What an interesting person you are (CW)

Fleur og hendes slæng af tre veninder var som kvinder nu en gang var flest, hunkøn der brugte oseaner af tid om at gøre sig klar til en bytur, der forhåbentligt ville ende lige så vild som våd. Der var brugt timer foran spejlet, votering om hvilket beklædningsgenstande, som udgjorde det bedste outfit for natten. Alt mens de første procenter var blevet indtaget til at lægge en bund, før de ville indtage den velomtalte natklub, Philotes.
Timerne var fløjet afsted, da de endelig havde ram deres destination. Som altid var stedet en bombardering af sanseindtryk. Musikken var pulserende og hvis man bare lukkede øjnene et øjeblik, mulig at mærke i kroppen. Luften tung af varme genereret fra forsamlingen af fest glade, alkoholpåvirkede individer som havde indtaget bygningen og nu festede som var der ingen dag i morgen. Hjulpet godt på vej af en dionysisk libido.

Under blinkende lysglimt fik hænder lov at vandre steder, som kun blev skjult af det periodevise mørke. En beskæftigelse som særligt en af de tre veninder gjorde sig i, før hun endelig rev sig fri fra den mystiske blondine, som hun havde brugt den sidste halve time på at danse klos op ad, og søgte mod den røde vampyr stående i baren, i kampen om en bartendernes opmærksomhed. Ikke den sværeste opgave ”One appletini with extra vodka." lød det, da en hånd sneg sig ind og lagde sig på indersiden af overarmen og tiltvang sig hendes opmærksomhed. Spørgende lænede hun sig nærmere veninden, Dina med et smil ”Want some?".
"He invited me back at his table, but I though I wanted you with me?" svarede Dina, med en hovedrysten der fik de kommunefarvede lokker til at danse omkring hendes petite statur. Det var altid nemmere at have en livlinje fra starten, hvis man pludselig skulle bruge en grund til at forlade selskabet. Det ville ikke have været første gang de ville have benyttet sig af deres fælles kodeord. Mere behøvede hun derfor ikke at sige, før Fleur nikkede lige tids nok til martini glasset blev placeret foran hende i bytte for betaling. Få tårer blev taget af drikken, før hun lod sig føre med Dina.
Ved VIP bordet var den mystiske, navngivende mandsperson ikke sen til at rejse sig fra sit sæde, da de to kvinder nærmede sig det let afskærmede område. Dina indtog pladsen på skødet af sin natte flirt og sekunderne var kun få før det første mundvand blev delt mellem dem. Fleur selv endte med at tage pladsen ved siden af, den oprigtige 'ejermand' til WIP bordet, Caine ”Fleur" præsenterede hun sig med en fremstrakt hånd.

Ugen havde været travl så hvorfor ikke tage ud og more sig i weekenden? Caine havde siddet og funderet lidt over hvad han skulle bruge tiden på da hans bekendte og kollega Robbie ringede til ham:
"Good Evening Dr. Rothwell! Hey buddy! Suit up and let's have a night out! Come on what do you say?"
Caine rystede lidt på hovedet og smilede for sig selv inden han sagde: "What did your secretary have to go home to her husband?... You know what, fair enough... Send me a place and meet me there..."
En meget entusiastisk stemme i den anden ende lød: "And here i thought you would be a spoilsport! See you there Doctor!"
Røret blev lagt på, hvorefter Caine sukkede en gang og gjorde sig klar.

