A new place to live - Mark [XXX]

Men bed først mærke i at han havde nævnt at han var skabt, da Liam gentog det. Nåh hvad pokker, der skete vel ikke noget ved at han vidste det!.
Han så på Liam ser stadig hoppede lidt i sengen og det morede ham ærlig talt.

Der skete dog noget da Liam kom helt hen til ham. Selvom han ikkchok, gav det alligevel næsten et sæt i ham. Men det var på grundt af den pludselige duft der gav ham en lussing i næsen. Han vende hovedet lidt væk fra Liam, og var bogstavlig talt nød til at holde hånden op for næsen.

Okay .. måske var det her en dårlig plan! Ja sank flere gange, i et mislykket forsøg på at få sulten til at lægge sig. Til sidst blev det dog for meget, og han rejste sig pludselig og meget bestemt op. Han rømmede sig lidt, og uden videre forklaring, gik han ud mod køkkenet. Man kunne ikke se køkkenet fra dagligstuen! Heldigvis for det, for Mark var nød til at gribe fat i bordpladen. Han pustede lidt, og bed sig i underlæben. Hvilket resulterede i af Jan hug tænder der allerede var ude bedst hul. Hans øjne var røde. Han fik set sig selv i refleksion i vinduet, og skynde sig hen og åbnede køleskabet, skænkede et glad blod og bundede det.
Fuck!... Han blodtørst var lige steget gevaldigt!.. han tog nogle dybe vejrtrækninger, og prøvede virkelig på at slappe af.

Liam gispede pludseligt da Mark stak af og han så efter ham, lidt bekymret. Havde han gjort noget forkert? Han satte filmen på pause og rejste sig med tæppet omkring hans skuldre for at gå ud til ham.

”Mark? Er du okay?” Spurgte han roligt og gik ind i køkkenet, da Mark lige havde bundet hans blod.

”Åhh.. Er du sulten? Altså-.. Hvis du gerne vil have noget frisk.. Så var min betaling jo blod..” Sagde han imens han gik over til manden lidt mere roligt og lagde en varm hånd på hans skulder. Liam var utrolig bekymret, men han havde aldrig rigtigt været omkring vampyrer nok til at vide meget om dem.. Han kendte kun til hvad han endelig havde læst om dem, i bøger.

Mark var lige ved at gear ned, tænderne var så småt på vej tilbage, og de røde øjne var ved at svinde hen i det blå. Dog nåede det ikke at gå så godt, for med et var duften af englen i rummet igen, og han hørte Liams stemme. Han krummede sine hænder om bordkanten. Prøvede for en hver pris ikke at gøre noget overilet.

Liams snak om blod, gjorde det bestemt ikke bedre, og da han pludselig mærkede en hånd mod hans skulder, reagerede hans krop instinktivt. Han vende rundt i en lun hurtig bevægelse, grab Liams håndled og med lynets hast, havde han pludselig sluppet Liam op af den kogeø der var bag ham, med munden på hvid gab, de lange stole spidse tænder blottet, og de røde øjne.

Sekunder fra at bide ned i Liams arm, nåede han dog at stoppe sig selv. Han slap hurtigt Liams arm, og trådte tilbage.
Han så lidt væk, "jeg tror det er bedst du går op til dig selv nu .." brummede han.
Hans hænder dirrede. Han vende rundt. "vær sød at gå... Jeg er alt for sulten til at kunne spise fra dig nu!" Vrissede han irritereret.

Liam gispede højt og mærkede hvordan han blev skubbet rundt. Han stirrede skræmt på Mark da han så hvordan manden var og hvordan det virkede til at han var i smerte. Det gjorde ondt langt inde i ham, at se ham sådan og han sank en klump..

Pludselig opstod der en mindre vind inde i køkkenet, da Liam havde trukket hans T-shirt af og hans vinger sprang frem på hans ryg. De kæmpe store vinger var helt hvide, dog de længste fjer havde lyseblå spidser som hans egne øjne og lidt små mørkeblå pletter.

Dette var et sats, men han ville ikke virke som den skræmte person der bare stak af. Han gik dog frem i stedet og trak Mark ind i et kram. Siden hans vinger var ude, havde han også en blid aura omkring sig og denne beroligende effekt det bar med.. Det som kun fuldblodsengle endelig havde. Han holdte Mark ind til sig i lidt tid, lod endda vingerne lægge omkring ham. Før han gav slip, gik lidt tilbage og nikkede.

