You're new to this, aren't you? - Tidus

Det gjorde nu altså bare godt at slå sig løs engang imellem, detmåtte Sakchai jo nu engang indrømme. Han havde tidligerepå aftenen indtjent en del penge fra hans mere faste klienter, der havde haft brug for et 'ekstra skud' så at sige, og han havde også fået tilraget sig lidt flere våbenkontrakter. Helt igennem vidunderligt - så havde han også noget at lave de næste par uger, noget at se frem til at få tiden til at gå med. Men han havde også været efterladt noget så sulten. Det havde været et stykke tid siden han sidst havde spist nogens sjæl, så her var han... Havde fulgt efter en ung, lille engel der havde været på vej hjem og uheldigvis - for hende -valgte at skyde genvej gennem Southside.

Så her var han nu, havde lige fået fat i hende og trykkede hende op af den nærmeste husmur, for at læne sig ind mod hende og stille og roligt begynde på at spise hendes sjæl, hans øjne lukkede som han nød den helt specielle følelse det gav når det var en engels sjæl han spiste - det kunne virkelig ikke sammenlignes med nogen som helst anden race, detvarnærmest helt euforisk, den følelse det efterlod ham med, at tage livet af et så godhjertet væsen.

Påklædning

Southside.
Den såkaldte side hvor der var snak om en masse idioter hørte til. Hvilket nok var grunden til at han altid fandt sig selv her når han skulle jage. Jage... hvad end man kunne kalde det han nu var i færd med. At være dæmon var ikke det nemmeste. Men alligevel, havde han sluppet billigt med en sjæledæmon. Et lille kys, også kunne han suge en sjæl til sig, i modsætningen til andre der var nød til at æde ofret.
Klokken var lort om natten. Han skulle tidligt op og alligevel fandt han sig selv gå rundt her. Sulten åd ham op. Han følte sig tom på en hel ny måde. Tom og hungrende efter mad. En sjæl.
En ny raslen fangede hans opmærksomhed. Han så rundt og fulgte lyden. Hvad han fandt var ganske ironisk. Der stod en anden dæmon... i gang med at guffe en sjæl i sig.
Han sukkede svagt og vendte ryggen til. Han havde egentlig i sinde om ikke at lade sig bemærkes, til han kom til at sparke til en dåse, der nu trillede hen af jorden. Dets lille lyd var som et træ der væltede. Han så over sin skulder og nu hen på dæmonen. Forhåbentlig var det ikke en aggressiv mand.

Sakchai var noget så godt i gang med at mæske sig i sit måltid af en engle sjæl, ikke i gang med at skynde sig overhovedet - indtil han altså hørte lyden af nogen der måske lige var kommet en anelse fortæt på til hvad han gad, så resten af hans spisning blev overstået på omtrent fem sekunder, hvorefter han smed den nu døde engletøs fra sig, til siden, som var hun intet andet end en kludedukke - hun var værdiløs for ham, nu, trods alt.

Han fik her øje på en fyr, der havde vendt ryggen til, men som højst sandsynligt havde set på lige før, mens han havde stået og spist - og som nu også så på ham hen over sin skulder. Sakchai sukkede svagt for sig selv, og strøg så en hånd gennem sit platinblonde hår, før han med rolige skridt gik hen mod den nyankomne. Som han kom tættere på, kunen han så også lugte hvad han havde med at gøre, og det var en meget kendt lugt for ham - sjæledæmon. Så, et skævt smil dukkede op på hans læber, vaskede den let undrende mine frafør væk. "Seems you got here just a bit too late, dude... If you were looking to have a snack, that is. She was delicious, though." som de fleste andre,var manden her så også højere end ham selv... Men det var han nu så vandt til at det ikke rørte ham længere.

“A snack,” mumlede Tidus en smule grødet.
Klokken var lort om natten. Han var sulten, irriteret og generelt ikke I humør til julelege. Dæmonen foran ham havde taget alt livet fra tøsen på jorden. Med andre ord. Der var ikke mere mad at finde her. Han knurrede lavt og kørte en hånd igennem sit hår. Alting var så fucking forvirrende! Dagene var lettere dengang hvor han kunne stille sin sult ved at æde en burger!
”Dude,” mumlede han så. Den fremmede havde kaldt ham dude. Her så han hen på den fremmede dæmon og satte hovedet en smule på skrå. ”Do you have any more delicious meals laying around?”
Nysgerrigt begyndte han at gå tættere på Sakchai.

