Oh darling no - Mark

Tid: 21.30
Sted: Skoven udenfor Gaia
Omgivelser: En masse træer og buske dækket i sne.
Vejr: Koldt, snedækket landskab.
Påklædning:
Outfit
Tag: @Mark

Mørket var for længst faldet på, i vinterperioden var dagene kortere og nætterne umådelig lange! Ikke at det gjorde englen noget, han tænkte ikke engang over tidspunktet af døgnet mens han rendte rundt i byen. Verden var et godt sted, og trods de mange uhyggelig ting der kunne ske, de mange krige og de mange døde, så han altid det positive ved alt. Kushiel var en and engel.. eller noget! Han fulgte sit hjerte, sin mavefornemmelse og var meget naiv. Ikke at han selv tænkte det sådan dog.

Anyway! Nu var han endt i skoven udenfor Gaia. Hvofor? Fordi han elskede skoven og nyfalden sne. Nu var der igen faldet sne, og det var forhåbentlig ikke trådt helt fladt, formenlig slet ikke derude. Det var i det hele taget virkelig dejligt at kunne komme ud til noget så fredeligt som en skov! Han havde også rendt rundt derude i noget tid, nydt den friske luft og ignoreret kulden, da omgivelserne synes at ændre sig. Der var spor i sneen, og ikke bare spor af fodaftryk eller lignende, men det lignede som om noget var blevet slæbt hen over sneen, og.. var det blod? Det lignede blod. Forvirret satte han sig på hug og så nærmere på blodet i mundens svage belysning. Det så friskt ud. Igen så han sig omkring, mon nogen var kommet noget til? Det håbede han ikke.

Det var egentlig en smuk aften! Stille og fredfyldt. Og normalt ville han nok også nyde den, nyde sneen, og det hvide lag der var over det hele og på alt. Desværre var der en ganske særlig ting der gjorde det umuligt for ham.. hand sult!... 
Han havde udskudt det hele dagen, gjorde hvad han kunne for ikke at skulle drikke fra nogle. Han havde ikke kunne finde Zander, og han vidste i virkeligheden ikke om han kunne tillade sig at komme og bede om hans blod bare sådan. Han havdet at drikke fra andre væsner, men mindre de selv tilbød det. Og indtil videre havde han kun mødt Zander der var så skør! 

Derfor har han nu i skoven. Han havde brugt tid på at tage sig sammen til at skulle dræbe et dyr. Han var virkelig verdens dårligste vampyr! Han brød sig ikke om at drikke fra andre, og han brød sig ikke om at dræbe dyr. Han ville ønske at han havde en evne som Rosallina der kunne fjerne folks og dyrs bevidsthed, og få dem til at besvime. Det gjorde det en del nemmere. 

Han havde dog fået taget sig sammen, nedlagt et dyr, og Var begyndt at drikke fra  dyret, men han havde hørt lyde og havde derfor slæbt dyret med væk. Han sad på knæ med dyrest hoved og hals i hans skød, som han sad bukket ned over det for at drikke fra dens hans. 
Det var ikke videre lækkert, og han fik hår i munden, men det var bedre end ikke at få noget.

Sporet førte ham direkte til en.. vampyr. Okay, han kunne ikke med sikkerhed vide at det var en vampyr, det kunne snildt være en bloddæmon de var trods alt svære at skelne fra hinanden når de spiste. At han var standset op ved synet tænkte han ikke over, stakkels mand! Og dyr også.. men manden var så tørstig efter blod at han drak fra et dyr! Kushiel vidste fra sine venner der drak blod, at dyreblod ikke var i nærheden af at være så lækker eller næringsrigt for dem som blod fra mennesker eller væsner der lignede. Den stakkels vampyr eller dæmon måtte jo være desperat! At han så selv stod der en engel, midt om natten, alene i en skov, med en blodsuger der tydeligvis var tørstig, tænkte han sgu ikke over. Kushiel tænkte sjældent så langt, og at han så let som ingenting kunne ende som aftensmad, eller dessert.. well.. tanken strejfede ham men ærlig talt, ville hans opførsel chokere de fleste af hans race og de bloddrikkende racer.