Tailored Suit

Efter der var styr på tøjet og den sorte Aston Martin var blevet valgt, fik han en SMS med adressen til den valgte natklub. På turen ind, ringede Caine til stedet og fik købt sig et VIP bord. Der var jo ingen grund til at gøre noget halvt. Som han kom der ind og fik parkeret, stod Robbie der allerede og trak ham nærmest der ind. "This will be epic!"
Caine smilede som de kom ind og sagde: "Might be... I bought us a VIP table...." Robbie løb nærmest der ind og sagde: "See you there!"
Caine betalte for bordet hvorefter en stor dørmand viste ham hen til bordet. "Have a pleasant evening Dr. Rothwell"

Caine gjorde dog et stop og fik sig en Scotch on the Rocks med ned til bordet og havde nærmest ikke sat sig inden Robbie kom løbende. "We might have company... I might have said you were a Lord...." Caine rystede lidt på hovedet, det var typisk Robbie når først han kom i byen.
Caine var halvvejs igennem sin drink da Robbie kom tilbage, kort efter kom den unge dame han havde fundet. "Meet Lord Rothwell...." Robbie fik sin "date" på skødet hvorefter hendes smukke veninde satte sig ved siden af Caine. Han rejste sig som den gentleman han var og gjorde plads til hende inden han satte sig og smilede med et dragende smil og tog hendes hånd. "Robbie have a tendency to overtalk... Nice to meet you Fleur... My name is Caine..."

”Caine Rothwell.” gentog hun nærmest som havde navnet været en vin hun smagte på, inden hun vurderede om den faldt i hendes smag. Med et smil der med lethed nåede øjnene, lod vampyren de aquamarine blå øjne bevægede sig uhæmmet ned over Caines siddende skikkelse, da hænderne havde sluppet hinanden. Han nærmest på forhånd beklagede for den skuffelse, som han virkede til at være sikker, på ville møde forventningerne sat op af kammeraten.
Med det ene ben krydset henover det andets knæ, satte Fleur sig bedre til rette i det bløde sæde, efter at have drejet sig nærmere hendes sidemand ”Are you sure about that? You might not be a lord, but I have seen and certainly heard your name before.” en pause blev lagt efter ordene, alt mens hovedet skrånede sig eftertænksomt. Havde alkoholprocenterne været lavere, ville svaret hurtigere været kommet til hende. I stedet sad hun i hvad der føltes som et langt øjeblik forsøgte at sætte en finger på, hvor det var hun præcist genkendte navnet fra. Med den ene hånd løftet op foran sig, med alle andre end pegefingeren bukket bød hun ham ikke at afsløre det, hvis ikke hun selv spurgte, da det endelig slog det alkohol tågede sind og det sejrsrigt lød halv spørgerne ”Aha, I know where now... You’re a doctor right? Well I might say that’s so more interesting than a lord, don’t you think?”.

Han slap et kort grin og nikkede roligt som hun vendte sig mere over mod ham imens han sagde: "I am a Lord yes.... Just not a title i use all that much.... But some people put alot more in that title than i do..."
Som hun sad på en måde der vidnede om hun næsten var kommet i tanke om det, sad han selv og smagte lidt på sin drink imens han afventede hvad hun ville sige.
Og selvom alkoholen nok påvirkede hende, gættede hun nu rigtigt. "Indeed i am.... I have my private pratice at my home.... And to be honest yes.... The Doctor part is alot more interesting than the Lord part....And every now and then, i teach Biology at the Academy"
Hvis ikke hendes måde at håndtere sig selv på afslørede hvad hun var, så gjorde hendes fingerring. En type fingerring han havde set en del af siden han kom til byen.
"So Fleur.... I what regard do you know me as a Doctor? I have never seen you at my clinic before"

