Promise me, Darling - Alicia

Søen inde midt i skoven.

Mange træer, men kun en elev.

Man kan se stjernerne på himlen, og det er fuldmåne. Meget varmt.

Ca. klokken 20.

https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/c7/be/1f/c7be1f751983891ad2971a2850295e10.jpg

Freja gik gennem skoven, og ledte efter hendes elskede, men dumme søster. Hun havde endnu engang set, Alicia løbe med fuld fart mod skoven, hvilket bragte dårlige minder frem. Det mindede alt for meget om den dag hvor hun havde begået selvmord, hvilket hun helst ikke skulle gøre igen.

Freja forbandede at en af hendes evner ikke var, at hun kunne spore folk, eller noget der bare kunne hjælpe hende med at finde Alicia. Eftersom hun tit var ude for at lede efter hende, og var efterhånden blevet pænt træt af det.

Hun gispede forskrækket da en gren knækkede under hende. Hun havde aldrig været den store fan af mørke, og var heller ikke blevet det inden for de sidste 7 minutter. Hun havde altid været bange for mørke, men det hele var blevet lidt værre siden hun var blevet en engel. Gid hun kunne lave noget lys, som ikke kom fra månen. Det kunne være virkelig rart. Freja elskede virkelig månen ligesom, Alicia, men hun troede dog stadig på gud. De to piger var meget ens, og meget forskellige.

Freja hørte et højt plask, hvilket gav hende det største, og værste chok hun nogensinde havde fået. I hendes engletid... Hun satte i løb, og tænkte på om engle kunne drukne sig selv?

Efter lidt tid stod hun foran en sø, med et flotteste islandskab rundt om hende, men der var stadig meget varmt. Freja brugte hendes evne til at sænke tempraturen, og kiggede ned i vandet. Hun kunne ikke se noget, men hun var ikke sikker på om der lå nogen på bunden. Hun kiggede på det flotte islandskab, hendes søster højst sandsynligt havde skabt.

Freja beyǵyndte at smage salt, hvilket fik hende til at opdage at hun græd. Hun vidste ikke hvorfor. Om det var fordi hun ike vidste om hendes søster var død, eller det meget flotte landskab. Nok en meget god blanding.

Hun satte sig ned på hendes knæ, og sad bare og kiggede på isen, og sneen.

Alicia stod og stirrede ned i søen, mens hun tænkte. Lige siden hendes død, havde hun været bange for vand. Hun drak heller vand længere, da det bare mindede hende om at drukne. Månen skinnede ned i søen, så den lyste op.

Hun kiggede rundt, og følte hvordan varmen trængte ind på hende. Hun var ked af det. Det ville enhver kunne se. Hun rystede stille på hovedet, og kiggede på hendes hænder. Hun lod hendes kulde trænge ind i dem, og begyndte at løbe rundt om søen. Kulden løb ud af hendes hænder, og videre ud i naturen, så det flotte islandskab kom frem. Hun brugte cirka en halv time på det, og stillede sig tilfreds ved kanten til søen. Hun hørte et lille "Knrk!" bag hende, hvilket fik hende til at vende sig pludseligt om. En sten fuldstændigt indsmurt i fint is, gled ned af den sne beklædte, lille bakke, og ramte ned i vandet, så der kom et højt plask.

Mens Alicia stod og kiggede rundt, kom en skikkelse løbende hen til søen på den anden side. Hun stod bare og kiggede på skikkelsen, og kunne lige ane tøjet og formerne. Det var Freja, hendes perfekte søster. Hende som havde hjulpet Alicia så meget, og stadig gjorde det. Hende som var eneste som faktisk kunne lide Alicia.

Alicia lagde mærke til at hun satte sig ned på knæ, og kiggede rund på landskabet. Det så ikke ud til at hun havde fået øje på Alicia. Nok fordi Alicia brugte sin evne til at skjule hende, da hun alligevel havde hvidt tøj på. Hun så hvordan hendes søsters skuldre bevægede sig, og kom pludselig i tanker om at hun måske troede at Alicia var død. Alica løb ud på søen. For hver gang hendes fod nærmede sig vandet, frøs det til is, så hun kunne gå på på det.

Da Alicia kom hen til Freja, kunne hun e at hun ikke rigtigt var tilstede. "Jeg er lige her.." sagde hun til hende, og lagde en betryggende hånd på hendes skulder. Hun fik med det samme dårlig samvittighed over ikke, at have givet et tegn, eller et lille vink om at de ikke var hende der var sprunget i vandet, men en sten.

Freja gispede højt da hun kunne høre Alicias stemme, og mærke en hånd på hedes skulder. Hun havde slet ikke hørt hende komme, fordi hun havde været så optaget af hendes tanker. Hun kiggede op, og blev mødt af et sødt smil.

"Det der gør du ALDRIG igen!" advarede Freja hende om, og lagde tryk på aldrig. Hendes hjerte bankede stadig hurtigt afsted efter det chok, hun havde fået. Alicia smilede stadig til hende, hvilket fik Freja til at se endnu mere mopset ud.

