What an interesting person you are (CW)

Ganske rigtigt så var Caine fuldt ud overbevist om sandheden og selv der havde han et solidt svar der forhåbentlig ville tilfredsstille hendes nysgerrighed eller konklusion om hans evner.
"First of all it is hard to call it cheating if you did not put down rules in regards to using abilities... And one aspect of my abilities is always active so to speak... I can choose to engage that ability more directly for a stronger effect which i did not in this case"
Endnu en gang lyste sikkerheden ud af ham, et af de tydeligste beviser for at sandheden for ham var meget mere underholdende og også ret ofte bragte ting længere.
Som der blev gået efter deres bestilling, sad han roligt med et dragende smil og lod hende betragte som hun havde lyst til og i det omfang hun havde brug for.
Da hun så kom med et gæt, rystede han lidt på hovedet men uden at fjerne sit blik fra hende. "No.... I may be far older but i have not been on this Earth for that long... One guess more or drink?..."

Det havde overrasket og ikke til det positive, hvis ikke han bare havde ladet hende løbe om hjørner med ham. Det lå bare ikke til den made han bar sig som person, selv når man valgte at se bort fra hans virke som læge, forsker og deltids professor på akademiet. “You never asked for the rules, Dr. Rothwell.” kommenterede hun med et flabet smil, ikke det mindset ked af at blive ‘peget ud’. Hun snød med glæde, hvis det kunne være til hendes egen fordel, hun havde trods alt hans størrelse imod sig. Nok var hun vampyr og derfor ikke lige så let påvirkelig som mennesker, af alkohol, men hun var både lavere og mere spinkel end ham.
“Really?” udstødte hun oprigtigt overraskende, da det lød til hun ikke havde have ramt forkert med sit gæt, men en del vedsiden af tilsyneladende “Okay, 198 then?” det var en del lavere end det første gæt og denne gang virkede hun noget mere sikker på sit bud. Han kunne umuligt være meget yngre, kunne han? Nej hun var sikker.

Han kunne ikke lade være med at slippe et kort grin inden han nikkede en gang. "That is of course true... Then again, with no rules, there is no cheating is there?"
Selvfølgelig lod han hende ikke bare løbe om hjørner med ham, det lå ganske enkelt ikke til ham. Man nåede ikke så langt på den tid som han havde igennem sin karrriere ved at andre kunne løbe om hjørner med en.
"Indeed.... I was formed for a very long time where i came from until a vessel was ready to let me enter this world....."
Så lagde han hånden hen til hende med hans ring på hvorefter han sagde: "Here.... This might give you a little hint to get closer... But you are getting closer"

”That’s hard to argue aginst.” medgav hun, med et afmålt nik. Fornøjelsen lyste ikke bare alene ud af hele hendes ansigtsmimik, den havde også sat sig i hendes kropssprog. Fornøjet over at han havde vist sig ikke bare sådan at være til at løbe om hjørner med, det ville kræve en langt større og investeret indsats. En udfordring den røde vampyr glædeligt tog imod. Det ville måske ikke lykkes hende denne nat, men de begge havde tid nok i denne verden til hun nok på sigt skulle lykkes.
Hvert ord blev lyttet nøje til, vend tog drejet under alkoholdampene der ellers forsøgte at lægge et tåget slør over hjerneaktiviteten og sammenhængende tanker. Fleur rykkede sig en anelse nærmere, faktisk så tæt at deres knæ var lige ved at strejfe hinanden, da hun tog hans hånd i sin og kiggede nærmere signet ringen “That explains a lot. Old and yet still so young, even for a demon.” sagde hun, og lod en finger glide over våbenskjoldet. Hun genkendte det, men ikke personligt.
“147 years give or take a few years?” gættede hun endegyldigt og løftede blikket for at møde hans.

