A society built on the teachings that friends are only for pretend | Imera

Hendes bukser var hele tiden ved at falde ned, som hun løb igennem gaderne. Hun havde ikke kunne få fat i noget andet tøj, ikke efter hun havde flygtet fra den modbydelige sted! Hun havde taget det første og bedste fra da hun var kommet ud. Om hun så havde stjålet fra en, det havde hun ingen ide om og det var heller ikke noget som hun havde tænkt på.
Hun havde troet at det ville forgå roligt efter hun var flygtet, hun havde troet at de ville give op og bare lade hende gå, men alligevel fandt hun sig i den situation at hun måtte endnu engang flygte fra dem. De havde været lige i hælende på hende, fra det sekund hun havde flygtet, så tæt på at fange hende hele tiden, at hun ikke havde haft tid til at trække vejret bare lidt.
Hendes tanker var alle vejne og hendes hoved var ved at eksplodere. Hendes krop skreg efter en pause, hendes ben fuldstændig ødelagte og blodige, siden hun ikke havde fået sko på. Hun løb på jorden, ligeglade med de små sten som skar sig ind i hendes fødder, for hun fokuserede kun på en ting, og det var at komme så langt væk fra dem som muligt. Om hun så måtte forlade byen, så var det det.

I see her! Run faster! Mya kiggede tilbage imens hun løb, da hun hørte den genkendelige stemme af dem hun havde flygtet fra i hvert fald i 2 døgn nu. Et skingert skrig kom fra Mya, et skrig der gjorde det tydeligt at hun på ingen måde var vant til at tale eller bruge sin stemme særlig meget.
Hun så sig slet ikke for, da hun skulle holde øje med hvad der var bag hende, så hun kom til at ramle ind i en person foran hende. Hun røg på numsen ned og begyndte at hive efter vejret. Hun havde ikke tid til det... de ville indhente hende og hun ville komme tilbage til den gamle og kedelige celle, som hun havde brugt hele sit liv i.
Hun kiggede hen på personen hun havde løbet ind i, en kvinde? Mya vidste ikke om hun kunne stole på denne kvinde, men det var hendes eneste udvej! Hvis hun nu kunne hjælpe, så behøvede hun ikke at komme tilbage.
Myas øjne sagde det hele, som hun så tiggende og bedende på kvinden foran sig, hendes øjne fuldstændig våde af tåre der truede med at falde ned.
Hun kiggede tilbage mod de to mænd der var efter hende. De havde set at hun ikke længere løb og havde nu hånende smil på som de gik langsomt hen til Mya, dog kiggede de lidt skiftevis på kvinden foran Mya.
Take your leave pretty lady, you don't want to get involved with this sagde de og pegede på Mya efterfulgt at et par kække grin.

//Skal vi fortsætte emnet?