Don't make me angry ~ Oceanus (xxx)

S: Hjemme hos Adam
T: efter skole
V: lunt

Skoledagen var nu slut, men Adam havde ikke planer om at tage direkte hjem endnu. Han skulle først lige have nogle ting med sig, da der ikke var så meget mad tilbage der hjemme. Han gik roligt ned i byen, hvor han vidste at der lå et supermarked. Han gik der ind, og gik roligt gennem det, og fandt de ting som han skulle bruge til noget mad de kommende par dage. Han havde ikke længere sig selv at skulle handle ind til, men også Darius. Han fandt nok mad til den kommende uge, som han fik med op til kassen. Han lagde det op på båndet.
Da det var slået ind, betalte han for det, inden han bar det med sig hjem. Han fik låst døren op, og gik ind med tingene som han lagde på køkkenbordet. Det vil ikke undre ham hvis Darius allerede var kommet hjem. Adam fik de forskellige ting i køleskabet eller frysere, inden han gik ind i stuen. Han havde fået færten af en anden fyr i huset, men tænkte ikke lige så meget over det, da det sikkert bare var en som Darius lavede lektier med pga gruppe arbejde eller noget.
Dog synet som mødte ham var ikke just et som han brød sig om at se. Darius og den anden fyr som begge havde lukkede øjne, og sad og kyssede. En dyb knurren kom fra Adam af, og han havde svært ved at styre sig lige nu. Dog prøvede han at holde sin vrede nede, så han ikke vil forvandle sig her midt i stuen.

Darius havde været på en studie tur med sin klasse, på turen havde han mødt en anden fyr, som viste sig at komme fra Gaia som var samme område som Darius kom fra. Fyren var lidt ældre en Darius men ikke meget, han gik hverken i skole eller studerede noget han arbejdede og havde egentligt blot været afsted på en lille ferie da de mødte hinanden.

Darisus’es sidste timer var blevet aflyst på grund af sygedom og derfor havde han taget chancen og lade sig mødes med Jacob som var den fyr han havde mødt. Han vidste at Adam havde lidt flere timer end ham selv og derfor ville der være nok tid til at de kunne være hjemme hos Darius og Adam uden at Adam ville opdage det.

De penge som Darius fik for at gå på skolen, blev alle flyttet over på Adam kontorer efter ordre fra Adam. Darius havde ikke så meget i mod det, han brugte sjældent pengene på andet end alkohol og andre dumme ting, så at Adam havde dem gjorde bare de holde længere.

Både Darius og Jacob havde glemt alt om tiden og var endt med at nusse med hinanden og kysse hinanden, Darius var ”langt væk” og derfor registerede han ikke at Adam var kommet hjem. Det var først da Adam begyndte at knurre at Darius ”vågnede op”. Han rejste sig hurtigt og trådte væk fra Jacob. ” Du tidligt hjemme” Sagde han usikkert og kløede sig i nakken. ” Det er ikke hvad du tror det er? Vi snakkede bare om en skole opgave? Og så spurgte jeg Jacob om hans læber var lige så bløde som dine” forsøgte Dairus at redde situationen med. ” hvad fanden sker der? Du har ikke sagt du har en kæreste” Sagde Jacob og så på Darius, der tydeligt var helt ude af den og ikke anede, hvad han skulle gøre….

Adam så lige på Darius som så ud til at vågne op, af Adams knurren. Darius reagerede ved at flyve væk fra den anden fyr, som Adam gættede på var en smule ældre end Darius. Adam stod nu lige foran Darius, og så direkte ned på ham. ”Du ville teste det? Er det virkelig din undskyldning? Jeg er sikker på fyren her ikke ved alt om dig. Har jeg ret min lille Darius?” sagde han, og så over mod den anden fyr. Adam var næsten helt sikker på, at Darius havde brugt sit kælenavn til at præsentere sig med, og ikke sit eget navn. Adam viste tænder og knurrede præcis som en ulv, af den anden fyr. Noget han ærligt sjældent gjorde foran Darius. Darius vidste ikke en gang at Adam var en varulv endnu. ”Jacob. Skrid ud af mit hus, og kom aldrig tilbage igen. Du har ikke lov til at mødes med Darius mere.” sagde han. ”Og du” han så ned på Darius. ”Skal virkelig til at passe på du ikke gør mig mere rasende. Tro mig. Du vil ikke se det.” sagde han, og man kunne høre en snert af en knurren i stemmen hos Adam.