”Okay, men hvis du behøver mig, så ved du hvor jeg er..” Sagde han blot. Tog tæppet og T-shirten.. Før han foldede vingerne på ryggen og gik over imod trappen. På vejen ville vingerne glide ind i hans skulderplader igen.. Hvor der var noget som så-.. Lidt ud som ar? Det var to lange lyse striber ned af hans ryg, og passede med hvor hans vinger ville stikke ud, men også forsvandt ind.

Han gik op til sig selv og lukkede døren halvt efter sig, før han kollapsede i sengen og så ud af en af vinduerne.

Det gav et sæt i ham, da han pludselig stod foran en engel med udfoldede vinger. Det var ikke et syn han havde set før, og det "skræmte" ham lidt. Måske var det i virkeligheden mest hans væsen der blev skræmt. Af noget der var så rent og mægtigt, var han ikke ret meget vejr!
Han trådte tilbage, gik tilbage til køkkenbordet. Og havde nu bedt Liam om at gå! Han kunne ikke kontrollere sig selv meget længere, og duften var ikke blevet sværere af at Liam havde foldet sine vinger ud! Slet ikke!

Han mærkede dog Liams hånd på hans skulder, og han skulle lige til at vende sig og skubbe ham væk, da han pludselig mærkede armene om ham! Hvordan han blev omfagnet, ikke kun af Liams arme, men derimod også hans vinger.
Han stivnede og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Han havde det underligt. En mærkelig trang til at kramme igen! Mærke den nærhed han havde savnet i så lang tid! Men samtidig havde bæstet i ham en anden trang! En trang til blot at bore tænderne ned i englens hud, og mæske sig i det blod der sikekrt smagte lige så godt som det duftede! han havde i forvejen svært ved at kontrollere sin tørst! Han havde måtte lære sig selv alle de ting! Særligt fordi Caleb var forvundet ganske kort efter at Mark var blevet forvandlet! Så alle de ting som en skaber burde lære sit afkom, havde han måtte gå i gennem alene! Han havde ikke haft en lære.
Han sank flere gange. Forsøgte at tænke på noget der gjorde at han IKKE ville angribe!.

Heldigvis slap Liam ham i tide, og gjorde som Mark havde bedt ham om, og vende rundt, og gik. Han greb bordpladen bag sig. Tog sig til ansigtet, og prøvede på at gear ned! Han hev eftervejret og kunne nærmest mærke tørsten i halsen! Han følte sig knas tør i munden og halsen. Og måtte atter tage et glas af blodet i skabet.
Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde drukket fra et levende væsen. Joh.. den sidste havde været ozzie, men ham havde han ikke set i evigheder! Og han vidste heller ikke om de burde ses igen! Man lod sig glide ned langs køkkenlågen, og satte sig på gulvet. Hvilede hovedet mod skabet bag sig mens han sukkede tungt.
Stakkels Liam... han havde endelig fået et sted at bo, og så var det sammen med et monster der var klar til at angribe ham hvornår det skulle være...

Det gjorde ondt i ham, at han intet kunne gøre for at hjælpe Mark lige nu.. Han ønskede inderligt at han kunne bare-.. Gøre noget. Hvad som helst virkelig. Han ville så gerne være gode venner med hans rumbo og også ikke stå i gæld til ham.

Han satte sig op efter noget tid og sukkede svagt. Englen trak hans vinger helt ind igen med et suk og snart trak hans tøj helt af, så han var nøgen, før han hoppede under dynen og endelig lagde sig til rette. Han så ud af vinduet i noget tid, lukkede hans øjne lidt og krøllede sig sammen. Årh hvor han ønskede at han kunne hjælpe, bare på en eller anden måde.

Dog med det i tankerne, faldt han i søvn efter noget tid. Helt udmattet efter den lange dag..

Hvis der ikke var noget som vækkede ham, ville han vågne op, hen af formiddagen og begyndte at røre på sig, gabe og strække sig i sengen. Imens han langsomt kom tilbage til virkeligheden.

