The lost return home

Gæst

Tid: Onsdag aften, omkring klokken 21
Sted: Silent City, Lavender Road 13 (Celestias palæ)
Vejr: Køligt vejr, solen er gået ned for længst
Påklædning: Udseende og påklædning (minus blod)

Dedikeret til @Beau

Celestia havde brugt det meste af sin dag på at få styr på sine aftaler. Som klokken nærmede sig ni om aftenen vidste hun også at hun skulle gøre sig klar til sit sidste møde for denne dag. Et navn hun ikke genkendte – Daniel Summers? Navnet sagde hende intet, men det var ikke noget nyt at fremmede arrangerede møder med hende. Dog krævede det ofte en del at komme igennem til hende på den måde – hun måtte lige hive fat i Mika senere og sikre sig at deres sikkerhed stadig var op til dato. Hendes vampyriske gener gjorde at hun nemt hørte da der blev banket på døren, selvom hun var i den anden ende af palæet. Dog var det Skull – en bredskuldret bloddæmon der tog imod deres gæst og førte ham gennem palæets mange gange. Væggene var smukt dekoreret med træudskæringer fra oldtidens historier og gulvet var en klar sort og hvid blanding af marmor.

Som døren ind til hendes kontor vendte Celestia sig elegant om og så nu kort på Skull inden han trådte til side og afslørede en søn hun ikke havde set længe. ”Xavier?” sagde hun roligt men med en moderlig undertone.

Gæst

Beau havde rimelig længe planlagt dette,prøvet at finde ud af hvad der ville være den bedste fremgangsmåde... Til endelig at møde hans mor igen. Han havde fået opsnuset rygter om hende her i England... Endda at hun skulle være lige omkring her hvor han havde fået bosat sig. Med en del af noget af det han var bedst til - manipulering og afpresning - havde han fået skaffet sig et møde med hende, under et alias. Da han netop ikke vidste hvordan hun ville reagere på at se ham igen efter så mange år, og om hun overhovedet ville kunne genkende ham, nu hun sidst havde set ham da han var en dreng på blot 7-8 år. Meget var sket siden da.

Han fik banket på, og nikkede i hilsen til manden der åbnededøren, og fulgte blot roligt med ham indenfor. Han så sig lidt omkring, men holdt dog stadig mest sit fokus fremadrettet. Og da han kom derind... Dér var hun så. Han kunne jo ikke glemme hendes udseende, især ikke nu hun som vampyr ikke havde ændret sig i alle disse år. Han nikkede da hun sagde hans navn. "Jeg kan høre jeg ikke skulle have tvivlet så meget om du kunne genkende mig... Der er trods alt sket en del forandringer siden sidst." Angående hans udseende, forblev det usagt. "Men rart at høre den tvivl var ubegrundet."

// Makeup og outfit

Gæst

Celestia vidste at de fleste ville forsøge at opsøge hende fra hendes fortid, men hun havde ikke forventet denne bloddæmon af en søn nogensinde opsøge hende. Nok havde hun været kærlig mod ham som lille, men hun var vel den strikse type. Han var vokset op til at blive en ret så smuk ung mand, men det var vel ikke så underligt, når nu han havde hendes gener i sig. Selvom han havde mørkt hår kunne hun se hans hvide hud, og de fine træk hans ansigt bar. Hun gik over til sin lille opsætning med drikkevarer og hældte ren engleblod op til dem begge og rakte derpå det ene glas til hendes søn. Kort viftede hun på hånden og Skull forsvandt ud af døren som han lukkede efter sig. Derpå flød hendes brune øjne på den unge mand foran hende. Han var vel ung i forhold til hende selv.

”A mother always recognizes her children, besides, I could never forget the smell of your blood,” sagde hun roligt og tog et lille sip af sit engleblod og lukkede kort øjnene som hun nød smagen. Få glæder var der i dette evige liv, og dette blod var en af dem. Selvom hun foretrak blodet varmt og direkte fra sit offer, var dette mere civiliseret. Hun gik derpå over til Beau og undersøgte let hans ansigt. Hendes hånd gled op og holdt ham lidt ved kæben som hun undersøgte ham og trådte derpå væk som hun var færdig. Hendes fingre var kolde mod hans varme hud, og hun tog roligt hånden til sig. ”You look so much like your father, very handsome,” sagde hun og nikkede blot som hun gik over og satte sig bag sit skrivebord.

