Are you angry now? #Clarissa 'xxx'

"Der er godt nok mange taber her ikk Gerth?".. kommentaren kom fra en lang tynd pige der hang op af murren med sin slender ryg og alt for opknappet skoleuniform og en slikkepind i mundvigen.
Langsomt gled blikket fra gulvet, op til pigen først, også rundt på alle de andre elever der gik rundt lige nu for at komme til deres respektive klasselokaler fra Gerth.
"ja ikke en eneste der har noget begreb på hvad skolen går ud på, de er så dumme" svarede en anden slender pige der hang om halsen på Gerth og med hendes kvindelige dele presset godt mod hans nakke.
Et dybt suk gled fra hans læber imens han hvilede sin hage mod knytnæven. Det var en af de dage som var kedelige, for der skete intet, og hans andre venner havde ekstra travlt med deres lektier.
Så lige nu var det kun ham og hans to pigevenner, Ysha og Teshja der elskede at hænge ud med de drenge der så best ud.
Gerth sad selv i sine sorte bukser og hvid skjorte der var godt åben foran så hans muskuløse krop kunne ses under. Men det hjalp heller ikke at Teshja havde hendes hænder kørende rundt om hans overkrop under skjorten og afslørede en masse muskelmasse.
Et dybt suk gled fra Gerth imens han lagde begge hænder på sine knæ og rejste sig op imens han trak Teshja af sig før han klappede hende i måsen.
"så nu må i opfører jeg bedre, alle ved jo den her skole er fyldt med taber, og havde det ikke været for os havde skolen jo været en død bygning" sagde han og sendte de to piger et selvsikkert smil imens de rødmede i kap.
Gerth smed sin taske over sin højre skulder imens han drejede rundt og skulle til at gå. Men af en eller anden grund kom han ikke langt for der var nogen der gik ind i hans krop og fik ham til at træde et skridt tilbage imens personen foran ham røg på røven.
Gerths blik blev koldt og så ned på personen, men de første der var over pigen var hans to veninder.
"Kan du ikke se hvor du går eller er det brillerne der mangler hva?" kom det fra Ysha.
"Kan du ikke se hvem det er du går ind i? Du har bare at undskylde med det samme!" kom det fra Teshja før at Gerth lagde sine arme om deres nakker.
"Så så damer det er jo bare en anden taber, ingen grund til at jorde hende længere ned, kan i ikke se? Hun er jo kuldkælderen selv, især med det outfit. Her er et råd, prøv at åben den trøje lidt så man kan se mere af dem her" sagde han og greb om Ysha og Teshjas bryst med sine hænder før han grinede håneligt og gik rundt om pigen imens han let sparkede hendes ting til siden og vinkede sine to veninder med sig så de kunne komme videre.

Påklædning: Link

---

Clarissa var netop for ikke mange uger siden, kommet tilbage til akademiet efter et års rejse til Hawaii med Angel. Dog var der nye regler på akademiet og en masse der forgik, som fangede hendes opmærksomhed i en af de mange bøger hun egentlig slæbte rundt med. Fanget i en af hendes nyeste fund, så hun sig ikke for og ved uheld gik hun ind i en. Clarissa blev sendt i jorden, og så op som hans to vedhæng begyndte at snakke til hende. Hun tog en dyb indånding og rystede lidt på hovedet. Da hun hørte hans respons, så fnøs hun kort.
"Oh yeah. Fordi du kender mig bare så godt? Det kan jeg se. Og for at pointere en ting eller to for dig, hvis din hjerne kan følge med. Så burde du måske indtage lidt frisk luft, det ser ud til du kunne bruge det. Jeg derimod er måske ikke i ført tøj der får mig til at se billig ud, eller får en som dig til at kaste sig på knæ efter mig. Men hey, here det her end at ende som.. hvad end det der er," pointerede hun og lavede en fagt mod en af pigerne. Derefter tog hun en dyb indånding, velvidende at hendes far arbejede som underviser på akademiet og hun ikke vil have ham til at blande sig ind i dette.
"Hvad skete der med dig, huh?" Spurgte hun efterfølgende efter ham. De to havde tydeligvis allerede tiltrukket et publikum, og nok var Clarissa et ikke særlig højt offer, men hun vidste hvordan man brugte sin stemme og hun var ikke just bange for at bruge den. "Fik du ikke nok kram af dine forældre? Døde de? Tydeligvis så du ikke igang med noget der gør dem videre stolte.. faktisk burde du overveje, hvad en tur til Fiji eller noget, måske det vil sætte dit humør lidt på andre tanker," sagde hun efter ham og samlede sine ting op og placerede sin taske over sin skulder.
"Du mener jeg er en taber fint, din mening er din mening. I mit hoved er du den der er fortabt, jeg ved i det mindste hvem jeg er," pointerede hun og lagde sine arme overkors, hun så stadigvæk ikke væk fra ham. Måske han alligevel havde sat hendes ellers rolige blod i kog.