Det var alt for tydeligt at se præcis hvor sulten fyren her var. Der var bare noget i hans bevægelser, måden han talt epå lige nu, og så selvfølgelig hvordan det lod til at han måske lige var blevet draget lidt af at se Sakchai stå her og få sig aftenens måltid - der havde været noget så yderst delikat.

Han stak hænderne i jakkesættets lommer, og trak let på skuldrene, som han selv gik tætter epå den anden fyr, der nu også gik lidt hen mod ham. "That depends... Hmm... I might have someone you can eat back at the compound... But I don't just do favors for free... A favor for a favor. That sound fair to you?" sagde han så, som han standsede op lige foran Tidus, med det ene øjenbryn let hævet.

Hvis det lod til at Tidus ville gå med til det, ville han derpå række sin ene hånd frem, blot for at de lige kunne trykke hånd på den aftale. Så sulten som fyren måtte være, for ikke bare selv at gå ud og finde en, men spørge en anden om hjælp? Så regnede han skam også med at han ville tage imod tilbuddet om at få et let måltid han ikke behøvede at jage efter.

En lille alarmklokke ringede inde i hovedet på Tidus som dæmon trådte nærmere. Dog var den ikke højlydt nok til at han lyttede til den. En tjeneste for en tjeneste med en anden dæmon. De tunge og lysende blå øjne så undersøgende på manden foran sig. Hvis alt kom til alt. Så frygtede Tidus ham egentlig ikke.
Derfor tog han imod dæmonens hånd, underskrev den lille kontrakt og gjorde et enkelt nik med hovedet. Herefter adskilte han deres hænder og strakte sig ved at tage armene over hovedet.
”A favor for a favor… deal… now…” han så ned på dæmonen. Et lumsk og kækt lille smil luret på hans læber. ”Show me this compound.”

Han kunne godt se at dæmonen lige overvejede det et øjeblik, men ikke længe, før han gik med til det. han var vel også som de fleste andre... Så Sakchai's normale udseende her, der bedrog noget så kraftigt, og troede at han ikke var noget nær så slem som han egentligt var? Uanset hvad, så havde Sakchai's udseende i alt fald hjulpet ham en hel del gennem årene, så han klagede skam ikke. Det var rart han var stoppet med at ældes som blot 18-årig...

Hans egne intensivt blå øjne- farvet den farve af hans magi - så ind i Tidus' egne blå, mens et skævt smil trak op i hans ene mundvig, som håndtrykket så at sige forseglede aftalen. "Good, good... Follow me." sagde han så, og rettede en smule på sit tøj,før hanvendte sig om, og begyndte at vide vejen lidt tættere ned mod havnen, hvor alle de store pakhuse - som de fleste mente var forladte - lå.

Her kom de ind i et af dem, men hvor det så forladt ud udenfra, så vrimlede det med folk indenfor, og der var oplyst overalt, selvom det ikke kunne ses udefra - grunden besværgelser kastet på vinduer og døre, derforhindrede lyset og lyd i at undslippe, nu de netop ikke ville have at folk skulle vide der rent faktisk var gang i dette pakhus. Næsten alle som en standsede op da de så Sakchai komme ind af døren, for at nikke til ham i en respektfuld hilsen - ingen tvivl om at han var deres leder, der. Derefter kiggede nogle af dem lidt undrende på Tidus, men fordi han var med Sakchai, ja, så gik de tilbage til deres arbejde. Halvdelen af pakhuset var fuldt af alle mulige planter, lovlige og mindre lovlige, og den anden del var det tydeligt fungerede som en form for kemi laboratorium, men der var også et par stykker der sad og samlede våben - og ude i midten af lokalet, hvor der var en større cirkel fri for noget som helst andet, var der inskarevet nogle runer i en cirkel, som der også tydeligt kunne ses noget indtørret blod i.

