Point of no return - Marlie

S: Grotten, Arachne
T: Midt på dagen
O: Den lille pool i grotten, med det reneste og smukkeste vand.
V: En anelse koldt, men ikke inde i grotten
P: halen
Emne til: @Marlie - you wanted drama, you don't have to ask twice!

---

Det var kun takket være sit fag om sirenernes historie, at hun faktisk kendte til myten om dette sted - og der var altid nogle sandheder i en myte. Derfor havde hun i sine frustrationer omkring sit liv opsøgt dette sted. Da hun var kommet ind i grotten havde der været smalt, men da hun mødte synet af det klare mørkeblå vand - tabte hun næsten ansigt. Veronica trak af sit tøj, og sprang i vandet. Mærkede det varme vand omringe hendes hud, og forvandle hendes ben til denne her hale. Veronica arbejede stadigvæk på at acceptere at hun var en sirene, og hendes underviser havde sagt - des mere tid hun bragte i sin form, des hurtigere vil hun acceptere det. Så det var vel det hun prøvede. Veronica lod sig flyde i vandet og så op på den lille åbning, hvor hun kunne se den lyseblå himmel. Snart ville solen gå ned, men hun elskede det lune vand. Let lukkede hun øjnene i og det var som om dette magiske sted hviskede til hende. Faktisk havde hun fundet ud af noget. Det havde været til en time med Luna i magiske elementer, hvor hun havde stået foran dette her spejl - for at søge i dybten af sig selv. Det ville sige, det var også en måde at finde sine forældre på. Det havde været et chok da hun havde opdaget hvem hendes mor faktisk var. Nok derfor havde Veronica ikke været på hende, Meghan og Marlies værelse - for ikke at se Marlie i øjnene. For hvad skulle hun sige? Det var næsten et held hende og Meghan havde haft det skænderi og var slået op - så virkede det som grunden. Sandheden var at Veronica havde alt for meget at slås med lige nu, og hun vidste ikke hvordan hun skulle gribe det hele an.
En lyd fik hende til at slå øjnene op, og dreje sig rundt. Stille svømmede hun hen til kanten og så imod indgangen - og der. Lige præcis ankom den person hun havde prøvet at undgå, ikke fordi hun ønskede at være ond mod Marlie.. tvært imod.
"Hey," hviskede hun og smilede lettere nervøs.