Darius så over på Jacob han forstod tydeligt ingen ting af det her ” Hedder du Darius? Hvorfor sagde du at du hed Oceanus?” Spurgte Jacob lettere vredt og så over på Dairus. Det var tydeligt at de ord som Adam kom med ikke var nogen som Darius turde begynde at diskutere med Adam om, han vidste hvad han hentyd til! Og Adam skulle ikke sige noget som helst til Jacob om hvorfor han ikke brugte sit rigtige navn og han skulle slet ikke overfor Jacob! Jacob var sød og skulle ikke blandes ind i hans fortid. Darius rystede bange på hovedet og så usikkert på Adam. ” Du er fandme en svans, du tør ikke engang stå op for hvem du er, du prøver at bilde mig ind at du måske er en anden? Du fik mig til at tro du var singel og ikke var ude på noget lumsk” sagde Jacob truende og så over på Adam inden blikket blev vendt mod Darius, der tydeligt var i panik og kiggede bedende på adam.

Jacob valgte at forlade huset efter at Adam bad ham om det. Darius så på Adam ” du kan ikke tillade sig at sige sådan” sagde han og så på Adam, Adam vidste udmærket godt hvad Darius hentyd til! Ingen skulle vide hans rigtige navn! Ingen! Og det ødelagde Adam nu.. Darius hørte godt hans knurren men forstod den ikke? Hvordan kunne han knurre så godt og så ulve agtigt. ” Du kan ikke tro du kan bestemme hvem jeg er venner med og ikke er venner med” Sagde han og så godt hans øjne, han ville ønske han turde stå mere op for sig selv men Adam gjorde ham virkelig bange og det lyste ud af Dariuses øjne.

Adam stod og hørte det som Jacob sagde, og Adam fik ret. Darius havde brugt sit andet navn til at præsentere sig med. Adam tog sig ikke det mindste af fyren, som heldigvis gik ud af huset, så Adam og Darius nu var alene tilbage.

Adam hørte det som Darius sagde, og knurrede bare. ”Du ved godt hvem af os to som bestemmer her i huset. Jeg er din alfa, og derfor er det mig som bestemmer.” så længe Adam ikke havde en rigtig alfa selv, så han sig selv som en alfa, og ikke en beta som han ellers var. Han havde måske aldrig sagt til Darius før, at han var Daiuses alfa, så det vil måske undre Darius at Adam brugte det ord.

Darius så på Adam, han var i det mindste bare glad for at Adam ikke havde fortalt Jacob sandheden om hvorfor han brugte et andet navn… Men det skulle aldrig kommer ud! ALDRIG! De eneste der vidste det var Adam og hans familie og så politiet og systemet… Han ville blive mindet om det hver eneste dag resten af hans liv.

Han så på Adam og hørte hvad han sagde, Darius lignede et stort spørgsmåls tegn ” hvad snakker du om?” spurgte han og så underen på Adam ” Er du helt blæst eller hvad? Alfa? Det betyder leder? Dig leder? Haha” sagde han og prøvede at virke hård, han anede ikke hvad han snakkede om, han vidste bare at ordet Alfa betyder leder, men hvad Adam mente med det, havde han ingen ide om ? ” Jeg kan gøre hvad det passer mig” sagde han og valgte at gå forbi Adam. Et sted vidst han godt at han ikke kunne, medmindre han ville have sit liv ødelagt endnu mere end det allerede var… ”Hvis du virkelig er min Alfa så bevis det” sagde han snerrende og valgte at gå ind i soveværelset bare for at få lidt ro på sig selv.

