I Shall Return, and bring with me glory and death

Liam havde for noget tid siden hørt om Lilith's forviselse til helvede - hvordan de havde formået at indespærre hende der, så hun på nuværende tidspunkt ikke kunne vende tilbage til jorden. I alt fald ikke af egen magt. I mellemtiden havde Liam overladt hans nuværende arbejde til hans underordnede, og var rejst ud til flere af de mindr ekulte, han vidste der gemte sig i forskellige hjørner af verdenen, som alle tilbad Lilith. Så snart de hver især fik at vide at hun var indespærret, så gik søgningen igang... Han fik hurtigt sat hver af grupperne igang med at undersøge ældgamle ritualer der var blevet overleveret både via mund og via skrift, for at se om de ikke godt kunne finde et ritual, der kunne hjælpe med at få hende frigivet fra helvede igen, og få hende bragt tilbage til jorden, tilbage til hendes børn og dem der forgudede hende sådan.

Der var ikke gået længe siden hun var blevet forvist til han fik det at vide, ikke engang en måned, rent faktisk, så han havde på nuværende tidspunkt haft kultene, sekterne, til at lede efter mulige ritualer siden maj, og nu lod det endelig, endelig, til at de måske var på sporet af noget - et ritual det lod til at de alle havde til fælles. Og siden det krævede villige blodsofre, ja, så var det blot endnu et godt tegn mod at det skulle være det rigtige. Han fik et par af kultene til at gå med til at gøre klar til ritualet, og gøre det i den af deres kæmpe, underjordiske grotter, der var indhyllet i en hel del uhellig energi - noget nær det mest perfekte sted de kunne få tilkaldt Lilith.

Og som de ville gøre ritualet klar, ville han informere Lilith om deres plan... Så trods han vidste det ville kræve lidt at komme tilbage igen, ja, såvalgte han at tage turen... Turen til helvede. Han havde ikke været der forfærdeligt mange gange før, men dog nok gange til at han godt vidste hvad det krævede, hvorfor han også sørgede for at indtage en sjæl lige inden han drog afsted, så hans kræfter var på deres højeste, og der derfor var så lidt risiko involveret med rejsen tur-retur som der overhovedet kunne være. Rejsen dertil gik forholdsvist problemfrit - men det var som regel helle rikke den, der virkelig drænede ham.

Nu var han her jo så, og kiggede sig stille og roligt omkring, som hans dæmonform helt naturligt dukkede op, nu han var her - detvar bare mest naturligt at være i den, frem for hans menneskelige udseende, når han var her. Nu var det så bare om at finde Lilith - noget han mente ikke skulle være det mest vanskelige, da hun selv i sin menenskeform altid stod ud fra mængden, i alt fald i hans øjne. Han vandrede rundt i godt og vel en dag, elle rhva dhan selv ville tro svarede til det... Desværre kunne man jo aldrig være helt sikker på hvilken den af helvede man dukkede op i, så lidt rejsetid var også at indtænke her.

Men der var hun så. I al hendes pragt. Han havde ikke set hendes sande form førnu, og alligevel, så var der ingen tvivl for ham, om at det var hende. Han ville kunne kende den kvinde uanset hvad der skete, var han sikker på. Som han nærmede sig, med sit betagede blik fastslåst på hende, dukkede et roligt, ja detvar endda næsten blidt, smil op på hans læber, som han kom tættere på. Han var højere end hun var i denne form, men hendes horn gjorde nu også meget op for højde forskellen. "There you are... My queen," sagde han med den rolige, sensuelle, dybe tone hans stemme altid havde når han var i denne form, som han bukkede let for hende. "You're more beautiful than ever,"

// gider først beskrive hans tøj når han er tilbage på jorden

Liam smilede blot roligt som hun vendte sig mod ham. Hvor mange andre nok ville kunne finde på at krybe sammen i ren og skær skræk og rædsel, ja, så fandt han denne form af hende, om muligt, endnu mere indbydende end hvad han ellers havde set af hende. Men igen, der var nok også mange der ville sige han ikke var helt rigtig i hovedet, plus han havde altid fundet det som andre fandt skræmmende, mere fascinerende end noget som helst andet. Og nu han godt kunne lide en stærk kvinde... Ja, hvad kunne så være bedre end en kvinde som hende?

Han rettede sig roligt op igen som hun lagde sin brændende varme hånd mod hans kind - men fornemmelsen var kun velkommen hos ham. Det var altid farligt at være med en kvinde som hende, men det var også det, der gjorde det spændende, og gjorde at han var så utroligt betaget af hende som han var. Han lukkede kort øjnene ved hendes berøring, før han atter åbnede dem, og de komplet gyldne øjne, nærmest som to kugler af massivt guld, låste med hendes mørke igen.

"What I am doing here? Why, I'm here to bring you great news, of course. Surely you couldn't ever believe I wouldn't hear about your... Predicament, and not do anything about it..." hun var trods alt den eneste i verden han var komplet loyal over for. Hun burde også kende ham godt nok til at vide han ville være på sagen med det samme. "I've been talking to a lot of your followers... And I do think we've found just the right ritual to break your banishment. Get you back where you belong, with your children." han løftede roligt sin hånd og placerede den oven på hendes, som et smil trak i hans læber mens han fortalte hende hvad han havde lavet.