Summer Glory | Fortid

Følelsen af vandet der gled ned af hans ansigt, var yderst forfriskende, efter en lang og hård løbetur igennem skovens smalle stier, samt hen over en gangbro, hvilket havde fået ham helt til at føle sig som en der udforskede mystiske og hemmelige stier. Det havde givet pote for ham i sidste ende, at lade sig følge af sin nysgerrighed, fordi han var endt ved en glansfuld sø, med brusende vandfald og helt idyllisk og kun hans. Der var ikke en sjæl at fornemme eller se i nærheden af stedet. Det eneste der indikerede tegn på tilstedeværelse, var hans fodspor af bar tær i den friske muld jord, samt at han havde revet sig på en gren, dengang han skulle hen over broen, så det havde efterladt små pletter blod, men intet alvorligt, samt siden han jo var en vampyr, så healede han nået så fint.

Det var sommertid og solen var så småt ved at stå op, så himlen havde en smuk klar blå glans over sig, ikke forstyrret af nogen som helst hvide skyer, blot helt skyfrit og klar til at blive farvet i alverdens farver. De efterårs brune øjne så op, med de mange nuancer gemt i hans gyldne øjne, som var de farvet som bladene, selv.. dog var hans øjne, det eneste der kunne samlignes med efterårets blade, eftersom bladene nu, stadig bar deres grønne og livlige farve. Han havde taget sine sko af og strømper, for at mærke jorden under sine fødder, samt han havde taget sin trøje af, for ikke at føle sig for begrænset.

Han så ned på sit spejlbillede i vandet og lod blidt hænderne glide ned og bryde overfladen, før han førte vandet op til sit ansigt igen og blidt lukkede sine øjne i, før han mærkede det afkølende vand. Det var lunt udenfor, grænsende til at det ville blive rigtig varmt senere, nær de 28 gr. Der var ingen fugt eller dug at se i nærheden. De eneste dominerende lyde der herskede her, var vandfaldets majestætiske brusen, fugle kvidr og grenene der svajede fra side til side, i ny og næ fra den blide morgen brise.
Han sad i knæ ved vandet og stirrede på sit spejlbillede, med de intense brune øjne, før han forsigtigt rakte frem mod overfladen, iført kun sine grå trænings bukser, der sad lettere løst om hans muskuløse krop. Hver muskel fremhævet og nærmest spændt, som var han klar til kamp, skønt han ikke var. Han var helt fokuseret i sit eget spejlbillede og ringene i vandet, som kom fra dråber, der gled ned fra hans lysebrune hårlokker, faldt fra dem og blidt ramte vandoverfladen.

Lyden af musik lød fra en sten ikke så langt fra ham, fra hans mobil, som han havde sat til at køre på en beroligende indie playliste. Han nød stilheden af hans musik og naturen, der nærmest skabte en harmonisk musik sammen, som beroligede ham helt ind til hans indre.

Det var en herlig morgen! Og selvom hans nye livstil, egentlig gav ham frit lejde til at sove hele dagen, og være vågen hele natten, så var det nu sjældent tilfældet for Mark. Han var ikke god til det.
Som menneske havde han elsket sine morgen løbeture! Dem mere end noget andet.
Der var altid så fredeligt i skoven på denne tid, og han kunne løbe fuldstændig uforstyrret. Og nu efter hans forvandling var det endnu vigtigere for ham, for at koble fra, og ikke tænke på noget andet end følelsen af naturen omkring ham.

Det havde ikke været en nemt tid. Det var efterhånden 5 måneder siden at han var blevet forvandlet, og det samme siden Caleb havde valgt at forsvinde sporløst. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre nu! Han var endnu ikke vant til disse nye evner! Og han havde aldrig haft nogle til at lære ham om tingene. Det meste havde han måtte finde ud af selv. Men der var stadig lang vej!
Hans blodtørst var den værste! Den hjemsøgte ham dag og nat, og han vær nærmest nød til at drikke konstant for ikke at føle han var ved at tørste ihjel!

turen gik fint, og der var ingen problemer. Dog var der pludselig noget der fangede hans opmærksomhed. Han stoppede op og snussede ind et par gange. var det.... blod? Han så sig lidt om, da han så den lille dråbe der nærmest lyste op for ham.
Blod... og det var friskt. Han mærkede det pludseligt. Trangen! Vildskaben i hans krop! Sulten der allerede nu var ved at brænde hans hals op!
Han sank nogle gange, i håb om at følelsen ville forsvinde. Men nej! Alt i ham begynde at bruse. Og inden længe, var hans øjne blod røde, og hans tænder skarbe som barberblade. Af rent instinktfulgte han duften, og de små dråber af blod der ledte ham på vej.
Der gik ikke længe før han hørte noget. Musik?...

Han bevægede sig lydløst gennem skoven! Denne evne var heldigvis en af de få han lærte meget hurtigt. Evnen til at bevæge sig lydløst over alt. Endelig fangede hans blik, egeren af blodet. En ung mand der sat ved søens kant. Det kløende fornemmelse og tørken i hans hals blev værre og værre.
Det var ikke længere hans fornuft og menneskelighed der styrrede tingene, men derimod monsteret der boede i ham. Vampyren der ville have mad! Og det ville den nu.
I en bevægelse der kun varede et sekund eller 2, fjernede han afstanden mellem de to. Og med et, greb fat om den unde mand, for at borre sine tænder ned i hans nakke!

En svag duft begyndte så småt at sprede sig med skovens naturlige og meget blide dufte. En overdominerende duft, der ikke havde været der før, da han havde løbet over broen, igennem skovens tætte kræt, set åbne skovbryn og duftet til selveste søen selv. Han hævede sit en smule op, før han begyndte at se rundt, lige i tide nok til at rejse sig op, dog i det han rejste sig op og havde drejet sig mod hvor han havde kommet fra, blev han mødt af røde øjne og mærkede en intens smerte, men ligeså også nydelse, der pulserede fra hans skulder, i takt med at han mistede sin balance, så han blev slynget bagud fra trykket, fra personen der havde bidt sig fast mellem skulder og nakke. " Agh! ". Han gav en utilfreds lyd fra sig, næsten som om han knurrede dybt nede fra, før han landede i vandet med et ordentligt plask og manden oven på sig. Vandet var heldigvis ikke særlig dybt i den ende han havde stået ved, men det var dybt nok til, at han lige præcis kunne få kroppen ned under. Han reagerede lettere hurtigt og drejede rundt, før han befandt sig læggende hen over manden, vis han ikke havde været hurtig nok til at kæmpe imod.

Han hostede og hakkede da han endelig kom op over vand. Han havde drejet dem mod den lavere ende af søen, så de forhåbentligt kunne lægge, så ingen af dem havde vandet under hovedet. Vis manden ikke havde sluppet ham, fra at komme ned i vandet, så ville han tag hårdt fat i hans nakkehår, før han ville rive til, hvilket ville resulterer i, at vis manden ikke slap, at han fik revet noget af sin hud med... uanset hvad, så var det en temmelig smerteful process. " Grrrhhh! ". Han knurrede af vrede denne gang, før hans rubin røde øjne så stift og koldt på den fremmede, mens han prøvede at holde ham nede under sig, vis han have formået at få flippet dem begge rundt, ellers ville han stadig kæmpe for at få overtaget. " Hvem FUCK tror du, at du bider!? ". Han var rasende. Det var første gang han nogensinde var blevet angrebet og så af en af samme race som ham selv. Han kunne dufte blodet der boblede under mandens kød, hvordan den søde aroma ramte hans næse, samt det var lige nu blandet med hans eget, der badet under dem og farvede søen, i et smukt rødlig skær, inde for det styk de befandt sig.

Han ville gør sit bedste for at holde manden nede. Han ville dog hurtigt for overtaget, eftersom James var en fuldblods vampyr og manden ikke var det. Han vidste ikke at det var en skabt vampyr han stod ansigt til ansigt med. Han anede ikke at han var gået i blods frenzy, eller om han ville prøve at bide ham igen. Han bed sig i underlæben lettere hårdt, før han lænede sig hen over ham, lod blodet fra sine læber dryppe ned over den fremmeds mund. Han virkede umættelig og nærmest sindssyg i hans øjne, sådan som han havde fløjet frem mod ham næsten, taklet ham og sat sine tænder i ham. Han kunne stædig mærke sin skulder syde fra smerten, mens han prøvede at holde sit fokus. " HVEM ER DU. Og du kan lige vove på at lyve overfor mig ".