Natten var stadig meget ung, og Mark havde mange timer endnu, før han ville kunne falde i søvn. Han sad der på køkkengulvet, han vidste ikke hvor længe.. men længe. Han lukkede øjnene og lyttede. Liam var sikkert faldet i søvn for længst. Og ganske rigtigt!
Et roligt og stille hjerteslag var tegn på at Liam sov, trygt og godt. Han sukkede lidt. Måske skulle han bare gå op til sig selv.. læse eller se en film på værelset.

Han fik taget sig sammen, dog efter at have siddet i yderligere 20 minutter. Han gik ind og fik slukket TV'et. Fandt vejen op af trappen til første salen. Der var dog noget der gjorde at han ikke bare drejede af ned mod sit værelse, men i stedet fortsatte op af trappen. Han stoppede for enden af trappen, men bevægede sig så ned mod Liams værelse.
Han åbnede lydløst døren, og så ind i rummet.
Selvom der var fuldstændig mørkt, kunne han nemt se gennem mørket. Duften af englen ramte ham igen, og han måtte kort bide sig i læben. Synet af englen i hans seng, vækkede noget hos ham. Noget der ikke burde være der!
Han rystede på hovedet, forlod rummet igen, og lukkede døren efter sig uden en lyd.

Han gik ned til sig selv, satte sig i sengen, og sukkede. Han vende blikket mod et billede på hans natbord. "hvad skal jeg dog stille op?..." sagde han og rakte over efter billedet.
"jeg ville ønske du var her til at hjælpe mig..." sukkede han og kørte en pinger over billedet, inden han satte det fra sig.

Han lagde sig op i sengen og så noget film. Og da klokken blev nok til at han ville kunne lægge sig, kørte han pacenerne ned, smed tøjet, lagde sig under dynen og lagde sig til at sove.

Liam havde endelig drømt rimelig godt og sovet sødt. Så da morgenen endelig kom, stod han op, tog et langt bad, før han gik neden under, blot i bukser og med håndklædet omkring hans nakke. Han fik lavet nogen morgenmad, gik rundt og endelig hyggede sig. Fik spist og senere gik op til sig selv lidt. Fandt en T-shirt han tog, derefter hans lektier som han tog med nedenunder og sad med.

Timerne gik, imens han sad i sofaen og skrev løs, læste lidt og endelig fik ordnet en masse ting, mens han havde en serie kørende på tv’et som han blot lyttede til. Lidt baggrundsstøj. Han ville jo ikke vække Mark, så det var ikke højt.

Mark havde sovet tungt, det gjorde han. Selv som menneske, havde han sovet tungt. Der skulle en del til at vække ham! Det var lige før der kunne springe en bombe unden han ville vågne af det. Men hans krop vågnede naturligt når mørket faldt på.
Han knurrede irreteret med hovedet under sin hovedpude. Han kom dog op, og kun iført nogle slim joggin bukser traskede han neden under.

Hans øre opfangede i virkeligheden godt at der kørte noget i stuen, men han var for træt til at tage sig så meget af det. Han gik ud i køkkenet, og åbnede køleskabet. Han fik fisket en pose frem, og hældt noget op i et glas, som han drak.
Han gik og små brummede, et meget tydeligt tegn på at han stadig var træt. Han kom ind i stuen meget lydløst.. ikke noget han gjorde med vilje, men sådan var det blot at være en Vampyr.
Han så lidt hen mod skærmen, rynkede sine bryn lidt.
"hvad er det du ser" brummede han træt.

Det gav et sæt i Liam, da han pludselig hørte Mark bagved sig og han så op på ham.

”Du skræmte næsten livet af mig..” Grinte han og så derefter tilbage på tv’et.

”Det er bag Big Bang theory..” Han grinte lidt mere og trak på hans skuldre.

”Er ret glad for den serie, meget afslappende, og-.. Jeg er vel lidt en nørd mig selv.” Han pakkede bogen væk, som han havde læst i og lagde på bordet, sammen med de andre lektier som han havde fået lavet færdig. At komme ind i midten af skoleåret, der var meget som han endelig skulle indhente og derfor heldigvis var kommet efter nu. Han sukkede og satte sig tilbage, gnubbede hans øjne lidt og gabte.

”Håber-.. Du sov nogen lunde godt?” Han så over på ham og smilte.