”Now, I can imagine you have a reason to come to me now – Is it money? Help of some other kind?” spurgte hun roligt som hun satte sit glas lydløs fra sig på sit skrivebord. Derpå så hun kort over sine papirer inden hun samlede dem i en nydelig og ensformig bunke. Hendes fingre gled let over mahogni skrivebordet før hun vendte sit blik mod Beau og signalerede at han kunne sidde foran hende. ”Or do you just have a lot of questions?”

Gæst

Det var måske nok ikke lige ham at hun havde forventet at se, det var tydeligt at se og mærke på hende. Ikke at han rigtig bebrejdede hende for det - der var trods alt gået over et årtusinde siden hun sidst havde set ham, og de fleste ville vel have opsøgt hende tidligere, hvis de ville? Ikke at han ikke havde forsøgt. Men det var bare først nu han havde fået et pålideligt hint om hvor hun var, og derfor var taget herhen og havde fået sig aftalen under et alias for at der ikke skulle vækkes mistanke, hvis hun nu ikke havde villet se ham. Man kunne aldrig være for forsigtig ifølge ham.

Men her var de så, og han nikkede stille som en tak da han blev tilbudt glasset med engleblod, som han glædeligt tog imod. Han tog blot en lille tår, før han så på hende igen, som hun atter talte til ham. Tja, det med lugten af hans blod kunne han godt forstå. Men udseendemæssigt var han mile fra den lille knægt han havde været, sidst han havde set hende. Uanset hvad så dvælede han ikke vedpræcis hvordan hun genkendte ham, blot at hun gjorde og ikke smed ham ud af sit kontor. Det var da altid en start.

Han så blot på hende med et let løftet øjenbryn som hun kom helt tæt på og nærmest studerede ham, hvorefter et svagt, skævt smil dukkede op på hans læber til hendes kommentar. For ja... Udover at hans hud var så lys som den var, og at formerne i hans ansigt var blødere, så var han næsten som snydt ud af næsen på sin far. Selv også med kropsbygningen - nu hans far trods alt var en sjæledæmon og derfor slankere end de fleste bloddæmoner. Det var højst sandsynligt hans farfar, der selv var bloddæmon, der havde gjort udslaget i hvilken type dæmon han var endt ud som. Han satte sig roligt ned da der blev gjort tegn tilat han måtte, og han så ikke direkte på hende da han svarede. "Money have never been a problem for me. And even if it was, I wouldn't come to you for issues like that. No, I guess I just have a lot of questions. Unanswered. Some I think I can guess the answer to, others I've been trying to find the answer for, for centuries. But all of which you should be able to answer in but a few moments."

Gæst

Celestia betragtede sin søn som han drak af glasset. Det havde skuffet hende en del at hendes søn blev født som bloddæmon, men sådanne ting kunne ikke engang hun bestemme over. Selv satte hun sig blot ved sit skrivebord. Hvad end han ville så havde hun ikke hele ugen til at han skulle stå der og drikke af hendes blod. ”Then ask away, boy – I don’t have the rest of eternity,” sagde hun roligt som hendes blik røg op på hans ansigt. Trods hans bloddæmons race var han ret så køn, men det havde hans far vel også været. Han virkede til at trække tingene i langdrag og hun var usikker på om det var stratetisk, eller om han var langsomt generelt. Celestia havde et helt imperium under sig, og her stod han og trak tingene ud.

”I’m guessing you want answers about why I left? So why not start there,” sagde hun med en rolig og overvejet tone. Kort rettede hun på sin sollysring og tog en mundfuld af det søde engleblod. Hun lukkede øjnene og tænkte en smule før hun åbnede øjnene igen. ”Truth be told, some people are not meant to be parents, but none of that matters, truely – I tried being a mother, but that was too dull for my excistence, and even getting my daughter with my husband hasn’t changed that,” sagde hun og rejste sig nu, greb om sit glas og gik over mod Beau med et par overvejende skridt. Rolige og kalkulerede som altid.

”There’s power in a bloodline, but your father had nothing but the tribe and I was looking to be a godess,” sagde hun roligt.

Gæst

Beau smilede blot let som hun svarede ham - tja, hun havde velhalvvejs ret. Hendes imperie havde ikke resten af evigheden. Menhelt bogstaveligt talt så havde hun det, dog. Hans øjne mødte hendes som hun studerede ham, og ganske rigtigt, de fleste ville nok ikke skyde på bloddæmon som det første når de så ham. Han var slet ikke lige så stor og med så synlige muskler som de som regel havde. Der lignede han mere en veltrænet udgave af de slankere, finere sjæledæmoner - som hans far. Men det var også med fuldt overlæg at han trak tingene lidt ud. Jo længere tid han kunne have med hende her, jo mere kunne han lægge mærke til og regne ud omkring hende. Siden han var meget analytisk anlagt, så var det nærmest en selvfølge at han prøvede at trække ting i langdrag, hvis situationen virkede interessant. Og det første måde med hans mor i et årtusind? Det var så sandelig mere end blot interessant.