Mark havde på ingen måde gennemtænkt dette! For det var sådan det var. Når først tørsten tog over, så tænkte man ikke! Så fulgte man bare vampyrens instengt, og angreb. Men at blive revet med ned i vandet, og ikke mindst ende med at ligge under ens bytte og bleve holdt fast var ikke noget han havde set komme.
Han opfattede det dog dårligt nok, for tørsten var der stadig, særligt nu efter han havde fået lov til at smage mandens blod.
I alt tumulten, nåede han allerede at slippe manden da de ramte vandet. Men han havde nået at smage blodet, og han ville have mere.

Han knurrede arrigt og vildt som han blev holdt nede, som et vildt dyr, man prøvede at holde. Manden var dog en del stærkere end ham selv. Men der skete dog noget da Manden valgte at bide sig selv i læben, og endda lade Mark smage det. Han åbnede munden, og lignede en der nærmest sluprede hvert eneste dråbe i sig.
Han hørte udemærket spørgsmålet, men hans tanker var ikke for at svare lige nu. I stedet, i en pludselig og meget hurtig, samt kraftfuld bevægelse, fik han revet sin ene hånd fri, der med et placerede sig i nakken på fyren over ham, og trak ham ned mod sig. Blot for at Mark pressede sine læber mod fyrens. Ikke fordi han lå der og hungrede efter et kys! Det kunne det måske have været hvis han havde været sig selv! Men nej! dette var KUN får at drikke mere! For at kunne syge det ud af såret selv frem for at vente på hver eneste dråbe. Hans krop var spændt op, anstrengt og hungrende efter mere hans greb om denne fyrs nakke hvor hårdt, og han virkede ikke som en der havde tænkt sig at give slip.

Han holde manden så godt han kunne, mens han ventede på svar, dog kunne han allerede se og fornemme hvad det var der skete her. " Javel. Du er en baby vamp, ikke sandt ". Han sukkede svagt, før han så rundt for at prøve at se eller få færten af en anden vampyr, men intet. Hverken at se eller dufte sig frem til. " Hvor er din skaber? ". Han prøvede at trænge ind til manden bag monstret, dog da han lige havde spurgt ham og vendt sig mod ham igen, mærkede han med det samme hånden glide fri fra hans greb, samt hvordan han pludselig blev trukket voldeligt ned mod hans læber, mærkede hvordan han kom til at bide sig selv yderligere i underlæben, med sine tænder der endnu ikke havde været trukket ind. " Ug ". Han gav en klagende lyd fra sig, før hun så lettere chokeret mod manden. En lav brummen af utilfredshed spredte mellem deres læber, før han prøvede at trække sit hoved bagud, men endte med at give op. Det eneste der overgik sult, var begær.

Langsomt lod han sin hånd glide op af mandens bryst, før han prøvede at fange hans underkæbe i et fast men blidt greb, for at få mere kontrol under denne ukontrollerende situation. han vidste at hans blod var stærkere og at han godt ville kunne fodre manden med sit, til et hvis punkt, dog skulle han stadig passe på. Han bed hul endnu engang i sin læbe, prøvede at holde såret glidende, så det ikke ville lukke sig alt for hurtigt, til at han kunne fylde sin mund med blod og langsomt fange den fremmede mands læber, i et yderst blodigt men også passioneret kys. Han tog hårdt fat i mandens trøje, før han pressede sig ned over ham, lod hans voksende lem presse ned mod mandens lår, for at advare ham om, at vis han blev ved, så ville det være værst for ham selv.

Han kunne ikke lade vær med at smile med sit blik en smule. Det var første gang han nogensinde var blevet overfaldet på den måde, dog var han også nysgerrig efter at finde ud af hvem denne baby vampyr tilhørte og vis den ikke tilhørte nogen, om den måske ville tilhøre ham. Hvis der var en ting som James gjorde i engang imellem, så var det faktisk at drikke af andre vampyr... det gav en anden form for styrke, en nydelse der ikke kunne beskrives, dog var det ikke ligeså smagefuldt, som helt frisk blod, direkte fra et pulserende hjerte, en varm krop, i stedet for den kolde under ham. Han brød kysset efter et stykke tid, før han igen prøvede at fange mandens arme. Han prøvede ligeså også at holde sig hen over ham, så han fortsat ville være øverst. Han dryppede vådt ned over manden og hans muskuløse krop glinsede svagt i solopgangens skær, fra at ha blevet badet i vandet og hans trænings bukser, hang en smule længere nede om hans hofter og afslørede det fremvisende V, ned til hans lem, dog uden at vise det. Han gispede næsten efter vejret, så grådig var denne mand efter hans blod. " STOP ". Det var altid farligt med nyskabte vampyr, fordi de havde en vildskab til sig, som gjorde dem yderst uforudsigelige, hvilket også var det, der gjorde det så besværgeligt for ham at styre denne mand.

Da først fyren over ham havde "overgivet" sig, og lod ham drikke, klamrede han sig nærmest fast til ham. Hans læber dansede over den andens, i noget der pludselig virkede langt mere som et intens kys, end som blot drikken fra et sår. Han mærkede hånden langs hans bryst, og derefter mod hans kæbe. Og han lagde endda mærke til det der pressede sig mod hans lår. Noget der blot fik rusen til at stige mere. Hans krop begynde at bevæge sig under manden, vridende i en blanding af nydelse over blodet, men også over de berøringer der blev ham givet.
For stort set alle vampyre blev deres kroppe ekstra sentitive mens de drak, men for en baby som ham selv, der endnu ikke havde lært kontrol, var det enormt.

Da kysset blev brudt, og manden hævede sig over ham igen, vred han sig endnu engang, for at komme fri, så han atter kunne få lov at drikke.
Dog da der pludselig blev råbt stop af ham, var det som om det gav et sæt i Mark. Han de røde fjerne og vilde øjne, var pludselig til stede, og i stedet for at være skabt printet ind på såret i fyrens læbe, så havde de nu rettet sig mod fyrens egne, og endelig skabt en øjenkontakt.
Mark hev forpustet efter vejret, og så nærmest helt forvirret ud. Hans krop der ellers havde været spændt op, og som havde vredet sig voldsomt. Lå nu rolig og en kende mere afslappet, og stadig anspændt over situationen.
Marks blik flakkede lidt. Som om han skulle huske hvor han var.
Han mærkede den lettere brændende fornemmelse i hans hals. Sulten var stadig ikke ovre! men den var lindret.
Han vende blikket op mod manden over sig.
"jeg... " han vidste ikke engang hvad han skulle sige. Han følte sig flov! Virkelig flov..

Rubin røde øjne stirrede intenst ned mod ham, mens James nærmest majestætisk lå hævet over ham, med sin overkrop hævet et godt stykke over Mark´s. Støttende med en hånd nede i det iskolde vand, samt den anden holdende om begge af Mark´s hænder, som havde han låst dem fast, som var hans hånd håndjern for dem. Hans blik varslede for alvor dominans, men ligeså også irritation. Det var første og sidste gang, vis det stod til ham, at han var blevet overfaldet på denne måde. " Dit navn ". Det var ikke et spørgsmål men en kommando, simpelthen noget han forlangede at få afvide fra manden under sig. Hans stemme var dyb og ru, mandig og bar en kraftig dominans i sig, som en kejser, der forlangte kun det yderst bedste af sine soldater. Han holde stadig et fast og stramt greb om håndledene af manden under sig, stadig dryppende fra hans bar overkrop, der glinsede svagt fra solens slikkende stråler mod den. Han var ikke ligeså bleg som manden under sig og han bar også en svag varme i sig, skønt han var ligeså død som mark.