De ord som Darius kom med, fik Adam til at knurre endnu mere. Han knyttede næverne, og mærkede han var meget tæt på kanten. Hvis Darius skubbede ham helt ud, vil Darius komme slemt til skade. Han så på ham, som Darius gik forbi, og ind på værelset. Dog vil Adam ikke finde sig i dette, og fulgte derfor med der ind. Var hurtigt over ved ham, og fik ham smidt ned i sengen. ”Du mener måske du er alfaen?” knurrede han, og bevægede hovedet ned mod Darius. Han lignede at han ville kysse ham, men i stedet bed han Darius i halsen, og holdte fast. Bed pænt hårdt, men ikke hårdt nok til, at der gik hul. ”Jeg ejer dig. Forstået? Du er min lille bitch.” knurrede han, og slap taget i hans hals, inden han flåede tøjet af Darius. Han fik Darius til at stå i doggy. Han tog sine egne bukser af, og trængte så op i ham, og valgte at bide ham på samme måde som en ulv bed sin mage for at vise de bestemte, mens han kneppede Darius.

Darius havde på ingen måde regnet med at Adam ville følge efter ham, han blev derfor pænt overrasket som Adam smed ham ned i sengen, det gjorde lidt ondt at lande sådan som han gjorde, dog var det længt værere da Adam bed ham i halsen. Darius pev og prøvede at komme væk fra Adam men han kunne ikke, Adam var større og stærkere end ham. ” ja” pev Darius mens han lukkede øjnene hårdt sammen.

Han prøvede at holde sig så meget i ro som det var ham muligt, han vidste at hvis han prøvede på for meget, ville det gøre mere end bare ondt på ham. Som Adam rev han tøj af ham, vidste han hvad det betød. ” nej please” sagde han bedende og mærkede Adam trænge op i ham. Det gjorde ondt, de havde jo ikke gjort det et stykke tid nu, og Adam var i hverfald ikke en af dem som var små og Darius var ude af træning. ” stooop” bedte han og prøvede at skubbe Adam væk ved at lægge hænderne mod hans hofter, selvom han dårligt kunne når hans hofter. Han stoppede dog hurtigt med det som Adam bed ham igen. Ynkelige skrig, blandet med en snart af nydelse kom fra ham, man skulle høre virkelig godt efter for at høre at han havde en snart af nydelse i hans skrig.

Adam havde fået ham ned og ligge, og hørte hans pivende ja. Han fik revet tøjet af ham, og hørte hans nej og hans stop. Dog hørte han også en smule nydelse i de støn der var, og vil derfor ikke stoppe. Han knurrede bare som en vred ulv, og fortsatte.
Han fortsatte med at kneppe Darius, og slap sit tag i hans hals. Han var tæt på at komme. En god sjat af hans instinkter havde nu taget over, og han lagde derfor hovedet en smule bagover, og hylede som en ulv, samtidig med at han kom. Noget han aldrig før havde gjort med Darius. Han trak sig ud, og hev en smule forpustet efter vejret.

Darius kunne ikke gøre ret meget andet end bare at modtage det Adam gav ham og det gjorde han også, langsomt kom der også mere nydelse i hans lyde og skrig selvom Adam var hård ved ham. Han hørte godt Adam knurren og lyde det var underligt og skræmte ham faktisk en hel del. Som han mærkede Adam komme og han gjorde det samtidig med at han hylede som en ulv. Fik hurtigt Darius til at flytte sig fra ham som han trak sig fra Darius.
Panikken og ømheden var malet i ansigtet på Darius ” hvad er du?” sagde han og forsøgte at ville holde afstand fra Adam, han ville ikke have der skete ham noget, han bagdel var øm og gjorde han ikke kunne bevæge sig vildt hurtigt. Han så panisk på Adam, det var tydeligt at se på ham at han var bange for Adam.