En fed pulsende blodåre gled langsomt hen over Gerth's pande og hans højre arm spændte til. Men før han kunne nå at sige noget var hans to venner allerede henne i fjæset på hende og stod begge med deres høje profiler og var klods op af hende og stirrede ned med meget kolde blikke.
"Så du tror at du kan få lov til at sige den slags uden konsekvenser? Hva din lille mide!?" vrissede Ysha hårdt imens hun greb ud efter Clarissa's højre arm.
"Ingen snakker til vores Gerth på den måde! Og du skal slet ikke tro du er noget mis, jeg tror jeg har god stil, bitch" vrissede Teshja hårdt hvor hun så greb ud efter Clarissa's venstre arm.
Gerth's ansigt kom frem mellem de to piger og han var spændt op og rasende over en vis ting hun havde sagt. Han gik langsomt imellem de to piger og skilte dem let ad men hænderne.
"Så så piger...……." sagde han og pausede så lidt før han fik et grumt smil over læberne.
"I skal jo ikke have alt sjov for jer selv vel?" sagde han smilet forsvandt helt. Han tog fat om pigernes håndled og førte dem væk fra Clarissa før han selv trådte klods op af hende og kunne virkelig stirre ned på hende.
"Var det ikke for det her store publikum havde dit lille grimme hoved været nede i et fyldt toilet lige nu, men pris dig lykkelig for at du har så mange øjenvidner..... men mærk dig mine ord, det bliver et helveds år for dig her på akademiet, undermåler." hvislede han mod hende og lod sin tunge kort komme ud, som forvandlet, så den havde sin komodovaran form og gled let op af Clarissa's kind før han lukkede tungen inde igen.
"OG I GRØNSKOLLINGER HAR IKKE SET EN SKID ER DET FORSTÅET!?" sagde han så højt og sendte publikummet et døds blik imens hans to piger stod og bankede næverne sammen for at vise at det var alvor det her.

"Lader du virkelig dine tøser kæmpe din kamp?" Spurgte Clarissa i et provokerende toneleje, og så slet ikke pigerne i øjnene. Da den ene greb fat i hende, flåede hun sin arm til sig igen.
"Medmindre du vil have et blåt øje der matcher din lyserrøde øjenskygge - så holder du dine hænder for dig selv," advarede Clarissa en af pigerne. Så tog formskifteren endelig det i sine egne hænder, eller hvad hun nok ikke mente med endelig.
Han trådte op foran hende og Clarissa så ham i øjnene. Hun havde ingen frygt til overs for ham, hun havde håndteret meget farligere mænd end ham i sin tid.  Hun lyttede til hans trussel, intet under at det sikkert var hvad han gjorde ved andre der modsagde ham. Prøvede at få hende til at frygte ham, men igen hun havde oplevet værre i sit liv end hvad en lille møgunge mente var retfærdighed.
"Måske du skal læse op på hvem du taler med før du kommer med trusler. Du en simpel formskifter, og jeg?" sagde hun så, hvorefter hun greb fat om halsen på ham og bankede ham op af væggen ved siden af dem. "ER ikke bange for en såret lille hundehvalp. Næste gang du så meget som ser forkert på en af de elever her og jeg ser det. Så burde du få dig en professionel madsmager, for du vil aldrig tør spise et helt måltid igen," hun pressede ham hårde op imod muren. Det var ikke altid Clarissa viste sin styrke, men hun var bloddæmon, den stærkeste dæmonrace. "Du bedre end hvad du viser, du behøver ikke opføre dig sådan her," tilføjede hun så i et lavere toneleje som tegn på hun talte til ham, og ikke for showet de tydeligvis fik lavet.
"Frøken Blake og hr. Dragontail, mit kontor nu," kom en af underviserne ud af et klasseværelse og pegede imod læreværelset. Clarissa gav slip med sit greb om formskifterens hals og trådte væk fra ham - dog stadigvæk ved at se ham i øjnene. "Nu blev der sagt," pointerede den ældre og strenge underviser en ekstra gang.

Blodåren i panden var lige ved at springe da hun nævnte at han var en simpel formskifter, aldrig havde han hørt noget så provokerende i hele sit liv, selv slummen havde aldrig kommet med sådan fornærmelse mod hans race!! Han blev dog noget overrasket da han følte hendes styrke om halsen med hendes fingre og da ryggen kom mod muren. Hans to piger var gået i chok og langsomt stukket af fra scenen.. så gode venner var de vist heller ikke.
Men Gerth var ikke typen som ville bakke ned selv for en stærk fjende, det lå ikke i hans blod, som hverken menneskelig skikkelse eller hans dyreform.
Og hendes hviskende ord pissede han endnu mere af, ikke fordi de var onde, men fordi de stak i ham som person af en grov opvækst og hvis der var noget han ikke ville have, så var det sympati og især ikke af en anden elev fra skolen!
Han kunne mærke hvordan komodovaranen boblede i ham og havde lyst til at bryde ud fra hans krop og stikke hende en lærerstreg om fysisk styrke, og skællende var da også begyndt at gløde frem på hans krop... lige indtil at lærerens stemme skar igennem hallen og fik alle de andre til at først gispe også skynde sig til hver sit så kun Gerth og Clarissa var tilbage på bare få sekunder.
Hans blik var stikkende og hadefuldt mod Clarissa's blik mod ham. Men roligt lod han skællende bølge tilbage under huden af hans menneske form.
Med et irriterende grynt drejede han sig mod læren og gik mod lokalet, dog ikke før han lige fik bumpet sin skulder mod Clarissa, bare for at vise hende at det her ikke var slut endnu.
Det var hurtige og arrige skridt der førte Gerth ind i klasselokalet hvor han sparkede en af stolene ud fra et af skolebordene før han satte sig på stolen og smed benene op på bordet.
"Uanset hvad hun siger, så var det hende som startede med at gå ind i mig som en klodsmajor. Også kaldte hun mig en simpel formskifter, det finder jeg meget fornærmende mod min race, især når hun ikke ved en skid om mig og min slags." var Gerth hurtig til at spytte ud imens han sendte læren et koldt og ligegyldigt blik og foldede armene foran på brystet.
"Der er mange vidner på det, du kan selv ringe til Ysha og Teshja for at få det bekræftet" fortsatte han så rapkæftet før han vendte sin vrede mod Clarissa og stirrede hadefuldt på hende. Han mente helt sikkert at det var hendes skyld at han nu var havnet i den her situation.

