Hvorfor er jeg overhovedet her ? - XXX - Niklaus

Dag: Fredag
Tid : omkring midnat
Omgivelser : ingen
Vejr: Regn, lyn og torden
Tag : @niklaus

Timy var stukket af for et godt vel lang tid siden, faktisk kunne han ikke huske hvor længe han havde været væk, han havde opholdt sig laaangt væk fra Gaia, faktisk næsten i den modsatte ende af England, han ville bare væk fra Nik og væk fra hele hans familie...

Han hadede det han var havnet i, og vidste at den eneste mulighed for at slippe væk fra det og aldrig skulle leve i det igen, var at flygte og holde sig skjult. Ikke engang hans familie vidste hvor han var, han havde hverken sin mobil eller andet med, for den havde Nik! Det var ikke fordi Timy havde lysten til at udsætte sin flugt ved at forsøge at få fat på sin mobil og var derfor bare skredet uden den.

Der havde efter længere tid, været noget der hele tiden trak i Timy om at han skulle tage hjem, han kunne give udtryk for hvad det var. Men det var det han var på vej til, han sad i toget og ville snart ankomme til Gaia, det var det sidste natte tog der kørte denne nat og derfor måtte han holde sig i skjul, sådan at nik ikke ville opdage ham, for så var han helt sikkert færdig det var han ret sikker på!

Som han forlod toget og tog stationen fulgte han blot efter sine ben, han ville besøge sine forældre og sige hej til dem, bare kort og fortælle at han havde det godt men at han var nødt til at forsvinde igen, og de ikke måtte vide hvor han var.

Derfor var det han begav sig ned gennem bolig området i Gaia for at komme til sine forældre, der var ikke en eneste person på gaden, det var lidt uhyggeligt det var jo fredag og de andre unge menneske ville vel være taget i byen ? eller på vej i byen? Hvorfor var der så dødt. Det kunne ikke betyde noget godt?
Tros for at Timy havde været væk længe, var han også fyldt de 19 år det havde ikke været den bedste fødselsdag, for han havde fejret den alene i skjul.

Som han begav sig ned af gaden observerede han ikke at han halvt gik ind i mand som han passerede " undskyld mumlede han stille og forsatte bare uden at kigge tilbage.

Det var nu længe siden, at Niklaus havde haft Timy som slave. Timy havde nemlig valgt at stikke af, og Nik anede ikke hvor han var. Vidste kun, at det næppe var i Gaia stadig, men var flygtet langt væk. Nik havde stoppet med at prøve at finde ham, da han trods alt havde andre slaver at lege med. Og han gad ikke at bruge mer tid på en, som var stykket helt af. Hvis Timy nogle sinde kom tilbage igen, vil Nik ikke tøve med at tage ham tilbage som en slave igen.

Det var nu en meget dårlig nat vil de fleste mene, da det både regnede og lynede. Dog var Nik alligevel gået ud en tur. Han gik roligt ned af gaden, og holdte ikke specielt meget øje med vejen, da ingen var ude lige nu grundet vejret. Derfor var det først da en fyr gik ind i ham, at han vågnede en smule op. Lugten ramte ham, og Nik stoppede op med det samme. Han vendte sig om, og så efter fyren. Et bredt smil formede sig på hans læber, da han vidste hvem det var. Han havde sågar en fornemmelse af, hvor fyren var på vej hen. Dog vil han ikke nå frem til sit mål.
Der gik 2 sekunder, inden Nik var over ved Timy, og havde et fast greb om hans skulder. ”Ærligt, jeg troede ikke du ville være dum nok til at komme tilbage igen.” sagde han med en kølig stemme.

Timy havde blot forsat videre forbi manden, uden at tænke yderligere over noget, målet var at nå sine forældre og gerne så hurtigt som muligt, han var ved at være godt gennem blødt og ville bare gerne hjem til sin familie, sådan at han hurtigt kunne komme afsted igen.
Han vidste ikke om Nik holde øje med hans forældres hjem eller om han havde sagt til dem han ville nægte dem at se Timy igen. Tankerne fløj rundt i hans hoved mens han bare prøvede at komme igennem regnen og videre afsted til sine forældre.