Langsomt begyndte han at skubbe sig en smule op, dog slap han ikke mandens håndled en eneste gang, så da han satte sig på sine knæ, mellem mandens ben, trak han manden op mod sig, så de næsten sad ansigt til ansigt. James var lige det højere end manden, som han sad der på sine knæ og kiggede ned på ham. Han greb om hans nakke med sin frie hånd, før hans øjne langsomt gled over i deres caramel brune farve, der bar nuancer af efteråret i sig, som blade der skiftede farve, inden de for alvor visnede væk. Han studerede hans ansigt for en stund, før han tog sig til sin blodige fyldige læber, lod sin tommeltot glide hen over sin egen underlæbe, hvor sårene var healet. Han var badet i blod ned af den ene side af sin skulder og det var tydeligt at se, at han ikke var i humør til at lege katten efter musen, med ordene. " Hvor er din skaber ". Hans blik var nærmest glubsk, som åd han ham med sit blik, stykke for stykke. Han slikkede sig svagt over læberne, inden han kiggede kort rundt, hvorefter han hurtigt vendte sit blik hen mod manden igen.

" Vær glad for at du fangede mig på en god dag, ellers ville du svømme med fiskene ". Han kastede et blik hen mod søens dybere ende, før han pressede manden ned at lægge igen, vis han da ikke havde revet sig fri. " Hvornår fik du sidst føde. Udover mig ". Han satte især tryk på udover, før han tog fat et fast men dog alligevel blidt greb om underkæben af manden foran sig, inden han ville lade sine stærke fingre glide ned til hagen og blidt tag om den, mens han nærstuderede ham. " Når jeg slipper dig, så gør du klogt i at holde dig i skindet. Forstået ". Han lod langsomt sit greb blive mere og mere blidt, indtil manden kunne rive sig løs og trække sig væk, vis han ville. " Hmm ". Han gnubbede en smule mod sit eget skæg med sin pegefinger og tommeltot hvilende under sin hage, mens han så tænksom ud.

Mark lå stille, han rørte dig ikke, og gjorde absolut ingen modstand, trods han blev holdt nede og hans hænder blev holdt stramt. Da der blev bedt om hans navn...eller faktisk beordret, var hans stadrig helt rolig.
"Mark... Mark Malkovi" svarede han stille. Han lod sig blive trukket med op. Og sad ganske stille og roligt. Hans blik hvilede på vampyren foran ham. For dette var han slet ikke i tvivl om længere at han var. Og ikke bare en almindlig vampyr, men en fuldblods. Kun de ville være SÅ meget stærkkere end ham selv!
Da der pludselig blev spurgt til Marks skaber, var der dog noget der ændrede sig hos Mark. Hans ansigt ændrede sig, og blev langt mere berøvet. De røde øjne svandt ind, og et sæt smukke lyseblå øjne viste sig. Hans øjne var blå som himlen, dog med en tone af noget næsten sølv agtigt over sig.
Tænderne trak sig tilbage, og Mark sad nu blot der med et blik der nu ikke længere hvilede på Vampyren foran sig, me derimod ned i vandet de sad i.
"det ved jeg ikke....Han har efterladt mig" lød det lavmælt fra ham.
Han havde ingen ide om det!
Få uger efter at Caleb havde forvandlet ham til en vampyr, for at rede hans liv, var han forsvundet, sammen med sin familie! Få uger efter de også var blevet forlovet. Og Mark havde intet hørt fra hverken ham eller hans familie!
Han var alene... alene med disse nye kræfter.

Han så blot yderligere væk da der blev påtalt at det var godt han havde fanget denne fyr på en god dag. Han lod sig atter blive lagt ned. Atter med blikket rettet op mod manden, med de blå øjne, der nu nærmest spillede sammen med vandet under dem.
Mark trak på skuldrene da der blev spurgt til mad "jeg kan ikke huske det.." erkende han. Det var længe siden. Han forsøgte så vidt muligt han kunne at gå så langt tid han kunne uden at spise.. han brød sig ikke om at angribe uskyldige.. og han anede ikke hvor man ellers fik det.

Han nikkede en enkelt gang da vampyren nævnte at han ville give slip, og at Mark heller måtte holde sig i skindet. Han satte sig op, og tog sig lidt til hovedet. Kørte en hånd gennem det lys hår, der ny sad og dryppede ned i hans ansigt.
Han så kort mod mandens skulder hvor der ikke længere var sår, men derimod blod.
"jeg er ked af det.. det.. jeg vidste ikke hvad jeg lavede" beklagede og erkende han.

" Du kan ikke huske det, eller du vil ikke huske det? ". Han så på ham med et alvorligt træk over sit ansigt, mens han prøvede at finde ud af om hans ord var sande, eller om han stadig skulle passe på. Da manden dog endte med at sige undskyld til ham, rystede han blot på hovedet, før han svarede med en alvorlig klang til hans stemme. " Du skal ikke undskylde. Din skaber til gengæld, vis jeg får fingre i ham ". Blidt tog han sig til stedet mellem nakke og skulder, hvor Mark havde fået taget fat i ham i et godt bid. Han kunne stadig mærke en svag pumpende smerte, der pulserede der fra, skønt han havde healet stedet. Hans øjne var gået så småt væk fra det røde skær, men man kunne godt se utilfredsheden i hans øjne, hvordan han nærmest overvågnede Marks bevægelser, for at forberede sig, vis det var han havde i tankerne om at angribe ham igen.

Han rejste sig langsomt op, før han så ned af sig selv og derefter mod Mark, inden han tog sine bukser langsomt af, så de stærke muskler kunne anes i hans ben samt lår. Han tog hårdt fat om stoffet på de grå jogging bukser, inden han vred dem i et fast greb, så vandet gled ud af dem. Han holde dog en del tilbage, så han ikke vred dem i stykker i et snup tag. Hans muskler spændte hen over hans arme, mens han stod iført sine boksers, hvor det var tydeligt at se, at det mærke han bar var dyrt, men ligeså hvor godt udrustet han var. Hans blik gled kort mod Mark med en alvorlig mine hen over de fyldige læber af hans, der var som en smal streg, grundet hans irritation over angrebet, men også at han stod overfor en ejerløs baby vampyr.

" Hvornår blev du forvandlet ". Hans stemme virkede mere blid denne gang, men dog stadig moden og dyb, som forlangte han stadig et svar til hvert spørgsmål han ville stille ham. Da han syntes at ha klemt nok vand ud, tog han sine bukser på igen, skønt de stadig stod i vandet til anklerne. Han lod sit blik glide kort rundt, før han strøg en hånd igennem de tykke lysebrune hårlokker af hans, så han fik bagud vendt slikhår. Han så derefter mod Mark med et stadig alvorligt blik, dog gik han hen til ham og rakte sin hånd ud mod ham, for at hjælpe ham op af vandet. " Kom ". Han ventede på at han ville tag hans hånd, så han kunne hive ham op af vandet, før han ville gå hen og tag sin grå trøje på, der sad tæt ind til hans fugtige og veltrænet krop, inden han ville kigge op mod himlen med sammen knebne øjne.

Han ville derefter se mod vampyren, for at tjekke om han bar en dags ring. Vis ikke, ville han lade ham låne sin indtil, men ellers ville han dog tag det ganske med ro. " Jeg har et forslag til dig. Bliv min ". Han hentydet til at han ville blive en form for hans skaber, dog uden båndet mellem dem, dog ville det stadig være en stærk aftale. " Så skal jeg nok tag mig af dig, lære dig rebene og det der ellers høre med til vampyr verdenen ". Han så afventende på ham. " Ja eller nej ". Han var hård og utålmodig til tider, især i sådan situationer. " Dog vil du stadig eje dit bånd til din tidligere skaber, det kan jeg ikke hjælpe dig med, men du vil være loyal til mig fremover, vis du går med til dette ".

Da spørgsmålet blev stillet omkring, om Mark ikke KUNNE huske hvornår han sidst havde spist, eller om han ikke VILLE huske det, så han væk.
Han havde altid vidst hvad det ville indebære at være vampyr, at man skulle leve af andres blod. Men han havde også regnet med at han ville have en til at vise ham hvordan man styrrede det, hvordan man kontrollerede sin sult, og hvordan man skaffede mad uden at skade andre.
Men det var ikke sådan det var endt! Og det var langt fra sjovt at skulle klare det selv.

