I guess you and I have something in common

Tid Det er omkring eftermiddagstid
Sted Akademiets bibliotek
Omgivelser Der er en masse bogreoler, der er enkelte folk her og der
Vejr Solen skinner en smule, ellers er der lettere kølligt
Påklædning
- Tøj + Sko Han har en hvid/grå skjorte på og et par sorte bukser Link. Han har sorte sko på
- Smykker Han har sin dagslysring på Link, han har en halskæde på Link
- Andet Hans vampyr ansigt Link

Emnet er tilegnet @Aleks <3

"Mhhh just take me" stønnede manden, som han blev presset imod den kolde mur. Han blottede sin hals, nærmest bedende, som han pressede Christians ansigt imod den blottede hud. Det var fristende, blot at flå hans hals ud, det var trods alt, den eneste grund, til at han faktisk fulde med denne knægt. Hvilket nok også forklarerede, hvorfor han befandt sig på akademiet, et sted han først i dag faktisk havde hørt om. Han greb fat om hans kinder, hvor han trykkede et hårdt kys imod dem "Be quiet, wouldn't want anyone to hear us" lød det drillende fra ham, samtidig formede der sig et halvarrogant smil på hans læber, det var tydeligt hvem der i denne situation havde magten. Ikke desto mindre begyndte han, endnu engang at kysse den unge mand ned af halsen, og da kontrollen blev for lille, bed ham ned i det bløde kød. Overraskende nok, var det langt mindre blodigt, end hvad det normalt var, normalt ville blodet sprøjte ud over det hele, men denne gang var der en smule mere kontrol, hvilket også resulterede i, at hans højt elskede trøje ikke blev våd af blod. Da han var færdig, brækkede han nemt nakken på den unge mand, før han bare gav slip på hans lig. Han havde aldrig rigtig, den helt store interesse i andre, når først de var døde, de havde trods alt mistet deres formål.
Det skæve smil formede sig endnu engang på hans læber, og efter at havde kigget sig i spejlet, fik han fjernet resterne af blodet, før han forlod den døde mand ved toiletkommen. Han var egentlig ret ligeglad for, hvem end der skulle finde ligget, det var trods alt ikke hans problem mere, han havde fået hvad han ønskede, og nu skulle han blot videre. Han forlod toilettet, uden den mindste smule skam, over hvad der var hændt derinde. De som han mødte på vejen, gav han et charmerende smil, enkelte kiggede mærkeligt på ham, andre gav et smil igen og et par enkelte rødmede. Da han nåede hen til biblioteket, et sted han aldrig før havde besøgt, fandt han sig selv nysgerrig, hvilket resulterede i at, i stedet for at bevæge sig imod udgangen, gik han indenfor. Nysgerrigt bevægede han sig rundt blandt reolerne, og i sine egne tanker, så han faktisk ikke hvor han gik, hvilket resulterede i at, han trådte på nogle papirer "Sorry" brummede han, før han faktisk så ned og mere specifikt det han havde trådt på. Nysgerrigt samlede han et papir op, dog nåede han ikke at se meget, men af hvad han så, så undersøgte dennne unge mand Ripper sagen aka de mord, som han selv havde begået. Endnu engang formede det skæve smil sig på hans læber, og han sank på hug "The Ripper cases, I know of this one and very well" hans blik mødte den unge mands.

Han lagde hovedet på skrå, som han lod sit blik glide ned over knægen. Det var altid sjovt at se de små mennesker, som var så fascineret af mordere, og knægten ville næppe være så glad, hvis han vidste hvem han sad overfor. Han gav et nik fra sig, som knægten spurgte om han kendte til information, og derpå om han ville give noget information videre "of course, but first tell me what you know, I mean I wouldn't want to tell you things that you already know" pointerede han, samtidig med at han blinkede med det ene øje, og han sendte den unge knægt et skævt smil. Siden knægten her, så ud til at være ganske fascineret af mordere, ville han gerne høre hans mening, om disse mord, han egentlig selv havde begået. En smule narcisisme kunne han sagtens have, han havde trods alt myrdet så mange, og selv før han kom til Jorden, var han kendt under navnet The Ripper, og der var myter om ham, som gik over 8.000 år tilbage, alle beskrev om en smuk mand, der slagtede folk til højre og venstre. En mand der kunne gå gennem adskillige byer, blot for at efterlade alle døde, og alle var revet i forfærdelige dele.
Han klukkede, som knægten begyndte at forklarer, hvordan han havde mødt denne idiot, som havde givet ham en artikel, og generelt kun fortalt tingene, som stod i artiklen, på trods af at havde påstået, at han kunne give ny information "Well that is just foolish and stupid" han lavede en grimasse, og fandt derpå sig selv, betragte denne unge mand, enkelte tanker gled imod om hans blod ville smage godt, og andre hvad han mon skulle gøre ved ham. Skulle han blot have en samtale med ham, eller forsøge dræbe ham? Måske han kunne forsøge, at komme i bukserne på ham, også bare dræbe ham bagefter. Mulighederne var uendelige, og han kunne ikke helt finde ud af, hvilken en af de mange muligheder, som han skulle tage. Indtil videre var det dog, at snakke med ham. Han satte sig ned på gulvet, netop som knægten undskyldte, for at snakke så meget "it's okay, one can get excited sometimes" han trak på skulderne