Både de andre elever, samt læreren så ud til at nyde de toner hun spillede, men efter nogle flere minutter var hun ved at stoppe"Ouch!!"råbte hun pludselig, i det samme øjeblik som fingrene kom til at sidde fast under låget til tangenterne. Amy sukkede dybt, som hun prøvede at holde smerten ud, som hun drejede hovedet hen imod Elias, og derefter professor Birch"I think it's best that I stop now professor"indrømmede hun med et pinefuldt udtryk i øjnene, som hun kort tid efter kiggede ned på hendes klemte fingre under klaver låget, som var det låg som man lagde over klaveret når man var færdig. Hun vidste ikke lige hvordan hun skulle få fingrene fri fra låget, og endte blot med at kaste et håbfuldt blik hen imod Elias, i håb om at han måske ville hjælpe hende fri.

Det var ikke så tit, at hun spillede på klaver men når det endelig skete, var det typisk at hendes fingre altid skulle komme i klemme. Smerten havde spredt sig overalt i hendes krop, men det var primært fingrene der oplevede værst smerte. Et suk forlod hendes mund, som hun lige synes at det gik så godt. Selvom tonerne fra det brune klaver, måske ikke behagede de mange elever inde i musiklokalet, så var der nok nogle der havde nydt hende spille. Læreren stod og kiggede på hende, men derefter vendte sin opmærksomhed hen på Elias, og nogle af de andre elever. Til hendes glædelig overraskelse og håbfulde ønske var Elias kommet hen til hende, og havde løftet låget op, så hun kunne trække fingrene tilbage.

"You're a lifesaver Elias, my fingers are not officially suitable for piano" pointerede hun bestemt, men selvom hun prøvede at holde masken, og forholde sig alvorlig, kunne Amy slet ikke lade være med at grine lidt over hendes egne ord. Hun rejste sig op, og vendte sit fokus hen på professor birch, som tænkte lidt over spørgsmålet, om at Amy skulle til lægen med fingrene. Imens han stod og tænkte som hans blik var rettet på hendes fingre, og han greb pludselig fat i dem. Amy stod med et løftet øjenbryn og skulle til at sige, at det ikke gjorde noget, og at hendes fingre var okay. Men Læreren var hurtigere og gav slip på hendes fingre "It's a good idea for a security reason, but remember to return to class again" nævnte han med et bredt stort smil på ansigtet, og vendte sit fokus hen på de andre elever igen. Amy vendte sit blik på Elias, og ventede på at han var klar.

Elias så på hendes fingre og var bekymret for hvad der kunne være sket med hendes fingre, for klaver dækket var ikke det der var den letteste ting at flytte på og især det med tyngdekræften gjorde det ikke bedre, så det kunne jo sagtens være en forstuvning eller værre, men tilgengæld kunne det også bare slaget. Elias smilede varmt til hende idet han havde løftet dækket og svarede "No worries Amy it happens to everyone sometimes, it was clear that you wasn't comfortable at it"
Elias nikkede stille til hende og så op på professor birch og lyttede til hvad han fortalte og nikkede til det han sagde og sagde "of cause professor" og tog sin taske og spurgte "you ready Amy?" og havde et stort smil til hende. Elias var ganske tilfreds med at få lov til at være lidt alene med hende, han synes hun var virkelig sød og interessant, men hun var gammel i forhold til ham, men han havde ikke noget problem med det, og begyndte at gå mod døren ud til gangen og regnede med at hun ville følge med ham ud af lokalet

Inderst inde håbede hun ikke, at det var meget slemt det som var sket med hendes fingre. Men det var derfor en god idé at få fingrene undersøgt hos en læge, og skolen havde en dygtig en. På den ene måde var hun fristet til at blive i klasselokalet, så hun ikke behøvede at tænke på fingrene. Måske bare undgå at lægge mærke til smerterne, dog på den anden side ville hun sikkert ikke kunne bruge fingrene til at spille på instrumenter, så det var nok bedst at besøge skolelægen. Hendes blik var rettet på fingrene der pludselig var blevet lidt blå, og lilla men det var sikkert pågrund af slaget, og intet andet. Som hun hørte Elias's stemme gav hun et bekræftende nik med hovedet, for han havde helt ret hun havde slet ikke følt sig tilpas foran klaveret.