Mark sukkede lidt da der blevet spurgt hvornår han blev forvandlet. "Det er omkring halvanden måned siden" forklarede han så.
"jeg blev forvandlet fordi jeg var syg... så det var for at rede mit liv" forklarede han. Han bestragede Manden foran sig mens han vred sine bukser op. Han sagde ikke ret meget. Hvad skulle han sige? Han havde lige angrebet manden, og prøvet på at drikke hans blod.
Han så op på hånden der blev rakt ned til ham, og han tog imod den og kom på benene igen. Hans tøj var gennemblødt.
Han valgte at trække den langærmede t-shirt af, for at lave samme nummer med den, som manden lige havde gjordt.
hans hud havde ikke samme glød som James. Den var mere bleg, men det var temmelig normalt for an vampyr, særligt en skabt en af slagsen. Mark var veltrænet, det var tydeligt at se, at han altid havde gået meget op i sin krop. Og det havde han bestemt, inden han havde mødt Caleb havde hans liv ikke bestået af ret meget mere end træning og mere træning.
Da først trøjen var vredet ordenligt op, trak han den på igen, den var fugtig, og klistrede sig til hans fugtige krop.

Han stoppede lidt op i sine bevægelser da han hørte hvad der blev sagt. At Mark skulle blive denne mands. Han lyttede til ham, og rynkede på brynene.
"du kender mig jo ikk engang... såh.. hvorfor?" spurgte han så.
Båndet til Caleb ville aldrig forsvinde! Om Mark så kom over ham eller ej, så ville båndet stadig være der! Fordi Caleb var hans skaber.
Mark så en smule ned mod til ring, det var ikke blot hans dagsring, men også hans forlovelses ring.. og det var ikke en ring man BARE fik fingre i... Så den kunne han heller ikke undvære..

Han rynkede kort i sin pande. Han forstod ikke hvordan en vampyr kunne skabe en anden, for så derefter at efterlade sin skabelse. " Hm. Måske var han selv skabt ". Der fandtes fuldblods vampyr som ham selv, folk der var skabt med det vampyriske blod i årene, og så fandtes der skabte vampyr. Denne vampyr var tydeligvis skabt, siden han havde mistet sit shit så voldsomt og havde det været et menneske han havde angrebet på den måde, så havde personen helt klart været drænet på blot få sekunder. Fuldblods vampyr blod var dog det stærkere, samt mere kraftig i både dets påvirkelse, som at det kunne føles som at være høj på det, men det kunne også blive ekstremt vane dannende, selv for andre vampyr. Han nikkede kort, da han hørte hvordan det havde været for at redde hans liv, at vampyren havde gjort det. " Det en dårlig grund til at forvandle en. Du sagde han.. var du hans elsker ". Han så afventende på Mark. Det kunne sikkert virke rigtig grænseoverskridende for ham, at blive spurgt sådan spørgsmål, men det var afgørende for James at vide, ifølge ham selv.

James blik hang et stykke tid mod Mark, eftersom det var sjældent han stødte ind i ligeså veltrænede vampyr som ham selv, eller bare generelt mænd. Det overraskede ham dog ikke, at manden havde valgt at omvende Mark, eftersom han bar en skønhed over sig. Hen veg sig blik væk efter et stykke tid, før han gik hen og tog sine strømper på og derefter sko, efter at ha børstet jord af sine nøgne fødder inden. Han strakte sig en smule, så hver muskel gruppe i hans overkrop blev spændt, samt det var tydeligt at ane hans V, ned til hans mandom, eftersom bukserne ikke sad helt så stabilt på hans hofter. Han tog fat i snørene og bandt sine bukser ekstra stramt fast, blot for en sikkerheds skyld, inden han gik hen af mod Mark igen, efter at ha stoppet musikken fra hans mobil.

Han så på ham med et temmelig alvorligt blik, nærmest som nedstirrede han ham for et sekund, før hans blik blev en smule mere blødt i det. " Fordi jeg ikke ønsker at blive angrebet ud af det blå igen. Tydeligvis ". Han sendte ham et kort blik, hvor han lod sine øjne vandre nede fra og op af Mark. Det var tydeligt at de begge havde været ude for at løbe sig en tur, eller i hvertfald fået noget frisk luft. Han ønskede ikke, at blive spiddet igen, næste gang han valgte at besøge skoven. Han rystede på hovedet af ham, som han kunne se hvordan Mark kiggede på sin egen ring, før han kiggede på sin. Hans stemme bar en blødhed over sig denne gang. " Det en dags ring, ikke også? ". Han havde ikke formodet at manden ville være ude på dette tidspunkt, vis det ikke var.

Han kunne aldrig være helt sikkert, men han ville også gerne vide om han var i sikkerhed for lyset. Han havde sin egen, som var blevet fremstillet af en heks, dog huskede han ikke præcis hvem, eftersom han havde været ude for en ulykke, for ikke så forfærdelig længe siden. " Hvad er dit svar. Det eneste jeg vil forlange af dig, er at du følger mine ordre, som.. lad os blot kalde det guidelines omkring vampyr samfundet. Jeg har ingen intention om at eje dig personligt ". Han tog sin mobil frem og gik kort ind på sine beskeder, før han skrev til en mand, der ikke stod i hans kontakter, men hvor der blot stod et nummer. " Kom. Vi skal ha fyldt noget mad i dig ". Han ville begynde at gå, helt uden at tænke omkring om Mark havde valgt at tag med ham eller ej, men lige nu.. var han, hans bedste mulighed for at lære kontrol, men ligeså også at blive mættet.

Mark sukkede lidt da James valgte at omtale Caleb som en skabt vampyr.
"Caleb var fuldblods.." kommenterede han blot kort. Han sukkede lidt, det var virkelig svært at skulle snakke med en fremmed om de her ting. Hvorfor ville manden overhoved vide dem? Han kunne ikke bruge den viden til noget, kunne han?
Mark bed sammen, og spænde i kæberne da James begynde at sige det var en dårlig rund til at forvandle nogle til vampyr. Hvad bilde denne mand sig ind? hvad vidste han om det?

"du kender ikke historien, så det ved du intet om.." små knurrede Mark. Mark vende blikket mod James.
"og hvis du endelig vil vide det, så ja! jeg var hans elsker OG hans forlovede" Det var tydeligt at se at mark ikke var tilfreds med situationen, eller med den måde der blev snaget i hans liv, i hans forhold og hvordan der blev dømt over Caleb og ham selv. Alle hans indstingter fortalte ham at han skulle beskytte Caleb, SELV når der var nogle der tale dårligt om ham.

Mark bed sig dog en kende i læben, da James valgte at sige, at grunden til han ville hjælpe Mark, var fordi han ikke ville angribes igen. Mark så væk, tydeligt påvirket, og stadig flov over det der var sket. Han kunne ikke klare tanken om, at han rande rundt som en eller anden dræbermaskine der kunne starte hvornår det skulle være!
Mark så ned på sin ring, da den blev påtalt. Han nikkede.
"ja... den fik jeg af min skaber..." brummede han så.
Mark vidste ærligtalt ikke hvad han skulle svare til dette forslag! Han kende ikke manden, han kende ikke engang hans navn.. Såh... hvordan vidste han om, han kunne stole på ham?
Han nåede dog ikke at reagere ret meget, før han blev bedt om at følge med, og der blev talt om mad. Han tøvede lidt, bed sig i læben, men ende dog alligevel med at følge med manden.

Mens de gik så Mark lidt efter ham. "hvad hedder du egentlig?" spurgte han så. Han havde givet sit eget navn, det var vel kun rimeligt at han også fik mandens.