Som han gik ind i hende da de var på vej imod lokalet, kunne hun ikke andet end at smile lidt. Underligt for andre måske, men Clarissa var ikke just bare en af de personer man kunne sammenligne med andre. Der var mange års erfaringer og studier der gjorde hende til den hun var i dag, og hun vidste fuldt ud hvem hun var. De kom ind i lokalet satte Clarissa sig ned på en stol og så på underviseren. Clarissa løftede et øjenbryn som han 'forklarede' sin side af historien, og derefter så underviseren på Clarissa.
"Jeg håber din ferie var god miss Blake, hvad har du at sige til situationen her,?" blev hun spurgt. Clarissa foldede sine hænder sammen let på sit skød og så på underviseren.
"Min rejse var dejlig, Hawaii er utrolig smukt. For det første, jeg har læst og beskrevet samt endda hjulpet andre formskiftere med deres kontrol og forståelse af dem selv. Så jo, jeg ved hvad jeg taler om. For det andet, så er dette en simpelt magt kamp fru. Rosalin. Det burde ikke være fair at de elever der tror de er seje skal gå og prøve at hamre andres selvtillid i jorden. Jeg forsvarede simpelt bare eleverne her på akademiet," svarede Clarissa på spørgsmålet og så hen på formskifteren.
"Lige meget hvad, er i begge to lige skyldige i dette," startede underviseren ud og Clarissa gav et nik fra sig. "Så derfor får i begge til opgave at i sammenarbejde skal vi have udsmykket den store have til sommer festen," tilføjede hun og så skiftevis på Clarissa og Gert.
"Den skal være færdig imorgen klokken 16.15 præcis, hvis ikke så kan i få lov til at tage 4 ekstra eksamener, hvor gennemsnittet skal være i toppen. Op til jer, men løs nu det her," sagde hun og rejste sig op fra sin kontor stol.
"I kan få lov til at gå igang nu," sagde hun så og viftede dem lidt ud af lokalet igen. Clarissa gav et suk fra sig.
"Glimrende," mumlede Clarissa og rejste sig op for at se imod formskifteren, hvorefter hun flyttede blikket imod underviseren for at sige noget.
"Bare rolig, jeg siger intet" smilede hun til Clarissa.
"Nogle ideer?" Spurgte hun derefter formskifteren. "Navnet er Clary forresten," forsøgte hun lidt med et mere blidt toneleje og et lille varmt smil.

Gerth gloede vantro på den her pige som sad der og gav en egentlig god forklaring men en forklaring der fik hans blod til at kåge rigtig godt op. Han sad og gjorde svage tegn, på at hun bare skulle vente sig til når de kom ud her fra, så skulle han nok vise hende hvem der havde kontrol her. Hans krop bølgede af hans komodovaran der ikke kunne vente med at springe ud og tage en god luns af hendes krop og sprede blodet over hele gangen imens han havde tænkt sig at flå hendes lig i stumper og stykker med sine skarpe tænder og klør.
Men alt det blev der sat en kæmpe stopklods på da lærern begyndte at pladre om deres straf bestod i at samarbejde om et projekt der lød så fesent som noget over hovedet kunne være.
"Det kan du da ikke mene!?!? Hvorfor fanden skal jeg arbejde på en skod have også med den.. den... freak!!!!" udbrød han nærmest desperat, men så bare hvordan læreren ignorerede hans udbrud og bare viftede ham ud af lokalet sammen med Clarissa..
Han stod og var helt mundlam og nærmest gået i stå ude foran døren. Han havde åben mund og gloede chokeret lige ud, indtil at pigen ved siden af ham begyndte at pressentere sig selv.
"Hvis du tror at vi kommer til at arbejde på det her sammen kan du...." han huskede lige det med ekstra eksamerne de blev truet med og et dybt og opgivende suk gled fra hans læber.
"Gerth.. du behøver ikke vide andet.." sagde han og så på Clary med et blik fyldt med foragt, før han fortsatte.
"Har ikke nogen ideer fordi jeg regnede egentligt med at aldrig møde op til den lorte fest, så heller hænge mig selv.. men nu jeg vel tvunget til det her crap" sagde han spydigt og lænede ryggen op mod muren imens hans blik blev en smule seriøst og hjernecellerne begyndte at blive aktiveret.
"Du skulle vel ikke have en ide fra din dysmønster hjerne der?" spurgte han hende så til sidst og håbede nu bare på det ikke ville blive alt for farverigt og mærkeligt.