"I also think I need to practice it before it gets a little better"nævnte hun med et bredt smil, og lod hendes blik falde hen på Elias. At give op havde hun dog ikke tænkt sig, for måske en eller anden dag kunne hun klare det, og få spillet bedre på klaveret. Hendes taske fik hun fat i, og vendte sig rundt imod Professor birch. Sendte ham et lille nik, hvorefter hun fulgte efter Elias, som allerede var på vej hen imod lægen. Som hun gik ved siden af ham, sukkede hun lidt"It's typical of me to be unlucky, but I'm glad you helped me so my fingers didn't get stuck for a long time"sagde hun med en venlig stemme, og løftede begge hænder en smule op foran sig.

Efter få minutter kom de hen til lægen, og Amy tog fat i håndtaget, for at gå derind. Hun satsede på, og håbede lidt på at Elias var med, det var altid rart nok at have en med, i stedenfor at det bare var hende. Selvom det nok heller ikke havde gjort noget, men to var vel bedre end en, som man sagde. Proffesor birch havde også insisteret på at de skulle være to, så det var helt fint.

Elias kunne ikke lade være med at lade blikket glide ned på hendes fingre hele tiden som de gik mod hospitalsfløjen, han kunne ikke lade være med at være bare lidt bekymret for hende, da hendes fingre begyndte at blive blå/lilla, for hun var jo trodsalt en klasse kammerat og derudover virkede det også til at de havde et forholdsvist godt forhold indtil videre. Elias var sikker på at hun nok skulle komme sig forholdsvist hurtigt, og han ville med glæde hjælpe hende hvis hun skulle få brug for det med hånden, for var de nu brækket, var det jo begge hænder der var problemet

"yeah, you're right. Practice makes perfect, they say" svarede han med et skævt smil og fortsatte "if you need it, i can help you sometime?" spurgte han og lod blikket møde hendes og smilede større til hende og kom med et lille blidt grin og svarede hende "Well everyone gets a bit unlucky sometimes, but look at the bright side, if its serious you can have people serve you food and help with homework and so on, i for one would gladly help" sagde han og fik en meget svag glød i kinderne og lod blikket falde på hendes hænder som hun hævede dem op foran sig.

Da de nåede hospitalsfløjen og hun åbnede døren derind til fulgte han med ind i lokalet, da han regnede med at hun gerne ville have ham med men spurgte for at være sikker "Do you want me in there or do you want me to wait for me out here?" og så spørgende på hende men begyndte at følge med hende ind, men var klar til at stoppe hvis hun ønskede han blev udenfor.

Smerten i fingrene var størst i de midterste fingre, og en smule i pegefingeren. Det var ret uheldigt, og hun håbede inderligt ikke, at fingrene var brækket. Bedømmelsen var noget skolelægen måtte vurdere. Som hun stod og kiggede lidt frem og tilbage inde hos lægen, kunne hun godt se at der sad nogle andre elever, og det var ikke ligefrem nogle hun kendte eller havde set før. Men måske de også var kommet til skade, ellers ville de nok ikke være herinde, som de nu var. Et kort glimt tog hun ned på sine fingre, for at kort at beslutte sig for om de enlig var mere blå end lilla, eller omvendt. Dog vidste hun det ikke, og hørte Elias's stemme så hun sendte ham et bredt smil

"It could be very fun, I'm sure you can teach me" svarede hun med en venlig stemme, og da hun så vendte sit blik hen på lægen som kom kunne hun ikke undgå at kigge overrasket hen på Elias. Hans ord var nogle, hun slet ikke havde regnet med at høre. Men hendes smil voksede automatisk, og hun puffede lidt til ham. Der kom ikke nogle ord til det lige nu, men hun tænkte lidt over det. Fingrene prøvede hun at bevæge, før lægen kom tættere på dem. Han lignede en der betragtede fingrene en smule som Amy bare stod med dem løftet op foran sig. "It looks painful Miss Amy, will you come with me then I'll take a look at them"spurgte han med en blid og venlig stemme. Amy hørte Elias's ord og vendte sig hurtigt rundt så hun stod med fronten til ham.

Hovedet lagde hun på skrå, og lagde den ene hånd ovenpå hans skulder. Selvom det gjorde lidt ondt, kunne hun sagtens holde smerten ud. Smilet var bredt, og hun holdte øjenkontakt med sin kammerat lidt"Just wait here, it's going to be fine I'll probably get through it just fine"svarede hun med et bekræftende nok, og hun vendte derefter rundt. Nu med ryggen til ham, gik hun ind på lægeværelset med lægen. Efter lidt under 1 time kom hun ud igen, dog med nogle af fingrene bundet sammen, for at holde dem på plads. Lægen kiggede på Elias og derefter på Amy"She is fine, her fingers are sprained so it will take some time before it gets better but as long as she keeps her fingers still it should work"sagde lægen, efter at have kigget på fingrene der var bundet sammen. Det var heldigvis ikke begge hænder, for det var kun den ene hånd som var blevet forstuvet. Den anden havde blot fået sig nogle slag, og var blot meget øm.