Uden at tænke nærmere over det trådte han derfor tættere på. "By God! Poor thing.. uhm.. hey... sure you wanna drink that, darling?" endte han med at sige ligeså forsigtigt. Han vidste trods alt at blodsuger kunne reagere instinktivt hvis de troede deres bytte kunne blive stjålet fra dem, og det var ikke fordi Kushiel havde tænkt sig at stjæle det store dyr som manden havde nedlagt. Ja manden, for han kunne nu se at det var en mand, ung af udseende, men det kunne man aldrig vide om han reelt set var i sjæl også. De to ting gik ikke hånd i hånd i den overnaturlig verden.

Det var ikke fordi han nød smagen af dyreblod, Og det var heller ikke særlig nærende. Men det var nød vendigt, hellere en hjort der gjorde at han kunne holde til han fandt en der ville give ham hans blod frivilligt, eller han kunne bestille en til at komme. Hellere det end at han ende med at miste kontrollen overfor en uskyldig.
Han havde stadig svært ved at styre det, men han gjorde hvad han kunne.

Mens han drak var der dog pludselig en lugt der fangede hans næse, selvom den var tæt begravet ved siden af såret i dyrets hals. Han hørte også noget andet, en puls? han så op i det der blev talt. Han slikkede sig om munden hvor noget blod havde forvildet sig hen, men det gjorde det næsten kun værre eftersom at hans tunge var fyldt med blod. Han han snuste et par gange, inden han med høj fart, og på få sekunder stod foran fyren der havde talt til ham. Han snussede ind mod fyren, hvad var det for en duft? Den var noget ganske særligt, hen ligefrem kildede i næsen. de røde øjne var låst på denne velduftende fyr, hans tænder var blottet, og blod var efterladt på hans hage.
"hvad er du!" sagde han betaget af den vidunderlige duft. Han gik tættere på fyren, bukkede hovedet ned mod fyrens skulder for endnu engang at indhalere den berusede duft. Han var SÅ sulten! bare en bid!, bare en lille bid.
Han tog fat i fyrens skulder, åbnede munden klar til at bore sine tænder ned i nakken på ham. Dog nåede han at stoppe sig selv!. Han trak sig fra ham, og tog en hånd for munden. øjnene lyste næsten op i mørket. "du er nød til at gå!" kommanderede han så.

Han modtog da en reaktion fra fyren der løftede hovedet, og næste gang Kushiel blinkede, stod fyren foran ham. "Oh.." han havde ikke lige forventede denne reaktion, men ikke underligt når manden trods alt var sulten. Kushiel var trods alt engel, og han duftede jo fantastisk.. ifølge reglerne i hvert fald. I stedet for at blive bange eller tage flugten, begyndte han at gennemrode sine lommer. Vampyren begyndte at dufte til ham, og stod helt tæt på ham. "En engel naturligvis" svarede han blidt. Manden var helt tæt på, havde grebet fat i Kushiel hvis puls automatisk steg. Han blev dog sluppet hurtigt igen, og blev kommanderet væk. "Men.. du er jo sulten.. her..lad mig hjælpe dig" Kushiel havde løftede hånden og holdt en hvid lommetørklæde i hånden. Forsigtigt tørrede han blodet af mandens mund, smilet om hans læber var varmt og blidt. "Måske kan jeg hjælp, jeg har i gennemsnit fem liter blod, og kan nok godt undvære lidt.." mange ville nok kalde ham idiot for overhoved at tilbyde sit blod. Det kunne være livsfarligt, især hvis manden her mistede kontrollen. Naturligvis tænkte Kushiel ikke så langt, hans instinkter sagde ham at han kunne hjælpe, og det betød at han bare tilbød det uden at tænke sig om.

Han lagde hovedet en smule på skrå da Fyren her afslørede hvad han var. En engel? Caleb havde godt fortalt om dem. At deres blod var sjællendt og udsøgt! Men han havde aldrig mødt en selv. Men han måtte sige at han duftede fantastisk! 

