Close Encounters

Sted: Natklubben, Philotes
Tid: Omkring midnat
Omgivelser: beskrives
Vejr: lunt fra en varm dag
Påklædning: Link
Emne til: @Caine Rothwell
____

---

Maya var ikke kendt for at have tålmodighed, nærmere at eje en kort lunte. Hun sad og trippede med det ene ben, og holdt sin venstre hånd imod sit hoved, imens albuen borrede sig ned i barens bordplade. Der var nogle der prøvede a provokere hende bagved, men hun ønskede ikke at lave en scene. Hvis bare de havde ventet et par dage til efter hun var kølet ned oven på de sidste par uger. Så havde hun måske kunne have reageret mindre voldsomt eller i hvert fald været lige glad. Maya ligeglad? Det var hun i hvert fald ikke lige nu, og det var tydeligt at disse tre åndsvage unge fyrer ikke havde bedre at lave end at provokere til det ville lykkedes dem at få en reaktion. Maya tog en dyb indånding og prøvede at blokere deres ord ude. Men det var til at en af dem rørte ved hendes skulder, at hun vendte sig rundt og greb fat i hans arm. Et solidt hurtigt greb på det rigtige sted også en enkelt bevægelse, og et knæk lød. "You want more of that? I didn't think so, so leave me the fuck alone" advarede hun med hævet stemme. Fyren tog sig halv klynkende til armen og gik hen til nogle for at beklage sig over tilstanden han nu var sat i. De andre venner så bekymret på deres ven, men ellers var alt bare vrede hun så. Maya var ikke specielt høj, men man skulle langtfra undervurdere, hvad hun var opdraget til og hvad hun førhen havde været. De trådte få skridt nærmere imod hende, og hun mærkede den enes slag som det ramte hendes kæbe. Maya fløj tilbage imod bardisken og væltede flere glas på jorden, så de gik i tu. Hun løftede en finger op for sin læbe og tørrede en smule blod væk. "Oh, you are so gonna regret that," vrissede hun arrigt, som hun løftede sin hånd op for at manipulere energien omkring dem til at kaste fyren igennem lokalet. Dog var den anden hurtig nok til at springe på hende, og sende dem i jorden så hun kunne slippe den anden. De andre to kom løbende tilbage og gjorde an til at vise hende hvem der bestemte.

Opmærksomheden fra dæmonen fik dem til at skifte deres opmærksomhed fra Maya, og da den første løb - så var de andre sprunget med på flugten. Maya tog en halv lettet indånding ud, men følte sig stadigvæk latterliggjort fra det faktum at hun lå på bargulvet. Hun så dog op på dæmonen der havde blandet sig. Dæmoner dukkede altid op på den unge tordenfugls radar og hun var endnu ikke sikker på, hvad hun burde synes om det. Maya mødte hans blik før han rakte sin hånd ned til hende. Det tog hende et par sekunder for ikke at lade sin stædighed trappe helt frem, men hun tog i sidste ende imod hans hånd og lod sig trække op. Maya kørte en hånd igennem de blonde krøller og så op på ham. "Thank you," takkede hun for hjælpen og slikkede sig om læberne. Smagen af blod lå stadigvæk mildt på tungen og kæben var en anelse rød. "They ran so fast," lo hun lidt for at gøre situationen bedre end den egentlig var. Humor var Mayas måde at håndtere hårde tider på, det var det eneste som syntes at virke.

Hun nikkede observerende som han nævnte noget med sine øjne. "You think I would run if I looked into them?" Spurgte hun halvt ledende med et lille drilsk glimt i øjet. Maya løftede hagen en anelse op som han vendte sig mere imod hende, og hun så interesseret ud i forhold til, hvad han mon havde at sige. "Hmm, I feel like a beer might be best. Then I can tell you all my secrets after," jokede hun med et skævt munter smil på læben. Maya havde altid været hurtig i replikken. Hun vendte sig om mod baren, de havde allerede overhørt dem og der blev skænket to øl. "Thank you again for being my knight in shiny amour," takkede hun og tog imod de to øl, hvorefter hun rakte ham den ene. "Let's play a game, when you look at me - what is the first name that comes to your mind. I always wondered what names that would suit me," udfordrede hun ham med et varm blødt smil på læben.

Hun løftede brynet da han vidste, hvad hun var. Havde hun mødt ham nogle år før, havde hun sikkert have kunne spare en del tid i uvisheden. Maya havde kun kendt sin sande natur i nogle måneder, og havde det ikke været for hendes evne til at lære fra sig hurtigt - så havde hun sikkert ikke været så velfungerende. Maya tog en god tår af sin øl, som han så eftertænktsom på hende. Hun løftede den ene håndryk under sin hage i form af en lille pose, mest for et godt grins skyld. Dog lyttede hun interesseret til, hvilket navn han syntes ville passe godt til hende. "Exotic, I like that," svarede hun og nikkede svagt, "I'm getting very keen on Aya," indrømmede hun med et skævt smil. Han vendte legen tilbage imod hende, og hun vippede hovedet en anelse på højkant. Hun kneb øjnene som hun så ham ham, "turn around for me please," viftede hun kort med den frie hånd, som om hun tog legen meget seriøst. "I would go with Caden, spirit of battle... or maybe Colton," Maya tog endnu en tår af sin øl og gav ham et smil.