Timy stopper op som han mærker et fast greb om hans skulder og høre stemmen.. Stemmen som han havde håbet på han aldrig ville kunne høre igen.. Den stemme som har ødelagt alt for Timy, vidste hans forældre overhovedet at han stadigvæk var i live? Havde de forsøgt at efterlyse ham? Og havde Nik stoppet dem i det? Han havde i hvert fald ikke hørt noget sted om at han havde været efterlyst.
Timy kunne ikke bevæge sig, han vidste hvad det her betyd og han ønskede sig inderligt væk fra vejen lige nu og væk fra det hele. ” er jeg heller ikke” Sagde han og i en hurtig bevægelse revet sig fri fra hans greb og satte i løb, så hurtigt han kunne, der var ikke lang vej endnu, bare ned til den næste vej til venstre og så bare 4 huse frem, der boede hans forældre og han skulle nå der hen!

Nik smilede roligt over Timy, som var stivnet i skræk, over at høre Niks stemme igen. De fleste vil vel stivne hvis de hørte Niks stemme, og de kendte den. Han hørte det som Timy sagde, at han heller ikke var dum nok til at komme tilbage. Og alligevel stod han her sammen med Nik lige nu. Han fik kæmpet sig ud af Niks greb, og et suk lød fra Nik af, inden han satte efter. Han var hurtigt over ved Timy, og stod nu foran ham. Så lige på ham. ”Og hvor om jeg må spørge, skal du så hen i den fart der slave?” Nik ventede på svaret, og når han svarede, vil Nik smile en smule. ”Heh. Det er fuldkommen lige meget hvor du var på vej hen. For du skal ikke der hen.” sagde han, og tog fat om halsen på Timy. Så direkte ind i hans øjne, med et ondt smil. ”Du skal med tilbage. Du har en masse du skal klare.” sagde han roligt. Han skubbede Timy med sig, den modsatte vej af Timys forældre. Hjem af mod Nik.

Timy så på ham som Nik dukkede op foran ham og gjorde at Timy var nødt til at stoppe op for ikke at løbe direkte ind i Nik. Han så på ham og hørte godt hans ord, han prøvede virkelig ikke at lade sig blive påvirket af ordene selvom det var tydeligt at han blev påvirket. ” Hjem til min familie” sagde han stille og så ned i jorden, han vidste at han nok aldrig ville se dem igen efter hans flugt fra Nik? Han skulle aldrig været kommet tilbage. ” jo jeg skal” sagde han og så på Nik og mærkede hurtigt det fast greb om hans hals. Timy så bange på ham, som i virkelig bange ” jeg vil ikke” sagde han stille.

Selvom Timy godt vidste at løbet var kørt, han ville nok aldrig få chancen for frihed engang til. Det var helt sikkert, for bare det at han skulle flygte første gang havde været noget af et sats og heldigvis var det lykkes for ham, men ville det nogen sinde det igen? Han turde ikke sige noget og lod ham blot skubbe Timy afsted, stik modsat af hvad vej han var på vej hen. Han så sig ikke tilbage, han ville ikke kigge på Nik! Og folk ude fra som kom kørende forbi dem i bil, skulle ikke vide at han var tvunget af Nik til at gå denne vej, så han kiggede ikke engang mod bilerne, han turde ikke… Hvad ville Nik ikke gøre hvis han forsøgte på noget?

Da Nik’s hus kom til syne vidste Timy hvad klokken havde slået, han stoppede op ved hoveddøren han sagde ikke et ord, han kiggede ikke engang på Nik, han skulle ikke have æren af at få hans blik. ” jeg gør det bare igen” mumlede han stille og fortryd det inderligt! Det havde blot været en tanke som der ikke skulle have været kommet ud af hans mund! Han måtte virkelig håbe på at Nik ikke tog det for gode vare, altså at han ikke troede på at han ville forsøge at flygte igen…

Nik fandt det en smule morsomt, at Timy blev nødt til at stoppe op, fordi Nik nu stod foran ham. Der var et skævt smil at finde på Niks læber lige nu. Især fordi Nik også kunne fornemme på Timy, at han prøvede at virke som om, at ordene som Nik lige havde sagt, ikke påvirkede ham, på trods af at det var tydeligt at det modsatte var tilfældet. Nik hørte ham sige, at han var på vej hjem til sin familie. Lige præcis det som Nik havde regnet med. Dog vil han ikke lade Timy få lov til at tage der over. ”Din familie vil alligevel ikke se dig.” sagde han roligt, og så på Timy, inden han hev Timy med sig.