"Down here... I think I can spare one of the test subjects to your hunger..." sagde han så, som han gik hen til en dør, der ledte til en trappe ned i kælderen. Han førte an, og bad dæmonen om lige at lukke bag ham - der var intet lys hernede, men det fiksede han hurtigt... Med et knips med fingrene, var der en lille, lysende kugle af blå magi der svævede et lille stykke over hans højre hånd, som de kom derned - kælderen var fyldt af bure, ikke ulig dem man brugte til normale forsøgsdyr, men disse blot i menneske størrelse, indeholdende lidt af hvert af forskellige racer...

En fe inden i et jern bur så hun ikke kunne forvandle sig, en formskifter der ikke havde en lille nok form til at klemme sig igennem tremmerne, et ganske almindeligt menneske, en engel eller to... Ja, der var skam lidt forskelligt at vælge mellem. "Take your pick,"

Tidus fulgte roligt med dæmonen. Hans bevægelser var så tunge. Noget burde have skreget til ham at han skulle vende om. Specielt da de nærmede sig et pakhus. I nærheden af en havn.
Nye ansigter dukkede op. Her løftede Tidus på et øjenbryn og betragtede ansigterne på disse fremmed. Så snart de sendte ham et forvirret blik, knurrede han lavt af dem og lavede et snørret ansigt af dem. En smule barnligt, men han var sulten og træt, så han kunne ikke være mere ligeglad.
Med sine tunge bevægelser, fulgte han fortsat med Sakchai, dybere ned i mørket. For ham var et varehus som dette fuldkommen normalt. Alt det ulovlige havde han vokset op i lige siden han var lille. Derfor var intet af dette et chok for ham.
Den tanke kom på banen alt for hurtigt. Pludselig, lige foran ham, var der bure store nok til at holde et menneske. Dette fik ham til at vågne op. Menneskehandel… eller snarer racehandel? Var det hvad dette handlede om.
Træt gned han sine tindinger og rystede på hovedet.
”Who… who are these people?” he asked in a little mumbling. De blå øjne var trætte som de så over på Sakchai. ”Are you traficking people?”

Sakchai ledte stille og roligt vejen, tydeligt vandt til at færdes i både hele Southside, og da især også området her og det kæmpemæssige pakhus, som det meste af hans forretning nu foregik i. Et let smil viste sig på hans læber, som han hørte Tidus' ord. Ah. Så nu gik det endelig op for ham at der var noget i gang omkring ham? Han havde skam også undret sig let ove rhan ikke havde kommenteret det i det øjeblik de var trådt ind i pakhuset. Nuvel... Sødt at han troede det her var handel med væsnerne her... Men nej, langt fra.

Sakchai rystede let på hovedet, og trådte lidt tættere på buret indeholdende formskifteren, som der hurtigt trak sig fra ellers at have været mast helt op mod tremmerne - der var ingen tvivl om at vedkommende frygtede Sakchai, noget så voldsomt. "No... I have no interest in trafficking them to others. I need them here. Otherwise, how am I going to test my products before they go out to my buyers? No, they're here from necessity. Sometimes one dies, and I have to replace them... But better them than my customers, don't you think so?" sagde han så med et sukkersødt smil, som om han ikke lige havde talt om at bruge alle mulige racer som små forsøgskaniner. "Anyway, you can pick whichever one you'd prefer. I can always catch someone else to replace them."

Manden brugte væsnerne som en form for testpersoner. Af en eller anden grund, gjorde det ikke Tidus så meget, som det nok burde have gjort. For ham havde det været værre, hvis det var gået udover dyr. Han havde måske de forkerte moraler. Men han kunne ikke være ligeglad.
Dog, lige meget hvor sulten han var, så var det her ikke måden han ønskede at finde sin mad på. For ham, var det bedre at jage ned et lille røvhul, hvis hoved var for stort til deres egen eksistens.
Han tog her en hånd op til sin pande og rystede på hovedet. Kort havde han haft øjenkontakt med en af de såkaldte fanger. Det havde rendt ham koldt ned ad ryggen.
Han vidste hvor uhøfligt hans næste svar ville være. Men… han kunne ikke få sig selv til det. Ikke nu… måske i en strammere situation.
”Thank you… but… I decline your offer… I have to go hunt some asshole instead… that´s more… my kind of thing.” sagde han og så ind i øjnene på Sakchai. ”But… Thank you… for your offer.”
Stadig en smule tumlende, tog han et skridt tilbage og kløede sin nakke.