Han så undrende på englen da han begynde at tage om at Mark var sulten, og at han ville hjælpe ham. Han mærkede lommetørklædet der tørrede blodet af hans mund, han så forvirret på englen, og så de varme smil. Hvad i alverden!? Duften af ham ramte ham som et slag da hans hånd var ved hans ansigt, lyden af hans puls der pumpede. Han greb fat om englens håndled, førte det op til hans mund. Han lukkede øjnene og indhalerede endnu engang duften af englen. 
Han stivnede dog da han hørte hvad der blev sagt. Han så chorkeret på ham. "Hvad?" Han slap ham, og bakkede et par skridt væk fra englen. Stod han ærligt og tilbød sig selv? Mark bed tænderne sammen. Det fik ikke! Han var ikke sikker på han ville kunne kontrollere sig. 

Dog lavede et enkelt vindpust om på den ellers så viljefaste atitude. et enkelt vindpust der pustede englens duft han til ham. Øjnene lyste op i mørket, og med voldsom fart og styrke greb han tog i englen og skubbede ham tilbage mod det første træ. Han greb fat i hans hår, og hev hans hoved til siden så hans nakke var blottet. Han holde ham fast mod træet med den anden arm. Tænderne var få millimeter fra hans hud, han kunne nærmest smage ham. Han lukkede dog munden ingen og lod i stedet sin pande hvile mod Engelens hans. "Hvad er det dog du siger!?" Gispede han. Det var virkelig svært ikke blot at drikke fra fyren. Ikke bare at tvinge ham.

Han var pæn, Kushiel kunne ikke gøre for den tanke der var dukkede op i hans hoved, men var det virkelig så forkert at tænke den anden som pæn? Vampyr eller dæmon, uanset hvad så ændrede de tikke på hans udseende. Kushiel var ikke sikker på mandens race, ikke helt sikker, men hans udstråling taget i betragtning og den naturlig skønhed som vampyrer bedsad, kunne manden nærmest ikke være andet.

Forvirringen var også malet i mandens blik, men Kushiel fik dog fjernet det værste blod fra mandens læber og rundt om hans mund. Se, nu så han virkelig pæn ud, præsentabel, eller hvad man nu sagde. Manden greb om Kushiels hånd, og snussede til den, og Kushiel smilede svagt og beroligende til manden. "Rolig nu, træk vejret.." sagde han blidt. Han skulle bare trække vejret, eller måske lade være, men det var tydeligvis svært for manden at holde fokus. Han var alt for sulten til den slags, og Kushiels duft distraheret ham tydeligvis.

Pludselig, og før Kushiel kunne gøre særlig meget, strøg en brise ind over dem og fik åbenbart kyllet englens duft i hovedet på vampyren der reagerede instinktivt. Øjeblikket efter stod Kushiel op ad et træ med vampyren ind od sig, et greb om hans hår som blottede hans hals, og han holdt hans krop hårdt mod træet så Kushiel ikke havde en chance for at rykke sig. Forsigtigt løftede han en hånd da manden kom til fornuft i sidste øjeblik, og lod panden hvile mod hans hals. "Du er sulten, kom nu..
jeg ved du vil, jeg kan mærke dit behov. Bare rolig, jeg skal nok stoppe dig hvis du ikke selv kan.." okay det kunne han nok ikke gøre, fysisk var vampyren her stærkere end Kushiel, så det vil være den sikre død hvis vampyren ikke selv stoppede. Nok lød Kushiel ret sikker, men han havde faktisk aldrig gjort det her, så han anede ikke hvad der kunne vente ham hvis han blev bidt.

Det var virkelig ikke nemt at styre sig! Han var så sulten. På trods af at han havde drukket fra en hel hjort, så var det slet ikke nok! Og englen duftede så forbandet dejligt! 
Det at han overhovedet havde formået at stoppe sig selv kun få millimeter fra at bide englen imponerende faktisk ham selv! At han havde klaret ikke at gøre det. 

