Christmas meeting with my sister

Tid: Sidst på eftermiddagen omkring kl 16
Vejr: Koldt, let vind og sne på jorden
Sted: en lille cafe uden så mange folk.
Omgivelser: Ikke rigtigt nogen, få gæster der sidder for sig selv.
Tag: @Noelle
_____________

Det havde været en af de værste juleaftener for Troy, normalt havde han sin familie, og bare noget positivt af se frem til. Men ikke i år, han havde været alene og hængt lidt ud med de få venner han havde som ikke var taget hjem til jul eller var tvunget til at holde jul med deres familier. Hvor imod Troy blot skulle være på skolen, at det eneste sted han så bare ikke var, var på skolen.

Han gad virkelig ikke skulle sidde jule aften og glo på sine skole og koncentrere sig om sine manglende afleverede opgaver. Det var sådan hans kontaktlære på skolen, eller hvad fanden man kaldte det havde sagt til ham. Troy havde blot givet ham fingeren og forladt kontoret som forslaget var blevet bragt frem.

At skulle vide at hans familie nok havde siddet samlet og holdt en hyggelig jule aften og nok ikke engang sendt en eneste tanke mod Troy, fik ham nærmest til brænde op indenvendigt. At han havde disse følelser var ikke noget han talte om, og slet ikke med hans venner i hvert fald! Han havde fortalt dem at han ikke havde nogen familie som sådan og det at det var ham selv som havde fravalgt sin familie. For det var den måde det var nemmest for ham at udholde tankerne på.

Troy havde dog valgt nu 3 dage efter jule aften og sende en sms til Noelle, måske hun var i England? Havde han også brug for lidt penge, han trængte til nye støvler og måske også en ny jakke den var efter hånden godt slidt, tros den stadigvæk var dejlig varm. I beskeden havde han skrevet om hun var i England og hvis hun var om hun ville mødes med ham på en cafe i gågaden, det var altid den samme cafe de mødtes på. For det der med at møde op nye steder? Det var ikke noget han bryd sig så meget om, særligt ikke fordi han ikke magtet at folk skulle glo endnu mere på ham. Mens han havde sendt sms'en var der også blevet røget en god stærk joint og stadigvæk var en anelse påvirket efter gårdagens fest, hvor der både røg alkohol og andre ting indenbords.


Han kunne ikke lade være med at smile stort, som han fik en besked tilbage fra Noelle at hun var i byen og gerne ville mødes med ham. Troy havde mere eller mindre altid talt pænt til Noelle, medmindre han var vred dog skiftede han altid om til det pæne sprog, når hun bad ham om det. Hvorfor han havde den store respekt og nærmest var bange for hende kunne han ikke forklare...

Kursen blev sat mod cafen, da tiden nærmede sig for at de skulle mødes. På vejen var det en smøg han havde mellem læberne. Han kunne godt mærke at han havde en god gang hovedpine på vej. TRoy kiggede ind af vinduerne til cafe for at tjekke der ikke var alt for mange der inde. Heldigvis ikke, måske folk havde travlt med alle de der jule frokoster og hvad de nu end lavede. Ind gik han i hvert fald og kursen over til det bord han altid sad ved helt nederst i lokalet så langt væk fra de andre borde som muligt. Nu var det bare at vente og hun kom.

Outfit

Noelle havde ikke fortalt Troy hun var i England endnu. Heller ikke at hun var der for at blive. Der havde bare været så meget andet hun havde været nødt til at tage sig af. Hun skulle havde planlagt et bryllup til den 31. december. Hun havde ikke meget tid til andet end planlægning. Hun havde hendes mor, og Nathaniel var så behjælpelig som han havde tid til at være, men i sidste ende lå det på hendes skuldre. Og for første gang i hendes liv, tog hun det ansvar alvorligt.

Noelle havde taget tid til at tage ud for at besøge Troy det øjeblik han havde skrevet. Hun havde også sørget for at have kontanter på sit. Hun vidste at han sikkert havde brug for det. Det var sjældent de faktisk mødtes bare for at mødes. Det var altid fordi Troy havde brug for noget, eller fordi Noelle var bekymret for ham og blev nød til at vide han var okay. Det var måske ikke noget hun altid viste ham, men det var sandheden. Hun bekymrede sig mere om ham end nogen anden.

Hun havde fortalt hendes mor at hun skulle ud og kigge på nogle julegaver som undskyldning. Deres forældre så helst at ingen fra familien så Troy. Estelle havde fulgt den regel, Maxence og Noelle havde aldrig. Hun var på vej hen mod caféen. Hun blev nød til at være forsigtig. Hun havde et ry der gik udover familiens nu. Hun kunne ikke blive set i de forkerte situationer. Hun havde fundet et par solbriller der dækkede store dele af hendes ansigt. Forhåbentligt var det nok for at skjule hende.