Han mærkede tydeligt modstand fra manden, hvilket næsten blot bekræftede at han havde ramt et ømt punkt i ham, omkring hans skaber, hvilket vel var forståeligt, vis det var som at ha en elsker eller en forældre eller bror. Hvad end manden var til ham, så betød han en del for ham. Han hævede sit bryn i undren, da manden små knurrede af ham, før han vendte blikket mod ham og udbrød at han var hans elsker og hans forlovede. Hans læber blev kort klemt til en tynd streg, før hans øjne så småt blev en nuance af rødlige. Han brød sig bestemt ikke om tonen manden havde overfor ham, dog var han skam ikke bange af sig. Han rystede på hovedet og sagde blot med en neutral stemme. " Jeg dømmer intet. Det er dig selv der trækker dig op i et gear. Måske du burde finde ud af, hvorfor du netop bliver så oprevet. Måske ved du det allerede inderst inde, at det er en åndsvag grund til at forvandle en, samt at det var yderst uansvarligt ". Han kunne ikke forstå hvordan manden blot havde efterladt ham, vis det var han direkte havde gået hen og reddet ham, friet til ham?.

Som de begyndte at gå, kunne han ikke undgå at trække lidt på sit smilebånd, da han opdagede manden alligevel endte med at følge ham. Hvilket valg havde han ellers?. Som de gik, så han sig kort over skulderen mod ham. Det var første gang han var stødt på en mere dominerende vampyr af slagsen, dog overraskede det ham dog ikke. Han kunne ikke lade vær med at lade sine tanker drive lidt rundt, før han hørte hans spørgsmål, det var vel kun fair nok, at han besvarede dem, eftersom han havde spurgt Mark om så mange. " Mit navn er James King ". Han anede ikke om Mark kendte til ham, dog de fleste gjorde, fra tvet.. film.. præmierer.. events.. interwiews, billboards, sladder, nettet.. der var så mange valg at tag imellem. Han var en ret højt anset skuespiller, samt fantastisk til hans rolle, eftersom ingen kendte til at han var vampyr oven i at leve i rampelyset, dog vidste han også, at det ikke kunne vare evigt, men for nu.. nød han det til fulde. Han skulle til at spørge Mark om noget, men endte dog med at lukke munden igen, før han kom til parkerings pladsen. Han så kort mod Mark, inden han spurgte " Er du gået her ud, eller har du taget et køretøj af nogen art ". Han fik en besked, mens han stod og ventede på svar. Maden var kommet til hans lejlighed, så det eneste der manglede nu, var ham det skulle serveres til. " Forresten, næste gang du knurrer af mig, skal jeg nok personligt sørger for, at det bliver sidste gang du gør det ". Man kunne høre alvoren i hans stemme og se hvordan et mørke næsten lå over hans nu røde øjne. Han brød sig ikke om at være blevet angrebet, for derefter at være blevet knurret af, efter at ha tilbudt sin hjælp.

Han begyndte at tænke på, om han overhovedet ville ha sådan en person under sig, som en del af hans verden, hans samfund, som han ville kalde det. Han stod en smule og tænkte for sig selv. * Måske ville det blot være bedre, bare at fodre ham og så måske tilbyde en anden til at hjælpe ham, så han ikke ender med at tiltrække uønskede opmærksomhed *. Han sukkede svagt og tog sig kort til hovedet, gnubbede sin pande i frustration, inden han vendte sit blik mod Mark. Mark mindede ham om, hvorfor han netop ikke bandt sig til folk, eller havde bundet sig en til en, fordi man altid endte med enten at blive såret eller skuffet. Mens han stod og var frustreret, kunne han mærke hvordan hans krop pludselig gav en smule efter og han mistede sin balance for et kort sekund. Han tog sig til skulderen hvor han var blevet bidt, tydelig havde den unge mand nået at drikke en del af ham alligevel, eftersom det var begyndt at påvirke ham allerede nu.

Mark var virkelig ikke vild med tonen der kom fra James. Og den måde han påtalte Caleb på! Hvad ragede det overhoved ham om Claleb var fuldblod eller skabt? Om de var elskere eller ej?
Dog var der noget andet der trykkede... James havde jo ret.. Den eneste grund til at Caleb havde forvandlet Mark, var jo fordi Mark tiggede ham om det! Og midt i deres forelskelse og fustrationer over Marks sygdom, var det bare som om at valget ikke rigtig havde været der. Ingen af dem havde virkelig tænkt det igennem.. Men havde nok bare haft et ønske om at leve sammen for evigt.

Mark nikkede da James gav ham sit navn. Han syntes han havde hørt det før, men var ikke sikker. Men nu var han jo heller ikke ligefrem typen der så ret meget fjernsyn, eller læste blade og den slags. Han var derimod typen der sad med en bog og læste, mens han hørte musik!
Da de kom til parkeringspladsen, vende Mark roligt blikket mod James.
"jeg er løber her ud, det gør jeg altid" sagde han med et træk på skulderen. Han stod lidt her i sine egne tanker. Mon det overhoved var en god ide at tage med James. Skulle han takke ja eller nej til hans tilbud om at være James' ? Dog blev alt denne tænken afbrudt da han børste James trussel. En trussel der blot fik Mark til at rynke på brynene.
Hvad bilde han sig ind? Så han måtte gerne snage i Marks liv, tale nedsættende om hans skaber? Men så snart Mark knurrede en smule, så pev han? Hvad var det for noget.
Egentlig skulle han til at svare igen, da han lagde mærke til at James mistede balancen. På et split sekundt, stod han henne ved James og støttede ham.
"Hey!.. hey!... er du okay?" spurgte han med en mere bekymret tone. Han betragtede roligt, men en kende bekymret James.
"måske skulle jeg køre?... du virker ikke til at have det ret godt" sagde han og vende blikket ned mod James hånd der lå på hans skulder.
"Jeg fik vidst drukket en kende for meget alligevel" brummede han lidt.
Mark stod lidt tænksomt der mens han stadig støttede James. Han så ned på sit eget håndled.
"her.. du kan bedre styre det end mig, så du ved hvor meget du kan tillade sig at drikke" sagde han og rakte sit håndled frem mod James.
"nu har jeg drukket for dig, det kun rimeligt jeg gengælder det!" sagde han så.

Han nåede ikke rigtig at reager, før han mærkede Mark´s støtte mod sig, inden han var ved at prøve at trække sig væk fra ham, men mærkede hvordan hans blik flakkede en smule. " Nej, jeg er okay. Jeg har ikke brug for dit blod ". Hans stemme var lav, og han virkede ikke til at være yderligere så rap i kæften som han havde været tidligere. Han havde aldrig rigtig været udsat for at blive drukket af før, så det var en meget ny følelse der gled igennem hans krop. Han gav et svagt suk fra sig, da det var han svarede at han ville køre. " Oh virkelig ". Han var ikke super glad for tanken om en anden der kørte hans elskede biler, især ikke denne mand, eftersom han ikke var van til modstand, og det var skam heller ikke noget han brød sig synderligt om. Han følte næsten at de kæmpede om hvem der var den mest dominerende han lige for tiden, eftersom Mark viste sig ikke at være en der var meget til at rykke i.

Da det var at han tilbød sit håndled til ham, så han blot kort ned mod det, inden han skubbede hans hånd væk, før han svarede med en tung stemme. " Jeg har ikke brug for din hjælp ". Han havde det mærkeligt indeni, som om at sulten ligeså stille blev ulidelig og hans hals strammede mere, som fik det ham næsten til at trække vejret, i lange drag, blot for at mærke noget komme ned i sine døde lunger. Han så kort mod Mark, før han pegede hen over en bil, der holde et stykke nær nogle træer, lidt skjult i det, eftersom det var en sølvgrå Lamborghini Huracan. Han så derefter mod Mark og fiskede sine nøgler frem fra sin side lomme, inden han rakte ham dem. " Kan du køre den ". Han ville ikke ende med at den fik skrammer, eller at de pludselig ende i en bil ulykke, fordi manden ikke kunne finde ud af at køre.

Han havde gået fra det hårde ydre og lettere brutale ord, til pludselig at være mere blid og medgørelig i det, men stadig stædig og stadig med en lettere kølig tone til hans ord. Han besluttede sig for at begynde at trække sig ud af Mark´s støttende greb, før han gik hen mod bilen, fuldt besluttet om IKKE at få hans hjælp eller blod, desuden ville det også kun hjælpe til et hvis punkt, han ville stadig være rigtig afkræftet. Solen der nu stod ned mod dem, gjorde det heller ikke ligefremt så meget bedre. Vis Mark ikke forhindrede ham, så ville han åbne døren, efter der var blevet låst op, for så derefter at sætte sig ind og lukke døren efter sig, med et godt tag. Han ville derefter tag selen over sig, inden han ville lukke sine øjne, for ikke at se på hvordan alt snurrede for hans øjne i nogle frustrerende øjeblikke.