Overraskelsen lod sig ikke skjule, da begge øjenbryn kravlede længere op i panden, mens øjnene under spærrede sig en anelse op. Så han var en lord og her havde hun troet det bare var en billigt købt løgn, mens til at imponere unge, alt for berusede, kvinder kun havde vovede på at drømme om at feste med en adelig.
Fleur selv havde måske endda været lige så forfalden til at lade sig imponere, hvis hun da ikke allerede havde hvisket i dronninger i øret og delt seng med konger.
Alligevel undgik et ”Really?” ikke at slippe forbi de buttede læber. Et udbrud der lige så vel kunne være henvendt til kommentaren om han ind imellem underviste på Akademiet. Hun havde set hans ansigt på gangene, men altid bare antaget han havde været der i forbindelse med en enkelt forelæsning. Ikke at han rent faktisk underviste fra tid til anden.
”And you never will.” startede hun ud med en skjult latter i stemmen, selvom ordene var sagt i rammeste alvor. Så vidt det var hende muligt, så havde vampyren i sinde aldrig at sætte fod i på hverken hospital eller lægeklinik.
”I’ve seen you at the Academy once before in the hall way. Technically I’ve seen your neck, but you get what I mean.” Fleur trak kort på skulderne, som havde det ikke den store betydning. Det havde det som sådan heller ikke for hende for det var i virkeligheden ikke grunden til hendes kenskab til den blonde mand ”You see as a straight A student who doesn’t need to put that much effort into it, I get bored very easily. So I’ve read about you and your work. You’re an very interesting person, Caine or should I said Dr. Rothwell?”

Han fangede ganske vist den overraskelse hun viste da han fortalte at han rent faktisk var Lord og ikke bare forsøgte at imponere. I stedet for at kommentere på at han rent faktisk var Lord, lod han den ene finger slå sig stille mod sit glas. Det gav en lyd af der sad en stor ring på, en signet ring alle adelige havde, typisk med deres Hus' våbenskjold. Det var ikke sikkert hun kendte hans ring men han havde en idé om at med hendes høje alder at hun nok godt vidste hvad en signet ring var for noget.
Han havde før set vampyrer på hans klinik men det var alligevel uhyre sjældent. "I can imagine. Something tells me that you don't injure easily"
Det lyste nærmest ud af hende hvordan skole kedede hende fordi det var for nemt for hende, sådan havde han selv haft det da han gik i skole.
Den måde hvorpå hun gav udtryk for at have kendskab til hans arbejde og den måde hvorpå hun sagde hans navn, viste at hun nok ikke kendte ham af den typiske grund. Han trak dragende på smilebåndet inden han sagde: "As are you Fleur.... Or Ms. Solovyova?... But you enticed my curiousity... What part of my work? And before you answer that.... Would you want something more to drink?"

Slet skjult lod hun blikket falde på signet ringen der slog mod glassets kant. For nu beherskede hun sin træng til at række ud for at tage den i nærmere øjesyn, måske hun endda ville genkende våbenskjoldet? Nysgerrigheden strålede ud af de lyse øjne, før hun slap en oprigtig kort latter ved hans pointering. ”That didn’t take you long.” erkendte hun som latteren slap op ”I don’t and if I do, I stil wouldn’t step food in your clinic. Bad memories you see.” lugten af blod var altid stærkere sådanne steder, men det var ikke den egentlige grund for, hvorfor Fleur ikke brød sig som alt der mindede bare tilnærmelsesvis om hvide kitler og skalpeller. ”What gave me away? Wait let me guess, it’s the ring isn’t it?” det havde været forventeligt at han ville regne ud hun ikke bare var et almindeligt menneske, men det var alligevel halv imponerende hvor hurtigt han formåede det.
”You know my name? I surely hopes it’s for the right reasons.” sagde hun indledningsvist, idet hun nikkende takkede ja til tilbuddet noget at drikke ”Vodka on the rocks please.” cocktails var hendes foretrukne, men de sukkerige væsker var allerede indtaget i rigelige mænger. ”Would you believe me if I said all of it? Not just the public studies of yours.”.