Noelle vidste der ikke var lighed i deres forhold. Hun var en kontrollerende, hende der kunne sætte ham i respekt. Hun var den eneste i familien der havde formået det, så vidt hun vidste. Forældrene så ham som for stor en mundfuld til at gide, Maxence var for ustabil, han var aldrig i Troys liv længe nok, Estelle var for meget en der fulgte andre til nogensinde at sætte sig i respekt. Hun gik ind på caféen og spottede ham nede bagi ved et af bordene længst væk. Perfekt.

Noelle gik hen og satte sig ned ved ham. Hun så på ham gennem solbrillerne. ”It’s a long story. I’ll tell you later.” Hun vidste han sikkert var nysgerrig omkring solbrillerne. Hun havde tid nok til at svare på hans spørgsmål. ”How was your christmas?”

Hun følte sig skyldig over ikke at have været ved ham. Hun prøvede så vidt muligt at tilbringe bare lidt tid med ham, men det havde ikke været muligt i år. Der havde været for mange øjne på hende til det kunne lade sig gøre. ”I brought you a gift,” sagde hun og rakte ind I hendes taske. Hun vidste bedre end at give ham værdifulde ting. Han ville blot sælge dem for at kunne få råd til stoffer og hvad ellers der var vigtigst for ham i den tid. ”Don’t sell it,” sagde hun og skubbede en aflang æske hen mod ham. Den havde en halskæde med familiens våbenskjold som vedhæng. Han fortalte det måske ikke, men hun havde en idé om han gerne ville være en del af familien. Måske kunne dette hjælpe ham på vej.

Troy havde lysten til at bestille en øl eller andet at drikke, helst gerne noget med alkohol i! han kunne virkelig godt bruge det, men han vidste ikke om Noelle ville kommer eller ej, han havde ikke hørt fra hende længe og selvom hun havde svaret at hun ville komme, var han i tvivl om hun havde glemt ham og bare ville lade som om hun ville komme! Og han havde ikke nok penge på sig til at betale for at noget drikke på caféen. Dog valgte han at tage chancen, han gik op og skulle til at bestille en stor øl, men det var billigere at købe en stor cola, hvis nu hun ikke kom, ville han nok kunne skrabe sammen til en cola hvis han købte alt i sine lommer. ” my sister is coming she will pay” sagde han som han tog i mod cola og kvinden bag disken nikkede til ham.

Afventende sad han og trippede med det ene ben, han kiggede hele tiden på klokken, som han sad og prøvede ikke at ligne en udtrådt junkie! Flere var begyndt at kalde ham junkie! Han var bestemt ikke junkie! Han sad sku ikke og stak nåle i sin arm! Det var kun junkier der gjorde det! Og så langt ude ville han aldrig komme! Han blev dog hevet ud af sine egne tanker og stirren ned på den allerede halvtomme cola, som han hørte en velkendt stemme. Troy vendte blikket op og så Noelle, sidde foran ham iført store solbriller så andre ikke ville kunne genkende! Han var ikke dum. ” so know you can’t even look at me ?” spurgte han en anelse spydigt, nok mest fordi det gjorde ondt på ham at hun sagde det var en lang historie og hun ville fortælle ham det senere… Ja som om.. tænkte han vredt for sig selv.

”how my christmas was?” spurgte han tilbage, det var tydeligt at den bestemt ikke havde været lige så god som hendes havde været. ” i’m still in live so good I guesses” sagde han provokerende og så op på hende ” Sorry Noelle” mumlede han og så skamfuldt ned i bordet. Han vidste jo godt at det var hans egen skyld at han var her, men han brændte også bare inde med en masse frustrationer! Hun havde ikke ringet eller skrevet og ikke engang en lille jule hilsen.. ” Whats about yours?” spurgte han stille og tog en tår af colaen. Han lignede bestemt ikke en som havde det specielt godt. ” can you help me?” spurgte han roligt og tørrede sine svedige hænder af i sine bukser, før han lagde dem op på bordet, de rystede svagt dog ikke på grund af abstinenser. Dog blev han afbrudt af hendes stemme som sagde at hun havde købt en gav til ham? Han så spørgende på hende, hvad mon det kunne være noget der gav penge? Ja ja, han skulle nok lade være med at sælge den, tros han havde gjort det flere gange så længe han vidste det kunne give ham penge. Han så på æsken på bordet, det lignede en smykke kasse, det måtte helt sikkert kunne give nogen penge. Han rakte forsigtigt ud efter den og pakkede den op inden han åbnede kassen og kiggede på halskæden med vedhænget, det var deres families våbenskjold. Han vidste ikke hvad han skulle sige og det var tydeligt at han fik våde øjne, han var normalt ikke en der tudede foran andre men han havde aldrig haft sådan en, aldrig haft noget der mindede ham om hans familie.. Han havde faktisk kun et enkelt billed af Noelle han havde stjålet inden han skulle afsted. Han lukkede hurtigt æsken sammen, han vidste ikke hvad han skulle sige til hende. ” Thanks” sagde han stille og vidste ikke hvor han skulle kigge hen. Han gned sine øjne kort, hvis hun spurgte var det bare fordi han var træt.