Hun fnøs af ham, men ellers observeret hun bare den nok nærmere ødelagte person foran sig. Et suk forlod hendes læber, og hun rullede kort øjnene af ham.
"Du ved, dit billed af mig i dit hoved - matcher ikke rigtig virkeligheden. Hvis du tror jeg går her for at studere og række hånden op i timerne - så tager du fejl. Jeg er kun i den her dumme by på grund af min familie," pointerede hun og så tilbage på ham. "Og måske ja, kald mig dydsmønster, jeg er fucking ligeglad. Men nej, jeg har ingen ideer.. det ikke fordi jeg regnede med at dukke op alligevel. Så hellere tage et smut indtil byen, i det mindste kan man faktisk få sig en ordenlig drink," tilføjede hun og trak let på skulderen.
"Hvis vi vil have det simpel, hvad med en lys festival. Vi sætter en masse lyskædder op, får naturfags holdet til at finde os nogle neutrale blomster.. lidt god mad, jeg har nogle kontakter der kan sende os Frankrigs bedste vin for ingen penge.. og ja," forslog hun og trak på en eftertænksom mine. Clarissa tog en dyb indånding, og tog så sin mobil op for hurtigt at svare hendes bror på en hurtig besked. "Eller hvad synes du? Bare brainstorm, jeg er sikker på vi kan få det bedste ud af alle ideer," forsøgte hun med et lille smil på læben.

Han måtte indrømme, han blev lidt overrasket over hendes tilbagekomst af kommentare og derfor fik et lidt forbløffet blik på hende. Men ideen hun kom med.. sku ikke helt tosset alligevel, ret simpel og stadigvæk sikkert god nok til at tilfredsstille de andre nok til at blive godkendt.
"jeg høre dig.. jeg kan sagtens skaffe en masse lyskæder i alle mulige farver, uden problemer, så det eneste er at true naturfags holdet til at stille os nogle blomster gratis, også måske høre med køknet om de kunne diske op med noget god mad, der er trods alt nogen af dem der nede som er trætte af at lave det samme crap igen og igen" sagde han og lo lidt.
Han rømmede sig dog hurtigt da han opdagede at han var begyndt at smile lidt, og skyndte sig at hive sin mobil ud og sms'ede til Ysha om hun skulle bringe både hendes og Tehsja's lyskæde show, som i hvert fald kunne fylde et hus hver. Han så op på Clarissa og smilede skævt.
"hvis du tager blomsterne, så fikser jeg maden, okay? jeg har nemlig nogle kontakter som jeg kan hive lidt i, også mødes vi igen i haven, så burde jeg have lysene også." sagde han og skulle lige til at gå før han kom i tanke om noget han havde set andre gøre..
"Skal vi egentligt have et banner eller syntes du det er for meget?" spurgte han hende og oprigtigt ville have hendes mening med ideen.
Han var så småt begyndt at glemme hvorfor han egentligt var pist på hende, eksamen truede mere end hans beef med Clarissa, så paraderne blev stille og roligt nedbrudt for et stykke tid over for Clarissa alene. Men det føltes også lidt mindre stressende at skulle leve op til en bestemt type bare for at få hvad man vil have, når man vil have det.

Hun løsnede selv lidt mere op, som hun egentlig syntes at stemningen mellem dem var faldet lidt til ro. Let gav hun ham et nik.
"Det lyder som en plan," svarede hun ham med et varmere smil. Som han sendte informationer ud, ventede hun blot med at sige noget til at han egentlig så op igen. Et skævt smil blomstrede sig dog på hendes læber uden han rigtig så det. Det var altid hendes teori at ingen rigtig ønskede at være onde, men blot var blevet guidet i den forkerte retning - og hvis folk ikke åbnede øjnene for det, ville de aldrig kunne se forbi det 'mørke' og det 'gode' i folk.
"Blomster tjans, det burde ikke være et problem," kommenterede hun på hans ide og gav ham et anerkendende nik. Clarissa selv skulle til at gå igang med jobbet, da han sagde noget igen. Hun vendte blikket imod ham, og tænkte kort.
"Banner kunne blive for meget, kommer an på hvordan vi sætter det op. Det kan også bare være simpelt og elegant - tiltrækker flere folk," svarede hun. "Jeg kan se om jeg kan finde på noget," tilføjede hun derefter med et tandsmil.