Dog hjalp det ikke at englen ligefrem prøvede at overtale ham til det. "Stop det!...." Små hvæste han. Hans greb om Englen belv strammet. Hvorfor blev han ved? Hvorfor ville han så gerne have at Mark drak fra ham? Var det her ligsom med Zander? At fyren her kunne lide at blive bidt? Eller hvad var det. 

Det var dog umuligt at stå sådan her med englen, så tæt på den pumpende pulsåre, og på englens duft. Hans øjne lyste rødt op i mørket, og hans tænder havde ikke et øjeblik trukket sig tilbage. Han kunne ikke mere! Kunne ikke holde sig tilbage mere! Duften, pulsåren! Sulten! Han gispede næsten efter vejret. 
"Jeg.. jeg kan ikke.." gispede han, som hans mund åbnede sig, og tænderne nu hvilede over den lækre bløde hud der tilhørte englen. Og i et fast og dybt bid, borede han tænderne ned igennem den bløde hud. Et længselsfuldt støn undslap fra ham som blodet sprøjtede ind i hans mund. Han krummede sine hænder hårdt om englen som han begynde at suge blodet ud af sårene.

Han blev bedt om at stoppe, og blev øjeblikkeligt stille. Hvor havde han dog ondt af den stakkels sjæl, han var så sulten at det slørede al hans tankevirksomhed. Kushiel kunne dog ikke gøre særlig meget, hverken for at skubbe manden væk, eller få det overstået, så han blev stående tålmodigt mens vampyren kæmpede med sig selv. Til sidst vandt instinkterne og sulten dog over fornuften, og det lød nærmest som en beklagelse inden manden opgav kampen og satte de sylskarpe hjørnetænder i huden på englen. Tænderne sank let ned i huden ved pulsåren, som en varm kniv mod smør, og en dirrende udånding forlod englens læber og dannede en lille mindre sky i luften omkring dem.

Vampyrens støn og måden han han holdt godt fast om Kushiel var en sær berusende kombination, eller også var der bare noget over bidet. Det var intimt på en mærkværdig måde som var svær at forklar. Måske burde han skrige? Han så bare ingen grund til det, det gjorde ikke engang ondt, ikke rigtigt. I stedet for endte hans hånd mod mandens baghoved, viklede sig ind i hans hår, og han lukkede øjnene og mærkede de rytmiske sug. På en måde føltes det rart at give en anden næring på denne måde, og heldigt for vampyren her, var Kushiels blod ren og uden hverken stoffer eller alkohol. Hans sug var grådige, og hårde. "Rolig.." prøvede han at sige, det var ikke fordi Kushiel kunne flygte nogle steder alligevel.

Han havde egentlig ikke haft lyst til det her! Han havde ikke haft lyst til at bide en fremmed i halsen og drikke vedkommendes blod. Men englen havde selvfølgelig selv tilbudt ham det. Han grab om han var stramt og hans sig var grådige og hårde. Som om han var bange for at hvis ikke han drak hurtigt nok, så ville byttet blive taget fra ham. De fleste ville skrige, enden af frygt eller smerte! Men englen her... Han blev blot stående. Sagde ikke en lys, kun et dirrede udånding var det der forlod ham. 

Og nu! Nu virkede han ikke den mindste smule bange, tværtimod imod mærkede Mark en hånd mod hans nakke og den blide stemme fra engel, der prøvede at berolige ham. Og et eller andet underligt sted i ham, hjalp det.... Hans hårde og stramme greb om fyren, blev i stedet en hånd der fik lod til at bevæge sig op, og lægge sig glide mod fyrens kæbe, med fingerspidserne der billede sig ind i lidt af håret. Og den anden der i stedet greb lidt fat i fyrens trøje og ryggede den lidt mere fra hans hals så han bedre kunne komme til at lade sin tunge glide over såret nogle gange, inden han drak videre. 
Han forstod ikke selv hvorfor englen her havde sådan en virkning på ham men pludselig var han helt rolig imens.