"Precisely.... Besides.... Challenge makes things exciting... There is not alot of fun in 'an easy win'...." Hun kunne lige så godt have sagt det med ord, men hendes kropssprog fortalte så ganske fint hvordan hun var begejstret for situationens udvikling.
Hun slog ham nu heller ikke som en der bare tog hvad der var nemt, mere som i 'jagten er nærmest mere underholdende end byttet'.
Som hun satte sig tættere, smilede han og knurrede lavt som tegn på at han egentlig var ganske tilfreds med situationen. Han lyttede og studerede hende nærmest som hun studerede hans ring og nikkede så stille som hun kiggede op på ham med sit svar.
"That is about as close as you can get.... My Earthly Father sold his own and my earthly mothers soul in exchange of getting me... Nobility without an heir at that time was as you know highly frowned upon... So i was brought into this world as a child, keeping my true form hidden"

“Now you’re just talking to my heart, doctor. You should know that’s a dangerous road to head down.” kom det muntert fra hende, uden det mindset tegn på ordene ikke hold ten vis sandhed. Det var aldrig af vejen med folk der føjede sig, uden at stille spørgsmålstegn. Fleur var bare ikke synderligt begejstret for den slags personer, det hele blev bare for forudsigeligt. Ganske som Caine antog, så var jagten det mest underholdende element, om end hun nød fangsten mindst lige så meget – hvad enten det var hende selv der var den jagede.
“Do you always give so many chances?” spurgte hun lattermildt gennem musikken. Det var tredje gang han lod hende byde ind på hans alder. I et kort øjeblik lignede hun dog reelt en der overvejede at give et tredje gæt, mens blikket igen faldt på ringen. “Nah, I’m gonna stick with around 147, for your vessel. So how far of was I?”.

"Dangerous? I know how to handle that... How do you think i got to where i am?...."
De lod til at matche hinanden rigtig godt når det kom til hvordan de gerne ville have en situation eller interaktion skulle være.
En pushover var aldrig underholdende, men når man fandt en der rigtig kunne give modspil, blev det lige pludselig for alvor underholdende. Han rystede lidt på hovedet inden han sagde: "No but you are appealing so this is entertaining as well..." Så lod han hende kigge igen og overveje hendes svar inden han så kom med et reelt svar til hende.
"You are very close.... I am 152 "

“So you say…” gav hun tilbage, med smilet trukket en anelse skævt under, hvorefter hun endnu mere udforende tilføjede “Oh I’m sorry, but I’m afraid that I’m not that convinced”.
Fleur slap hånden igen, efter hun den sidste gang havde set ringen nærmere an “Are you trying to make me blush? I’m flattered.”.
Hun for blev siddende, så tæt at hun unægtelig brød med lægens persons færde, hvis han da overhovedet besad sådan en? Måske den I virkeligheden var forsvindende lille, ligesom hendes egen – alt efter situationen. Desuden var hun af den overbevisning, at ønskede hende ikke siddende så tæt, måtte han jo spørger pænt om hun ville flytte på sig. Om hun så ville makke ret uden videre, var en helt anden snak…
“So tell me doctor, do I drink or nah? You decide, but choose wisely it might bite you later.” spurgte hun smilende og rakte ud efter glasset med det resterende vodka, der ville være væk ved næste tår.

Han trak en gang på smilebåndet inden han sagde: "That does not change the fact that i made it to where i am.... Which i enjoy....."
Derefter så han kort lidt eftertænksom ud og svarede på hendes næste spørgsmål med en nærmest drilsk undertone: "Make you blush? Me?.... No....." Der var selvfølgelig en færd at finde, specielt når man var vampyr, men den var lige så maskeret af en mand der tog sig rigtig godt af sin egen fremtoning.
Det at hun sad så tæt på generede ham ikke det fjerneste, ellers havde han også sagt noget til hende.
Deres næste drinks blev leveret diskret inden Caine svarede med en markant sikkerhed: "You drink of course"

