T: omkring 22.30
S: Søen i den skov der ellers ligger i forlængelse af Akademiet
V: Lettere overskyet, med solen på vej ned. Lunt, men ikke for varmt. En let brise glider gennem skovens snoede stier.
O: Diverse smådyr - magiske såvel som almindelige - der nyder de sidste solskinstimer inden skumringen.
Det havde været en lang dag. Normalvis ville han havde brugt langt mere tid på at skrive, men hver gang han havde sat sig ved computeren så havde Nathaniel skreget løs i hans sind - drillet ham med alskens åndssvage ting. Den sjoveste for Nathaniel lod til at være når Ellery tillod sig at tænke på Kenna. Så ville hans bror knække sammen i latter, og begynde at genspille deres sidste møde i en karikeret anskuelse. I stedet for at stirre på den åndssvage computer, var Ellery derfor gået ud for at få noget frisk luft. Nathaniel havde aftenen forinden haft lov til at komme ud - siden det havde været aftalen for at få ham til at holde bøtte mens Ellery var sammen med Kenna.
Som resultat af Nathaniels bytur var Ellerys øjenbryn og underlæbe flækket, men et par af hans fingre føltes som om de havde været rykket ud af deres led og derefter mast på plads igen.
Ellery stod, iført grå løse jeans og bar overkrop - grundet varmen - og kiggede ud over søens overflade. En del af ham havde lyst til bare at springe i, men han vidste at søen var et foretrukkent sted for akademiets elever at hygge sig ved - en sirene kunne meget vel gøre dem mere urolige end godt var. Han nynnede, som han stod med hænderne i sine bukselommer. En gammel, fransk serenade. Kærlighed - noget han for et godt stykke tid havde erkendt at han nok ikke skulle regne med at opleve igen, efter hans brors lille stunt dengang for snart ottehundredeoghalvtreds år siden.
*Don't tell me that you still think about that girl, E..* Nathaniel sukkede højlydt i Ellerys tanker, frustreret over at Ellery forsat bebrejdede sin bror for hans udkåredes død og deres forbandelse.
''No... It's not that, Nathaniel...'' svarede Ellery sin bror, som han samlede en sten op og slog smut med den. Den nåede ikke mere end to hop inden den sank ned under overfladen og forsvandt.
''I just wonder... What happened to Kenna?'' - Nathaniel knurrede frustreret af sin bror og hans fiksering på varulven.
*For crying out loud, Ellery! Let. It. Go! - She's just not that in to you!* snerrede Nathaniel, og Ellery rystede opgivende på hovedet. Det var ikke det han mente - men han måtte erkende sin brors frustration. Snakken havde handlet meget om Kenna i dag.
''Okay, okay... Tell me what happened last night then.'' sagde Ellery inden han samlede endnu en sten op. Ganske roligt fortalte Nathaniel om slåskampen, i store detaljer, mens Ellery slog smut, en smule fraværende.
Forumforside 