Derefter tog hun sin mobil op og fik ringet til et par af sine franskevenner, omkring de vin hun havde snakket om. Så snart det var gjort, så vidste hun Amena var på den som hjælp. Naturfaget hjalp glædeligt med blomster imod et par gode råd om, hvordan diverse planter kunne producere forskellige gifte - og endelig fik hun sat de sidste blomster ud. I de smukkeste røde og orange farver. Borde og stole var fundet frem. Så snart hun anede Gerth var i nærheden, så vendte hun sig imod ham.
"Vil du have en hånd med lysene?" Spurgte hun mere end bare at give sig til at blande sig i, hvis han nu havde en plan.

Han gav hende 'thumbs up' før han smuttede ned af gangen og mod køknet, ja han nærmest spænede ned til stedet og næsten sparkede døren ind til de forskrækkede kokke.
Noget tid efter var det hele forklaret og accepteret, hvilket de ikke havde noget skulle at sige over anyways for ellers ville Gerth bare komme efter dem og havde gjort det meget klart at der vankede tæsk til dem som udeblev fra jobbet.
Han løb dernæst over til pigegangen og rev døren op til hans to piger Ysha og Teshja som begge var i kun undertøj og havde planlagt at forfører Gerth som undskylding for at lade ham i stikken da læreren var kommet. Men det havde han ikke tid til og skyndte sig at kysse dem hver på panden som at undskyldningen var modtaget og tog boksen med lys i og spænede ned af gangen igen og hele vejen til haven.
Han gispede lidt da han nåede til haven og så at Clarissa allerde var her, selvom han også havde brugt god tid hos kokkene for virkelig at forklare dem alt om de hapser de skulle forberede til næste dag hvor sommer festen startede.
"Jo det ville ikke være det værste, måske sådan lidt på bygningen også ud mod... vi skulle måske slå nogle stolper op eller et eller andet som lysene kunne hænge på?" spurgte han så og så rundt, stedet de havde valgt var ret bar for stolper og sådan, men der var dog nogle træer opdagede Gerth, som han så pegede på.
"Eller skal vi lave træerne der som et lystræ? Lidt ala. juletræ?" spurgte han hende så og så op på træerne.. de så pludselige lidt høje ud, og han begyndte at tvivle lidt på om han over hovedet kunne klatre der op og sno lyskæden rundt.
"Men.. du skulle vel aldrig være verdensmester i at klatre i træer? Jeg føler mig lidt usikker på det" sagde han og smilede skævt til træerne. Han rullede dog lysene ud så de lå i deres fulde længde, så det blev lidt lettere at håndtere dem i opsætningen. Det værste var at han ikke engang kunne forvandle sig, for hans komodovaran var også elendig til at klatre, så han var virkelig handikappet lige nu.

"Lyder som en plan," svarede hun og placerede begge sine hænder på hofterne. Det virkede som om stemningen mellem dem var bedre nu. Sjovt nok, så selvom der nok var nogle som ville gå mere op i de ting der var sagt imellem dem, så var Clarissa typen som mente handlinger betød mere end ord.
"Træer med lys er altid flotte," pointerede hun og gav ham et nik. Hun gik over imod ham og så op på træerne.
"Jeg er ikke verdens mester, men hvis jeg kan bestige et bjerg.. så kan jeg vel også klatre i et træ," trak hun lidt på den ene skulder. Clarissa greb en af stolene og placerede den foran træet. Det var ikke just fordi hun havde højden med sig, men så snart hun fik grebet fat i grenen - så kunne hun bruge sin armstyrke til at trække sig op, imponerende nok. Hun åndede let tungt ud og rakte ud efter lyskæden. Så snart hun havde lyskæden kunne hun klatre højre op og få den svunget omkring træet.
"Ser det okay ud?" Spurgte hun deroppe fra, og fik klatret et par grene ned. Dog i det sekund hun trådte et halvt skridt for langt ud på en af grenene - resulterede det i den knækkede. Mere nåede hun egentlig ikke at tænke over det, før hun susede ned imod jorden lige under Gerth - hvis ikke han nåede at gribe hende ville de sikkert styrte til jorden sammen.

Han nikkede og syntes selv det også var en plan, en rigtig god plan, mest fordi det var han som havde kommet op med planen, hvilket gav hans ego et lille løft.
Gert havde et lidt nervøst træk i ansigtet da Clarissa begyndte at klatre op og sørgede for at hun havde kæde nok, samt at den ikke sad fast i de nedre grene, det skulle jo helst se godt ud til når læreren så det så ville der ikke være problemer fremover.
Han trådte et par skridt bagud da hun spurgte om det så okay ud hvor han kort nikkede.
"Det ser fint.. Fuck Clarissa!" udbrød han da han så grenen der knak under hende og med et par meget hurtige skridt kom han under hende og gjorde sit forsøg for at gribe hende.
Dog havde han håbet at det måske havde set lidt mere elegant ud, at han havde grebet hende og blevet stående med hende i sine arme og ligne lidt den hvide ridder som ikke gjorde noget galt.
Men sådan skulle det slet ikke være, for skønt han faktisk greb hende, havde han blevet nød til at læne sig lidt bagud, hvilket gjorde at da hun havnede i hans arme, så tog han godt nok hendes fald, men så falde han bagover og landede hårdt i græsset med hende oven på sig. Han havde så i faldet sørget for at ligge sine arme godt om hende så hun kun ville føle hans stærke krop holde hende fast og ikke jordens hårde overflade.
"Uuush det var hårdt" bed Gerth og så ned på Clarissa med et bekymret blik.
"Hey er du okay Clar?" spurgte han hende så roligt og med en blid og varm stemme, komplet vendt om fra første gang de stødte ind i hinanden, hvilket også kom lidt bag på ham selv. For hvorfor skulle han egentligt bruge en så blød stemme på nogen som ikke var formskifter?? Men det var nu ikke det som galte lige nu, lige nu var det bare om den her lille pige der var oven på ham, var okay.
Hans ene arm var trykket godt om hendes liv, imens den anden var halvt om hendes skulderplader imens den store hånd holde hende om nakken og nu nussede nakken lidt. Deres kroppe lå næsten perfekt med hinanden og selv hans ben havde taget faldet for hendes ben. Det ville derfor måske se lidt forkert ud hvis nogen kom og så dem ligge sådan lige nu, men der var heldigvis ingen, ingen i miles omkreds overhovedet, de var mutters alene der ude i haven.