Da Adam var kommet, så han roligt på Darius. Han var faldet mere til ro, og var nu sig selv igen. Havde ikke helt lagt mærke til, at han havde hylet som en ulv da det var, og så derfor undrende på Darius. ”Hvad mener du med ’hvad er du’?” Dog indså han, at han sikkert havde hylet. ”oh. Lad mig gætte. Jeg kom til at hyle som en ulv?” Han betragtede Darius, som tydeligt var bange for ham, og et suk forlod Adam. ”Du skal ikke være bange for mig Darius. Så længe du ikke gør mig alt for rasende, har du intet at frygt ved mig. Det lover jeg.” sagde han roligt. ”Men kender du til det overnaturlige?” spurgte han roligt, og så direkte på Darius.

Darius så på Adam, frygten lyste ud af ham, skulle han stikke af? Var hans liv i fare? Hvad fanden skete der? Han havde aldrig oplevet Adam på den måde før? Hvorfor var han sådan?
Det var tydeligt at se på Darius at han ikke vidste hvad der foregik. ” Du ikke et menneske” Sagde han konstaterende og ikke spørgende? Darius anede intet om noget overnaturligt? ” hvad mener du? Overnaturligt? ” Sagde han og så på ham? Det var tydeligt at Darius gerne ville have at der skulle være afstand i mellem dem. ” du for langt ude” Sagde han og kravlede ud af sengen på den anden side af hvor Adam stod. ” Uanset hvilket kontrakt jeg har skrevet under på er den ophørt nu” Sagde han og så på Adam, han vidste godt at han ikke selv var i stand til at ophæve kontrakten, det havde han forsøgt flere gange.

Frygten var tydelig at se, og Adam sukkede en smule over det. “Jeg gør dig intet, så længe du som sagt ikke gør mig alt for rasende” sagde han igen, og så lige på Darius.
Han hørte ham sige, at Adam ikke var et menneske, og det var vel rigtigt nok. “Altså lige nu er jeg et menneske. Men jeg har det folk vil kalde for en sygdom i mig. Bare rolig. Den smitter ikke med mindre jeg selv ønsker det. Og jeg har ikke givet dig sygedommen.” Han betragtede Darius, for at se hvordan han reagerede på dette.

“Med overnaturligt mener jeg varulve, vampyre, formskiftere, hekse og den slags. Hvor meget kender du til alt det?”
Darius valgte at sige Adam var for langt ude, og Darius derfor ophævede kontrakten. “Du ved hvad der vil ske for at du fri. Alle vil kende til dig. At du dræbte din søster. Så sig endelig at du ønsker at bryde kontrakten, og rygterne er på hele skolen omkring det.” Han så lige på Darius med et roligt blik.

Darius nikkede stille, han prøvede virkelig at falde ned, men det var ikke nemt. Det der lige var sket, havde virkelig skræmt ham og det var vidst også ret tydeligt. Han nikkede igen stille og sagde ikke noget, som han gik over mod Adam. ” Ikke ret meget, ved der er lidt forskelligt her og på skolen vrimler det med mærkelig racer? Jeg har ikke helt et overblik over det, og de skræmmer mig en del af dem faktisk” sagde han stille og så på Adam, han stillede sig helt hen til ham og lagde sit hoved mod hans bryst. ” Undskyld” Sagde han stille og knurrede sig ind til ham.

At Adam lige skulle genfortælle hvad der ville ske hvis han ophævede kontrakten, han var låst fast her, men måske det faktisk ikke var helt så dårligt? Han ville ikke have nogen skulle vide noget og så måtte han jo nok sande at han faktisk godt kunne lide Adam. Selvom Adam nærmest lige havde skræmt livet ud af ham og han havde været sikker på at han ville være døden nær. ” Det var ikke med vilje, jeg mødte ham på studie turen, det var ham der ville kysse” Sagde han stille mod hans bryst kasse.

