Are you okay? - Audrey -

Det havde været helt fint. Endnu en af de typiske timer. Audrey gik rundt sammen med sine veninder. Den eneste blonde imellem dem, et stort smil og typisk glade unge menneskepige - som hun nu engang var. Hun gik hen imod hendes plads da gruppen splittede sig op. Så fik hun øjenkontakt med en ny fyr i hendes klasse, ikke fordi han behøvede at være helt ny, men hun havde ikke set ham før. Hun kunne mærke, hvordan hun blev blød om knæene. Og i den intime øjenkontakt, som de nu havde, valgte hendes ben selvfølgelig at placere sig forkert, så stolbenet spændte ben for hende. Dette resulterede i, at den unge menneske pige faldt til jorden med et klask. Hun klemte øjnene sammen, og bad til, at det var en drøm. Så snart hun havde fattet at det virkelig var sket, og klassen grinede af hende, fik hun rejst sig op - tog sine ting til sig. Uden at kigge på fyren satte hun sig op på pladsen foran ham. Hun kørte det blonde hår tilbage med sin frie hånd og slog blikket ned i bordet bagefter. Nogle fra klassen lo stadigvæk, forståeligt, det var sådan virkelig til at grine af. DEt var dog aldrig sket for hende før. Hun var normalt meget elegant. Hun lagde bøgerne frem på bordet og opdagede læren stod og kiggede på hende inden de gik igang med undervisningen.  Audrey fandt sin tegneblok frem og begyndte at sidde og tegne små skitser. Hun havde trods alt fotografisk hukommelse, så hun kunne tegne fyrens øjne perfekt i detaljer også. Hun bemærkede slet ikke undervisningen, hun var i et flow.

Imens talte læren dog videre.
"I bliver delt ind i små grupper på to idag. I har en uge til at lave et projekt. I skal forstille jer at der sker en stor forandring i jeres liv. Enten et bryllup, måske får i et barn. I skal vælge en af de to eller smække dem sammen, så skal i lave et budget til det. Til fremlæggelsen skal i være kreative, kom gerne med kostumer, rekvasiter." Forklarede læren. Så begyndte hun at læse op, hvem der var i gruppe sammen. Audrey reagerede først da hendes navn blev råbt op. "Audrey og Theo." Da Audrey kendte navnene på de andre, måtte Theo være den fyr. Hun vendte sig kort om og fik øjenkontakt med ham kort. Hendes hjerte sprang et slag over inden hun hurtigt vendte hovedet til sig selv igen. Efter ydligere forklaringer blev de sluppet løs. Audrey gemte sine tegninger væk, for Theo ikke skulle se dem.

Hun tog sig sammen. Det var en ret vigtig opgave. De havde endda fået fri fra nogle af de andre fag for at lave den, fordi det var en projektting alle skulle igennem ligemeget fag.
"Jeg ville elske at være sammen med d...." Hun blinkede kort og rystede på hovedet. "Undskyld. Øhm ja lad os. Hvis vi skal bruge et stille sted, så ejer mine forældre en cafe nede i byen, der er ret stille på det her tidspunkt... og jeg tænker... jeg tænker at folk ikke ligefrem har tænkt den tanke." Hvad fanden skete der for hende, han havde trængt ind i hendes hoved eller noget. Siden hvornår havde hun sidst haft en anden virkelighed i hendes hoved. Det her var virkelig pinligt! Hun prøvede ikke at tale for hurtigt, men hun var virkelig nervøs. Det var egentlig fordi, at hun gerne ville have en god karakter, mange kaldte hende lidt en optimistisk stræber, fordi hun virkelig gik efter det hun ville have. Audrey foldede sine læber sammen som en smal streg imens hun ventede på hvad Theo sagde, og gjorde. Hun følte sig som en stor forvirret kugle der trillerede rundt og ikke kunne gøre ngoet rigtigt lige nu. Lige nu havde hun mest af alt, lyst til at bryde sin egen pagt for at se ind i fremtiden - blot for at finde ud af, om hun ville se mere til denne Theo. Hendes øjne var meget varme og åbne, hvilket de nok altid ville være. Hendes ansigt smilende ligemeget hvor køllig Theo ville være. Personer kunne ikke knække hende. Audrey kørte en hånd igennem sit blonde hår og lagde hovedet smilende på skrå.
"Hva så lækre skal vi gå.. " hun lavde hurtigt om på sætningen. "Skal vi gå ned og finde noget lækkert.. du ved at spise.. drikke et eller andet. Det ved at middags tid også." Sagde hun hurtigt og kløede sig akavet i nakken, imens hun grinede lidt nervøst af sig selv. Hun var så flov over sig selv, at hun begyndte at rødme lidt.