Heldigvis greb han hende, og gjorde da hendes fald blødere end hvad det nok ville have været hvis hun havde ramt jorden. Clarissa flyttede blikket hen på Gerth som det var gået op for hende at de havde fået jordforbindelse begge to. Dog før hun nåede at spørge om han var okay, så spurgte han ind til hende. Tonen i stemmen overraskede hende, men det var ikke til at se - for i sidste ende var der en grund til hun ikke forsatte med at være vred på ham. Fordi hun vidste han ikke var en forfærdelig person.
"Ja, jeg har det fint. Tak," svarede hun på hans spørgsmål og åndede stille ud. Fanget i øjeblikket og blev nok fandet i de hasselnøds farvede øjne. Og det var sikkert fordi hun egentlig følte sig sikker, at hun nok ikke bemærkede situationen de egentlig lå i. Clarissa nød at føle sig sikker i en stærk favn, og hun sank en klump som han let nussede hendes nakke. Et smil strejfede hendes læber, men hun sagde intet. Hun vidste ærligtalt ikke hvad hun skulle sige, der var ingen ord indenfor hendes rader at bruge. Hvilket nok var derfor, at hun bare valgte at se på ham med dette uskyldige varme smil der så blidt beklædte hendes læber. Nok var hun dæmon, men det var ikke ligeferm fordi at det ville være et menneskes første gæt hvis man så hende.

Gerth lå nu lidt og nød situationen og syntes det var en rar følelse at være så tæt på en kvinde, også på sådan en fredelig og afslappet måde.
Han smeltede dog over hendes varme uskyldige smil der bredte sig over hendes fyldige læber der bare fik hjertet i hans bryst til at hamre endnu mere end hvad det i forvejen gjorde. Men han kunne lide det, selvom han var formskifter og hun var noget andet, noget han egentligt ikke vidste endnu.. men gjorde det overhovedet noget når det kom til enden?
Han havde trods alt lært at tolurere andre racer siden han kom til skolen, og han havde lært lidt om andre racer og hvordan nogle af dem egentlig ikke var så fjern fra hans egen som han gik og troede.
Var den her skole ved at åbne hans øjne? Eller var det først og fremmest pigen her, der på kort tid havde vendt hans verden en smule, så kompasset gik mere mod den rette retning.
"Du.. skal vi ikke bare blive liggende?" Spurgte han hende så stille og med en blid tone.
"Så er der heller ikke flere grene der kan knække under dig" sagde han varmt og strøg hende over håret kærligt, imens den arm som var om hendes liv gav en smule slip, men kun lige så hånden nu var på hendes lænd og fingrene nussede hende med blide bevægelser imens han forsøgte at trække vejret helt normalt afslappet skønt det her var en situation han ikke havde været i før.
Faktisk havde han aldrig været så tæt på en kvinde før som ikke var formskifter, og siden hans to veninder ikke var havde han knap nok set dem nøgne, for han gad aldrig når de blev drille lystende.
Han tænkte lidt imens de lå der og fik så en ide, eller retter en lyst som han ikke havde haft før med fremmede racer.
Roligt så han ned på hende og slap så hendes hår kærligt og lod en finger glide ned under hendes hage og vinklede hendes hoved op mod hans.
"Undskyld" mumlede han, højt nok til at hun ville kunne høre det, men lavt nok til ingen andre kunne, før han så plantede sine læber mod hendes og holde ikke tilbage med at ligge sine arme om hende, denne gang begge to, og trykkede hende blidt lidt op mod ham så det ikke var så svært at eventuelt holde kysset hvis hun ikke stoppede ham.