Tvivl var oftest en mangelvare hos den ældre vampyr. Indimellem var det som om det ikke være en følelse, som eksisterede i den smalle ramme der udgjorde hendes krop. Der var da heller ikke en tvivl om at dæmonen overfor hende, ikke var kommet sovende til den position han holdt her i livet. Valg og handlinger var taget nøje og nogle mere lyssky end andre, det var hun sikker på. Men hvor var det sjove ved bare at snakke ham efter munden? Den gestus havde han med garanti haft så rigtig af, til det punkt hvor hun tvivlede på særlig mange turde gøre andet? Hun kunne tage fejl. “Or you could be where you’re today only because of a clever mind and not because you aren’t afraid to get your hands dirty? Or just because you were born with a silver spoon in your mouth and a golden up your arse?” sagde hun, i en behagelig tone med en tydeligt påtaget konspirerede mine. Det var måske mere ligefrem end alle ville bryde sig om, men han burde allerede nu havde erfaret sig, at hun ikke var en der var bleg for hverken at sige tingene som de var. Om det så var ment i alvor eller dril.
“Of cause you don’t.” svarede hun, med øjne der funklede lidt i natklubbens belysning hen over glassets kant, da det sidste af den klare væske blev indtaget, med en lille grimasse til følge. Vodkaen varmede hele vejen ned gennem spiserøret, til den ramte mavesækken, hvor varmen spredte sig videre som en kugle af varme.

Ganske rigtigt var han på ingen måde kommet sovende til sin position i denne verden selvom mange nok ville tro det fordi han var adelsmand. Og hvis man spurgte rigtigt, ville man også sagtens kunne finde ud af han havde haft sine hænder snavset mere end få gange. Og selvom mange nok var blevet fornærmet over hendes måde at spørge ind til det på, fandt han det overraskende forfriskende.
"Alot of it is due to a clever and sharp mind, that is true... But when you are born in Hell, you are not worried about getting your hands dirty or bloody... Yes i was brought into this world in a noble family.... But when the world around you suspects that unearthly forces brought you here, nothing comes easy... Besides making my own name in this world was alot more satisfying... There is always someone that wants to deal with a Devil..... Peasant or King...."
Samtidig med hun tømte sit glas, tog han selv en rigtig god tår af sit glas og sagde: "I like your honesty... It is very entertaining...."

Selvom det overvejende var hans studier, som i første omgang havde fanget Fleurs interesse, så var det mere end bare dem der holdt hende her, i hans VIP-lounge.
Han var som nævnt før en interessant person, med måden han formåede at spille med hende og stadig give lige den rette mængde modstand. Men det var nu alligevel hans kommentar om at ville skabe sit eget navn, frem for at trække på familienavnet, som virkelig trak respekt. “I must say Dr. Rothwell you surely don’t take the easy road. I can only appreciate that, many would rely on the privileges their surname alone provide.” indrømmede hun anerkendende, og satte det tomme vodka glas fra sig, tilbage på bordet ved siden af hans tomme.
Intelligens var en lidt særlig størrelse i sig selv. Den kunne vise sig i et utal af forskellige måder, både bredt og indsnævret. Der herskede dog ingen tvivl om at denne nats selskab havde hovedet skruet godt på, og så endda i et af de bredere spektrums.
“What can I say? I don’t sugar coat thing, I’m not Willy Wonka.” Svarede hun, med et lille skuldertræk og blinkede en enkelt mod ham.
Fleur rakte ud efter sin drink, hvorefter hun spurgte: “But entertaining? You’re very easily entertained then, or just not used to people being real with you? So which one is it?” hvorefter hun afventende smagte på den lyserøde cocktail.

Caine havde godt et indtryk af hans arbejde egentlig ikke var så vigtigt for hende, i hvertfald ikke lige nu. Han havde ikke noget imod at snakke om det men samtidig så havde han jo også fri, det skulle nydes.
Han trak lidt på smilebåndet inden han sagde: "There is not alot of fun in the easy road.... Titles mean very little but achievements shows your character... And please... In the extent you feel like it, please just call me Caine.... I am proud of my work but i am also off the clock" Det blev sagt med en tone så dhan ikke lød bebrejdende over hun kaldte ham ved hans titel.
Hun kunne have været en hver anden kvinde i byen der blot ville fedte sig til drinks men hun havde vist sig at have meget mere substans end det. Han tog selv en tår af sin drink inden han så lidt eftertænksom ud. "That would be the last of the two options. Many in positions of power in this city are very persistent in sucking up to me due to my title and my work. So you being genuine is a very welcome surprise"