"Correct, my name is Maya," fortalte hun så og løste mysteriet om sit navn. Hun smilede mere naturligt, som han faktisk gik med på hendes lille mindre kommando. Maya ventede nysgerrig på om hun overhovedet havde været tæt på hans rigtige navn. Hun kneb øjnene en anelse som han gav sit fuldenavn. "Lord Caine Rothwell," hun tykkede lidt på den formelle form. "What would you prefer I called you?" Spurgte Maya og tog en mundfuld mere af sin øl. Maya var ikke specielt formel anlagt, men hun havde endelig accepteret at hun tilhørte Sinclair familien. Hun var barnebarn til den første heks og datter til en af de første Tordenfugle - men det var informationer hun kun selv lige havde fået at jonglere med. "So, you are tall, mysterious and handsome. Anything else I should know about you?" Spurgte Maya og trak sine læber sammen kort i nysgerrighed før hun slap dem igen for at sige noget mere; "or is it just a part of the mystery?"

"Just Caine, I can work with that," smilede hun for sig selv og tog endnu en slurk af sin øl. Den næste besvarelse på hendes spørgsmål gik hende til at fnyse en anelse kæk, hvorefter en blid latter syntes at forlade hendes læber. "I always loved mysteries, begging to be solved," svarede hun og kørte den frie hånd igennem sit hår. "So what are your plans for the evening? Anything interesting doing on?" Spurgte hun nysgerrig. Det var tydeligt at Maya var nysgerrig af natur, ikke kun på de mange spørgsmål hun kunne stille til en situation, men hun havde et bestemt blik i sine lyse øjne.

Hun smilede til ham med et kækt lille halv smil. Det kunne være sjovt at løse mysteriet, og se om det egentlig kunne blive løst. Eller om det blot blev til endnu flere mysterier. “I agree, it could be fun,” indrømmede hun og slikkede sig kort om læberne. Maya lyttede til Caines planer for denne aften, og hun nikkede interesseret. “It sounds like a good plan though,” pointerede hun og tog den sidste slurk af sin øl. “My plan was just sitting here, getting a few drinks. Getting company would just be a bonus,” svarede hun på hans spørgmål. “You said patient, I guess you are a doctor then? Of some sort? Mind checking my cheek out?” Spurgte hun en anelse drillende på trods af skaden der var sket. Hun var blevet ret van til smerte, efter at gå igennem så mange transformationer hver eneste dag - for ikke at tale om når hendes fjer skulle plukket for at komme i sin menneskeform igen. Kinden var stadigvæk rød og læben en anelse flækket, men det var ikke noget som hun ikke godt ville kunne overleve.

Maya var naturlig spontan, men aldrig så spontan pludselig at tage med nogle ude på en aften - men ting var sket, som gjorde hun var nød til at fokusere på noget andet end hvad der var sket i det drømme scenarie hun var blevet revet fra. Stumperne af hendes hjerte forsøgte stadigvæk at samle sig, men det virkede næsten håbløs. Hun fulgte efter ham udenfor. Dagens varme vejr kunne stadigvæk mærkes, men en blid brise fulgte dem og kølede af efter en varm sommerdag. "I guess your private practice might come in use," svarede hun og kom i tanke om at hun sikkert på et tidspunkt ville være nød til at have mulighed for at skrifte form - at skifte form mindst en eller to gange om dagen var ikke ligefrem en luksus. Maya fulgte med ham hjem til sig, og hun så ud af vinduet som de kørte derhen. Så snart de ankom steg hun ud.

Det var et dyrt sted, storslået. I hvert fald, hvis man kendte Mayas tideligere baggrund med kun at have hvad der blev serveret. Selv Levi og Alison levede ikke i noget så stort og dyrt, de fortrak de simple men skønne ting. De var tæt på skoven, hvilket ikke gjorde hende noget, hun kendte det meste af skov områderne bedre end sin egen bukselomme. Maya trådte indenfor da han åbnede døren. Hun så sig omkring, med øjne der var trænet til at indtage hver eneste detalje. Hun fulgte ham hen til klinikken, og kørte stille en hånd igennem sit hår. "It's a lovely place you got," indrømmede hun.

"Just opened it or?" Spurgte Maya og gik ind for at se sig omkring. Det så hyggeligt ud, man følte sig i tryggerammer herinde - så tryggerammer man nu kunne være i, hvis man tog Mayas tillidproblemer i mente. "I guess you specialize in more inhuman things in here, despite your other practice?" Det var blot en teori, men Maya været på forskellige klinikker før som observator. Der var nogle instrumenter her som kun ville virke på overnaturlige væsner eller måske endda være den eneste måde at hjælpe dem på. Hun gik over til briksen og satte sig derop. Hun krydsede sine ankler og vippede benene nærmest ventende frem og tilbage.

Hun så imod ham som han tog sin jakke af og rullede skulderærmerne op. Hendes hjerte sprang en takt over, og hun åndede stille ud. Hun havde bidt i mærke om, hvad han havde sagt om hemmeligheder. Maya kendte mange hemmeligheder, og hun vidste meget og ikke kun grundet hendes emne til at forstå og huske hver information hun fik - men også på bagrund af sine tideligere beskæftigelser. Han satte sig på en stol og kørte hen foran hende. "I'm ready," bekræftede hun og så ham i øjnene.

Han undersøgte hendes kind. Overfladen af skrammen var ikke slem, men når man så tættere på hende og i det rigtige lys var det nemt nok at se små ar fra stiksår og tideligere angreb. Hendes muskler var generelt meget anspændte, og kom for altid at være på vagt. "You only know half of it," klukkede hun lidt for sig selv. "I only found out a month ago or so." Det var unormalt, der måtte have været en magisk forbindelse der havde lagt over hende. Alle normale thunderbirds skiftede normalt fra barnsben så de lærte deres natur, Maya var stadigvæk ved at tilpasse sig sin. "So what is your suggestion?"