Som Nik skubbede afsted med Timy, var han tilfreds med, at Timy ikke kæmpede imod, eller tiltrak sig opmærksomhed. Han vil have fortrudt det så meget hvis det var han havde prøvet. Dog vidste Nik allerede nu, at han vil give Timy et træningshalsbånd på. Således at han vil få stød hvis han skulle prøve på noget forkert. Det vil forhåbentlig lære ham at være artig. Og aldrig overtræde sine regler igen.

Da de nåde Niks hus, ledte Nik roligt efter sine nøgler, og fandt dem. Dog hørte han det som Timy valgte at sige. At han bare vil gøre det igen. De ord fik et smil frem hos Nik. ”Du er mere end velkommen til at prøve at stikke af igen slave. Dog vil jeg advare dig. Det vil ikke lykkes for dig denne gang.”
Han fik låst døren op, og skubbede Timy med ind. Da de begge to var kommet ind, blev døren lukket og låst bag dem. Nik slap grebet i Timy, og gik roligt ind i sit soveværelse. Her åbnede han en skuffe, og fandt et halsbånd frem. Han tog det med sig, og gik ud til Timy, og så lige på ham. Der var et smil på hans læber, som han nu stod foran Timy. Inden Timy nåde at sige noget, var halsbåndet kommet om halsen på ham, og Nik stod bare roligt foran ham.

Ordene om at hans familie ikke ville se ham kunne ikke passe! Han måtte lyve for ham! Selvfølgelig ville de se ham, han var jo deres barn! Han så på Nik og vidste godt at han ikke skulle begynde på alt for meget her på gaden, han havde prøvet det før og det var ikke endt helt godt, dog var han ret sikker på at det ville ende værere denne gang, fordi han havde været stukket af fra Nik. ”Du lyver” sagde han bare stille og forsatte med at gå som Nik skubbede ham afsted.

Han stod helt stille foran Nik ved hoveddøren som han ventede på at Nik ville låse dem indenfor og som altid jep døren blev låst indefra. At Nik lige havde hørt hvad det var Timy havde sagt, fik ham til at synke en klump. ” Ups” mumlede han bare som svar på det Nik sagde til ham. Han havde ikke i sinde at sige noget eller svare på det Nik sagde, selvom ordene fra Nik fik det til at løbe koldt ned af Timys ryg..

Timy havde bare forholdt sig i ro, smidt tasken han havde haft på ryggen på gulvet, der var ikke længere grund til at have den på ryggen han vidste også at Nik helt sikker ville tage den og han aldrig ville se den igen. Han havde stået lidt i sine egne tanker og bare prøvet på at slappe af, han så godt Nik komme gående med halsbåndet og var da også trådt et skridt tilbage men Nik var bare langt hurtigere end Timy nogen sinde ville blive. ” Du kommer ikke til at knække mig igen” sagde han blot og så på Nik, han prøvede virkelig at vise at han ikke længere var bange, men det kunne høres på hans hjertebanken og ses i hans øjne.

Nik svarede ikke Timy på, om han løj. I stedet så han på Timy, da de var kommet hjem. Nik havde svaret ham på det han havde sagt. At han bare vil stikke af igen, og hørte nu Timys ups. Det var tydeligt at det ikke var meningen at Nik skulle have hørt det, hvilket blot fik et smil frem hos Nik.

Han fik givet Timy det nye halsbånd på, og var sikker på at Timy nok regnede med det var et helt normalt halsbånd. Ikke et som vil give stød. Så da Timy lovede at Nik ikke vil kunne knække ham igen, var der et smil på Niks læber. Han stod med en fjernbetjening i hånden, og trykkede på den, så Timy vil få stød. Nik holdte bare knappen nede, til Timy vil ende nede på gulvet grundet smerten. Nik kunne lige så godt bare have brugt sin evne, men dette sparede på energien, som måske skulle bruges senere.
Da Timy var endt på gulvet, gik Nik over og stod foran ham. ”Vi for se om du virkelig kan stå imod, som du påstår.