“Very true, a name can only open so many doors before you need to break them in yourself. One of the most common mistake that mankind makes, over and over again.” dem der hvilede på laurbærbladene fik sjældent høstet de største fugter. Dertil kom den manglende tilfredsstillelse i at kunne sige, at alt man havde opnået og som gjorde dig til dig, var opnået for egen hånd. “I’ll keep that in mind, Caine.” svarede hun med et lille nik og et følgende smil, der afslørede det ikke var et større løfte end det nok ville blive brudt, men stadig accepterende for hans forespørgelse. Om hun så ville huske at tiltale ham ved fornavn, var en anden sag, sjældent kaldte hun folk deres fornavn og med den mængde, som var blevet læst om hans arbejde så lå doktor bare naturligt på tungen.
Med et suk rullede øjnene op mod loftet med en halv anstrængt arh-lyd. Det var s trættende, når folk nærmest desperat forsøgte at være på god fod med en mand, som Caine.
“Well I can promise you this, you’ll never experience that from me. No man or woman is worth lowering yourself to that demeaner for.” aldrig, ikke så meget som eneste gang havde hun nedværdiget sig til at slikke røv på andre. Allerhøjst havde hun snakket efter munden, men der havde hunt rods alt stadig sin værdighed intakt.
Glasset blev sat tilbage på bordet efter endnu en tår, hvorefter lidt af det røde hår blev skubbet bag om skulderen til spørgsmålet: “But tell me, why is it that you didn’t have a pretty little thing sitting on your lap already? Just like your friend does?”.

"Precisely.... A Title can open many doors, i cannot deny that.... But making your own name is so much more satisfying.... Oh the times i have heard mortals say 'Do you know who i am?!'.... "
Selvfølgelig var der flest der fedtede for Caine men der var også dem der forsøgte at hæve sig højere end ham blot ved at råbe deres titel.
Som hun nærmest lovede ikke at opføre sig sådan overfor ham, sukkede han nærmest lidt drilsk inden han så smagte på sin drink endnu en gang. "That makes me very happy to hear... The majority of this city could learn alot from youu on that point"
Han kunne ikke helt lade være med at slippe et kort grin som hun spurgte ind til hvorfor han ikke havde en siddende på hans skød. "Because in a place like this, if i already had a pretty little thing on my lap it would probably be because of my title or my work... If a so-called pretty little thing wants to sit on my lap, it takes alot more than just a lowcut dress and a smile... Besides should you feel like sitting on my lap for instance, you are welcome to do so. You do not strike me as one that just sits on a lap just because it is available...."

Det var nærmest som at hører et ekko af hendes egne tanker, meninger og holdninger til livet. Intet godt kommer til den der venter. Det var mange år, ja faktisk århundrede, siden at hun sidste havde været en der stod passivt og så til mens hendes liv udfoldede sig for det blå blik. Intet kunne slå at gøre et navn af sig selv. Ligesom intet kunne bryde den varme følelse af stolthed og selvtilfredshed der fulgte med, det var et fundament som kun kunne bygges stærkere.
“And if only they knew how little it really matters, who they’re.” stemte hun i men en stemme der var lige ved at bryde i en latter. Hun havde selv stået overfor samme selv højnelse fra særligt dødelige. Måske var det bare en genetisk fejl hos dem alle? De fungerede måske bare bedst når samtlige af dem havde små gudekomplekser? Det var desværre et træk som gik alt for ofte igen gennem historien.
“Was that a wish?” adspurgte hun med et skælmsk smil og indgående blik. Det var en invitation, det herskede der ingen tvivl om. Han burde dog vide nu, at tingene ikke var helt så lige til med den rødhåret vampyr.