Mark sukkede lidt over hvordan James afviste hans hjælp. Han var virkelig stædig. Han valgte dog at kaste det lidt fra sig. Og i stedet bare koncentrere sig om at hjælpe James så godt som muligt.
Dog da han havde tilbudt dit blod og James ligefrem skubbede hans hånd væk, og påtalte at han ikke havde brug for Marks hjælp, fik det Mark til at brumme lidt.
"Du er VIRKELIG stædig hva?" Brummede han blot opgivende.

Han lod James rette sig op, og da der blev spurgt til om Mark kunne kære sådan en bil, løftede Mark blot et øjenbryn. Han var lige ved at sige *tror du, du er den eneste der kan køre sådan en bil?*
Men han valgte at lade vær. Manden her havde trods alt lige "tilgivet" at Mark havde bidt hul i han og drukket hans blod.
"Ja, det kan jeg godt" sagde han i stedet roligt. Det ville ikke være første gang han kørte i en bil som den.

Mark lod James sætte sig ind i bilen, og gjorde selv det samme. Han tænde bilen, og bakkede roligt ud fra p-pladsen, og kørte afsted. Det var tydeligt at han havde helt styr på bilen, og at han var vant til så mange hestekræfter.
Han så lidt på James ind i mellem. Fulgte hans vejvisning, til de var der hvor de skulle være. Og han parkerede bilen hvor den skulle holde. Han vende blikket med James.
"Er du okay?" Spurgte han roligt.

Han så mod Mark i et kort sekund, inden han kiggede frem for sig og fortalte adressen til et lejligheds kompleks i den mellem rige population af Gaia, dog ikke i rigmands kvarterende eller noget i den stil, eftersom han kun lige var flyttet til. Han havde dog fået købt to biler siden, samt en motorcykel og parkerings kælderen var også et sted der kun åbnede for kørtøjer, der bar en sensor i bilernes rude, for at holde dem sikker. Som han sad der, kunne han mærke et stort ubehag i hans mave. Hvad han helt havde glemt, var at han ikke havdet drukket selv i et godt stykke tid, så at Mark havde overfaldet ham og drukket af ham, hjalp ikke direkte på hans situation. Han kunne mærke hans krop krampe en lille smule, samt musklerne der spændte mere end nødvendigt og hvordan sulten havde meldt sig på banen. Han rettede sig en smule op i sædet, mens han kiggede ud af vinduet og prøvede at undgå Mark´s blik, som kan kunne se blev rettet mod ham nogle gange under køreturen. Han forstod ikke helt hvorfor han kiggede mod ham dog, eftersom han allerede havde fået indtrykket af at Mark ikke kunne fordrage ham for hans ord. Han var nu ligeglad hvordan det havde lydt til Mark.. han havde kun spurgt ham for at få visse ting afvide, der måske kunne ha peget ham i retning af hans skaber, men ligeså også få en forståelse, for hvem denne mand var og om hans historie havde holdt stik, hvilket den lod til at gør.

Han kunne mærke sine øjne falde i nogle gange, inden han gav et suk fra sig, før han fandt sig læggende mod sædet. Han kunne mærke det bløde læder bag sig, samt hans øjne var så småt faldet i, mens han lod til at være helt i sin egen verden i nogle sekunder, inden den blev afbrudt af Mark. Han åbnede sine øjne og blinkede nogle gange, mens han tog sig til næseryggen og klemte en smule i frustration, med lukkede øjne, inden han åbnede dem igen og slap. " Ja. Jeg har det fint ". Han lød udmattet og afkræftet. Han klikkede selen op for Mark, før han klikkede sin egen op og derefter tog den af og åbnede bildøren, ved mindre Mark havde skyndt sig ud og åbne den for ham, men det var ikke ligefrem noget han regnede med i denne situation. Da han endelig kom op at stå igen, kunne han mærke hvordan hans balance forsvandt og vis Mark ikke var hurtig, ville han se James gå ned i knæ og se lettere omtumlet ud.

Vis der var en ting han ikke kunne fordrage, så var det at se svag ud i andres øjne, og lige nu.. var han mere end svag. Han ville til at prøve at rejse sig langsomt op, men det var som om hele verden tyngede sig ned over hans skuldre og som om hans ben bare ikke ville være medgørelig. Han sukkede svagt, inden han prøvede at få sin mobil frem, for at ringe op til sin lejlighed, hvor maden allerede stod klar, dog ikke til ham men til Mark. Han prøvede dog at rejse sig, så de kunne komme hen til elevatoren, der førte ned i kælderen, så de kunne komme op til 5 etage, til hans 3 værelses lejlighed, han havde lejet nogle måneder frem. Manden som Mark skulle ha mad af, havde selv lukket sig ind, eftersom døren til lejlighed kunne låses op med nøgle men også en app på ens telefon.

Mark kunne tydeligt fornemme at James var noget rasaveret, omkring det her. Men egentlig kunne Mark godt forstå det! Det var aldrig sjovt at føle sig svag, og slet ikke foran en vildt fremmed.
Mark lod vær med at sige noget, han lod blot James være. Han kender godt området de kørte ind i. Det var nogle rimelig fede lejligheder, så vidst han huskede. Men ja, det var jo aldrig nemt at vide.
At dømme ud fra James bil, manglede han vidst ikke penge.
Da bilen var parkeret, mærkede han godt hvordan hans sele blev klikket op. Han var okay hurtigt ude af bilen, men lod dog James komme ud selv.
Dog da han fornemmede at James ikke havde balancen, og var ved at falde, var han hurtig til at gribe ham, dog nåede han det ikke, før James næsten var i knæ. Mark lod ham komme lidt ned og sidde, men støttede ham for en sikkerheds skyld.
Han så lidt måde elevatoren og sukkede.
Særligt da James bestemt ikke virkede til at kunne finde en balance overhoved.
"Vil du snart lade mig hjælpe?" Spurgte han blot. Han fik støttet James, så han kom op og stå. Han tog en arm om livet på ham, og svang James arm om sin egen skulder.
"Lad mig i det mindste støtte dig" sagde han så.

Det var ikke ligefrem nemt at hjælpe en der ikke havde lyst til at tage imod det. Han bedømte dig, at det ville være ALT for besværligt at skulle møve James hele vejen over til elevatoren og samtidig skulle støtte ham.
"Okay.. beklager, men du får altså ikke lov til at bestemme mere" sagde han lidt fast, inden han rykkede sig ind foran James, og i en hurtig bevægelse, fik hevet han op, så han nu sat på ryggen af Mark, så han kunne ride på ryggen af Mark.
"Hvis det gør dig bedre tilpas, skal jeg nok sætte farten op, så ingen når at se os" sagde han så, inden han netop i vampyr fart løb over til elevatoren. Og trykkede på knappen.

Han så udmattet mod Mark, mens han tog sig en smule til panden, før han strøg sin hånd igennem sit hår, så det satte sig bagud et kort øjeblik, inden det uglede sig frem til siden igen. De gyldne øjne betragtede nøje Mark, som han stod og insisteret på at hjælpe ham op at stå, men det var som om hans ben ikke rigtig ville hvad han ville lige nu. Han sukkede svagt og rystede på hovedet, da det var at Mark spurgte ham om han snart ville lade ham hjælpe ham. " Jeg har ikke BRUG for nogens hjælp ". Han nåede dog ikke så langt, før han mærkede hvordan Mark lod sin arm glide rundt om ham, som en støtte. Han følte sig ynkelig og svag for et kort sekund, som han gik der og lod sig støtte op af Mark, inden hans ben igen syntes at give lidt efter. Han vidste at for en vampyr, så var det ikke svært at holde ham, men det var dog stadig noget at skulle gå i den form for position hele vejen til elevatoren og hele vejen op.

