Let me guess... You're not from around here? - Mar-vell

Tid: Omtrent 22 en fredag aften.
Sted: Late Night baren i Gaia.
Omgivelser: Baren er godt fyldt op -folk der slår sig løs på dansegulvet og andre der er ved at blive godt fulde oppe ved selve baren.
Vejr: Udenfor blæser det en del, men holder dog tørt.
Outfit: Link her (makeup og smykker, inkl. øreringe også som på billedet.)
@Mar-Vell
_____________________________________________

Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en sort t-shirt og sorte bukser Link. Hun har sorte sko på
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, og går hende til numsen. Hun har intet make-up på. Hun har ingen smykker på sig
- Accent Ukendt Stemme
- Andet Hun er 2,06 meter høj. Hendes blå hud er gemt væk under en form for foundation, der får hende til at ligne et menneske

Hun havde været på Terra i et par døgn, og hun kunne virkelig ikke se noget godt aspekt ved det, hun blev gang på gang mindet om hvor snævresynet og egoistiske Terrans var, det var på ingen måde ligesom Hala, hvor hver enkel Kree fungerede i et samfund, der var ikke samme kærlighed, eller behov for at være unik. Hvis man endelig var unik, så var det fordi det havde et formål, som f. eks The Special Forces, som var specielt trænet Kree's, der blev udvalgt fra barns ben, og ganske brutalt optrænet i alt der kunne være nyttigt. Hvor imod på Terra, syntes alle at have en ide om at de var så specielle, og mange valgte deres eget behov, fremfor det af deres planet, som om de som den ene person, betød mere end deres samfund. Hun kunne derfor med andre ord ikke vente med at komme videre, at kunne komme hjem igen, men Helios var ikke nogen hjælp, og skibet var endnu smadret, efter de tusinde km som hun var faldet fra himlen.
Så det så ud til, at hun var tvunget til, at skulle passe ind, indtil at alting var faldet på plads. Hun var tvunget til at male sin elskede blå hud til en mere menneskelig en, blå hud som var et bevis på, hvor ren hun var i forhold til andre på hendes planet. Med det blå hud, var hun en første generations Kree, hun var ikke ligesom dem med det gyldne eller menneskelige hud, nej hun var skabt sådan, og det gav hende et form for formål. Hun ville redde sin race, sikre at The Kree Empire ville fortsætte sin gang, og at de ville redde universet fra dem selv, sikre at alt var i orden. Hun kastede dog det hele ud af sit hoved, som hun begav sig ind et sted, hvor der syntes at være en god mængde Terrans. Nok hadet hun denne planet mere end noget andet, men hun var også nød til at lære at passe ind, i det mindste indtil Helios var klar og hun kunne komme videre. Det eneste ved hende som virkelig skilte sig ud, var det faktum hun var en del højere end andre, og hvis man havde gode nok sanser, ville man kunne opfange hendes blod ikke duftede helt så menneskeligt igen. De lilla øjne var også dækket væk, og var snarer en mere gylden brun. Hun begav sig op imod stolene, hvor hun satte sig ned.

Hun blev opmærksom på den unge mands nærhed, så snart at han vendte sit blik imod hende, med den træning hun havde fået, og ud fra den genetisk opbygning hun var skabt efter, havde det været vigtigt, at hun ville kunne føle hvis folk stirrede på hende, eller potentielt ville kunne snige sig ind på hende. Dog anså hun ikke nogen fra denne planet, som en direkte trussel for hende, hvilket også forklarede hvorfor at hun endnu ikke rigtig vendte blikket imod ham, eller for den sags skyld gav til kende at hun vidste han så imod hende, og med et også gik imod hende. Det var først da han nåede helt hen til hende, at hun lod sit blik vende sig imod den fremmede. Med kontaktlinserne i, var hendes øjne langt mere mørke, end den sædvanlige lilla farve, noget hun ikke var en fan af, men det var måske det bedste, når man tænkte på hvordan Terrans tog imod folk, der bare var den mindste smule anderledes.
Som han spurgte om han kunne slå sig ned ved hende, trak hun blot på skulderne "it's not my chair, so why not" hendes accent var ikke helt hvad der var anset som normal, og selvom hun forsøgte at dække den bare en smule til, kendte hun ikke nok til de accenter, som var på Terra, til at kunne fake en troværdig britisk accent, eller hvad end anden accent, som var anset for normal på Terra. Hendes blik syntes dog at lingre ved den unge mand, der ligesom alle andre hun havde mødt indtil videre, syntes at være ektremt små. Måske var det blot fordi, at folk på hendes egen planet var en høj art, men hun blev dog gang på gang overrasket af, præcis hvor små folk faktisk var. Der var dog noget andet ved hans ansigstræk, som syntes at lade hendes opmærksomhed holdes ved ham, han så ikke ud som alle de andre hun havde set eller mødt indtil videre.