I am so boooored ¤ Audrey ¤

Sted.
Juice stop.
Omgivelser.
En frisk duft af frugt, småsnak i krogene.
Tid.
16.32.
Vejr.
Det er småkoldt udenfor, men der en frisk luft.
Påklædning.
En hvid t-shirt, et par cowboy bukser og caféens forklæde udover.

Aaron sad bag disken, med en bog i hans skød. Der var ikke mange kunder, så han tillod sig, at tage tid til, at lave lektier. Kom der kunder, skulle han selvfølgelig nok betjene dem, men i mellem tiden, så han ingen grund til, at han ikke kunne få lavet nogle lektier. Han sad med sin biologibog i skødet, det var muligvis ikke hans bedste fag. Han var helt sikkert bedre til de fysiske fag, især sport. Han havde kun valgt musik, fordi han ikke var interesseret i nogle af de andre fag. Og hvem kunne ikke lide musik? Han læste en linje i bogen igen og igen, men han forstod den stadig ikke. Måske skulle han bare vente til, han kunne sidde med musik i ørene og rigtigt koncentrere sig. Aaron lagde bogen ind under disken og stillede sig foran den. Han begyndte stille at tromme med sine fingre på diskens overflade, før han gik over til at bruge skeer i stedet. Han var ret passioneret for musik, og trommer var helt sikkert hans instrument. Det tog lidt overhånd, da han pludselig gik helt amok med skeerne. Først da en kunde konfronterede ham med det, gik det op for ham, hvor langt væk han kom i tankerne. ”Undskyld.” Aaron satte sig ned igen med et suk. Sikke en kedelig dag.

Det var en dejlig eftermiddag synes hun selv. Hun var sluttet af med en god omgang pilates, og var ganske øm i musklerne. Ikke at det gjorde hende noget, hellere det end ikke at lave noget. Hun elskede at kunne mærke sine muskler efter en god træning. Og nu var det blevet tid til at servere på cafeen. Hende og Aaron havde vagterne. Hun flyttede blikket da hun hørte musik, og vendte blikket om da en kunde bad Aaron om at holde igen. Hun rystede på hovedet med et smil på læben. Så gik hun tilbage og rodede kort Aaron i håret.
"Nu skal du ikke forstyrre gæsterne fine ven." Sagde hun med et varmt smil og normale blide tone. Audrey var kendt for at være den levende solstråle i familien, og hvor end hun gik. Man kunne ikke andet end at blive lidt glad i hendes selskab.

Det var sjovt hende og Aaron havde nogen af de samme fag, men forskellige lære til nogle af dem.
"Så du Nathan er blevet lære for mit sportsgrene fag.. skal vi ikke bytte lære eller noget.. han gider knap nok at tale med mig.. og jeg orker ikke at skal til at melde mig ud at et fag." Sagde hun og satte sig op på en stol ved siden af Aaron. Nathan. Audrey og ham blev enige om at slå op for 2 år siden - lige inden hendes sygdom slog hårdest igennem. Det var på grund af den, at hun overhovedet havde slået op med ham. Men nu ville han ikke engang tale med hende som bekendte. Men det var heller ikke fair det skulle gå udover hendes fag. Så derfor var et alternativ at skifte hold?

Nok var Nathan hendes halv lillebror, men det havde hun fundet ud af for kun et halvtår siden.. og det havde ikke ændret på deres forhold - og det ville det aldrig. Nok var Amara hendes rigtige moder, men hun ville aldrig betyde ligeså meget som Elizabeth som var ligeså meget hendes mor som hun var Aarons. Desuden lignede hun mere Elizabeth end Amara.

Aaron lagde ikke mærke til Audrey, før hun rodede ham i håret. Hun vidste han hadede det, men han var også blevet klar over, at han ville mangle det, hvis hun stoppede med det. Da hun havde været syg, havde han manglet hendes hårroderi. Han rettede på sit hår og trak på skulderne over hendes kommentar. ”Far bør altså spille noget ordentligt musik. Jeg har fundet et nyt rockband, der ville passe perfekt ind.” Audrey fik altid et smil, frem på Aarons læber. Selv når han ønskede at være sur, kunne hun altid få ham til at smile. Han begyndte at lave en juice blanding til Audrey, som han vidste hun elskede. Det var skam også en god blanding, så han lavede også en til sig selv. ”Vent.. Nathan, Nathan?” Efter deres brud, havde Aaron ikke været stor fan af Nathan. ”Men jo, vi kan da sagtens bytte.” Det gav også Aaron mulighed for, at stå ansigt til ansigt med Nathan, hvilket nemt kunne ende grimt. På trods af Audrey var ældre end ham, var han stadig beskyttende over for hende. Juicen var færdig, og han hældte den op i to krus, det ene rakte han til Audrey, det andet tog han selv. På trods af Audrey og Aaron kun var halvsøskende, følte han alligevel de var helsøskende. Det ændrede ikke på noget imellem dem, og han ønskede heller ikke, at det skulle ændre deres forhold.