Da det var at Mark sagde han ikke fik lov til at bestemme mere, så han blot med et næsten forarget ansigt udtryk, før han mærkede hvordan han blev taget ved, inden han befandt sig oppe på Marks ryg. Han sukkede, inden han beklagede sig en smule med nogle få dybe brummende lyde, som knurrede han nærmest over det Mark gjorde lige nu, dog, efter et lille stykke tid, stoppede han dog, inden han svarede. " Jeg er ligeglad ". Han var aldrig blevet båret før, så det var en ny følelse til ham og en han ikke rigtig brød sig om, eftersom det altid var omvendt i hans verden. Han lukkede sine øjne for et kort sekund. " Det er 5 etage.. værelset har mit navn.. du skal blot.. gå til højre når vi kommer op, så lægger det også på den side, døren burde være ulåst ".

Hvis han kunne ha rødmet, så ville han ha gjort det, eftersom han lige nu, ikke følte sig som den dominerende, samt at han ikke kunne fatte, at dette var hvad han var endt med.. at blive båret af en nyskabt vampyr. Da de stod inde i spejlelevatoren, kunne han dog ikke lade være med at kigge en smule til siden på sit spejlbillede og på Mark der bar ham. " Ide mindste bar du mig ikke i brude positon ". Han gav et svagt grin fra sig. Han følte at vis han ikke gjorde lidt grin af det, at så ville han ende med at tabe ansigt foran manden, mere end han allerede havde gjort. Da de kom frem til værelset, ville manden med lyst hår og grønne øjne, samt iført klædelig casual tøj, allerede sidde klar til at tag imod dem.

Mark var godt klar over at James slet ikke brød sig om det her, så han valgte ikke at kommentere mere på det.
Han gjorde blot som James i struerede ham i, med hensyn til elevatoren.
Han kunne ikke helt lade vær med at grine lidt over det James sagde. Han så op på ham gennem spejlbilledet.
"Er du sindssyg?.. sådan et muskel brød som dig, ville jeg da ikke kunne slæbe sådan!.. det er hårdt nok sådan her" grine han blot.

Da de kom op til lejligheden, åbnede Mark døren. Han gik ind mod stuen, og fik øje på den mand der sad der. Han nikkede en enkelt gang til ham.
"Jeg sætter dig ned nu, men bare støt dig til mig, hvis du har brug for det" sagde han roligt. Han satte roligt James ned, langsomt så manden kunne nå at få fodfæste.
Han vende sig lidt mod James. "Måske skulle du sætte dig" sagde han med en rolig, stemme. Ha. Prøvede på ikke at virke pylret, men han ville stadig gerne støtte James så meget som muligt.

Et lille lavmældt grin undslap de fyldige læber, da det var at Mark kom med joken, omkring at et muskel brød som ham, ikke ville kunne blive båret sådan, og at det var hårdt nok at slæbe ham på den anden måde. " Oh virkelig. Og her troede jeg ellers, at med sådan en veltrænet krop, at du sagtens kunne bære to af mig ". Han rystede svagt på hovedet og kunne ikke undgå at føle, at den dårlige luft der havde hængt over dem tidligere, så småt var ved at gå i opløsning. Han mærkede da Mark gav sig en smule, da han åbnede døren, før de kom indenfor. Han kastede et kort blik over mod manden der sad på de flotte mørke brune læder møbler, i dette tilfælde sofaen ved siden af det store tv der hang på væggen. Manden rejste sig med det samme op, da det var at Mark kom gående ind med James, inden han sagde med en bekymret klang til sin stemme. " Mr. King.. er de okay? ". Han holde sig dog tilbage fra at være nær ham.

Han gav sig da det var Mark hjalp ham ned at stå på hans fødder, før han tog fat i den nærmeste stol, inden han satte sig og tog sig en smule til hovedet. James så kort hen mod Mark, da det var han havde sagt at han måske skulle sætte sig, hvilket han allerede havde gjort inden han havde nået at sige det. Han så derefter mod Noah, før han nikkede til ham, som tegn på at han var okay. " Noah, dette er Mark.. Mark dette er Noah ". Han gjorde en kort elegant gestus med sin hånd mod Mark og så derefter mod den Noah, før han betragtede Noah en smule. " Mark er den du skal fodre idag ". Han betragtede dem en smule, før han så Noah vende sig mod Mark og bukke kort, inden han gik hen til sofaen og satte sig. James holde nøje øje med dem, inden han sagde " Nej.. han er ikke klar til direkte kontakt ". Noah så lettere chokeret ud, før han nikkede og rejste sig op, inden han gik fra dem begge, ind i et rum ved siden af. Der gik et godt stykke tid og de begge ville kunne lugte frisk blod, før Noah ville komme ud igen med to poser blod, som han ville lægge på bordet, hvorefter han ville gå hen til James og række sin arm frem. " Drik ide mindste lidt.. ". Poserne var for Mark, så han ikke endte med at tag mere end hvad der var sikkert, fra Noah af.

James kiggede en smule på Noah´s håndled, før han rystede på hovedet og skubbede hans arm væk. " Nej.. jeg klare mig fint ". Noah nikkede kort, i det han gav et buk fra sig og sagde " Så vil jeg gå igen Mr. King ". Noah så derefter mod Mark og gav også ham et kort nik, inden han gik ud af døren og forsvandt der fra. James så mod Mark med et mere blid udtryk i sine øjne, samt han var så småt ved at føle at han havde genvundet sin kontrol, dog følte han sig stadig sløv. " Drik endelig. Du kan også blande det op med vin, vis det er svært for dig at drikke direkte fra poserne, eller hælde det op i lettere opvarmet glas.. der står nogle i skabet du kan bruge ". Han så afventende på Mark, før han rejste sig og gik lettere usikkert hen til sofaen, inden han smed sig i den og lagde sig udstrakt, mens han kiggede op mod loftet. " Fortæl mig, hvad har din skaber lært dig.. om at være vampyr. Så jeg bedre kan hjælpe dig ". Han havde forstået at han ikke skulle snage for meget, så han ville blot holde det kort. Han lukkede langsomt sine øjne i, for at slappe mere af i sin krop og ignorer den utålelige sult i sin mave.

Mark kunne ikke undgå at grine lidt over det James sagde. Okay Mark VAR veltrænet, og nej James var slet ikke tung, men det var et forsøg på at bløde stemningen op, noget der vidst virkede lidt.

Mark så mod Noah der sad i stuen, og da James intoduserede dem for hinanden nikkede Mark kort til Noah. Så betragtede Noah kort, inden hans opmærksomhed atter faldt på James. Han spærrede dog øjnene op da han hørte at han skulle bære sig på Noah! Han så på det nærmeste skræmt ud!
Det kunne han da ikke, han kunne jo ikke styre det?. Så da Noah satte sig klar i sofaen, blev Mark mere og mere nervøs. Han havde allerede svært ved at kontrollere sig lige nu, og der var ikke engang blod i nærheden!
Han blev dog noget lettet da James nævnte at Mark ikke var klar til at drikke fra Noah endnu.

Han så kort efter Noah. Han stod stille i rummet, uden egentlig at røre sig ret meget. Måske fordi han var lidt nervøs for hvordan han skulle agere her.
En pludselig lugt ramte hans næse, og han måtte endda tage håndryggen op foran hans næse. Han så lidt væk, det var en kende flovt, at han ikke engang kunne styre sig, blot ved lugten af blod.

Hans blik faldt på Noah, men nok allermest de 2 poser med blod han havde med sig. Blikket hvilede på dem, for han vidste hvad det var! Han vidste hvad det blod skulle! Han bemærkede dog hvordan James selv sagde nej tak til
Selv at få noget, og mark forstod ikke helt hvorfor?.

Han nikkede som et farvel til Noah, og så kort efter ham. Hans blik faldt atter op James da han sagde at Mark blot skulle drikke.
Han havde intet imod at drikke fra poserne! Det havde han gjordt før. Han gik hen og tog den første pose, og satte røret i posen, hvorefter han begynde at drikke.
Et nydende suk undslap ham, som blodet ramte hans tunge. Øjnene ændrede sig, og blev røde, en temmelig normal ting for især skabte vampyre. Han var temmelig ivrig, og den første pose var tømt temmelig hurtigt, og han efterlod nærmest ikke en dråbe.
Ud over en enkelt der havde forvildet sig ud af hans mundvige, og nu trillede ned af hans hage.