"Jeg mener det, Darling. Jeg er trods alt 17 minutter ældre dig!" sagde Freja strengt, og bevægede hendes finger op og ned, som man gjorde for at vise et lille barn at det ikke var i orden. Dog kunne hun ikke holde grimassen meget længe, og flækkede af grin, for derefter at kaste sig i armene på hendes søster.

"Jeg vidste ikke om du var død.." hviskede hun ind i Alicias skulder, og begyndte at græde igen. Hun trak sig ud af krammet, og kiggede på landskabet. Der var begyndt at blove koldere, hvilket bare var godt, for det betød at Alicia var glad.

"Har du gjort alt det her?" spurgte Freja sin søster, og kiggede tilbage på hende. Det var så smukt...

Alicia grinte lidt over hendes søsters ord. "Det ved man aldrig om jeg gør?" smilede hun, og drillede Freja lidt. Dog blev Freja bare mere mopset.

Alicia begyndte at grine endnu mere da Freja kommenterede at hun var ældst. "Derfor bestemmer du ikke over mig, søde ven!" grinte Alicia højt.

Lidt efter kunne hun også høre Frejas søde latter, for derefter kunne mærke Freja springe på hende. Hun krammede med det samme igen, og kunne høre hvordan Frejas grin blev til hulkende lyde.

Alicia fik meget dårlig samvittighed, da Freja nævnte at hun havde troet at hun var død. "Jeg er lige her!" mumlede Alicia ned i hendes søsters skulder. Hendes øjne var også blevet blanke. "Det hele er bare så svært lige for tiden..." tilføjede hun.

Freja trak sig ud af krammet og kiggede rundt. Alicia nikkede over hendes spørgsmål. "Jeg tænkte bar på et flot islandskab, og løb så rundt om søen, med isen i mine håndflader," forklarede hun.

"Der er virkelig noget sejt jeg skal vise dig!" grinte Alicia og gik hen til søen. Hun tog et skridt ud på den, og kiggede på hendes søster. Isen under hendes fødder bredte sig, og begyndte at brede sig over hele søen. Ikke lang tid efter var der et tykt lag is på hele søen...

Freja droppede hurtigt grinene, og spillede alvorlig, da hendes søster sagde at hun ikke bestemte... "Det gør jeg da ihvertfald, den lille tøs!" svarede hun alvorligt tilbage, og satte hænderne i siden. Hun smilede, men beholdte den alvorlige attitude hun havde sat på.

"Jeg ved det, men vi klare det sammen!" mumlede hun, og kiggede hen på hendes eget ansigt. Som var hendes søsters. Det var ret trist at de ikke havde én ting de var forksellige om, hvis man kiggede på deres udseende.

Freja smilede da Alicia forklarede hvordan hun havde skabt landskabet. Dog blev hun meget forskrækket da Alicia begyndte at gå mod søen. Hun skulle vise hende noget. Det lød skræmmende i Frejas øre, men hun blev dog mere rolig, da hun så hvordan vandet blev til is under Alicias fødder da hun tårdte ud på søen. Isen bredte sig, og Freja fik en fantastisk ide!

"Søde søde dejlige søster! Vil du ikke være så dejlig at lave nogle skøjter af is til mig?" spurgte hun bedende, da hun virkelig fik lysten til at stå på skøjter...

Alicia grinede stort, da Freja prøvede at se alvorlig ud. Dog endte det med at hun lignede en klovn, der skulle på toilettet. Ad. "Så lille er jeg heller ikke, bette ven. Har du ikke lagt mærke til at jeg er højere end dig, og at jeg altid har været det?" Alicia tænkte at det kunne være virkelig sjovt at drille hendes 'alvorlige' søster lidt.

"Det plejer vi altid at gøre, så hvorfor ikke nu?" smilede Alicia, da Freja sagde de ville klare det sammen.

Alicia kunne tydeligt se hvordan Frejas klovne ansigt der skulle på toilettet, ændrede sig til en bange mine, da Alicia ttrådte ud på søen. Dog forsvandt den bange anelse, da hun lagde mærke til hvordan vandet blev til is.

Alicia grinede og nikkede stort over Frejas ide, og hurtigt fik hun lavet nogle flotte, men ikke ubehagelige skøjter af is. Hun begyndte at løbe rundt på søen. Alicia havde altid elsket at stå på skøjter, hun havde bare ikke prøvet det i hendes liv som engel.

Prøvende gjorde hun sine vinger synlige, og prøvede at lave nogle store høje hop med dem. Hun grinte højt og kiggede hen på hendes kreative søster.

Freja fnøs højt da Alicia sagde at hun var højere end hende. "Man lægger absolut ikke mærke til at du er én milimeter højere end mig!" mumlede hun, men smilede dog.

Freja nikkede stille, da Alicia kommenterede på at de plejede ta klare det sammen. Hun smilte til Alicia.

Da Alicia nikkede stort, da Freja foreslo at de skulle skøjte, grinte hun glad.. Hun kunne mærke hvordan isen løb op af hendes fødder, men hendes ene evne holdte dem varme, uden at smelte isen. Freja så lidt på Alicia, og lagde mærke til hvordan hun brugte sne vinger til at lave de flotteste ting.

Smilende gjorde Freja sine vinger synlige og skøjtede ud på den frosne sø. Månen lyste ned på isen, hvilket gav meget lys, da det hele spejlede sig.