Timy havde godt set hans smil om ”ups” blev udtrykt fra ham. Det var ikke lige meningen at det skulle havne i hans øre. Han vidste godt at uanset hvad han ville prøve på eller hvad han gjorde ville Nik altid være langt stærkere og hurtigere end ham, det betyd bare at Timy hele tiden skulle sørge for at være 3 skridt foran Nik.
Timy havde været overbevidst om at halsbåndet bare var et helt normalt et man brugte til hunde, det havde ikke virket eller lignet andet end et almindeligt hundehalsbånd. Men at han så Nik stod med en fjernbetjening sådan som han gjorde, var Timy ikke helt sikker på hvad betød, men han fandt ud af det som Nik trykkede på knappen og bare holde den inde, de første få sekunder lykkes det Timy at ignorere smerterne fra de stød han fik, men hellere ikke længere.. Han skreg og benene endte til sidst med at give efter for ham, han faldt ned på og bukkede sig forover, som var han ved at tilbede Nik, det var dog ikke derfor han gjorde det , smerterne var ulidelig og voldsomme. Tårerne begyndte at trille ned af hans kinder så ondt gjorde det på ham ” Stooop” bad han inderligt og hulkende Nik om at slukke for strømmen.

Nik stod foran Timy, og så ned på ham. Hørte hans stop, og slap knappen. ”dette er hvad der sker, hvis du gør noget du ikke må. På et tidspunkt burde du vel lære det, tænker jeg lidt.” sagde han, og så ned op Timy. ”Vis at du forstår, og vil adlyde mig. Kys mine sko.” Han stod og så direkte ned på Timy, og undersøgte om han vil vælge at være lydig og faktisk kysse dem, eller være ulydig, og derved få mere stød. Tog det for længe, vil han også få stød. Dog kun hvis han brugte mere end 2 min på at reagere.

Timy så op på Nik, stødet fra halsbåndet havde virkelig gjort ondt på Timy og det var rimeligt åbenlyst, han kunne i hver fald ikke skjule det for Nik. Ordene som kom fra Nik fik ham til at kigge bange op på ham. Han havde ikke lyst til at skulle have stød igen, men han ville heller ikke bare give sig til at kysse Niks sko! Han vidste ikke hvor de sko havde været og han havde ikke i sinde at ville lade Nik styre ham som han havde gjort før det lykkes ham at flygte.

Det var et bedende blik der var vendt op mod Nik som han rykkede lidt på sig for at komme tættere på Niks og hans sko, han valgte at give hvert sko et kys, selvom han ikke var meget for det, men hellere det end at skulle få stød. ” jeg virkelig ked af jeg flygtede” Sagde han stille og stemmen var fyldt med frygt. Han turde ikke kigge op på Nik og kiggede derfor bare ned i gulvet som han sad der på sine knæ.

Niklaus kunne lide, at han lige nu kunne se på Timy, hvor ondt stødet havde gjort. Hvis det gjorde så ondt, var der også større chance for, at Timy så vil lytte efter. Det blik som han også så op på Nik med, sagde alt. At han ikke ønskede at adlyde, men var bange for at lade være. Sikkert fordi han ikke ønskede at få stød igen. Men hvis han ikke ønskede stød, så måtte han hellere gøre det som han lige havde fået besked på, og kysse Niks sko. Nik var allerede klar til at trykke på knappen, hvis Timy ikke adlød dette.

Den bedende del i Timys blik, var meget tydelig lige nu, og Nik smilede over det. Han betragtede Timy som rykkede tættere på, og valgte at læne sig ned, for at placere et kys på hver af Niks sko. Han hørte så Timy snakke, og sige at han var virkelig ked af, at han flygtede. Et suk forlod Nik. ”Jeg tror ikke at du mener den del. Jeg ved du vil gøre det igen hvis du fik chancen” sagde Nik roligt, og så direkte ned på Timy. Nik var langt fra dum nok, til at tro på det. ”Du virker ikke som en som er ked af det. Ellers vil du gøre meget mere end det som du lige gjorde.” Nik betragtede ham, for at se om han vil sige mere, eller lade det ligge. Lod han det ligge, vil Nik være helt sikker på, at Timy havde løjet.

Timy hørte godt Niks ord, han havde nok også ret i det meste af det, havde han muligheden med at flygte så ville han også gøre det.. Lige nu i hvert fald hvis man var i hans hoved.. Men han ville nok ikke have nosserne til det sådan igen lige med et samme. Han vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv, han havde allermest bare lyst til at rejse sig og råbe og skrige af Nik men det ville han ikke få noget ud af!

