In the dark forest

Til @levinia
Tid: 23:00
Sted: udkanten af skoven

Hunter kunne ikke sove denne nat, han følte en uro i kroppen, efter en hektisk uge, og meget at se til privat også, det var nok også derfor han nu vågnede svedene op på sengen, og ryste over kroppen.
Han ryste på hovedet og rejste sig langt om længe, før han strakte sig og iførte sig et par løse bukser og en tærnet skjorte, før han tog sit kamera om halsen.
Efterfølgenende forlod han sin træhytte, og begav sig mod skoven, med rolige skridt, månen skinnede bag tunge skyder, men hans ravneblik gjorde det nemt for ham at se alt omkring sig.
Han var en høj mand, muskuløs men ikke overdrevet, pænt hår og nærmest sølvfarvede øjne som let lyste her i nattens mørke, han var en flot mand uden tvivl.

Hunter vandre afsted, med stoppe op i en lysning hvor i der også lå en sø, han skævede rundt, før han smed alt tøjet på nær sorte boxershorts, hvorefter han uden tøven hoppe i vandet og tog et par svømme rundter.
Han nød nattens stilhed og friheden, før han svømme hen til kanten og gik op for at sætte sig på et vælte træ, der lagde han sig mod den ru stamme og så op mod himlen.
Han betragtede stjerne og nød den friske luft, imens han tænke på den pige han her for tiden havde noget kørende med, hun var så ung og uerfaren.

Lavinia havde været ude hele natten og lede efter spor, så hun kunne få de svar hun søgte. Det var hele årsagen til hun var taget til Gaia. Hun havde hele tiden udsat det at jage, hvilket hun betalte prisen for nu. Hun var sulten. Utrolig sulten, hun følte sig også en smule drænet. Hun kunne mærke at hun skulle skynde sig at få noget at spise, inden hun ville miste kontrollen over sin sult og gå amok i byen. Hvilket ikke ville være så godt, hun var på vej imod byen, med hastige skridt, da hun pludselig hørte lyden af vand. Det lød som om der var nogen der var ude at svømme.

Hun gik langsomt tættere på, i skjule af mørket, under træerne. Hun så en mand, gå op ad vandet til en træstamme,hvor han først satte sig og så lagde sig. En plan begyndte at udforme sig i hendes hoved, han var det perfekte offer, han var helt alene ude i skoven om natten. Hun uglede sit hår en smule og rev lidt i hendes trøje, så det lignede at nogen havde haft fat i hende og hun havde kæmpet sig fri. Hun tumlede ud fra sit skjul i mørket, i retning af ham og sagde med en skræmt og skrøbelig stemme "Please help me! Please, they're after me! They tried to kill me! Please.." Hun kom med et par hulk ind imellem, hendes ansigt som var skjult af hendes hår, hvor et stort ondskabfuldt smil havde spredt sig over hendes ansigt.

Hunter nød det kolde friske vand, han følte sig langt bedre nu, end da han havde ligget hvileløst i sengen, så det havde været den rette plan. Tanken om fremmede og vampyrer strejfede ham slet ikke, han så sjældent flot her i skoven ved bjergkæden, så han frygte det ikke rigtig, selvom han vel burde?
Men så igen Hunter var ikke helt som så mange andre mænd, han var en særlig og passede ikke rigtig ind nogle steder.
Han nød stilheden omkring sig, som han lå der og studerede stjernerne, han havde læst en del om dem, og var begyndt at kunne tyde dem en smule, men i dag forstod han dem ikke, de advarede om fare? men der var jo intet omkring ham? han ryste på hovedet og lukke øjne, før han slappe lidt mere af.
Men i det samme kunne fodtrin høres, han satte sig hurtigt op, og slog øjne op som en kvinde kom til syne, hun så skrækkelig ud? og han stirre vagtsom rundt, imens han rejste sig og greb fat i hende, trak hende forsigtig ind til sig i hans stærke arme, og så rundt " you are safe now" hviskede han i hendes øre, ganske uvidende om hendes enlige hensigt.

Lavinia lod ham trække sig ind til sig og som hun stod i hans arme, holdt hun op med at ryste og på hendes ansigt, som havde været gemt i hans brystkasse, voksede der sig nu et smil. Hun fik skubbet ham ned på skovbunden og holdt ham nede med to hænder på hans brystkasse. Hun sad hen over hans mave og sagde "You should be more worried about yourself.". Hendes vener ved øjnene var begyndt at vise sig, hendes øjne havde også forandret sig og hendes tænder var også på vej, hun gjorde sig klar til at sænke tænderne ned i hans bløde sarte hud.

Hun bukkede sig ned og var få centimeter over hans ansigt og hun hviskede "I apploud your courage, willing to help a damsel in distress.". Hun ghostede over hans hud, indtil hun nåede hans hals, hun så sultent på huden, han duftede ret sødt, men på en mere rå måde end mange andre. Hendes hænder strammede kort deres greb om hans skuldre og hun skulle lige til at bide ham.

//Sorry det er lidt kort :/