Hunting in the forest

Outfit

Sneen gjorde, aldrig denne slags jagter lette. Man kunne se fodspor ja, men sneen i sig selv tog en krig og bevæge sig gennem. Som han bevægede sig gennem sneen, havde han som altid en lille kniv med sig, i denne tid kunne han ikke gå med et sværd, selve hans normale udsende, gjorde det ikke let for ham og passe ind heldigvis, havde hans far efterladt ham en gave, en ting der gjorde han kunne skifte til et udsende der, gjorde det letter for ham og blende ind og derfor bar han dette som hans skal normalt. Det korte sorte hår, men siden det var mørket var det, det eneste, hans øjne skilte sig ud, eftersom det var mørket lyste de op.

De gule øjne så omkring i mørket, "where are you bloody vampire?" Lød det som en kort mumlen fra ham, hvorefter han mente han hørte en stemme ikke langt derfra det var meget små skridt og stemmen var ganske tydelig. Han rejste sig og og begynde så og bevæge sig hen mod det sted han regnet med hun ville være. I det et andet skrig lød en vampyr ville ikke være så dum, at lade deres offer skrige, så i stedet bevæge han sig lydløst gennem sneen.
Gabriels vinger var ikke ude, så det gjorde det meget letter at blende, ind især nu til dags.

Duften blev stærkere, og hendes blik vandrede fra den ene side til den anden. Tågen og sneen var skam meget hyggelig, og nu manglede hun bare at finde den person som duften tilhørte. Med bestemte skridt gik hun lidt rundt i sneen, og nærmede sig en skikkelse. På afstand kunne det da meget godt ligne det hun ledte efter - ikke fordi hun faktisk ledte efter noget sådan vildt meget. Men så var spørgsmålet hvordan hun lige skulle lave en smuk entré, for denne duft gjorde hende næsten sulten. Tungen gled hen over læberne, og da hun havde hørt stemmen, og ordene om hvor hun var henne kunen hun næsten ikke undgå at træde tættere på denne skikkelse"Right where I want to be"lød det hviskende ind mod hans øre, som hun pludselig stod bagved ham.

En llille pause holdte hun før hun trak sig tilbage. Lod sig læne op ad det nærmeste træ med en hånd hvilende på den ene hofte. Hovedet lagde hun på skrå, og lod de blå øjne glide ned over ham. Bare for lige at se, hvordan han så ud. Hun kendte ham ikke, havde aldrig set ham før men måske hun kunne 'lege' lidt med ham nu hvor hans duft var en hun var ude efter, og noget sagde hende at det ikke ville være det eneste. Var duften ikke begyndt at blive lidt mere anderledes, hun løftede et øjenbryn og kiggede rundt. Der var ingen i nærheden kun lydene og skrigene som altid, så det havde ikke været en duft fra dem"Is it you who smells so good, a scent that is very different from other scents"sagde hun og sendte ham et bredt smil. Tydeligt at høre på hende, at hun havde nogle bagtanker med hendes ord, men om han kunne gennemskue det vidste hun ikke. Så stod hun afslappet op ad træet, og ventede på hans reaktion og svar.

Gabriel hørte ganske hurtig lyden af trin i sneen selv om hun bevægede sig lydløst, havde hans ører det med og opfange de mindste lyde og dette var ikke nogen forskel. ”Cimberlie i am gonna say, i heard you from a mile away, ” Lød det ganske neutralt fra Gabriel som hans øjne studeret hende,

” so question is you know there is a bounty whats gonna stop me from taking it, since it seems like there might be a reason for it.” Kom det ganske enkelt fra Gabriel som hans øjne studeret denne skønne vampyr, der nu stod foran ham. ” I mean you might have had your reason but, you don’t just kill everyone, in the end you will die still.” Kom det fra Gabriel, som han rejste sig op og så på hende. En vampyr med et kors, som halskæde dette var faktisk ganske morsomt,

”I would not say you should keep away from my blood, but you might wanne rethink that, why is my scent so special, should give you a warning, but maybe you aint the brightest light in the world.” Kom det Ganske koldt og neutral fra Gabriel, som han gjorde sig klar til en kamp.

“But your call Princess.” Kom det provokere fra Gabriel nærmest som en udfordring, hans øjne studerer dog hendes krop, og han ville ikke sige det ikke friste ham, men med hans år, kunne han godt modstå fristelser mente han da selv.

Lyden af hendes navn der kom ud ad hans læber, gjorde hende slet ikke overrasket. Overhovedet ikke, for eftersom hun havde den fine dusør på sig, havde der sikkert også været sedler, og posters her og der med et billed af hende, samt noget tekst. For ikke at nævne den fine høje pris der var for hende, hvorfor prisen var så høj anede hun ikke. Det kunne godt undre hende flere gange, måske var det pågrund af det monster hun faktisk var. Et lusket smil bredte sig ved lyden af hans ord om at prisen på hende ville han tage fik hende til at kaste med det blonde hår, og lod blikket hvile sig på hans ansigt"A bounty on me won't be easy to steal, I won't give you a chance"svarede hun og lod blikket glide ned over ham.

Hans ord om at uanset hvad ville hun dø ignorede hun, men kunne slet ikke lade være med at smile lusket. Hende dø, hun var allerede død og nu som hun stod foran ham inde i den her skov, der var godt dækket af sne og tåge var det som om en kamp skulle til at begynde. At han stod klar fik hende til at løfte et øjenbryn, men hun lænede sig så lidt ind mod ham, imens en hånd hvilede sig på den ene hofte"I'm already dead, maybe it's you who needs a death experience"sagde hun og blinkede til ham imens det luskede smil bredte sig over hendes ansigt. Hun havde ikke tænkt sig at dræbe ham, men tanker om at skade ham hang fast i hendes hoved, duften der havde lokket hende måtte hun skubbe lidt væk.

Så tog hun et skridt tættere på og løftede en finger op mod hans ansigt, lod neglen glide hårdt ned over hans kind for at efterlade et hårdt mærke. Kun for at være så irriterende som hun kunne, med få afstand pustede hun ham ind i ansigtet, og tog fingeren til sig"Brightest light in the world, I am the darkest shade in the world"sagde hun flabet, og lod tungen glide hen over læberne, nærmest som havde hun planer om at spise ham, og bide hul på hans hud. Men som han havde nævnt, hans blod var alt for farligt for hende, så det var ikke godt hun bed ham. Pokkers tage hans race, og dog så var der flere væsner herude, så der skulle vel nok være tid til en snack eller to.

Det var vel også sandt, hun var ikke lyset i verdenen, nærmere et dødt lys i mørket. Det var næsten som om hun kunne være en siluet i mørket, specielt når hun gik klædt i hvidt. Hendes øjne flakkede lidt rundt på omgivelserne, og hun havde trukket sig væk fra ham. Synet af ham stå klar til kamp fik hende til at puste ud i luften, den kulde luft gjorde at hendes ånde kunne ses kort"Have you not learned that it does not impress a woman by taking her bounty"kom det flabet fra hende, imens hendes øjne faldt på hans ansigt. Hun lagde hovedet på skrå, og lod hånden fortsat hvile sig på den ene hofte, for hun behøvede ikke stå klar, alligevel var hun klar på at se hvad han ville gøre.