Han greb den næste pose, åbnede den, og drak videre.
Hans blik gled dog op på James imens, da han begynde at spørge ind til Mark.
Virkelig? Midt i maden?..
Mark trak hovedet lidt op, og så mod James.
"Han lærte mig hvordan man ved hvornår man skal stoppe med at drikke fra en person... desværre nåede han ikke at lære mig HVORDAN jeg skal stoooe...og så lærte han mig hvordan man kontrollere sin fart og styrke.." Mark trak en gang på skulderen.
"Han nåede kun at være hos mig i omkring 3 uger efter min forvandling" sagde han først med en stemme som om det var normalt, men hans blik snak dog lidt, og måden han sugede i slangen til blodet, virkede nærmere som et barn der ikke kunne drikke mere.
Han så ned på posen, og selvom han havde VIRKELIG svært ved at stoppe, gjorde han det alligevel. Han så på James "er du sikker på du ikke vil have noget?" Spurgte han så.

Han kunne høre hvordan Mark ivrigt tog for sig af poserne, hvilket han skam også havde forventet. Han var dog lykkelig for at der ikke var opstået noget, dengang Noah havde begyndt at tappe sig selv. " Frisk blod er altid bedst til at stille sulten. Husk det ". Han havde bagtanke ved at begynde at spørge Mark når han var igang med at få mad. Han gjorde det udelukkende af den grund, at han gerne ville teste ham, se om han kunne stoppe med at drikke for at svare ham, eller om han blot ville fortsætte.. ved at lave denne test, så kunne han også vurderer hvor stærk Mark var i sig selv, til at styre hans indre lyst. Han vidste inderst inde, at han ikke bare kunne lade ham drikke direkte fra et menneske til at starte med, ikke når han allerede havde sultet i så forfærdelig lang tid som han sikkert havde.

Han vendte sit blik hen mod Mark, før han smilede en smule udspekuleret, inden han svarede " På en betingelse. Fodre mig ". Han adskilte forsigtigt sine læber og ventede på at Mark ville fodre ham med noget blod, hvordan han ville gør det, var dog op til ham selv. Han lukkede dog kort munden inden Mark kom hen til ham, før han svarede " Jeg er her for dig nu.. så jeg skal nok lære dig det du har brug for. Se det som en tjeneste, fra en der ved hvordan det er.. at blive efterladt ". Han sænkede sit blik en smule og så væk fra Mark, som gemte der sig en stor sorg bag hans øjne.

Han vendte sig dog om med et lille falsk smil over sine læber, før han åbnede sin mund igen og ventede på at Mark ville fodre ham. Vis han gik mod ham og ville gør det, ville han trække sit eget ærme på sin trøje en smule op, før han blidt ville lade sin hånd glide op af Mark´s hals, helt op til hans læber, for at tørre blodet væk der var løbet ned af hans mundvig. " Vær opmærksom når du spiser, så du ikke får det på dit tøj ". Hans stemme var blid denne gang og bar ingen dominerende klang, som prøvede han blot at give ham et vendeligt råd. Han betragtede Mark´s hals for en stund, samt sporet fra blodet der havde løbet ned, inden han betragtede hans læber og kom i tanke om deres kys i vandet. Han så kort væk fra Mark, inden han sænkede sin arm og lukkede sine øjne, afventende.

Mark havde nok ikke ligefrem regnet med at James ville have ham til at fodre sig. Han så en kende skeptisk ud. Han stod lidt, men bevægede sig så hen mod James der lå i sofaen. Han vidste ikke helt hvordan han skulle give James det her blod, ud over at hælde det ned i hans mund. Der var vel ikke så pokkers mange andre muligheder.
Han høre hvad James sagde, omkring at han var der for Mark nu, og nok skulle lære ham tingene.
"Det er jeg taknemlig for" forsikrede han som han stoppede foran sofan.

Han satte sig på hug med det ene knæ i gulvet ved siden af James, og lige inden han skulle til at hælde, mærkede han James fingre der tørrede noget af blodet fra hans mundvige væk. Han blev overrasket, da han ikke engang selv havde opdaget at det var randt. Han tog sig selv lidt til mundvigen.
Han vende dog blikket mod James, og da manden åbnede sin mund, vippede Mark posen med blod lidt, så det løb ned i James mund.
"Du er lidt som et forkælet barn lige nu, det er du klar over ikke?" spurgte Mark blot lidt, med en tydelig drillen i stemmen.

Han havde aldrig MADET en anden vampyr på denne måde får. Caleb havde drukket af ham før, både som menneske og vampyr, men han havde aldrig skulle made nogle som han gjorde nu.
Det var ikke meget der var tilbage i posen, Mark havde haft svært ved at stoppe. Men det sidste der var, fik James. Desværre nok ikke, HELT nok til at han ville komme helt på toppen igen.
Mark lagde posen fra sig.
"Jeg beklader! Jeg blev nok lidt for ivrig selv.. Har du ikke noget i huset? du er nød til at få noget mere at drikke" konstaterede han roligt.

Han gjorde en kort bevægelse med sin hånd, som at sige ' det er hvad det er ', fordi hvem skulle ellers lære denne nyskabte vampyr, ikke at ende med at få sig selv slået ihjel eller andre for den sags skyld, samt han kunne heller ikke klare tanken om, at han en dag måske kunne ende med at gå amok foran nogle mennesker, der så ville filme det og pludselig var deres alles sikkerhed på spil grundet det. Han så kort mod ham da han satte sig på hug ved hans side, før han tørte blodet væk fra Mark´s hals samt læber. Han kunne ikke lade vær med at smile en smule over hans udtryk, da det var at han havde sagt han skulle fodre ham. Han lukkede sine øjne og lod hænderne glide bag sit hoved for at støtte det lidt bedre, inden han smilede tilfredsstillende og svarede med hans dybe ru stemme " Selvfølgelig er jeg det. Dog vil jeg nu mene at det er mere som en konge ". Han gav et lille skævt smil fra sig, der dansede over hans fyldige læber i nogle sekunder, før han åbnede sin mund og mærkede blodet der gled ned. Han havde ikke regnet med at være så sulten, men da det ramte hans tunge, åbnede han sine øjne og det var klart og tydeligt, at ane hans rubin røde øjne, der så smukt var trådt i karakter.

Han så derefter mod Mark, som han fodrede ham, indtil der ikke var mere. Han slikkede det sidste stykke blod i sig, inden han gav et tilfredsstillende suk fra sig, før han strøg sin håndryg hen over sine læber og rakte hånden mod Mark, hvor der stadig var et lille løb af blod hen over, dog vis han ville ha det, skulle han slikke bagsiden af hans hånd, samt samme sted som der havde rørt hans læber. " Er du sikker på at det ikke er dig, der burde få mere at drikke? ". Han så afventende på Mark, før han tog sig en smule til sit hoved og satte sig forsigtigt op. Han følte sig stadig en del afkræftet, men han havde det dog bedre for nu.

" Forresten, du kommer til at sove her i nat, ved mindre du hellere vil ha at vi tager hjem til dig.. eftersom jeg ikke føler for at lade dig være alene indtil du har lært at beherske dig selv ". Dette var dog en første gang for ham. Han var ikke van til at dele hverken rum eller seng eller noget som helst faktisk.. med andre end sig selv, så selv at tilbyde det, kunne man se, at det ikke direkte var en behagelig tanke for ham, men det var dog det bedste, at gør i sådan en situation, eftersom han havde mærket på egen krop, hvor stærk Mark egentlig havde været i sin blod rus. " Så du går ingen steder uden mig. Og blods træning kommer til at forgå med mig, ved at du bider og suger fra mig, indtil jeg føler at du vil kunne bide en anden person og tag direkte fra dem ". Han så tøvende på Mark, før han spurgte " Er det en aftale? ".