Som hun forklarede at dårlige minder var grunden til hun ikke kom sådan et sted, gav det egentlig god mening. Vampyrer brød sig sjældent om sådanne steder af forskellige årsager men blod var som regel i centrum.
"Well not many goes to the Doctor for joyful reasons so that makes sense" Caine var meget populær som læge, både på grund af sit speciale men også hans diskretion. Men selvom han var en dygtig læge, brød ingen sig om det måske var nødvendigt at besøge en.
Han slap en kort latter inden han rystede lidt på hovedet og svarede hende: "The Ring gave it away as well but no.... Let's just say my abilities allow me to see the world in interesting ways"
Så trak han lidt på skuldrene inden han sagde: "Depends on what you see as the right reasons"
Som hun nævnte hvad hun gerne ville have at drikke, klappede han Robbie på skulderen og sagde: "A new Scotch on the Rocks for me and Vodka on the Rocks for this charming lady. And get something for you two as well"
Derefter vendte han hurtigt blikket tilbage til hende og smilede nærmest nysgerrigt imens han hvilede sin hånd mod bordet. "Yes i would believe you... And once again you got me curious... If not my public studies.. Pheromone use in Vampires? Healing capabilities in Werewolves?... Or something else? What caught you the most?"
Han havde studeret alt fra vampyrers evne til at forføre til de fysiske grader af varulve og engle

”What are you trying to tell me, that people don’t actually go to you for the little dinosaurs and stickers?” en tydelig påtaget skuffet mine trak mundvigene nærmere mod gulvet. Den holdt dog kun så og så længe, før de sitrende begyndte at flytte sig tilbage til deres udgangspunkt. Forklaringen på, hvordan han havde formået at nå frem til at hun ikke alene var et overnaturligt væsen, men vampyr gjorde på ingen måde Fleur klogere. Den kryptiske udmelding gjorde hende på en og samme tid klogere og endnu mere uvidende, end hun havde været til en start.
Ubevidst havde svaret fået hende til at læne sig nærmere, til hagen kunne hvile mod hånden til den albue der togs støtte på det hævede knæ ”You’re a clever man, I don’t have even the slightest doubt in my mind that you know just how unsatisfying that answer is.” mumlede hun tænksomt ud, med øjnene flakkende rundt, næsten som hun ledte efter noget. Han løj ikke, så meget var hun sikker på, men hvad han præcist havde ment var Fleur på igen måde sikker på.
”If i told you, you would figur out all of my bad habits.” et spøgefuldt øjenbryn hævede sig sigende. Robbie virkede mildest talt ikke helt tilfreds med den klappende hånd, ikke til en start, da han havde været halvvejs på vej ned mod Dinas kavalergang for at placere et kys eller fem der. Det var dog uden større indvendinger at han valgte at følge sin givende ordre.
”Of cause I read your papers on pheromone use in vampires and I must say they’re quite interesting, but it’s the study in werewolves capability at healing that really caught my eyes.”.

Han valgte at svare med en ro og sikkerhed i stemmen for nærmest at give igen på hendes kommentar.
"Not at all, they come for the lollipops"
Som hun lænede sig lidt tættere på og kiggede som om hun ledte efter noget, lænede han sig selv en anelse tættere på inden han svarede lidt mere direkte så hendes nysgerrighed måske blev stillet bare lidt:
"Indeed i do.... That is part of the fun is it not?... The short explanation of how i knew is that i can see fates and other details in others...." Der var jo ingen grund til at afsløre for meget når man nu kunne more sig lidt med nysgerrighed.
Som hun nævnte hvad der havde fanget hende mest ved hans arbejde, hævede han kort øjenbrynene, men det gav egentlig god mening. Vampyrer og Varulve var ikke just kendt for at være venner.
"I will have to show you the theory i did about stopping that healing factor then....."
Ikke længe efter blev et fad sat på bordet og Robbie og Dina var hurtigt i gang igen som om de aldrig havde rejst sig. Caine tog Vodka'en og gav Fleur imens han tog sin egen drink og skålede med et intenst blik