”i want your help” sagde han stille og så på hende, inden han vendte blikket væk, hans blik flakkede det var tydeligt at han var usikker og nervøs. ” i have alots of problems Noelle” sagde han og tog en tår af hans cola til den var tom. Han havde det som om han havde saharas ørken i sin mund, ” i want to be a part of my family” sagde han stille og kunne ikke kigge på hende, han var for nervøs og usikker til han turde gøre det! Hun skulle ikke se det var så svagt en punkt for ham som det virkelig var! Tros han havde brugt så mange år på at lade som om det ikke påvirkede ham tros det gjorde.

Det første Noelle gjorde da hun kom, var at gå op til kassen for at betale for hvad hun forventede Troy allerede havde bestilt. Hun havde intet imod det, fordi hun havde dårlig samvittighed. Hun følte hun havde svigtet ham. Han havde haft brug for nogen i hans liv, og hun havde ikke været der nok. Hun ville ønske hun havde været mere for ham, men det var ikke sådan det havde været. Og det ville blive endnu mindre nu hvor hun skulle indgå i alliancen med Nathaniel. Hun ville få mere at se til. Hun vidste også der var en forventning om at de to ville få børn på et tidspunkt. Hun kunne slet ikke forstille sig at hun skulle blive mor snart.

Noelle hørte hans spydige kommentar. Den var fair. ”Don’t be like that, please.” Hun var måske ikke fair for ham, men hun blev nød til at være forsigtig. Han gik ud fra hendes jul havde været god. Forståeligt, hun var jo ikke blevet smidt ud af familien som Troy, men hendes jul havde forgået med at planlægge et bryllup til en mand hun ikke havde set i mange, mange år. Så det var ikke ligefrem den bedste jul for hende heller. ”I know you are,” sagde hun og sendte ham et lille smil. ”It was hectic,” svarede hun. Noelle kunne godt se han ikke havde det godt. Han havde brug for hendes hjælp, men han var ikke god til at spørge efter den. Så da han faktisk gjorde, så var hun klar til det, uden tvivl. ”I always can and always will to the best of my abilities.” Hun så på ham som han pakkede gaven op. Han blev tydeligvis berørt af det. Han ville bare gerne være en del af familien, og han kunne ikke få lov på grund af deres forældres mening om hvad der var korrekt. ”I know it’s not what you want the most, but I’m working on it.” Hun rakte frem efter hans hånd og gav den et let klem. ”Problems are just solutions you haven’t found yet.” Det stak hende i hjertet at han bare ønskede at blive accepteret og være en del af en familie, men at hans egne forældre forhindrede det.

”I’m working on it.” Når hun ledte cirklen med Nathaniel, kunne hendes forældre ikke længere fortælle hende hvad der var rigtigt og forkert, de kunne ikke tvinge Troy ud af cirklen, ud af familien. ”But this also takes work from you. You need to change your habits, otherwise, it will all be for nothing.” hun tog solbrillerne af og lagde dem på bordet. ”Let’s do this together.”

At han ikke skulle være sådan? Hvorfor skulle han ikke? Hun havde svigtet ham, tros hun altid sagde at hun nok skulle være der for ham! Men det var hun jo ikke, på nogen som helst måde overhovedet! ” don’t be like that?” sagde han og så på hende, og var tæt på at give hende en kæmpe sviner men han lod være og kiggede ikke på hende, der var stadigvæk skam at spotte i hans ansigt ” sorry” sagde han bare stille igen.

Tros for han ikke havde været her længe, var hans misbrug blevet markant værre og han havde allerede store problemer. ” i miss you” sagde han stille og kiggede op på hende som han havde pakket gaven ud. Da hun lagde sin hånd på hans rystende og klam svedende hånd trak han den hurtigt til sig, for at hun ikke skulle mærke rysten og den klam svedende fornemmelse. ” I maybe think that I need some professional help” sagde han og så på hende. Han mærkede en tåre som slap ud af hans øje og ned af kinden hurtigt var den tørret væk! Han skulle ikke sidde her og tude som et lille barn! ” don’t know what to do Noelle, I don’t have any money, I can’t go in rehab because then I can't look after my school” sagde han stille og så på hende.