De desprate slurke der blev taget tog alt for meget blod på en gang, hvorfor Kushiel kunne mærke det, men som han prøvede at berolige manden, virkede han da også til at falde til ro, slappe af, og hans slurke endte blidere og hans tunge strøg også i blide kærtegn hen over Kushiels hud hvilket faktisk var en smule frækt. Englen ignorerede dog hurtigt disse tanker, og mærkede en hånd mod sin kæbe, og en anden der trak i hans trøje. Fint, mandens aggressive bevægelser var blidere og Kushiel følte sig i hvert fald knap så meget som et bytte. Hvorfor han havde sådan en effekt på denne vampyr? Det var ikke til at sige, men som engel havde man en beroligende aura og det var måske det der gik ind og virkede nu, måske det .. måske noget andet. Det var jo ikke til at vide.

Englen blev dog stående roligt, lod sit blod give denne vampyr den næring han tydeligvis havde behov for. Staklen havde tydeligvis behov for det, siden han tyede til at sætte tænderne i sådan noget som en hjort. Ikke fordi der var noget galt med hjorte, men det var næppe det samme. Manden havde jo heller ikke tøvede med at skifte sit bytte ud. Så der stod Kushiel, tålmodigt og ventede til at manden havde fået næring nok. Blikket blev vendt mod den sparsomme himmel som kunne anes mellem de store trækroner, og han henvendte sig til sin skaber. En stille bøn om overlevelse, intet andet. Han var slet ikke klar til at dø. Bange var han dog stadig ikke, langt fra, han følte en behagelig ro, og en sær form for nydelse i dette bid. Øjnene gled i, og han fokuseret mod tænderne mod hans hud, hans kærtegn af mandens hår fortsatte, og et suk slap hans læber mens hans øjne nærmest blev sløret af den behagelig følelse der spredte sig i hans krop.

Han vidste ikke helt selv hvad der foregik.. normalt når han drak fra nogle var folk mere bange, selvom de havde sagt ja i byen eller sådan noget! Så var de bange, eller også så var de sikre på han mente SEX mens han bed den.. 
Men ham her! Denne engel, ham var så rolig! Jo hans puls bar da Prag af at han måske var lidt nervøs. Men intet op ham viste frygt.. slet intet.. og måske var det, det der fik Mark til at slappe af? Måske var det nusseriet i nakken, den rolige vejrtrækning? Måske en kombination.. 

Men i hvert fald faldt han til ro, og lod faktisk mere eller mindre blodet selv flyde ind i hans mund. Hans rige fik lod til mere og mere blet at slikke blodet væk fra englens hals. Han kom næsten til at slippe så roligt drak han, noget der også ende med at få en dråbe blod til at forvildet sig ned mod englens bryst. En som Mark dog hurtigt fangede med sin tunge..der gled fra lige over hans bryst, op over kravebenet og til hans hals igen. 
Hans hånd der lå mod hans kæde, begynde at bevæge sig lidt. Hans tommelfinger gled op og ned, i en næsten nussense bevægelse. Mens den anden gled ned mod englens skulde for at skubbe fingrene ind under hans jakke, og skubbe den ned. Det var ikke hans hensigt at afsklæde englen.. eller.. måske var det. 
Han vidst det virkelig ikke. Blodet var berusende. Og engelens kærtegn gjorde ham rolig. En underlig kombi af at være dejligt afslappet, og måske at nyde nusseriet lidt for meget. Men helt ærligt! Han havde ikke set Caleb i flere måneder! Ca et halvt år, og i det halve år var han ikke blevet nusset på denne måde! Overhoved. Selvfølgelig savnede han det! Selvfølgelig savnede han også fysisk kontakt, og kærtegn!