Audrey trak på en grimasse, det var rigtig. De burde have noget bedre musik. Normalt havde de live musik kørende, men de seneste uger havde radioen spillet noget forfærdelig musik - som nogle åbenbart mente var musik.
"Enig, hvis det bliver værre, så bliver vi vel nød til at sætte stemningen." Smilede hun til ham, og tog imod hendes elskede jordbær hyldeblomst smoothie. "Tak." Sagde hun og tog en smagsprøve. Fantastisk som altid. Hun nikkede let.
"Yep, ikke at jeg har noget imod ham. Far mente jo jeg skulle slå op med ham dengang. Og vi blev også enige, han ved ikke den rigtige grund... men jeg orker ikke at han skal bedømme mig. Jeg kan umuligt behandle ham som min lære, og når han ikke vil være min ven, er det endnu mere besværligt." Svarede hun og trak let på skulderen. Det var altid besværligt med eks kærester. De havde begge to Amara til Biologi - og vidste begge to godt det var Audreys biologiske mor. Og Audrey havde medvilje ikke talt med Amara omkring det endnu. Alt efter de to år havde gjort hendes liv en smule mere kompliceret. Men hun valgte at slå det væk, for ikke at det skulle gå hende på. Man kunne mærke på hende, at hun ikke ønskede at grave dybt i det rettere sagt, at hun ikke gad at have det til at have det i sit liv. Hun havde et fint nok liv, og hun vil ikke ændre noget på hvad hun havde. Hun drak smoothien færdig, og sad med glasset og legede lidt med det.
"Hvordan har din dag ellers været?" Spurgte hun let.

Aaron spærrede øjnene om, som han altid gjorde når han fik en idé. Hans idéer endte dog ofte galt, han havde det med at skabe ballade. ”Lad os lave et band!” Han vidste Audrey havde en god stemme, og han var ved at blive god til trommer, så manglede de bare bas og guitar. Da hun begyndte at tale om Nathan, lyttede han bare. ”Ja, det er ikke altid let. Ikke at jeg ved noget om det. Men jeg kan forstille mig det. Men er det helt umuligt for dig at være i hans timer?” Det var ikke fordi, han ikke gerne ville bytte. Han skulle bare være sikker på, det faktisk var det hun ville. Måske hvis hun var mere sammen med Nathan, kunne de med tiden finde frem til et godt sted. Aaron havde kendt til Audreys biologiske mor i noget tid efterhånden. Sjovt hun underviste dem i biologi. Det var vel bare en af de sjove tilfælde man kunne støde på. Selvom Aaron synes Audrey skulle fortælle Amara sandheden, men det var ikke hans afgørelse, så han ville selv lade Audrey styre det. ”Kedelig. Jeg har simpelthen ikke haft noget at tage mig til. Udover skole og arbejde, hvilket har været kedelig.” Aaron hadede at kede sig, så han prøvede altid at holde sig optaget, selvom det ikke altid var let.

Hendes smil bredte sig skævt henover hendes ansigt. Det var en virkelig god ide, men det kunne han læse med det samme.
"Det synes jeg vi skal gøre. Jeg har allerede skrevet nogle tekster... og Rowan har lært mig lidt flere instrumenter! Så jeg kan også sagtens spille" Sagde hun begejstret.
"Jeg prøver at se, om jeg kan holde det ud - og så tager vi den derfra." Svarede hun med et smil. Hun kørte en hånd igennem sit hår, og smilede skævt til sin kære lillebror.
"Overvejet at finde dig en interesse?" Spurgte hun. Nu vidste han jo at Audrey altid havde gang i noget. Hvis hun ikke var på akademiet, så arbejdede hun, trænede hun eller var kreativ. Altid noget i den stil. Hun fandt altid et eller andet at give sig til. Hun rejste sig op og rev ham hen til der, hvor det live band plagede at stå.
"Vi behøver ikke være perfekte.. lad os prøve.. bare kom ind når du føler det går." Sagde hun med et smil på læben. Så tog hun guitaren frem og stemte den. Audrey havde fotograftisk hukommelse, hvilket gjorde hun ikke ligefrem glemte noget. Så hun kunne teksten i hovedet og alle korterne.

//Sangen er count me in med Dove Cameron.. bare forstil dig den.. den er baseret på Aaron og hende i dette tilfælde!

Aaron lyste næsten op, da hun med sit kropssprog viste hun var modtagelig over for idéen. Aaron smilede, da hun virkede begejstret for idéen og han nikkede blot, da hun sagde hun ville prøve at holde det ud. Det var selvfølgelig forståeligt. Hun skulle heller ikke gøre mere, end hendes krop og hoved kunne holde til. ”Okay.” Han så bare uforstående på hende, da hun spurgte ind til hans interesse. ”Aud, musik er min interesse.” Han havde spillet guitar i noget tid, men musikken havde aldrig rigtig fanget ham, før han begyndte på trommer. Det var helt sikkert hans yndlingsinstrument. Han greb fat i et par skeer, og begyndte langsomt at tromme på disken i melodien hun spillede på guitar. Han prøvede at synge med på omkvædet. Han havde ikke nær så god en stemme som Audrey, men den var god nok til at synge backup. Dog kunne han ikke huske omkvædets tekst fuldkommen, så han sang forkert et par gange. Men som hun selv sagde, de kunne ikke være perfekte fra starten. Det krævede øvelse. Men de havde bestemt potentiale. Aaron brugte forskellige ting som sit instrument, bordoverfladen, glas, kasseapparatet. Hvad end der lige gav den lyd han ledte efter. Det var fordelen ved at være musikalsk anlagt, man kunne lave musik ud af alting.