Sakchai lagde hovedet let på skrå, og løftede det ene øjenbryn som han hørte dæmonens svar. Suk. Så han var en af dem der stadig ville have at personen hvis sjælhan spiste, skulle have lavet en masse lort i sit liv? Virkelig? Havde han aldrig nogensinde smagt hvor godt en uskyldig sjæl smagte? Sakchai sukkede og rullede let med øjnene, før han rystede let på hovedet. "Poor taste in souls, I see... But very well. If you want an asshole, I can suggest one of my employees, actually. He's been pissing me off lately, and I've really just been looking for a way to dispose of him." foreslog han så, med et let træk på skuldrene.

"He's the one making garlic essence in the back corner of the room. Long black hair, you can't really miss him." det var nok rimelig tydeligt at Sakchai's værdsættelse af hans ansatte kun rakte så langt som deres evner gjorde. Rent personligt var der ingen af dem han havde et ordentligt forhold til.

En dårlig smag i sjæle. For Tidus virkede det mærkeligt at man kunne have en god smag i sjæle. Det var sjæle. Det var ikke alkohol… men på den anden side… måske sjæle smagte forskelligt? Han havde ikke tænkt over det før nu. Som dæmon havde han stadig meget at lære.
Han nikkede til Sakchais ord og gik ellers hen for at lede efter den person han snakkede om. På den anden side… måske han bare skulle komme væk herfra. Det var et lusket sted og han var omringet af fremmede væsner. Et sted hvor ens chef pludselig besluttede sig for at han ikke brød sig om dig længere.
En smule sløv gik han hen til det mørke lille rum, søgte efter det lange sorte hår og da han fandt ham, stoppede han på stedet. Han stod nu og betragtede denne såkaldte hadet kollega.
skulle han tage hans liv? Hvorfor var dette så svært?
Han sukkede og gik langsomt tættere på manden.

Det var rimelig tydeligt at fyren nok ikke havde været i dette liv særlig længe... Men skabte dæmoner var også noget der ellers skulle have hørt fortiden til... Skete det stadig i yderst sjældne tilfælde? Hmm. Det kunne egentligt være meget interessant at undersøge... Men det lå også lidt fo rlangt fra hans normale gøren til at han rigtig gad forfølge det. Måske var der en af hans kolleger der gad.

I alt fald så fulgte han stille og roligt efter fyren op fra kælderen igen, og som de kom op i det lidt lysere rum, ja, så lod han de magiske lyskugler slukkes og forsvind eigen, ingen grund til at bruge energi på dem når der reelt ikke var behov for dem længere. Han lagde let armene over kors som han stod og lænede sig op af den nærmeste væg, utålmodigt ventende på at fyren kom igang. Kunne det virkelig tage så lang tid at tage en sjæl og få spist? Fyren han havde fået udpeget var en falden engel - så ikke lige det allersværeste at få fat i, trods alt. Styrke forskellen alene gjorde det til et nemt måltid for enhver dæmon der skulle være efter det.

Tidus kunne nu ikke længere ignorer sulten. Hvis ikke han spiste, så var han den der ville ende med at blive spist. Han tog derfor sjælen fra denne hadet kollega. Et lille had fra chefen og det var nok til at blive slået ihjel. En smule tom i sit blik, så Tidus ned på liget af manden og derefter rundt. Han sukkede og kørte en hånd igennem sine gyldne lokker.
som en robot, bevægede han sig tilbage til Sakchai og kiggede spørgende på ham. ”Well… your so called hated collegaue is death now.” Han så nu rundt. Undersøgende efter hver en detalje. ”So… what exactly are you doing in this place?”
Det hele virkede en smule lusket. Dog var han ikke den der skulle være efter folk og deres lusken. Trods alt arbejdede han selv i en mafia.