Jo selvfølgelig var han da lidt nervøs, det var ikke fordi han tilbød sit blot til alle og enhver. Han vidste skam hvad hans blod kunne gøre ved folk, men hellere at staklen her fik lidt blod fra ham end at han åd fra det dyr. Det var synd for både dyret og ham. Derfor stod han så roligt han kunne, og lod vampyren drikke til han havde stillet sin tørst. Han nussede ham videre i håret, og lukkede bare øjnene stille i.
Vampyren slappede mere og mere af, de desperate sug blev til næsten helt blide slik, og det sendte en behagelig gysen gennem hans krop mens han bare lod ham om at spise som han ville. At det ville ende ud i et svineri tænkte han sgu ikke videre over, det var jo ikke sikkert det var hvad der ville ske. Han opdagede derfor ikke bloddråben der et øjeblik havde forvildet sig, ikke før manden slikkede den hele vejen op ad hans bryst. Han gøs, det var næsten helt frækt! Manden stoppede dog ikke der, men skubbede hånden ind under hans tøj. Måske burde Kushiel stoppe ham, men det gjorde han nu ikke og nød ligeledes mandens kærtegn og berøringer. Han virkede til at hungre efter dem. Måske var det tolket forkert, men Kushiel strøg ham blidt over skulderen, og trak ham forsigtigt nærmere ind til sig mens vampyren stadig drak lystigt fra ham. At jakken nu var kommet af ham ænsede han knap nok.

Han vidste ikke rigtig hvad det var den her engel gjorde, men han havde i hvertfald en beroligende effekt på Mark, i hvertfald slappede han nu langt mere af som han stod og drak, og efterhånden var det kun rasterne han stod og drak. Fyren virkede heller ikke bange, han virkede ligefrem som om han han slappede af mens de stod der! Kunne det være rigtigt? En engel der slappede helt og aldeles af mens en vampyr var i gang med at slupre hans blod i sig. 
Selv ikke faktummet at han lige havde skubbet englens jakke af gjorde ham ret meget. 
Han vidste ikke helt hvorfor men pludselig tiltrak engels varme ham ufattelig meget!. Han lænede sig mere frem mod englen og trykkede sin krop mere mod ham. Den varme krop, de varmende og nussende finger mod hans nakke. Han pressede mere mod ham, mens de stod op af træet. Han tog en dyb indånding og sugede englens duft i sig. 
Om det varmblodet der altid havde en lidt ophidsende effekt på ham, eller om det var englen der gjorde det vidste han ikke, men han kunne mærke en trang til at udforske mere end blot englens hals. Derfor gled hans hænder også ned over fyrens overkrop. Og da ha nåde trøjens kant, blev de. Stedet stukket op under, ind på den varme hud.

Selvom det var isende koldt, var Kushiel ikke i nærheden af at fryse. Mandens hænder vandrede over ham, udforskede ham, og han pressede endda sin egen krop mod ham. Kunne man andet end at reagere på det? Det kunne man da ikke! Et lavmælt suk slap hans læber, og han trak ham instinktivt nærmere og gled hånden op i hans hår, og holdt ham dermed tættere på sig i stedet for at gøre det mest fornuftige, og dermed skubbe ham væk fra sig. Vampyrens fingre sneg sig ind under hans trøje, og strejfede snart hans hud. Den kolde hånd kom næsten helt uventet, og resulteret i et svagt gisp. Selvfølgelig så Kushiel det her som ren kærlighed fra manden, sådan var alle blide berøringer for ham. Han havde sin egen definition af tingene i verden, og han klagede naturligvis ikke over at manden behandlede ham godt. ”Sure you wanna go on?” hviskede han med den smule fornuft han trods alt havde i behold. Der skulle nok ikke særlig meget til for at lukke munden på ham, men han vidste skam at engleblod kunne virke euforiserende på folk. Det værste der kunne ske var at manden her gjorde noget han efterfølgende fortrød.