//det man kalder surprice attack ;D

Endelig åbnede han kampen af ord, og hun sank let en klump. Overvejede hendes muligheder og hvad der var bedst. Dog nikkede hun blot lidt. En smule ro var vel godt for dem begge. Stadigvæk vidste hun ikke helt, hvad hun faktisk skulle syntes om det hele. dog som han strøg hende henover det sorte hår, syntes han at slå hendes tanker ud af kurs. Han syntes kort at tage pusten fra hende og fjernede hende fra tid samt sted. Hendes øjne nåede at ændre sig til et forvirret men taknemlig utryg da han undskyldte, men mere nåede hun ikke rigtig at kommentere på det, før at han plantet sine læber imod hendes. Han overraskede hende i det øjeblik, fangede hende i en situation hun ikke vidste hvordan hun eller om hun burde smutte ud af. Armene omkring hende, i et roligt og egentlig dejligt miljø havde nok en dybere effekt på dem end de måske havde regnet med. Clarissa lod sig selv gengælde kysset som han fik hendes krop tættere imod sig. Det var lidt tid siden hun havde haft nogle så tæt på sig, men hun gav sig selv lov til at leve bare lidt. Det skulle der være plads til engang imellem. Skulle der ikke? Der var ingen i nærheden til at kommentere på dem, der var plads til bare at være sig selv - hvilket man ofte bare havde brug for mere end noget andet. Clarissa trak sig et par centimeter fra hans læber. Hun slog de mørke øjne op og så ham dybt i øjnene, som et kært smil sneg sig henover hendes læber.

Han kunne mærke sin hjerte stille og roligt svæve væk i takt med at kysset ikke blev brudt, for at hun gengældte det sank han dybere og dybere i en varm ekstase af følelser der var mærkelige, men utrolig dejlige.
Han havde været en smule nervøs for hun ikke havde reageret på den her måde, men mere omvendt og afvist ham blankt, men at hun gengælde ham på den her måde, og lod sig blive i hans muskuløse arme måtte jo betyde at hun godt kunne lide det de havde gang i lige nu.
Han kunne dog også mærke i hovedet at han burde være oprevet nu, han burde skubbe hende væk og vaske sin mund med sæbe, han burde bande og svovle over at havde fået hendes læber på sig.. men hans hjerte var pisse lige glad og slog nu roligt i et stille tempo.
Ikke før hun forsigtigt slap kysset og så op på ham med hendes store mørkebrune øjne at hans hjerte gav et ordenligt dobbeltslag og satte sig næsten i halsen på ham, for hun så godt nok sød ud som hun lå der og så op på ham med det dybe blik og det kærlige smil der lå over hendes fyldige læber der gjorde ham blød som smør.
"Hvorfor..... hvorfor har du sådan en tiltræknings kraft på mig" sagde han lavt og med en varm tone i sin stemme og gengælde hendes dybe blik imens han kort bed sig sensuelt i læben, hvilket i hans hoved burde havde været et hårdt bid for at få ham ud af trancen, men fordi kroppen ville noget andet blev det langt mere sensuelt end meningen havde været.
"Dine øjne er umuligt at blive betaget af.... og mine læber tørste efter dine igen.... og mine hænder har lyst til at holde om hver centimeter af din krop" næsten hviskede han mod hendes øre efter han kort løftede hovedet en smule og lod sine læber næsten strejfe hendes før han lod dem glide lidt til side og pege mod hendes højre øre.
Han kunne mærke sit hjerte hamre afsted nu hvor han så trak hovedet igen, især efter at havde sagt alt det som fik kinderne til at blusse lidt op i farve, men hans øjne så hende dybt i hendes, og hans bryst hævede og sænkede sig under hende i et tempo der sagde at han var helt væk i hende og nok lidt opstemt efter hans små ord.
Hænderne havde sluppet lidt taget om hende efter hun brød kysset og roligt var den ene hånd på vej op af hendes ryg, med en kærlig og blid strygende fornemmelse, op over lænden op af ryghvirvlen og op mellem hendes skulderplader i en kælende bevægelse og var egentligt kommet under hendes t-shirt og derfor strøg den bare hud hele vejen op, imens den anden blidt gled ned af hendes lænd, kærligt ned af siden af hendes bagdel før den gav et blidt klem om hendes lår, før han så lod den glide op igen og førte den op på hendes balle, alt sammen uden på hendes jeans, imens han kunne mærke sin vejrtrækning blive tungere og tungere.

Hun fnøs lidt og så en anelse hvis man kunne kalde det genert til siden som han komplimenteret hende. Clarissa så tilbage på ham, som hans læber næsten strejfede hendes. Clarissa lukkede øjnene nydende i, og åndede afslappet ud. Hænderne imod hendes hud, fik huden til at tørste efter mere - som vand i en ørken. Hun havde næsten glemt, hvordan det føltes at have nogen så tæt på sig. kærtegningen af hendes hud fik hende næsten til at glemme tid og sted. Clarissa satte sig stille op, uden det egentlig var tegn på enden eller begyndelsen på noget - lidt mystik havde man vel over sig. Hendes ben var placeret til hver sin side af hans krop, hvilket gjorde hendes vægt nu ikke just var over ham. Hun lænede sig indover ham, og slap lidt af sin selvkontrol. Ønskede egentlig bare at leve i nuet og opleve øjeblikket som hvad det var. Dog var hendes sanser så også bedre end mange andres, så hun opfangede nogle var på vej ud i haven. Derfor sprang hun hurtig op på benene og fik ham trukket med sig. Hun trak ham med længere ind i haven, og op af et træ. Hun stillede sig tæt op af ham. Gerth var en del højre end hende, men det havde nu aldrig været en problematik for hende. Hun så ham i øjnene. Lave stemmer ville ikke afsløre dem, men pludselig gik det op for hende at de gemte sig som to teenagere der havde en hemmelig affaire. Hvilket hun egentlig blot fandt mere spændende end andre normale ting der ellers skete på akademiet. Clarissa var altid draget af hvad der ikke fandt normaltierne til, hvilket kom til udtryk som de stod her gemt i haven. Hun kunne mærke hans hjerte banke tydeligt, som de stod tæt op af hinanden. Clarissa greb lidt om kraven af hans skjorte for at trække ham ned imod hende, så hendes læber endnu engang kunne mødes med hans.
"Og du troede at det ville blive kedeligt at hænge ud med mig, huh?" Smilede hun drillende.