Sakchai stod blot roligt og så på. Et par af de andre der arbejdede unde rham kiggede kort derover, for derefter at se over på ham - da de så hans lette smil, gik de med det samme tilbage til deres arbejde. Tydeligtvis fulgte de bare hvad end Sakchai sagde, også selv når han ikke sagde noget - hvis Sakchai ikke lod til at ville gøre noget ved det der skete, så skulle de heller ikke hen og blande sig - de kunne jo ende i samme situation som fyren der lige havde fået ædt sin sjæl.

"I see that - wonderful. Takes care of that problem for me, and your hunger. Feeling better, now?" spurgte han Tidus med det rolige smil stadig på læberne, før han hørte spørgsmålet fra sjæledæmonen foran ham, og han selv kastede et kort blik rundt, efterfølgende. "The usual deal... I provide weapons and drugs to whomever might need them. And before you ask, no, none of it is your regular run-of-the-mill kind of weapons or drugs. All are custom made to fit my client's exact order." as in weapons designed specifically to be useful against vampires, werewolves, muertos - you name it, they could make it. And with the drugs? If someone explained what they wanted the drug to do, Sakchai probably had a potion he could distill into a fine powder or pill to be used for that exact purpose.

//fuck jeg havde en brainfart til sidst.... gider ikke lige oversætte, så sorry for at det sidste er på engelsk også XD

// I så fald tager vi det bare på engelsk xD!!

weapons?
All of sudden out this hungry dazed, he looked around and now he realized… maybe he could use this man as a partner. The blue eyes of the blonde were now shinning up. Eyes filled with ideas. He smiled at Sakchai. “aha… well… now that I´m out of this hungry daze of mine… maybe we could talk business?” he asked and smirked a bit. “I know… I know… I owe you a favor… but just hear me out!”
He started to walk around. Check his surroundings. “Do you have a office of some sort? I think... or I know that you would loooooove to hear my offer.”
after this confident sentence, he turned around and smirked at Sakchai. “what do you say?”

A soft, crooked smile showed up on Sakchai's face when he saw how the guy practically lit up. He had only really seen that drastic change of mood when people who thought they might be able to have some use of his service, heard about him. And his suspicions were soon confirmed, when the demon suggested they talk business. "Oh, don't worry about that... I'll get a hold of you when I need one in return," he simply said, smiling softly, calmly. "But yes, I do... Follow me." he said, and then began walking over to the steel stairs that were off to the side of the room, going up to the few rooms that were on the first floor. Here, he opened the door into another room, and while it partly looked like a regular office, half of it was clearly not... With shelves lined with all sorts of ingredients in jars, magic markings on the floor and a cauldron in the middle, which right now had a dark purple, tar-like sludge slowly bubbling away in it. If one knew about witches, it wasn't too hard to figure out this was a magic potion in the making.

Sakchai had probably experienced it all before. People wanting something from him as soon they discovered what he worked with. Tidus only saw it as a partnership. If Sakchai said no, that would be it, he wouldn’t hunt the man down or anything. After all… he had helped him when he was at his weakest. And he hadn’t humiliated him or tried to kill him. Tidus owed this man one.
when they came to the office, Tidus opened his eyes in pure wonder and couldn’t help but smile. This office was different. It was amazing.
He allowed himself to sit in one of the chairs. “Okay… Let´s cut to the chase. I´m actually a Don, with other words, you and I… could form a partnership. With special weapon making skills as yours, my mafia will slowly grow stronger and stronger.”
Curiously he looked up at Sakchai to see if he had caught his interest.

He quickly checked up on the potion - stirring it just once, before he looked to be thinking for a bit, then looked over all of his ingredients... Eventually picking out one of the bottles, and putting just one drop of the shimmery, silver-like liquid in it into the brew, before he put the flask back on the shelf while he with his free hand stirred it first twelve times clockwise, then two times counter-clockwise, before letting it slowly bubble on it's own again, as he went over to sit down behind the desk, stroking a hand through his platinum blonde hair.

He raised an eyebrow, and looked just a little bit interested when he heard the demon say he was a Don. And that slight interest was pure, genuine interest from his side, actually - he just always toned down his expressions, making it harder for people to read him. "Is that so... Well, you're right. I do see a potential here. What weapons exactly are we talking about? What kind of people do you usually need to... Dispose of?" it would be nice to know which things he might need to keep a bigger stock of, in the future, after all.