Den ro og sikkerhed han svarede med kunne, hvis man havde med lethed være tolket til at han i alt sin alvor mente det, når han rettede på vampyrens antagelser og forklarede det naturligvis var slikkepindene folk kom for. Fleur værdsatte at han ikke var nært så humør forladt, som det kunne have været forventet af en mand i hans position. Ydermere at han formåede med lykkes at matche hendes egen ganske glimrende. ”Maybe I should reconsider visiting the clinic? Surely I can make a convincing ouch, as you poke the right places.” løj hun tilbage.
Da han valgte at læne sig frem, så afstanden mellem dem blev kortet yderligere, trak Fleur sig ikke tilbage. Roligt forblev hun siddende i sin fremadlænede position ”Fates you say, and here I thought you had to be an one eyed old lady to see people’s life treads. Not a good looking doctor.” kommenterede hun små sarkastisk, hentydende til de mytologiske norner.
Fleur tog rettede sig en anelse op igen, inden hun tog imod glasset med den klare væske så fingerspidserne strejfede mod hans. En handling der kunne have været en bevidst handling som en tilfældighed, det måtte dog være op til ham at regne ud hvilken af delene der gjorde sig gældende. Glasset blev løftet i en lydløs skål, inden en tår blev taget af den skarpe væske med en svag grimasse til følge. De første tåre var altid de grimmeste.
”No take backs. I would love that, for science and personal interest of cauce.” svarede hun ham sandfærdigt. Han vidste hvad hun var, så der var ingen grund til at lyve.

Caine var på ingen måde humorforladt, selvom man nok ville tro det om en mand i hans situation. Men både hans moderne og kontroversielle måde at håndtere lægekunst på havde et utal af gange frustreret and læger. Og i enkelte tilfælde havde læger solgt deres sjæl til ham for at forstå deres fag bedre.
Som hun nævnte at hun nok kunne foregive et av, smilede han ganske kort og svarede med den selv samme sikkerhed med drilske undertoner: "You are welcome... I will do my best to find the source of your auch and get you a lollipop then..." Det lod ikke til at genere hende det fjerneste at han lænede sig ind så han så heller ingen grund til at trække sig. Smilebåndet lod endnu en gang trække på sig som hun pointerede hvordan det lød som nornerne.
"It would seem a good looking Doctor can do it as well... And thank you for the compliment.... Is the idea of a fateseeing doctor a good thing or were you hoping for the old one eye woman?..." De lod jo til at kunne nyde en drilsk og lokkende tone mellem dem.
Som hun rettede sig op for at tage sit glas, lod han ligeledes hans finger strejfe hende som en intentioner håndling men med eneste forklaring i form af et blik. Han tog lige så stor en tår hvorefter han nikkede til hendes ord. "You make it sound like a study session... But if course, you will get to see my theory" Der var ingen grund til at denne aften forsvandt i hans arbejde, han var jo ude for at holde fri

Overvejende lod Fleur tungespidsen bevægende sig over de matte malede læber, der holdt stand og forblev lige så pigmenterede i farven som inden “Hmm, that’s a tough question.” det var det egentligt ikke, men derfor kunne hun godt spille lidt på muligheden for, at hun faktisk fortrak en enøjet væver, med et ansigtet mere li en udtørret drue end en læge der på ingen måde var dårlig for øjet. Valget var dog ikke svært. Det var da også med en overbevisning om han godt kendte det på forhånd som hun endeligt svarede “I must admit that old people scars me, just a tiny bit.” svarede hun lettere kryptisk og pegede dermed indirekte på ham som hendes foretrukne.
Smilet antog en beklagende kant “Sorry, old habits. It’s not every day, I got the privilege talking with someone with enough brain capacity for the rest of the men present.” erkendte hun med et let skuldertræk, der ikke lod hende virke synderlig ked af det.

Han kunne ikke andet end at smile af hendes friske attitude omkring hans eget svar. Så nikkede han lidt og sagde: "Old people can have a very.... Eerie vibe about them.. So I can easily understand you"
Selv var Caine ikke det fjerneste Utryg ved ældre mennesker, de fleste ældre han kendte var andre indflydelsesrige individer der ville fedte for ham.
Han slap et kort men varmt grin da hun så undskyldte lidt for hendes eget svar.
Han satte sig lidt mere til rette, tæt på hende men alligevel ikke så tæt at han ville fremstå klam. "No need to apologize.... And once again thankyou for such kind words... And I must say, talking to a woman with both such intellect and beauty is very very rare"

