First rule about death club. Don't talk about death club - Elian

S: Gaia Square
T: Midt på dagen
O: Folk går op rundt, kigger i forskellige butikker.
V: Udenfor støvregner det og er gråt - perfekt vejr til en dag i centeret.
P: Klik
Ekstra: Zitora taler med britisk accent.
Emne til: @Elian <3

---

Zitora var endelig begyndt at vende sig til hverdagen igen. Så mange ting havde ændret sig på de uger hun havde brugt i himlen, og hendes syn på verden for den skyld havde også fået et par justeringer. Zitora havde taget dagen til sig selv til at gå og kigge lidt på alle de udsalg som centeret havde. Også fordi der normalt var hendes sted, at tage herud var normalt hvad hun gjorde for at samle sine tanker. Der var stadigvæk mange følelser som lå udenpå end hun brød sig om, og hun ville have kontrol over sig selv - det var alt hun egentlig ønskede sig. Det også glæde. Zitora gik i sin egen lille verden af tanker og ting hun ønskede at lave om på. Hun gik hen af den lange gang fyldt med forskellige butikker på hver side af sig, og stoppede egentlig først op lidt før biografen da hun synes at en genkendelig skikkelse havde passeret hende. Hun mærkede forbindelsen. Den var gammel, men den var der.
"Elian?" Spurgte hun så og snurede rundt på sine hæle. Hun var sikker på det var ham, men kun på grund af sin evne. Hvis man først kendte Zitora var det svært ikke at kende hende med den, for ligemeget hvor længe det var siden hun havde set folk - så var forbindelsen der.

Outfit

Elian havde haft behov for at komme lidt væk fra hytten ude i skoven, selvom han stadig ikke havde det så fedt ved at være alene udenfor - faktisk havde han det generelt lidt stramt ved at alene efter alt hvad der var sket efterhånden. Men det var ikke noget han havde indrømmet for nogen selvfølgelig - Elian havde altid gået meget op i at være cool og modig - og der var fandme intet sejt ved ikke at turde være alene .. men man var jo heller ikke rigtig alene i et center vel?

Det gav først et let gib i kroppen på den nyskabte heks da han hørte sit navn, indtil han vendte hovedet og så at det var en han kendte - og en han kendte som han var ret sikker på ikke ville gøre ham fortræd. Hans lettere forskræmte udtryk skiftede til et bredt smil "Zitora" kom det så fra ham som han vendte sig væk fra det han havde været ved at se på.. "Long time.. Uhm how are you?" kom det så lidt fra ham .. Does she know I died? .. I have no idea who actually attended the funereal back then.. reminds me I should find a way to tell my mom im still alive.. Han gled øjnene lidt opad og ned ad hende, for bare lige at finde ud af hvad tilstand hun var i .. hun virkede mere voksen.. I wonder if she actually became 20 .. or is stuck at 19 like me.. I really dont trust anybodies mortality anymore..

Det var utallige år siden de sidst havde set hinanden, men Zitora glemte aldrig et ansigt. Hun gik stille over imod ham, da han genkendte hende. Det næste spørgsmål fik hende til at synke en klump, han havde ikke hørt om hendes død - det ville måske gøre samtalen lettere. Det var ikke just mere end to uger siden at Gud havde givet hende en ny chance for livet, ugerne før det havde hun været blevet begravet - fortalt af Marcel. Hun lagde stille sin hånd mod hans arm og gav ham et kram, hans tanker var høje og selvom hun ikke ønskede så pressede de sig igennem til hende.
"I'm holding up, a lot of things has happened the past month," indrømmede hun med et skævt smil som hun trak sig ud af krammet. "How about you?" Spurgte hun så og sank en klump.

Død. Den tanke bankede igennem hende gentagende gange. Dog prøvede hun at holde sig selv i snor fra at sige noget.
"Do you wanna go grab a coffee at brewed?" Spurgte hun så og pegede hen imod centerets bedste kaffe sted. "It's on me," smilede hun derefter og vippede hovedet let på skrå. Det ville være rart at snakke sammen, men det var ikke just fordi at Zitora boede alene her i Gaia. Eller måske ville Marcel og Kaiya være på arbejde.

Elian havde ikke hørt om Zitora længe, men der var også sket mange ting, og mange forvirrende ting - i det mindste virkede det til at de ikke havde set hinanden i det år af hans hukommelse han ikke kunne huske.. Han kunne ikke undgå at tage hendes svar en smule foruroligende .. does not sound good? .. people don't answer like that when things are good.. tænkte han for sig selv.

"Sure.. would be great .. I have a feeling we have a lot of catching up" sagde han så med et lille halv trist grin, som han ikke rigtig vidste om det var en god ting.. Men det ville da være rart at have Zitora tilbage i sit liv? At have en ven der ikke også var hans kæreste .. og som ikke var dårlig indflydelse for en gang skyld. .. Stephen and Julian would be proud.. getting friends that don't do stupid shit.. tænkte han.

Han begyndte at gå imod kaffebaren ".. But you know I can pay myself.. Im not out of money anymore" sagde han så lidt stolt .. Might not be my money, but its not something stolen or earned illegally.. just the perks with rich boyfriends..

"Okay okay," sagde hun med en mild latter og løftede sine hænder opgivende i luften. Zitora havde altid haft penge, enten sine forældres eller sine egne hun havde tjent. Hun brød sig ikke om tanken at være afhængig af andres penge eller tilstedeværelse.
De kom hen til kaffebaren og Zitora stillede sig i køen sammen med Elian, og endelig kunne blive deres tur.
"Hello miss Cowan, just the regular?" Blev hun spurgt og Zitora nikkede, "yes please," tilføjede hun og tappede sit kort på da beløbet blev nævnt. Derefter satte hun sig hen til et ledigt bord med to stole, så hun kunne vente på sin ordre.
"So what is going on in your life now? You have that tiny bit of sad blasting out of your eye," sagde hun så og trak en smule bekymret på smilebåndet. Zitora havde altid taget andre folk før sig selv, og specielt folk som hun holdt af. Det kunne godt være hun kunne være lidt af en snob tilbage i tiden, men hun havde altid hjertet på det rigtige sted. De råbte deres odre nummer og Zitora rejste sig op for at hente deres odre og komme tilbage med det til bordet. Hun tog en sip af sin egen kaffe og satte derefter kruset på bordet igen. De grønne øjne så stille imod Elian.