I can't run from the darkness | Narcissus

Hans sult var ved at være for meget for ham at håndtere. Gro hjalp ham nogle gange ja, men hun kunne ikke være der altid, hun havde sit eget og hun gik ikke på jagt som Olly havde brug for. Han kunne ikke holde sig til de poser med blod hun gav ham, det var ikke nok for at ham. Han var stadig så sulten efter, som om det aldrig ville være nok.
Det var svært at være ny og Gro havde sagt at det ikke ville blive nemmere med det samme, hvilket tog alt modet fra Olly. Han havde syntes ideen om at blive vampyr havde været sejt i starten, at han lige pludselig var vågnet op med overnaturlige krafter, hvem havde ikke haft den tanke som teenager. Det blev dog hurtig meget mere virkeligt da han skulle til at drikke blod.
Indtil videre havde han ikke gjort nogen fortræd, men han følte hele tiden at han var ved at miste kontrollen over sig selv, især når han var omkring flere mennesker. Al den blod han kunne høre pumpe gennem folks kroppe, det var ved at drive ham til vanvid nogen gange. Han havde prøvet at lærer fra Gro, han misundede hende, selvom hun var tusinde år gammel og havde haft mere tid end han havde.

Han gik lidt i sin egen verden rundt omkring i Gaias gågader. Det var meningen at han ville prøve at gå på jagt alene. Det var nok dumt, siden han aldrig havde prøvet det før, men han var alt for sulten til bare at blive på skolen og lave ingen ting.
En fredag, midnat og i Gaias gågader, han kunne ikke havde valgt et dårligere tidspunkt for at starte sin første jagt. Der var så mange mennesker omkring ham, det var svært for ham at koncentrer sig.
Han havde brug for noget at spise, han var så sulten, og maden blev bare serveret på et sølvfad fra alle veje.
Han prøvede at finde et sted hvor der var mindre mennesker, hvor der var mulighed for at han kunne gemme sig i en gyde, hvor det var mørkt.
Han fandt hurtigt hvad han ledte efter, både stedet og hans bytte. Han havde egentlig bare haft i tankerne at tage et par små tåre af menneskepigen, men da først smagen af blod ramte hans tunge, kunne han ikke få sig selv til at stoppe og han blev ved indtil hun var tom, ignorerede hendes skrig efter hjælp.

Han lod hende bare falde til jorden med et bump, da han havde tilfredsstillet sin sult nogenlune, hun var også helt tømt, der var ikke mere at suge ud. Men eftersom hans sulgt forsvandt, kom hans fornuftige sans tilbage og han så ned på den døde pige. Panik gik igennem ham. Hvad pokker havde han gjort! Han havde dræbt en, et helt uskyldigt menneske. Hvordan skulle han forklare det til nogen, til Gro, til politiet ikke mindst. Han kunne mærke sit hjerte begynde at banke derud af, mens det knagede oppe i hans hoved, for at finde muligheder for ham.
What have I done hviskede han til sig selv, hans øjne fikseret på den døde pige foran ham.

//Skal vi fortsætte dette emne?