At han havde skræmt livet halvt af Liam kunne han ikke gøre så meget ved.. og han sagde heller ikke så meget til det. Det var jo nok desværre noget Liam var nød til at vænne sig til. Mark skulle jo disideret koncentrere sig for at larme når han gik.

Marks blik hvilede stadig på tv'et, og han løftede blot et øjenbryn over det der foregik. Det var nok ikke lige hans smag.. nu var han jo ikke en gammel vampyr som så mange andre, så han kunne da lide der meste af der andre unge mennesker kunne.
Men alle havde jo deres smag.

Han lagde mærke til at Liam så lidt træt ud, det var heller ikke unormalt. I sommer tiden sov Mark mere, da det var længere tid dag, og det blev jo senere mørkt, så klokken var allerede omkring 22.
Så han kunne godt forstå at Liam var lidt halv træt. Mark lukkede sig lidt om læberne, de var tørre og han var stadig tørstig. Det ene glas han havde fået til "morgenmad" var ikke meget.

Han stod og så lidt op Liam. Hmm.. måske skulle han benytte sig af deres aftele?
"Nu hvor du har sovet på det... Hvordan har du det så med vores aftale?" Spurgte han roligt.
Han kløede sig en smule ind over de markerede mavemuskler.

Så lidt op på Mark, han blinkede svagt og lyttede til spørgsmålet, før han rejste sig fra sofaen og gik over til ham.

”Yeah, mine tanker har dog ikke ændret sig.. Eller-.. Måske har de, dog at jeg kun ønsker mere at hjælpe dig, med-.. Hvordan det endte i går aftes.” Han pillede lidt ved hans egen T-shirt. Liam rakte up og hev den derefter af, for så at smide den på sofaen, og så op på Mark.

”Bare lov mig, at du ikke drikker mig helt tør.” Grinte han svagt og stod derefter tæt på Mark.

”Hvordan-.. Jeg ved ikke.. Skal vi bare stå her eller?” Han så pludselig meget nervøs ud og så ned.. Vidste ikke helt hvad han lige skulle gøre med sig selv.

Mark betragtede Liam som han rejste sig. Duften af Englen blev stærkere, og det gjorde kun sulten stærkere. Han lyttede til hvad Englen sagde. Så Liam ville gerne hjælpe?.. Ikke fordi Mark havde brug for hans hjælp! Han havde brug for hans blod! Hans betaling!... intet andet.
Et skævt smil gled over Marks læber da han så hvordan Liam tog sin T-shirt af.

Han så på fyren der stillede sig lige foran ham, nærmest afventende på hvad Mark ville gøre ved ham. Han smilede lidt over hvor nervøs Liam virkede. Det lille engle hjerte pumpede der ud af, og det var tydeligt at høre.

Mark så lidt på ham. "det er nok bedst at du sidder ned den første gang! Man kan godt blive lidt svimmel" sagde han roligt. Han gik selv hen og satte sig. Og afventede at Liam ville sætte sig.
"jeg bider dig kun i håndledet!.. det gør ikke nær så ondt" sagde han roligt. Og da Liam havde sat sig, tog han fat i Liams hånd, og trak den mod sig, indtil hans håndled var lige ud for Marks ansigt.
"bare træk vejret stille og roligt, og prøve at slappe af" sagde han roligt, som han så ned på håndledet og den pumpende pulsåre der dansede op mod ham.
Han bukkede hovedet ned mod Liams håndled, og lod først tungen glide ind over den tynde hud. Han så kort over på Liam, inden han åbnede munden, hvor hans tænder allerede var vokset ud. Og med et stak han tænderne i den tynde ud, og lod dem spide Liams håndled. Blodet sprøjtede ind i munden på Mark, og han havde renget med han bare ville få en lækker smag i munden.

Men han havde ikke kunne forberede sig på hvor fantastisk dette blod smagte! Hans greb om Liams håndled blev strammere, en del faktisk. Et nydende støn kom fra ham, som han begynde at suge hårdere. Tungen slikkede ind over såret igen og igen, og man kunne tydeligt se, at smagen nød han virkelig.