Han lyttede roligt til hendes forklaring, blot med et lette løftet øjenbryn, og nikkede så. Begge dele var noget han sagtens kunne forstå. Han kunne for eksempel heller ikke se sig selv som far til nogen - i alt fald ikke dette næste, lange stykke tid. Det var minimum et par århundreder fremme i tiden, hvis det overhovedet skulle finde sted. Og søgen efter magt ogprestige, den var ogsånoget han udmræket godt kunne forstå. Måske især fordi mange dæmoner også higede efter det... Inklusive ham selv. Det var derfor han kunne se en pointe i hans job hos Umbrella, med alt den viden han fik tilraget sig der... Viden var trods alt lig med magt i denne verden. Hvis man ikke indså det, så var man ikke værdig til at besidde magten.

"The need for greater things... I get that. It's what eventually drove me away from Africa, and up here, after all." sagde han, og tog endnu en tår af blodet. "And what drew me to my current work. Tell me, though... What exactly is it you want from this empire of yours? What do you want to do with it? What's your end goals? It seems a bit dull if all you want is power, to be frank. You've got to want the power to use it for something. And depending on what... I might want in on it, if you can use me for anything."

Gæst

”Xavier, you are but a naive child – Tell me why should I ever disclose such things to you?” sagde Celestia roligt og studerede let hans ansigt som hun overvejede sine næste ord. Nok var bloddæmoner ikke kendt som den mest intelligente race, men hun havde da håbet at der foregik lidt mere oppe i hans hoved. Hun udåndede let og stillede sit tomme glas fra sig på skrivebordet, og vendte derpå sin opmærksomhed mod Xavier endnu en gang. ”I think you underestimate your own flesh and blood, and your tone is very disrespectful,” sagde hun roligt og foldede sine arme foran hendes bryst. Det var vel typisk at alle hendes børn havde en tendens for at trodse hende. Guderne vidste hvor meget hun forsøgte at holde Izabelle i kort snor, men det var som om den tøs bare bed snoren over og stak af når hun ville. Var det ikke for hendes far havde hun nok ikke været i live nu her. Celestia hadede manglende respekt, specielt når det var over for den der havde bragt en til verden.

”You would like your sister, she is just as disrespectful,” sagde hun og rullede med øjnene som hun lænede sig let op af skrivebordet. Det var vel ikke løgn, men hun vidste ikke hvor den trods kom fra. Celestia havde muligheden for at give sine børn verden på et sølvfad, men de forstod tydeligvis ikke hvad det krævede. ”Anything else you want to know, or is the rest of this just going to be you trying to snoop around my private matters?” spurgte hun roligt.

Gæst

"Well, it never hurts to ask, now does it. The worst thing that can happen is getting a 'no', isn't it?" sagde han i et tonefald der mindede meget om hendes eget rolige, med et svagt smil på læberne. Der var skam en del mere tankevirksomhed bag det hele end hvad hun måske troede ud framåden han havde spurgt så direkte ind til det på. Men han havde bare igennem årene fundet at detsom regel var mere produktivt at gå direkte til sagens kerne frem for at danse rundt om det som katten om den varme grød. Men igen, nu var de fleste ude i verdenen jo heller ikke folk af Celestia's kaliber, det var sandt nok...

"And, I was just thinking... Depending on your answer... That there could maybe be some ways I could assist you in reaching your goal, of course. I'm sure you can use all sorts of people for operations of this size, after all. In some ways, it reminds me of my work place..." han tog endnu en tår af blodet,og hans smil blev lidt skævere i det. "I don't mean to be disrespectful in any way, let me assure you of that - I've just gotten accustomed to asking directly rather than skirt around the subject for ages. That was the way of the tribe, after all." sagde han så, og trak let på skuldrene. "But if there is no way for me getting to work with you a bit, get to know you, then I guess this was all I wanted."

Gæst

//Out<33//

» Point of no return - Marlie
» I Shall Return, and bring with me glory and death
» Lost on you
» I must've lost my mind
» Lost and Found [tw]