Han vidste egentlig ikke helt hvad det var der fik ham til at gøre det her! At afklæde manden sin jakke, og ligefrem lade sine hænder begive sig op på den varme og dejlige mave af englens. Den dejligt bløde hud, og musklerne der uden tvivl var gemt under tøjet. Hans tunge gled over såret og han var efterhånden i tvivl om han stadig drak, eller bare ikke havde lyst til at slippe såret og englens hals igen. 
Han stoppede dog op da stilheden pludselig blev brudt af englens stemme. Han kom til sig selv, øjnene blev lyseblå, tænderne trak sig tilbage og hans fornuft sejrede endnu engang. Han trak sine hænder roligt til sig. Hvad havde han dog tænkt på? Eller... Det var nok nærmere fordi han ikke havde tænkt, men derimod ladet vampyren bestemme. Han trak sig fra englen og så på ham "jeg... Det, det beklager jeg" undskylde han og tog håndryggen til munden for at tørre lidt af blodet væk. "Jeg.. jeg ved ikke hva der gik af mig" undskylde han som han prøvede at samle sig. Han var mere eller mindre mæt, han kunne nemt drikke mere, men nu ikke han i det mindste holde ud i noget tid. Han skynde sig at bugge sig efter hans jakke. "Undskyld!.. det var ikke min mening at.." det her var pinligt. Tænk at han havde været få sekunder fra at springe på englen på en helt anden måde end med at sætte tænderne i ham. 
Men han var jo ikke en grim fyr, så det var vel ikke underligt at han fandt ham tiltrækkende?

Kushiel formåede vidst at stoppe manden ved de få ord. At der ikke skulle mere til kom egentlig bag på ham, men han klagede nu ikke, smilede i stedet blidt og så manden give slip på sig. Han undskyldte da også, og Kushiel smilede og trykkede hånden mod såret. ”Uhm, vil det være for meget at bede om du kunne lukke såret?” han ville helst ikke forbløde og selvom han kunne heale stort set alle omkring sig, så virkede hans evne ikke på hans egen krop. De fleste vampyrer kunne lukke sårene når de havde bidt nogen, så.. det ville være rart hvis han også gjorde det her. ”Du skal ikke undskylde” smilede Kushiel. ”Det er effekten af engleblod” at han ikke var mere beruset var også et under, Kushiel klagede dog ikke. Så havde vampyren travlt med at fange hans jakke, og Kushiel tog imod den med et venligt smil og rystede kort sneen af den inden han tog den på. ”Hey, det er okay.. jeg havde intet imod det. Jeg kan godt lide at blive rørt ved” måske et underligt svar, men det var ikke desto mindre sandt. ”Er du mæt?” spurgte han snart efter nysgerrigt men dog opmærksomt. Han håbede ikke at have afbrudt ham når han endnu ikke var færdig med sit måltid. Han fik jakken på, og fandt et stykke serviet som rakte til fyren så han lettere kunne tørre blodet af sig, selvom der nok var mere blod den det stykke serviet kunne bruges til at fjerne.

Han vidste slet ikke hvad der var gået af ham selv. For det første var han ikke typen der bare ragede på fremmede fyre! Han var slet ikke typen der kunne finde på at det overfalder nogle på den her måde! Han havde både drukket fra en fremmed OG begyndt at tage op ham. Han blev helt forlegen! Og kunne han rødme så var det nok sket. Han så hurtigt op på fyren da han talte om, om Mark kunne lukke såret "oh.. ja selvfølgelig" sagde han som han gik hen til ham igen. Han så på fyren da han hørte det med at ham var en engel og at engle blod kunne gøre det her ved en vampyr. Var det virkelig så lidt? Var det blot på grund af blod? Han stod lidt, og uden at tænke nærmere over det, fik han sagt sine tanker højt. "Nu er du jo heller ikke en grim fyr, og du er da tiltrækkende på andre måder end dit blod" sagde han så. Dog gik det lidt op for ham hvad han sagde. Han skynde sig at prikke hul på sin finger, og smurte der efter sit eget blod på sårene, og lukkede den derved. Han så lidt på englen imens han lukkede såret. Han kunne ikke undgå at blive lidt overrasket da der blev sagt at engel faktisk kunne lide at blive rørt ved. Men okay, det kunne de fleste. 
Da der blev spurgt ind til om han var mæt nikkede han roligt. "I hvert fald når nok til at kunne klare mig" sagde han roligt. Han så lidt ned mod fyrens skylder da såret var lukket. Han så lidt tøvende på såret, men bukkede sig dog med og lod tungen glide over såret så han kunne slikke det sidste blod væk. Han rettede sig op, ikke og tog imod servietten, og tørrede sig om munden. "Tak" sagde han roligt.