Han tog kæden op fra æsken og tog den rundt om halsen, han ville ikke sælge den selvom det nok godt kunne give ham nogen penge. ” Can you buy me some food? I’m really hungry” sagde han stille og så usikkert på hende. ” can i live with you? ” spurgte han stille, selvom han boede på skolen og det jo egentligt i sig selv var et godt sted, men han var bange for hvad der ville ende med at ske med ham, hvis han havde så meget ”Frihed” til at gøre hvad han ville. Han var allerede blevet anholdt flere gange og der blev betalt kaution for at han kunne komme ud igen. Men han vidste også godt at på et tidspunkt ville den ikke gå længere og så ville han ikke kunne komme ud på kaution. ” Noelle, i just want to loved of my family… I just want to feel that I have a family. You understand?” sagde han “Noelle I’m afraid of this life will kill me” sagde han og så rundt på stedet, han talte ikke særlig højt og man var ikke i tvivl om at høre på hans stemme at han var usikker og ikke følte sig stolt over dette overhovedet. ” Noelle please, ” sagde han og så på inderligt bedende på hende. ” Do you know about mom or dad ever talk about me?” spurgte han stille og hørte hendes ord. Det ville træne hårdt arbejde dette hvis han ville have håb om at blive en del af sin familie igen. ” I think i’m ready, but i can’t do this alone Noelle” sagde han stille og lagde nu sin hånd oven på hendes og klemte den blidt. ” I really don’t know, what i should do without you Noelle, I love you” sagde han og så på hende. Han havde aldrig brugt ordene ”i love you” til nogen som helst hele hans liv! Han vidste ikke ret meget om kærlighed og havde aldrig været forelsket eller noget som helst, ordene lå så langt fra ham som det overhovedet kunne.

Noelle prøvede rigtig meget ikke at være som hendes forældre, men ind imellem trådte det frem. Hun ønskede ikke at han nogensinde skulle føle han ikke kunne udtrykke sig. ”No, I am. You are allowed to express what you think and feel.” Der var en masse imellem dem som ikke var perfekt, spændinger der gjorde deres forhold mere kompliceret end godt var. Hun ville ønske det var nemt, men det var det ikke med nogle af hendes søskende. Der var altid blevet gjort noget der havde enten såret hende eller dem.

Noelle følte endnu et stik i hjertet da han indrømmede at han savnede hende. Hun sagde ikke noget. Det var hans følelser og selvom hun gengældte det, handlede det ikke om hende. Hun ville bare være der for ham. Da han trak hans hånd til sig, gjorde hun det samme, men lod den ligge på bordet. ”Hey, it’s okay. You don’t have to miss school. I will find a way. I promise, I will help you.” Hun så anderledes på Troy end hun gjorde på Maxence og Estelle. Han var yngre end hende, meget yngre. Hun havde altid følt at hun var den kaotiske sammenlignet med Max og Estelle, at hun var hende der ikke vidste hvad hun ville eller satte sig på tværs. Men med Troy, følte hun faktisk hun kunne gøre en forskel for ham, og hun ville gøre det.

Hun smilede da han tog halskæden på. ”Of course, order whatever you want.” Hun kaldte en servitrice hen og lod Troy bastille hvad end hans hjerte begærede. Hun så på ham da han spurgte om han kunne bo ved hende. Hun boede ikke længere i Frankrig, og hun var ikke sikker på det var en god idé at bringe ham til Nathaniels hjem. Ikke så meget fordi hun var bekymret for at Nathaniel ville være imod det, men fordi hun ikke ønskede at udsætte ham for deres forældre. Hun havde kigget på nogle forskellige lejligheder da hun først var blevet trukket med til England for at blive giftet bort. Hun havde ikke regnet med at skulle bo ved Nathaniel, men nu hvor hun skulle, så hun det ikke som et problem at han kunne låne hendes lejlighed. ”I hate to say this, but I don’t think I can bring you to my home right now. But I have an apartment you can live in if you want. And I will come by whenever I have the chance.” Da han åbnede op og fortalte hvordan han bae ville elskes og være en del af familien, blev hun endnu mere sikker på at hun blev nød til at gøre noget for at hjælpe ham. ”I understand. It’s not easy being in our family,” kommenterede hun lavmælt. ”It won’t. I won’t let it.” Hun så på deres hænder da han igen tog fat i den. ”You don’t have to. I will be with you every step of the way.” Hun gav ligeledes hans hånd et klem og strøg den. Lige efter han havde sagt hans næste ord, sad hun bare et øjeblik uden ord. Han havde formået at lukke munden på hende. Hun rejste sig op og gik over til ham. Hun trak ham nærmest op og stå så hun rigtigt kunne kramme ham. ”And I love you. So if this is what you want, I will help you however I can. I will try and see if I can get you a room at my new place.” Hun trak sig væk og aede ham over kinden. ”I am here with you, no matter what.”