Caine havde ingen illusioner om at hans start havde været svær, han manglede jo absolut intet da han kom til verden. Men det blev også meget hurtigt klart at han ville ikke bare leve på hvad der "lå klar til ham" som han ankom, han var i den overbevisning at ens udstråling og magt var noget man selv stod for, det var ikke noget der bare var der fordi man tog en signetring på og havde en titel.
"That is oh so very true... But i find them so much more entertaining if they have some degree of heightened thoughts about their own importance... Like a selfgrown false hope"
Der var altså et eller andet meget forfriskende over deres måde at kommunikere på, at den ene ikke bare kastede sig ned på ryggen. Så han grinede kort og blinkede drilsk.
"Maybe it is.... It could also be a challenge for you to accept when you see fit"

“Of cause you do.” kom det fra hende, uden den mindste smule fordømmelse. Sandheden var at hun ville have været mere overrasket, hvis det havde vist sig at han ikke fandt det underholdende at skulle håndtere dem med fejlagtige store egoer. “You would tear them into pieces and they wouldn’t even know before it’s too late to rebuild themselves.” hun mente ikke flå folk I ordets bogstavelige forstand, men det ville nu heller ikke overraske Fleur, hvis det var noget som han havde gjort sig I tidligere. Ikke at det blev dømt det fjerneste af vampyren.
Fleur vendte blikket mod veninden og hendes natte fangst. Begge virkede ikke til at have det store behov for at trække nyt ilt ned i lungerne, sådan som de efterhånden var blevet en og samme person. Havde de været i et aflukket rum, så ville den I forvejen sparsomlige beklædning af Dinas uden tvivl have været pillet af for længst. “Mmmh, I might catch the opportunity of that challenge, but the real question is, if you could handle me sitting on you lap?” de blå øjnene slog nærmest gnister over det udfordrende smil, rettet imod Caine. Hendes ord kunne tolkes på mange måder, spørgsmålet var bare hvordan han ville tolke dem.

Han grinede ganske kort inden han nikkede en gang. "In more ways than one.... One thing is tearing them apart.... But sometimes it is far more satisfying, getting into their minds and just watch them tearing themselves apart or begging to make it stop...." Ganske som man kunne tænke havde Caine før flået nogen levende i bogstavelig forstand, dette var dog sket ved nogle af de få gange hvor han havde vist sin sande form. Noget der blev beskrevet som"Smukt og dog Frygtindgydende... Et forførende mareridt"
Det var i hvertfald de ord en digter en gang havde brugt om ham.
Caine's blik hvilede kort over på de to der var ved at smelte sammen, det krævede ikke ret meget mellem ørerne at regne ud de nok ville forsvinde for sig selv før eller siden.
Til hendes udfordrende kommentar, ville han ikke bare sige at selvfølgelig kunne han det. Det ville illustrere en arrogance der ikke matchede spillet mellem dem særlig godt. I stedet, svarede han med et tilsvarende intenst blik inden han sagde: "Only one way to find out.... There would not be that much fun in being too cocky.... If you take the challenge.... I will take the challenge as well.... Who knows? Shall we take the challenge and see how pleasant it can be?..."

Ingen fornægtelse, intet forsøgt på at overbevise hende om at han var en retskaffen mand, der aldrig ville ty til sådan en brutalitet er skille en person ad fysisk som psykisk. Ikke at han ville have haft meget held til at overbevise hende om det alligevel og det skyldtes ikke alene hendes evne til at opfange løgne, han ville nok kunne finde en måde at lyve så evnen ikke ville slå ud, hvis han da virkelig ønskede at prakke hende en løgn på. Et øjeblik kunne det havde virket som om at Fleur kun havde lyttet med et halvt øre, da hun sad tavst.
I en glidende bevægelse rejste hun sig fra sit sæde, trådte nærmere Caine til hun næsten stod udfor hans ben “You're a dangerous man, Caine.” svarede hun tvetydigt. Uklart på om det var ment som en kommentar på de forrige ord eller hans udfordring. Smilet der mødte ham gjorde det dog ganske klart, hun frygtede ham ikke det mindste. Langsomt lænede hun sig ned, ind over ham men uden at tage pladsen på hans skød “Why don't you show me your lab, insted of me playing a lapdog?” spurgte hun og lod kortvarigt blikket vandre ned over hans siddende stilling, før det søgte tilbage og fæstnede sig i hans “Of the clock of cause.”.