Gerth kunne tydeligt mærke på hende hvor meget hun nød hans berøring og det intime ved at kæle op af ryggen på hende. Derfor blev han også lidt undrende da hun satte sig langsomt op på ham, med hendes ben på hver side af ham.
Han lå lidt og betragtede hende, sådan rigtig denne gang og ikke bare overfladisk hurtigt. Han så hvordan t-shirten lå hen over hendes krop og både afslørede samtidig gemte nogle af hendes former der så smukt bugtede sig ned til hofterne.
Af en eller anden grund begyndte han så at tænke på hvordan hun mund så ud under den t-shirt der, der var i vejen for at kunne se resten af formerne på hendes krop.
Han fik dog et lidt undrende blik da hun sprang op på benene og trak ham med op for han så kunne følge med hende længere ind i haven hvor træerne groede tættere og endnu færre kom.
Lige før de forsvandt bag træerne hørt han dog også selv at nogen var på vej ud i haven, og et kort kig bagud afslørede at det var læreren som havde sat dem til opgaven som var på vej ud, sikkert bare for at tjekke op på dem, men nu hvor de forsvandt bag bladene så ville læren nok blive en smule skuffet.
Han fnes lidt som de forsvandt men blev lidt overrasket og kom med et lidt overrasket gisp da hun trykkede ham op af et træ og dernæst trykkede sig selv op af hans store krop.  
Det var en smule underligt, dog på den gode måde, at de to stod der nu i skovdelen af haven og lignede to der kunne være med i en romantisk ungdoms serie, imens at de lige før havde været bravende uvenner men nu stod og kyssede frækt op af et træ, hvor hun tilmed havde taget føringen og tvunget ham ned til et kys, og nogle ord der fik det til at sitre igennem hele kroppen på ham.
Et selvsikkert og velviden at hun spillede op til ham, smil dannede sig om hans læber, hvor på hans hænder lagde sig på hendes hofter og uden de store problemer løftede hende kort op fra jorden, snurrede rundt, og lagde nu hende op af træet imens han lænede sig ind over hende imens han knappede de sidste knapper op af sin skjorte så den nu var helt åben og den slanke muskuløse og veltrænede mave trykkede sig lidt mod hende.
"Ja det her kom lidt som en overraskelse, en god en af slagsen" sagde han med hovedet ned mod hendes øre og kort nappede hende i øreflippen med læberne før han trykkede sine læber lidt mere grådigt mod hendes end som før, og denne gang lod hænderne tage fat under hendes t-shirt og kærligt nusse op ad så t-shirten kom længere og længere op til at han kort slap kysset for at hive den helt op over hovedet på hende og dermed afsløre hendes krop under for ham.
Selv smed han også sin skjorte helt så hans brede ryg blev blottet for omverden og nærmest lignede et skjold hun blev gemt i hvis man så ham bagfra nu.

Hun lod ham samle hende op og træets bark var snart op af hendes ryg. Dog ikke noget hun lagde mærke til, der var alt for mange andre ting på spil lige nu. Clarissa lagde armene omkring hans nakke, og hendes ben var i lås omkring hans liv. Hun sukkede let som han hviskede imod hendes øre efterfulgt af et lille nap. Derefter lukkede deres læber sammen endnu en lås, mere lidenskabeligt for hvert sekund der gik. Dog blev de brudt som hun lod ham trække hendes t-shirt af, en trøje der egentlig ikke gjorde noget godt for de former de gemte sig indenunder. Og den ene ting ledte til den anden. Hvem skulle have troet de to ville ende her?


Tiden var fløjet. Hun havde fuldstændig glemt tid og sted. De lå på skovbunden, og egentlig lå hun bare og lod sin ene hånd kærtegne hans overkrop i blide bevægelser. Clarissa løftede ansigtet op og så på ham. Let løftede hun sig lidt op med hjælp fra den ene albue, så hun vendte fonten imod ham. Et tandsmil gled henover hendes læber. Hun placerede et kys imod hans kraveben, hvorefter hun flyttede sine mørke øjne tilbage imod hans. Allerede nu havde hun glemt, hvad de egentlig havde været igang med før, deres skænderi og handlinger. Sikke en dag det havde været.
"Hvem skulle have troet det.. os to.. her," smilede hun let og så blot på ham med et kærligt smil.