Elias kunne ikke lade værre med at se bekymret på hendes fingre som de var blevet godt blå/lilla. Elias så en smule rundt på de andre der var inde i rummet, nogle af dem kunne han genkende, andre kunne han ikke helt huske at have set før, men det kunne være nogle af dem Elias ikke burde nærme sig, han var nød til at være vågen i forhold til hvem han kontaktede, dog var han meget sikker på Amy, hun var ikke farlig var han helt sikker på, dog vidste han ikke umiddelbart om hun var menneske eller hvad hun var, men han ville heller ikke spørge lige nu, det var ikke et emne han plejede at tage op sådan direkte

"it could be very fun indeed" svarede han og fulgte hendes øjne over til lægen der kom ind og lod derefter øjenkontakten til Amy mødes igen og så hendes overraskede blik og så dog også smilet det voksede, det kunne vel kun være positivt og da hun puffede til ham, lod han hende puffe ham og smilede blot stort og regnede lidt med at snakken ikke var færdig, men ville blive genoptaget senere. Da lægen hurtigt tog et blik på fingrene lod han ligeledes blikket falde på fingrene igen og så op på ham og lyttede til det han sagde og lod så blikket falde på Amy igen som vendte sig mod sig med fronten mod sig og mærkede som hendes hånd lagde sig på sin skulder og lod øjenkontakten blive, men kom til at lade blikket flakke rent instinktivt til næse/mund område men fandt meget hurtigt øjnene igen og nikkede til hende "Alright, i'll be here when you come out" svarede han og blinkede til hende og fulgte hende med øjnene som hun vendte sig og lod igen øjnene blidt hvile på hende og lod øjnene vandre. Elias synes virkelig hun var sød og flot, men ville ikke være for hurtig eller sige noget, for tænk hvis hun ikke synes noget i nærheden af det han synes.

Elias havde taget plads på en af stolene og sad og ventede lettere utålmodigt og så som hun kom ud en time efter hun gik derind og rejste sig med det samme og lod blikket glide ned på hendes hånd hvor den var bundet godt op og lod blikket glide op på lægen og hørte hans dom omkring hvad status var om hendes hånd og åndede lettet ud over det ikke var noget mere voldsomt "that is good, atleast it wasn't broken" sagde han og lod blikket falde over på Amy og smilede stort og varmt til hende.

Hendes blik faldt kort ned på de forstuvede fingre, og hun var meget glad for at de ikke var brækket. Enlig var hun også meget lettet over, at en anden hånd ikke var blevet påvirket. Der var ikke sket så meget med fingrene på den anden hånd, selvom hun enlig havde troet der var sket noget med den anden hånd, men lægen havde nævnt at der ikke var sket noget. Det var heldigt, og hendes blik faldt på Elias med et bredt smil. Med en hånd som nu var bundet lidt, begyndte hun at gå ud på gangen igen. Som hun var gået lidt, stoppe hun op for at se om Elias var med.

Dog kunne hun ikke undgå at tænke lidt"Think class is still going on so we can easily reach the last hour"sagde hun med en venlig stemme, som hun vendte hovedet lidt så hun bedre kunne kigge på Elias. Afventende for at se hvad han ville svare, og hvad han mente omkring hendes foreslag. Men hun var dog ikke helt sikker på at musik timen stadigvæk var igang, men hun gik ud fra det. Det tog ikke så lang tid hos lægen, så de kunne begge to være heldig at nå lidt af den sidste time. Professor Birch var nok klar til at de ville komme tilbage, men selv Amy var ikke helt sikker på det.

Efter lidt tid kiggede hun rundt, og kunne se nogle af eleverne fra musik klassen kom gående. Det fik hurtigt et undrende udtryk til at dukke op på hendes ansigt, for måske var klassen sluttet. Hun lagde hovedet på skrå, og vendte sit blik hen på Elias, som hun stod og tænkte lidt. Hun løftede den bundne hånd lidt op, og kløede sig en smule på sin ene kind"Or maybe the class is over"spurgte hun undrende som hun stod afslappet på gangen ved siden af Elias.