Adam så ned på Darius som tydeligt stadig var nervøs. Adam fulgte ham med blikket, som Darius kom over til ham. Han hørte de ord der blev sagt, og så ned på ham, da han stillede sig op af Adam. Et suk kom fra Adam af, og han nussede Darius en smule. ”Så du ved der findes andet end mennesker? Godt nok” sagde han roligt.

Han hørte det som Darius valgte at sige. At det ikke havde været med vilje at han havde mødt den anden fyr, og at det var den anden som havde villet kysse. ”Jeg er sikker på du også ønskede det. Ellers havde du stoppet ham i det jo. Men du lignede en som så ud til at nyde det.” Han så lige på Darius med et bebrejdende blik. ”Men du må ikke gå ud i aften. Det er fuldmåne. Så bliv her hjemme. Forstået?” sagde han. Det havde været en regel fra starten at han ikke måtte gå ud på en fuldmåne. Adam prøvede bare i sidste ende at beskytte Darius.

”Ja det ved jeg der gør, men har altid været sådan lidt bange for det? Jeg troede du var lige som mig” Sagde han stille og så på ham. Han ville ikke bare stille sig sådan her op ad Adam vis det var ikke var fordi han var tryk ved det. Adam havde jo aldrig gjort Darius noget altså ting han ikke selv havde bedt om i hvert fald.

Darius nikkede stille ” Ja, men det kommer ikke til at ske igen” sagde han og så på ham med et blik der vist tydelige tegn på at han mente det han sagde. ” aldrig igen” sagde han og lagde en hånd om nakken på Adam og trak han ned til sig inden han kyssede ham på munden. ” Jeg går ingen steder, det ved du, fuldmåne er udgangs forbud, det har jeg aldrig brudt” sagde han stille og så op på Adam. ” Skal vi lave noget sammen? Eller skal du ud?” spurgte han stille og satte sig på sengen, dog blev han lige mindet om den tur hans bagdel havde været udsat for og et lille øm støn kom fra ham.

Adam hørte det han sagde, og smilede roligt. ”Det er ikke dem alle man skal være bange for. Vampyrende er de værste.” sagde han med et skævt smil. De andre kunne også være farlige, men Adam sys vampyre var mest.

Adam var glad for, at det aldrig ville ske igen, og han mærkede Darius’s arm om hans nakke, og mærkede kysset. Han lod det ske, og så direkte på ham. Hørte ham sige, at han ikke vil gå ud når det var fuldmåne, og at han aldrig havde brudt den regel. ”Godt. Og vi kan godt lave noget sammen lidt tid. Men jeg bliver nødt til at smutte når det bliver mørkt.” sagde han. Han var altid smuttet når det var fuldmåne. For at beskytte Darius. ”Så hvad ønsker du at lave end til da? Vi har ca 4 timer. Dog skal vi også nå at få aftensmad inden jeg smutter.” sagde han, og så lige på Darius.

Han grinte lidt og sagde ” Jeg tror måske aldrig jeg rigtigt vænner mig til det, altså at der findes så mange forskellige” sagde han og sendte ham et stort smil. Det ville ikke ske igen det var helt sikkert! Den reaktion og det der skete var ikke noget som Darius ville ønske skulle ske igen.
Som Adam reagerede virkede det ikke rigtigt til at Adam ville, altså han virkede sur på ham stadigvæk, men hvem ville ikke også være det, hvis de opdagede det Darius havde gjort ” er du stadigvæk sur på mig?” spurgte han stille og vidste ikke helt hvor han skulle kigge hen. ” vi kan lave noget mad og så bare hygge ind til du skal gå?” spurgte han eller det var nok nærmere et forslag end det var et spørgsmål. Selvom han gerne ville have at Adam skulle blive hjemme, nu da han vidste hvad det handlede om. Ville han helst ikke have Adam tog afsted, tænkt nu hvis nogen gjorde ham noget? ” Kan man ikke få noget sådan at du ikke skal forlade mig ved hver fuldmåne?” spurgte han stille.