Det var svært at tyde, om han faktisk havde købt hendes løgn om at have en reel frygt for ældre, hvor tidens tegn for længst havde vist sig, i form af flere streger i deres ansigt end et kort havde veje og stier. Noget sagde Fleur at han var klogere end som så, end at æde hendes ord råt for uforsødet. Latteren lod sig ikke holde tilbage, da han kommenterede på hendes svar. Den var på ingen måde spottende, bare oprigtigt moreret “Thankfully my age will never show. At least not physical.” sagde hun med et glimt i øjnene da latteren havde lagt sig.
Det var svært ikke at blive smigret af hans kompliment, man skulle være en skarn for ikke at lade den kryppe under huden på sig. Selvtillid havde den røde vampyr så rigeligt af, men det var nu aldrig af vejen at få pustet lidt til sit ego – så længe man ikke lod det stige sig til hovedet.
“Now you’re just going for the cheap point, doctor. I’m sure you can do a lot better than that?” udforderede hun ham drillende. Afventende modsvaret løftede Fleur glasset til læberne, med blicket fæstnet i hans hen over kanten af glasset. Det ene øjenbryn let hævet understregende.

Ganske som hun tænkte så havde Caine en stærk idé om at "frygt for ældre" på ingen måde var så stærk som hun gav udtryk for. Selvfølgelig havde han ikke en ide om hendes rigtige alder men hun bar sig selv på en måde der passede sig for en ældre vampyr.
"That is true... Yet it is awfully rude to ask about a woman's age.. But I am certain you are right"
Ved hendes næste kommentar kunne han ikke lade være med at grine varmt, men det var tydeligt han godt kunne lide at hun udfordrede ham lidt. "That is not going for the cheap point when I am speaking the truth of my mind Ms..." Han smagte selv på sin drink uden på nogen måde at fjerne sit blik fra hendes. Glasset blev sat stille inden han tog hendes hånd ganske blidt og strøg hendes finger en enkelt gang langsomt. " When you carry yourself with such stature, you are very well aware that my opinion is genuine are you not? Besides your smile does not lie..."
Selvfølgelig udfordrede han hende tilbage men var oprigtig i det han sagde

“Of cause I’m well awere, but it never hurted anyone hearing a little more admiration. Did it?” svarede hun med et kækt smil. Endnu en gang formåede han ikke at skuffe, da han med største elegance greb den bold der var blevet ham spillet. De færreste ville lade en udfordring falde til jorden, men kun endnu færre var succesfulde nok med at forsætte de komplimenterende ord, uden at fremstå desperate eller vamle. Ordene blev i hvert fald velkomment, med rank ryg og et blændende smil, der afslørede hvordan tænderne havde lukket sig om tungespidsen.
“It’s,” medgav hun til kommentaren om ikke at spørger ind til en kvindes alder, endnu med smilet spillende om de fyldige læber, hvorefter hun med det samme valgte at følge op med “But only insecure women will take such question as a lack of maners.” pointerede hun med største overbevisning og ro i stemmen, selvom Fleur godt vidste det var en noget kontroversiel holdning. Sandheden var bare hun anså alder lige så håndgribeligt som kønnene, det var noget alle havde og alligevel mindst lige så udefinerbart. “Be my guest and give it a world trying to guess my age. We could turn it into a little game, if you like? Unless you’re afraid of getting to drunk, I’m quite good at guessing.”