What kind of weapon did he need?
This made the blonde smirk an evil little grin. All he could think of was weapon to fight against the ‘Dark angels’. An enemy mafia. Human traffickers. The worst of the worst. And for as far Tidus could remember, they were all a bunch of either vampire or demon. Except their leader… the strong witch.
While Tidus studied Sakchai, he removed the evil grin and just had a look of pure confident, painted over his baby face. “Weapons to defeat dark creatures… demons and vampires… and a strong weapon to get rid of witches. Or… one witch in particular.”
He looked around. “What´s up with all the potions?”

Sakchai whipped out his phone for just a second or two, to check his incoming messages - none were urgent, though, so he quickly put it away again, just as the demon answered him, and Sakchai's unnaturally blue eyes rested on him while he spoke - and he nodded thoughtfully when he got told just what was needed. Hmm. Demons and vampires... And one witch. Interesting. Well, he already made a mental list of what he needed to fetch, and this... This would be fun. Especially if the dude would indulge him and let him know how well it all fared. He liked to keep a check on the effectiveness of his weapons out in the field, after all.

"That shouldn't be a problem at all. There's quite a few things to choose from with those races, really." he said, and shrugged. "The potions? Oh, but I told you I make drugs, too, didn't I?" he then said, a small smirk on his lips.

He did tell him he made drugs. But Tidus had never expected for it to look like potions. It made him walk in curiosity over to one of the potions. Carefully he let his wander down its fragile surface. “It´s quite amazing,” he whispered admiring underneath his breath. Without breaking anything, he removed his hand and looked over at Sakchai with a wide and confident smile. After all, the trybid had just agreed to become a partner with the patrons. Which was amazing to Tidus. The more people behind them, the stronger they will be.
“Now… I guess we have to discuss somethings about payment… tell me what you expect to get for each weapon.”

"Why, thank you." Sakchai said with a small, pleased smile on his lips. "I can make a potion with almost any effect you could wish... And when distilled into a pill or powder form, well, there you have it, a designer drug, made just for you." he calmly said, with a small shrug, as if it was something you heard about just every day - he worked with it every day, after all.

"Oh, there's several ways payment could be made. In people for the experiments we need to make to make sure the weapons and my drugs work, or people who can work for me for a while, or money - there's a lot of options. Truth be told, it isn't only me you're paying for the weapons, after all... But also my boss. Hydra." Ah, Seth.... He was such a lovely person. Feared by almost everyone who met him. A blood demon with an agenda, and that agenda was very clear, for him to remain at the top of Southside's criminal scene as the most powerful druglord they had. Most people doing criminal stuff here knew about him.

Potions. He could even make potion. Another strategy there could be used against enemies.
Ohhh, all those plans he started to make in his head to defeat and get rid of Darius and his dark angels. He therefore smiled a smile filled with approval. “That will be coming in handing too… good to know. I´m loving this deal already.”
When they talked of payment, he shook his head immediately to the experiment on people. That was not something he would stand model for. “Money. I´m glad to hear that you accept money as well.” It was said in a teasing little tone. When he mentioned the name Hydra, Tidus tilted his head and looked a bit surprised. “You work for Hydra?”
Of course, he had heard of Hydra! He was a powerful druglord of the southside. “So… I´m gonna have to have a talk with Hydra?”

"And I'm loving how you're loving it," Sakchai simply said, with a pleased smile on his face. The happier an upcoming client was, after all, the more money he could probably make off of this deal. "Money it is, then. The amount will vary on the order, of course." that was logical, after all - as was the fact that he might be more inclined to make a bit of a discount if he ordered a huge amount at once as some ingredients were easier to ge tin large amounts. For a few things, though, the price wouldn't change due to the ingredients being incredibly difficult to get.

"I do," Sakchai simply said, when Tidus asked of he worked for Hydra. Really more like a mutual agreement of protection if he split some of his profits with Seth, but that was another thing, and one only him and Seth knew about. No need for others to know exactly how their deal worked. "But no, you won't be talking with him - at least not to start with. He might want to talk with you if business between us really blooms. He usually only talks with people if they're really bad, or really good for business. Let's just say, you'll want to be the latter rather than the former." because an angry Seth was definitely not something to be trifled with.