Adam hørte det som Darius spurgte om. Om han stadig var sur. Et suk lød fra Adam. ”Nej jeg er ikke sur mer.” Han så godt at Darius ikke helt kunne bestemme sig for, hvor han vil se hen lige nu. Han hørte forslaget, og smilede. ”God ide. Jeg er også allerede skrub sulten.” sagde han, og så ned på Darius. ”Kom med, og så får du lov at vælge hvad vi skal have. Selvfølgelig ud fra de ingredienser vi har i huset.”
Han gik roligt ud i køkkenet sammen med Darius, og lod ham se hvad de havde, og vælge hvad han ønskede. Han hørte dog også hans andet spørgsmål, og smilede lidt til ham. ”Desværre ikke. Jeg kan sagtens blive hjemme, men frygter at skade dig så. Men der findes intet til at forhindre det.” sagde han roligt.

Darius så på Adam og sagde ” det jeg glad for” sagde han og gik over til skabet for at hoppe i et par boksershort og et par jogging bukser. ” Er jeg faktisk også” sagde han og smilte stort til ham. ” for resten, jeg glemte helt da jeg kom hjem fra studie turen, at jeg faktisk har en gave til dig ” sagde han og smilte til Adam og fulgte efter ham ud i køkkenet og åbnede køleskabet, det blev studerede ret godt og han grinte lidt og mumlede kort for sig selv.

Han tog en pakke ud med et par gode bøffer i og sagde ” Det skal være dem her og det her” sagde han og begyndte tage ud af køleskabet og ligge på bordet. Efter Darius var kommet hjem ti Adam og været her et stykke tid, var han blevet bedre til at lave mad, han var ikke en mester kok og han var heller ikke længere ved at brande hele køkkenet ned når han lavede mad. ” Øv, jeg kan bare ikke lide når du er ude, der er så tomt her” sagde han stille til det med at Adam ikke bare kunne blive hjemme, fordi det kunne ende galt for Darius.

”Adam så på ham, da han sagde, at han havde en gave med hjem til Adam. ”En gave? Hvad har du dog købt?” sagde han, og så direkte på Darius, inden de gik ud i køkkenet.
Han betragtede Darius som fandt nogle bøffer frem for køleskabet, og noget andet. Han smilede over det. ”Lyder som en god ide at spise.” sagde han, og gik over til Darius for at hjælpe ham. Han hørte hans øv, med at Adam ikke kunne blive hjemme, da der var så tomt uden ham. Han sukkede kraftigt. ”Beklager. Jeg ønsker heller ikke at give dig sygdommen. Da jeg ikke aner hvordan du vil klare den.” sagde han roligt. Han var i tvivl om Darius havde regnet ud hvad Adam var, eller ej. Men det var også lige meget. I stedet begyndte Adam at hjælpe med at lave maden, og smilede roligt til Darius.

Darius så på ham og rødmede lidt ” tja altså det ikke noget særligt, jeg tænkte bare du ville kunne lide det” sagde han stille og vidste ikke helt om han turde finde gaven frem, eller om han bare skulle lade den ligge og så lade som om han ikke kunne huske det?
Darius elskede at lave mad sammen med Adam han lærte som regel altid nye ting som han ikke vidste. ” Der skal godt med krydderier på” sagde han med et grin. Darius hørte hans suk, ” det var ikke sådan ment” sagde han ret lavt. ” Jeg ikke helt sikker men du er en varulv ikke ? Altså Fuldmåne, din knurren og hylen?” sagde han og så stille på ham ” jeg ved heller ikke om jeg kan klare det, og om jeg har lyst til blive det samme” sagde han stille og vendte rundt og gik ind i soveværelset inden han kom ud igen.