"That is true of course... A little more admiration goes a long way" Det var tydeligt at han havde befærdet sig i lignende ord udvekslinger før men det var altid sjovere hvis det var i en situation som med hende. De virkede til begge at nyde det og samtidig anerkende hinandens træk i deres interne spil.
Han smilede lokkende som hun ellers gav udtryk for en overraskende holdning. Hendes statur og ordvalg viste at hun havde en meget høj alder men samtidig at hun fulgte med tiden. De fleste af hendes art havde en tendens til at sidde fast i deres egen tid.
Han tog en tår mere og udsendte et eftertænksom ansigtsudtryk. "That could be a lot of fun.... But a game indicates a prize... Anything you had in mind?..
De havde vist begge en ide om det sagtens kunne udvikle sig til at blive endnu mere underholdende

Fleur kunne ikke lade være med at føle hvordan et smil strakte sig hen over læberne, og hun tog overvejende ordene til sig, imens hun forsat betragede dæmonen foran sig. Svaret kunne ikke have været et bedre af slagsen, det var ingen afvisning men han udfordrede hende tilbage ved ikke bare at nikke enig, som en anden god skødehund.
Det var derfor med en eftertænksom mine, at hun tog endnu en tår af den varmene væske, inden glasset blev sat fra sig og hun med den ene hånd skubbede håret om bag skulderen. Hun rettede kort på måden hun sad på. Den ene håndflade blev sat ned i sædet mellem dem, så vægten flyttede sig over på det ene ben i den let skrånede siddestilling, der lænede hende lidt nærmere ham  
“Now you’re talking my languages, Dr Rothwell, but what’s the fun knowing each others prizes?” spurgte hun interesseret og løftede let et øjenbryn. Hun kunne godt indvillige i der måtte være en præmie, men tingene blev bare lidt mere spændende når man ikke vidste hvilket.

Caine var ikke en mand der bare nikkede og fulgte efter som en lille hundehvalp men han elskede når man kunne udfordre hinaden til det punkt hvor udfordringerne blev overflødige.
Han så afventende på hende som hun lænede sig lidt ind og så så eftertænksom ud. Hendes svar var lige så fyldestgørende som han håbede på, så han svarede med den dragende dybe knurren og snuppede sig en tår mere.
"You are absolutely right there.... Well then let's see how good i am at guessing then....."
Han trak sig en anelse tilbage så hans blik kunne scanne ned over hende og nok egentlig nyde hvad han så. "Hmm.... I think.... In the way you are carrying yourself.... Your confidence.... And that ring..... I would suspect at least over a thousand"
Normalt set sagde folk det var uhøfligt omkring en kvindes alder men nu havde de jo gjort en leg ud af det

Justeringerne af måden hun sat på, var subtile, knapt nok bemærkelsesværdige for det blotte øje. Mens hun fik rykket sådan på sig at hun tog sig bedst muligt ud for hans blik. Hun havde på ingen måde siddet som en slasket kludedukke, der havde set bedre dage, men når man havde en alder som hendes havde man for længst lært der var vinker, som bare lige var dét bedre til en – ikke fordi hun på nogen måde anså sig selv som værende utiltalende eller det mindste ucharmerende, med det ildrøde hår, den porcelæn lyde hud og de intense blå øjne.
Nogle ville nok mene det var tåbeligt at lade en dæmon, med evnerne til at se andres skæbner, forsøge at gætte sig til ens alder når man samtidigt havde indvilliget i en præmie måtte indfries, hvis han viste sig dygtig til at gætte rigtigt. Fleur så det ikke som andet end tidsfordriv, der åbnede op for at lærer hinanden bedre at kende.
“You can do better than that. Be more precise, you don’t have to be spot on but over a thousand doesn’t cut it.”.

Ganske rigtigt så var hun fuldt ud klar over hendes kropsholdning og hun vidste hvordan hun skulle sidde for at se sig bedst ud. Og hvorfor ikke fremhæve ens stærke sider eller vinkler?
Han kunne ikke lade være med at grine lidt over hendes kommentar, hvorefter han nikkede og sagde: "Let's see then..... Let's try this..."
Stille tog han hendes hånd og lod den hvile i hans imens hans øjne så endnu mere intenst på hende og gav et dragende smil. Hvorfor ikke bruge sine egne fordele?
"Your eyes tell alot..... We already established it is more than a thousand years.... That spark in your eyes is a story in it's own.... Hmm.... Yes there it is......" Hans blik glimtede næsten inden han lænede sig lidt ind med et eftertænksomt blik.
"1300 years..... Give or take around a decade....."