Han ville så gerne sige noget, men Timys blik hvilede lige nu på fjernbetjeningen som Nik stod med i hånden, han kunne se han holde den godt og fingeren på knappen, så han ville ikke have nogen muligheden for at prøve at lave hurtige bevægelse, Nik ville tros alt være langt hurtigere end Timy. ” jeg…..” Han stoppede sig selv, for han vidste ikke hvad han skulle sige.. han bukkede sig stille ned til Nik sko igen og begyndte at kysse dem mere og med mere kvalitet i hans kys. Han vidste ikke hvor længe han skulle blive ved og derfor forsatte han bare. Nik ville vel stoppe ham når han mente det var godt nok, det var ikke fordi han synes det var særligt lækkert.

Nik var ikke i tvivl om, at så snart muligheden igen viste sig, var Timy forsvundet langt væk. Derfor måtte den mulighed ikke vise sig. Ikke før at Timy var så meget trænet, at han hellere vil rande tilbage til nik, i stedet for væk.
Han hørte at Timy skulle til at sige noget, men i stedet lænede sig forover for at kysse niks sko igen. Han stod bare helt rolig og så direkte ned på Timy lige nu. Han lod ham gøre det lidt tid, inden han sagde noget. ”Sæt dig op, og åben munden og ud med tungen.” lød det, og Nik stod og ventede på, at det vil ske. Hvis Timy kun åbnede munden lidt, og kun fik tungen lidt ud, vil Nik sukke. ”Åben munden helt op, og tungen så langt ud som du kan.” Han ventede til Timy vil adlyde det. ”Og lige meget hvad, må du ikke lukke munden eller trække tungen ind igen. Er det forstået?” spurgte han, og så direkte på Timy efter et svar, inden han vil løfte sin fod, og køre bagsiden af sin sko ned over Timys ansigt, så det vil ramme hans tunge, så han vil få smagen af jord i munden. Nik så roligt på ham imens. Så efter den mindste reaktion på dette.

Timy var på ingen måde i tvivl om at Nik helt sikkert ville tage sine forholdsregler, for at Timy ikke skulle stikke af igen. Hvor længe kunne han lige tænke sig at Timy skulle blive ved?? Det var ulækkert og ikke særlig fedt at skulle kysse på hans sko! Han rettede sig da også rimeligt hurtigt op som Nik sagde han skulle, endelig! Så kunne han slippe for at kysse på sko! Det var usselt…

Han så op på Nik som han fik af vide at han skulle åbne munden og stikke tungen ud, det gjorde han også nok bare ikke så meget som Nik gerne ville have det. Jep det var ikke nok, han sukkede irriteret og gjorde som han fik besked på. At Nik så valgte at tørre sin sko af i hans tunge, altså undersiden af skoen måtte Timy vende sig væk og spytte de jord rester ud af munden han havde fået i munden. Han prøvede virkelig at lade være med at skulle kaste op, da han havde følelsen. ” Det der er bare for klamt” sagde han og kravlede væk fra Nik.

Da Nik kørte sin sko hen over Timys tunge, så han hvordan Timy vente sig væk der fra, og spyttede det ud på gulvet. Nik var hurtigt over ved han, og tog fat om hans halsbånd. Hev ham hårdt, således han nu så lige på Nik. Blikket som der var i Niks øjne, var hårdere og truende. ”så slaven kunne ikke lide den ære han fik, at rengøre sin herres sko?” sagde han hårdt. ”Du burde ellers takke mig for det slave. For det er din plads. At være under mine sko eller føder.” Han skubbede Timy bagover, så han endte med at ligge ned på gulvet, inden Nik valgte at sætte skoen mod Timys ansigt, og ligge en smule vægt på, så Timmy vil være fanget.