Han fulgte trop med Mark og satte sig ved siden af ham.. Han havde nok troet Mark ville bide ham i halsen eller sådan, håndleddet var dog fint nok. Dog hvad der ventede ham, havde ingen bøger eller film kunne forberede ham på. Liam gispede højt og bed sig selv lidt i underlæben, nok til selv at trække blod der. Han krummede hans tær og så på vampyren foran sig. Smerten var grum, men blev snart erstattet-.. Af noget helt andet. Hans krop blev varm og det kildede i hans underliv. Han rødmede dybt og så væk, imens han prøvede at slappe af.. Specielt et enkelt sted, dog uden meget held!

Han pressede hans frie hånd, ned imod hans lem, og prøvede at få den ned.. Imens alle hans tanker ellers lå på vampyren, de lyde, hvordan det så ud og følelsen!

Han havde aldrig prøvet noget lignende! ALDRIG! Ozzies blod havde været godt! Virkelig godt! Men det var jo intet i forhold til dette!
Hans tunge arbejdede på højtryk ind over såret! Han sluttede det hele i sig, og gjorde alt for at intet skulle gå til spilde. Hans vejrtrækning var blevet tungere, hurtigere og hans øjne lyste blodrødt op! Han kunne ligefrem mærke hvordan hver eneste muskel spænde op! Hvordan alle hans kræfter blev øget, sanserne forstærket og hans indre dyr ligefrem skreg på at komme ud.

Han havde desværre ikke tanke på hvor meget, og hvor hurtigt at han drak! Han havde sagt til dig selv, at han bare skulle have en smule! Ikke så meget! Også for at Liam lige kunne vænne sig til hvordan det rent faktisk var!.
Dog lagde han pludselig mærke til hvordan Liams hjerte rytme begynde at dale. Og det gik pludselig op for ham hvor meget han havde drukket.
Han burde stoppe!.. men han ønskede ikke at stoppe! Han ønskede at drikke det hele! Til den aller sidste dråbe!!!

Han fik dog kæmpet sig væk fra Liams arm. Han slikkede dog stadig over såret, sørgede for at få det sidste blod med inden sået lukkede sig. Han vende blikket lidt med Liam. Hans tænder var stadig ude, han havde blod om munden, og øjnene lyste rødt op i det dunkle rum.

Han skulle lige til at sige noget da han lagde mærke til hvor Liams hånd var. Han kunne ikke helt lade vær med at smile! Han huskede tydeligt hvad det havde gjordt ved ham selv den gang Caleb havde drukket fra ham.
Med kroppen fuld af dette fantastiske blod, var hans egen dømmekraft måske ikke den bedste!

I hvert fald lænede han sig over mod Liam, slukkede ham på halsen med et lidt drilsk og ligefrem hånligt grin.
"Var du så vild med det?" Spurgte han, som han tog fat i Liams hånd, og flyttede den, så han tydeligt kunne se hvad der forgik i Liams bukser.
"Uhhh.. du er vidst lidt af en uartig engel" lod det, igen med denne hånlige tone, og det var tydeligt at dette morede Mark gevaldigt.

Liam kunne slet ikke styre hans egen krop lige nu, han var lidt svimmel, mærkede hvordan hele hans krop føltes lidt tung og han frøs svagt, selvom hans hud brændte og han også svedte lidt. Han-.. Var tydeligt lystig efter noget meget, men han rødmede tydeligt da han mærkede Marks hånd imod hans bukser og hvordan han lænede sig helt tæt på ham. Han gispede svagt og trak vejret endnu tungere.

”J-.. Jeg k-.. Kunne godt lide det.. Ja..” Svarede han og så lidt væk. Han lod nogle fingre glide over hans eget håndled, der hvor han havde bidt ned. Såret var væk, kun nogle få dråber blod tilbage, som Mark ikke havde fået med. Han sank en klump i halsen og så kunne ikke helt sidde stille da Mark stadig havde hånden imod hans eget skød. Han rakte ned og prøvede at få hans hånd væk, snart panikkede han lidt.

”D-.. Du skal ikke få-.. Få forkerte ta-… Tanker, undskyld.. Jeg ved ikke engang hvorfor.. Jeg-.. Ja..” Han blev mere rød i hovedet, så hans ører endda varmede op.