Fleur tillod det da han rakte ud og uden forespørgelse eller tøven tog hendes hånd I sin. Hans lyse øjne syntes om muligt at blive endnu mere intense, der sammen med smilet kun virkede endnu mere fængslende. Han var i sandhed en mand, som vidste han var attraktiv i mere end en forstand og var bestemt ikke bange for at drage fordel af det. Det var til en forveksling ganske befriende at sidde med en mand, der ikke halsede som en hund på en varm sommerdag og fingre der virkede længere end en gemen lommetyvs.
Afventende sad hun roligt og tog hans udtryk ind i mellem tiden. Han ramte plet eller så godt som med sit gæt og hun måtte med et lille nik give ham ret. Han havde allerede lænet sig tættere på, men det forhindrede ikke Fleur i at korte afstanden yderligere med sænket til hans mund. “1313 to be exact,” øjnene løsrev sig læberne, for at fængsle hans blik med sit eget. Hånden blev trukket fri i samme moment og med en pegefinger placeret mod hans pande, skubbede hun ham væk med ordene “But cheating doesn’t count, so drink.” bød hun ham, med et voksende smil efter at have lænet sig tilbage.

Caine havde allerede en vis fordel i at han var opdraget som adelsmand, men samtidig var han en af de få der havde formået at følge med tiden og kunne drage det yderligere til sin fordel. Og i modsætning til andre af lignende samfundsklasse så¨havde han aldrig nogensinde fortalt en løgn, som oftest var sandheden meget sjovere.
"Not sure how i was cheating but i will drink still...." Han så det jo ikke som snyd når det var sådan han så verden omkring sig. Selvfølgelig kunne han vælge at koncentrere sig om det, dette havde han dog ikke valgt at gøre.
I en flydende bevægelse snuppede han sit glas og tømte det i en mundfuld. Caine havde jo drukket væsentlig mindre end hende og så var han jo dæmon så der skulle noget mere til for at han kunne mærke det.
"Just drinking seems fairly harmless but let's see where this goes then... Your turn to guess my age then...." Imens fik han gestikuleret en over så Caine kunne bestille noget mere at drikke og sende hende et blik der spurgte om hvad hun ville have. Efter bestillingen, satte han sig godt til rette men trak sig ikke helt væk fra hende, selskabet var behageligt så der var ingen grund til at give udtryk for andet

Ingen aura af lys viste sig omkring ham. Han talte sandt når han ytrede han ikke var sikker på, hvilket snyd hun havde ment. Intet tydet på at det var en løgn, som han havde overbevist sig selv om værende sandheden. Indtil nu havde ikke så meget som en hvid løgn forladt hans mund. Det var yderst udsædvenligt, men ganske befriende at være omkring. “No? So would you claim not to have used your abilities, before quessing?” han havde måske nok ikke snydt bevidst, men det var også sagen uvedkomment. Fleur havde aldrig nævnt regler for brugen af evner, under deres lille gætteleg. Det forhindrede dog ikke vampyren i yderligere at teste ham.
“One boy toy, thank you.” bestilte hun, selvom der stadig var nok vodka tilbage i glasset til mindst to mundfulde, hvis hun valgte at bide den over. Denne gang var det hendes tur til at tage ham I bedre øjesyn. Det fristede at række ud og kigge nærmere på hans ring, den kunne måske give et fingerpeg om alderen.
Et par gange vippede hovedet ubeslutsomt fra side til side, mens læberne klemte sammen til de ikke var meget andet end en tynd streg. Fornemmelsen sagde han ikke var under hundrede år, men hele hans person og væremåde gjorde det svært at bedømme.
“I’m by no means sure, but I’ll go with 376 years. There’s something about how you present yourself…” kom det endeligt, en anelse tøvende da på ingen måde var skråsikker i sit gæt.