Caine kunne sikkert godt stikke hende en løgn der virkede, men det var også grundet hvordan han gjorde ting. Specielt med en karriere og et ophav som hans, kom det overraskende naturligt at tage en løgn og male det endnu mere som en sandhed. Det var blandt andet det der gjorde at Caine havde handlet med folks sjæle igennem årene.
"Yes i am..... But your eyes tell that it does not seem to bother you in any way......" Han var udemærket godt klar over at hun ikke frygtede ham, det var heller ikke det der var planen på nogen måde.
Som hun kom nærmere og fæstnede sit blik i hans, blev hans øjne kortvarigt sorte og som en nattehimmel imens han knurrede tilfreds. Han satte sig godt tilbage med et noget mere åbent kropssprog men ikke så det ville virke vulgært på nogen måde. "That sounds like a really good idea Fleur..."

“Not even for one little bit, no.” tilstod hun for hans skarpe observering, med et smil der lod tænderne blottes under den lette latter hun havde svaret med. Selvom det efterhånden var ved at være et årti eller to tiden, at hun aktivt havde gjort skade på et andet individ, så var hun ikke helligere end alle andre og dømte derfor sjældent andres handlinger. Dermed ikke sagt at hun undervurderede folk, og guderne give nåde til dem der fejlagtigt gjorde det med hende. Hun var måske ikke bange for dæmonen der sad overfor hende, men hun erkendte alligevel den magt han holdt.
Selv i de farvede lys var det ikke svært at se, hvordan hans øjne nærmest gengav nattehimlen udenfor. Et syn som Fleur med stor fornøjelse tog ind. Hun havde altid værdsat de forskellige racers reaktioner, alle så forskellige og allievel så ens - nogle var bare tydligere end andre “I'm full of good ideas, that's a part of my charm.” svarede hun tilbage og trådte det sidste stykke nærmere, ind mellem hans ben - endnu uden at tage plads på hans skød.

Caine kunne ikke ligefrem sige at det var mere end et årti siden han selv havde gjort skade på et andet individ. Ganske vist kom dette til udtryk på forskellige måder men det var en af de ting der var med byen han var flyttet i nærheden af. Der var rig mulighed for de stærke Handler han kunne lave men byen havde også mange individer der troede de kunne snyde sig uden om deres del af en Handel med Caine. Og man slap ikke uden om sådan en Handel. Så der var mange der havde lidt en frygtelig skæbne på grund af det. Men Caine havde dog også et talent for at klare den slags.
Det var ikke svært at tyde hvad det betød når Caines øjne gjorde sådan, Caine var også meget ærlig. Det gjorde tingene mere underholdende.
Efter hun havde trådt tættere på ham, smilede han og lænede sig bevidst tættere som han tog sit glas og sætte sig til rette igen. "Of that I have no doubt Fleur.... I enjoying my night more and more... Maybe I can repay that...."

“Really?” begyndte hun spørgerende, alt mens hun langsomt bukkede sig forover, så hun kom til at stå lænet indover ham. Ikke som et rovdyr, tandsmilet til trods, men mere som en skjult invitation til at han kunne, hvis han ville guide hende det sidste stykke nærmere til hun ville være nødsaget til at tage pladsen han så fint havde givet hende, på hans skød. “And how do you think you could make a repay, Caine?” spurgte hun yderligere og lod ikke hendes egne intense blå øjne vige fra hans. Selv her i det skiftende lys, virkede de som to blå laguner, klar til at lade dem der var modige nok dykke dybere ned i dem.

Hans intense dybe øjne låste sig nærmest fast i hendes som han lyttede til hendes spørgsmål. Ikke kun hendes udtalte spørgsmål men også den subtile invitation hun kom med. Fleur var tydeligvis en kvinde der kunne fortælle hvad hun ville have med blot et blik. Og hvorfor skulle Caine ikke acceptere sådan en invitation?
"By answering that question in your azure eyes..."
Hans ene hånd fandt vej til at strejfe hendes kind med fingrene imens den anden lagde sig mod hendes lænd og trak hende ind imens han fortsatte med at svare hende. "By answering your wondering about just what kind of man i truly am..... By answering just how dangerous i am..... And in what way....."
Han trak hende ned i et tempo så hun ikke var i tvivl men hun stadig selv kunne afgøre om hun ville sidde med et ben på hver side af ham eller om hun ville sidde på hans ene ben