Timy nåede dårligt at reagere eller prøve at komme væk før Nik havde fat i halsbåndet. Han så bange på Nik, som han ikke kunne se andre steder hen end ind i hans øjne. Det var ret tydeligt at se på Timy at han var bange, bange for hvad der ville ske med ham. ” nej” sagde han bare stille, hellere være ærlig om at han ikke kunne lide det end at lyve om det. Som Timy blev skubbet bagover endte han med at ligge på ryggen på gulvet. Han kneb øjnene hårdt sammen for at undgå at kigge for meget på Nik, han mærkede da også hans sko lande på hans ansigt, han lå helt stille så stille man nu kunne ligge når man ikke vidste hvad der ville ske. ” undskyld” Sagde han stille og mærkede hvordan han lagde vægten på hans ben og ned i hans ansigt. Han kunne ikke flygte og ærligt han havde ikke i sinde at prøve at skubbe Nik ben væk fra ham!

Han ville gerne overleve mere end bare den lille tid de havde været hjemme i huset igen. Timy vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige. For lysten til at prøve at tale Nik til fornuft den var der ikke og lysten til at bede ham fjerne sin beskidt sko var der heller ikke. Han følte virkelig at hans hoved blev mast, han var helt sikker på at Nik sagens kunne kvase hans hoved hvis han ville.

Nik så ned på Timy, som var under hans sko lige nu. Var godt tilfreds med, at Timy ikke prøvede at skubbe Nik væk lige nu. Han fjernede lidt efter foden, og kørte den så op af Timys skridt. Så direkte på ham. ”Smid tøjet og sæt dig så på knæ igen.” sagde han roligt. Ventede på, at Timy vil gøre det. Når det var gjort, kørte han igen foden op af Timys pik, og så lige på ham. Så efter om det havde nogle effekt på ham, eller ej. ”Jeg håber du kan huske, at lydige slaver får belønninger, mens ulydige slaver bliver straffet.” sagde Nik, og så lige på Timy med et roligt blik.

Timy så på Nik, han flyttede ikke på sig lige med det samme som Nik fjernede sin fod, han vidste ikke om han turde eller om det var bedst bare at blive liggende, derfor valgte han at blive liggende ind til han fik noget andet af vide. Timy havde tydeligt ikke glemt alt om det at være svar var, eller måske var det bare fordi han var skide bange for nik? Han blik ramte hurtigt fjernbetjeningen som Nik forsat havde i hånden.

Da Nik valgte at køre sin fod op af Timys lem pev han lidt ikke fordi det gjorde ondt, men han var ikke blevet rørt længe og havde heller ikke rørt sig selv længe og derfor var han en anelse mere følsom end han normalt ville være, og det kunne ses i hans øjne. Timy valgte at smide tøjet, han turde ikke rejse sig op og stå for at smide det, men blev siddende på gulvet som han havde sat sig op. Tøj lagde han ved siden af sig selv for at have det inden for rækkevide. Timy satte sig på knæ foran Nik og var ikke helt sikker på hvor han skulle kigge hen og kiggede derfor ned i gulvet i stedet. Som Nik igen valgte at køre sin fod over Timy lem pev han lidt mere end bare fordi det var følsom, det gjorde lidt mere ondt på ham når han ikke havde tøj på og nik gjorde det. Han Hørte ordene om at Nik håbede Timy kunne huske at lydige slaver fik belønninger og ulydige blev straffet. Han nikkede bare, han sagde ikke et ord det skulle Nik ikke have æren af.

Det piv som Timy kom med, hørte Nik klart og tydeligt, hvilket også fik Nik til at smile. Gad vide hvor længe siden det var, Timy sidst havde fået en orgasme mon? Dog vil han ikke få en det næste stykke tid. Det vil Nik sørge for.
Han så roligt ned på Timy, som smed tøjet, efter han havde fået besked på det. Og hvordan han sad ned imens. Det så ikke ud til at Timy turde rejse sig op imens, hvilket fik Nik til at smile over det. Som Timy fik smidt tøjet, så Nik ned på ham, og fjernede tøjet fra ham af. Han vil ikke få tøj igen det næste stykke tid. ”Tøj er ikke længere noget du kan have på. Med mindre jeg sire andet.” sagde Nik roligt. Han fornemmede Timy var nervøs, hvilket fik Nik til at smile, og han hørte igen Timy pive. Denne gang dog mere på grund af smerte. Nik valgte at træde på Timys pik, hårdt. Helt ligeglad med hvor ondt det vil gøre. Han så direkte ned på Timy, og trådte til. Han skulle nemt finde en måde at være ond på over for Timy, så han ikk vil turde stikke af nogle sinde igen.