” Det ikke noget særligt, men jeg synes det passede lige til dig” sagde han stille og frygtede at halskæden han havde købt ikke var noget Adam ville kunne lide eller kunne gå med. Han rakte ham pakken, ” Jeg ved du før har sagt der ikke må være noget sølv i nærheden af dig, det er ikke sølv det er lavet af, det har jeg tjekket” sagde han og smilte usikkert. Det var en kæde med et hundetegn i, hele Adams navn og fødslesdag var graveret i den. ” Jeg fandt ud af din fødselsdag og sådan inden jeg tog afsted og har fået den lavet til dig” sagde han og smilte.

Adam var en smule nysgerrig nu, hvad Darius havde købt til ham. Især fordi han sagde, at det ikke var noget særligt.
Mens han ventede på at finde ud af hvad det var, lavede han roligt mad. Hørte det som Darius sagde, og smilede over det. At der skulle godt med krydderi på maden. Han hørte derefter Darius gætte på at Adam var en varulv. ”Ja. Jeg er varulv. Blev født som en.” sagde han roligt, og så på Darius.

Han så efter Darius, som gik ind på værelset, for at hente en pakke. Han så roligt på den, og hørte det som Darius sagde. At det ikke var lavet af sølv, da han vidste at det ikke måtte være det. Han åbnede gaven, og så halskæden, og smilede lidt over den. ”Tak.” sagde han, og rørte forsigtigt ved den, inden han tog den ud af æsken, og tog den på. Smilede til Darius. ”Så klæder den mig?” sagde han roligt, og så lige på ham.

Det var virkelig nervepirrende for Darius at vente på Adam havde pakket gaven op, han håbede inderligt at han kunne lide den og ikke synes det var noget mærkeligt noget af give. Men han havde ikke vidst hvad han ellers skulle give ham, og han synes ikke han kunne komme hjem uden at have en lille gave med til ham. Han havde aldrig haft nogen af give gaver til, siden der skete det med hans søster, hvilket han stadigvæk hadede sig selv for at have gjort.

Han kiggede spændt på Adam som han tog den på, Darius smilte stort til ham og nikkede ” Mega meget” Sagde han og sendte Adam et stort smil. ” Kan du lide den?” spurgte han stille og så usikker på Adam. I stedet for bare at stå og kigge på ham, valgte han at gå hen og begynde på at forberede det det skulle have til bøfferne. Darius besluttede sig for at lave ovnstegte kartofler for de skulle ikke have så længe i ovnen. De blev skåret ud og krydret inden de blev droppet ind i ovnen.

At give en halskæde med ens navn og fødselsdag var en smule underligt syntes Adam, men også på sin vis sødt. Han så på Darius efter han havde fået halskæden på. Det som Darius sagde, fik Adam til at smile en smule. ”Mange tak.” han tog sin mobil frem, og brugte dens kamera som et spejl, og studerede lidt sig selv med halskæden på. Den klædte ham en smule, men så også en smule underligt ud, da Adam tænkte lidt på det som en form for hundetegn. Men ud over det, så var den nu meget pæn. Han hørte Darius spørge, om han kunne lide den, og Adam lagde sin mobil fra sig igen. Hans blik var rettet mod Darius nu, og han nikkede roligt. ”Ja den er flot. Dog er det mig en gåde du kunne få fat på min fødselsdag.” sagde han, og smilede lidt. Ikke sur over at Darius havde fundet ud af det.

Mens Darius skar kartoflerne over, og krydrede dem, kom Adam noget krydderi på bøfferne, inden han fandt en pande frem, og kom noget olie på den. Han tog den ene bøf da panden blev varm, og lagde den ned på panden. Den sydede en smule da kødet ramte den nu varme pande, og Adam tog den anden bøf, og lagde den på også. Han gik over til en skuffe, og fandt noget til at vende bøffen med, når den en gang var klar til at blive vendt. Imens Adam ventede på de skulle vendes, så han lidt på Darius imens. Vidste ikke helt hvad han skulle sige til ham lige nu, så hvis Darius ønskede at snakke, så måtte han begynde et emne lige nu.