Det her var morsomt! At se den lille stakkel sidde og rødme sådan, og være helt panikken! Han kunne ikke undgå at smile da Liam indrømmede at han godt kunne lide det.
Dog begynde fyren at panikke kort efter, og prøvede på at få Marks hånd væk. Hvilket egentlig kun morrede Mark mere! Han kunne ikke lade vær med at grine lidt, som han lænede sig ind mod Liam igen.
Han lod drillende sin tunge glide op af Liams øre. Hans hånd blev hvor den var, og blev sågar presset mere ned mod Liams skridt. Og han kunne TYDELIGT mærke at Liam var opstemt.

Han kende det jo godt! Det var ikke så mærkeligt at Liam fik det sådan, det gjorde mange når der blev drukket fra en. Sådan havde han det jo selv den gang han var sammen med......
Mark stoppede lidt.. han trak hovedet til sig. Og hans hånd slappede en smule mere af, inden han faktisk trak den til sig. Han fjernede sig fra Liam, og rejste dig.

Han gik fra sofaen, og ud mod køkkenet. Han fandt en sodavand frem der lå i køleskabet, og gik tilbage mod Liam "her.. det er en god ide at få noget sukker efter" sagde han så roligt.
Pludselig virkede han anderledes... Lidt fjern og trist.

Han gispede svagt da Mark lænede sig mere ind, dybt inde i ham selv, ville han gerne have mere og endda have Mark tættere på sig. Han sukkede svagt da hånden pressede mere ned og så hurtigt som det var startet? Så hurtigt var det ovre igen.

Liam så ikke at Mark var forsvundet ud i køkkenet, først da han kom tilbage så han op, greb sodavandsdåsen og blinkede lidt. Han var forvirret over Mark’s udtryk og specielt hvordan han havde været.. Han greb hans trøje og trak den på igen, imens han åbnede for sodavanden. Han tog en lille tår og sukkede, imens han så over på Mark.. Og lagde to og to sammen.

”Du har en kæreste, som ikke er her, eller?” Spurgte han blot, ud af det blå.

Mark stod lidt i sin egen verden. Han var mæt, heldigvis, for han ville ikke kunne drikke fra Liam igen, uden det ville gå galt!
Han stod der for sig selv, i sin helt egen verden, da han hørte hvad Liam sagde.
Han vende hurtigt blikket mod Liam, da han hørte spørgsmålet.
En kæreste?.... kunne man stadig kalde dem det? Kunne man virkelig stadig beskrive dem som kærester, som at de havde et forhold?

Han sukkede lidt.
"en kæreste?..." gentog han blot, som han tog sig lidt til halsen, og det mærke han havde på halsen. Rosen! Den der var kommet efter at Caleb havde bit ham. Det var symbolet på ikke blot Marks vampyr slagt.. men på deres ægteskab... Ja.. for de var jo netop blevet gift, gennem bidet! Rosen ville aldrig forsvinde, den ville altid være der.. den ville altid være et synligt bevis for at han og Caleb faktisk var ægtefolk. Men ville en ægtemand bare forlade sin mand på den måde? Ville en skaber skride fra sit afkom?
Mark sukkede "jeg er gift" sagde han blot, og tog sin hånd op foran sig, og viste en ring der sad om hans højre ringefinger. Ja det var hans solring, men det var også den han havde fået af Caleb, som deres vielses ring.
Han sukkede opgivende. Han kunne vel lige så godt fortælle det hele.
"for omkring halvandet år siden blev jeg forvandlet af min kæreste... vi blev gift ved samme lejlighed... men kort efter.. forsvandt han" Mark så lidt væk.
"jeg har ikke set ham i et år" sagde han blot.

Han så på Mark i noget tid, imens han snakkede og rejste sig derefter op.. Han gik rundt om sofaen og over til Mark, hvor han så rakte op og trak manden ned i et tæt kram. Med hans egne arme omkring hans hals og han var selv nød til at stå på hans tær lidt.

”Undskyld jeg spurgte..” Sagde han lavmælt og mærkede hvordan sorgen fra Mark havde lidt en effekt på ham selv. Han holdte Mark tæt ind til sig, før han gav slip og trak sig tilbage.

”Det gør mig ondt at høre..” Han så tydeligt meget ked ud af det, og hans klare blå øjne glimtede svagt. Hele hans væsen, virkede til at have svagt sorg over sig.. Men sådan var det jo med engle, de brød sig ikke om, når folk var triste eller havde smerte. Specielt ikke dem, som de selv holdte af.

Mark stod og så ned på hans ring. Han prøvede virkelig på at forstå hvorfor... hvorfor Caleb bare var rejst.. uden at sige en lyd, uden at give lyd fra sig i så lang tid! Han forstod det ikke! Han forstod ikke hvorfor Caleb intet havde sagt! Hvorfor havde han dog ikke taget Caleb med!? Og hvorfor havde Will ikke taget Rosallina med? Hun havde været endnu mere ude af den!

Han stod der i sine egne tanker, da han pludselig mærkede nogle armen der lagde sig om ham. Han stod lidt.. stivnet, uden at vide hvad han skulle gøre. Han hørte Liams stemme mod sit øre, mærkede hans varme krop mod sin egen. Han lukkede øjnene og før han selv vidste af det, havde han viklet sine store arme rundt om den lille engel, og knugede ham ind til sig.
Han lod sit ansigt gemme sig ned mod Liams skulder/nakke.
Der var dog noget andet der pludselig begynde at rumstere i ham. Den meget genkendelige lyd af noget der dunkede. Lyden af en pulsåre der pumpede under huden.
Hans fingre begynde at krumme sig mod Liams tøj.

Fuck! ikke nu!... Han kunne tydeligt mærke hvordan hans tænder endnu engang voksede ud. Øjnene blev røde, og sulten steg! Hvad var det der foregik!? Han havde jo lige drukket! Han brude være mæt! Han burde ikke hungre efter mere.
Han trak vejret tungere, og golde Liam som i et jerngerb, da hans tunge gled op langs med Liams hals. Åh hvor ville han bare gerne sætte tænderne i den lille engel.

Liam ville have prøvet at trække sig tilbage, dog mærkede han hvordan Mark holdte om ham. Først blev han noget overrasket, han havde ikke regnet med at få et kram tilbage.. Dog bagefter-.. Vidste han ikke helt om dette endelig var en god idé.. Specielt da han mærkede tungen imod hans hals. Det sendte kuldegysninger ned over hans ryg og snart gyste han lidt, mærkede hvordan han rødmede og trak vejret lidt tungere.. Han slugte en klump i halsen og lukkede hans øjne.. Var Mark mere sulten?
Han vidste ikke.. Men noget i ham, fik ham blot til at læne sig lidt mere tilbage i Mark’s hænder.
Rykkede hans hoved til siden og snart blottede hans hals.. Hans hjerte pumpede hurtigt i brystkassen på ham.. Og et sted inde i ham, ville han endelig gerne flygte.. Men.. Mark havde brug for ham lige nu, så det kunne han da ikke? Behovet for at hjælpe var så stærkt, at han gjorde netop dette og lod hans fingre bevæge sig over Mark’s stærke arme.

Han prøvede virkelig på at beherske sig, og han gjorde virkelig alt hvad han kunne for at lade vær, lige indtil han mærkede Liams reaktion. Måden englen lagde hovedet til siden, og blottede sin hals. Og hvordan han nærmest tilbød Mark at bide. Hans fingre krummede sig mere om Liams trøje.

Han bed sig i læben, og prøvede virkelig på at beherske sig.
"Det... det går ikke... " sagde han nærmest forpustet. hans vejrtrækning blev tungere og han nærmest hev efter vejret. Sulten rev i hans hals, og det føltes næsten som om den var ved at kvæle ham! Hvorfor hungrede han sådan efter mere! Efter blodet! Efter smagen og ikke mindst mere af duften, da denne engel.
Han kunne ikke mere! Han kunne ikke holde tilbage mere! Og i en hurtig bevægelse, lod han nu de syle spidse tænder trænge gennem den tynde ud i Liams hals. Han tykkede hårdt ned og som blodet sprøjtede ind i munden på ham, kom han med et højt støn. Den ene hånd der ellers var placeret mod Liams ryg, flyttede sig nu, op til Liams nakke, hvor han greb fat i englens hår, i et hårdt greb, hvorefter han rev hans hoved mere til siden. Hans læber havde kun lige forladt huden, inden han igen bed ned i halsen, og drak løs.
Åh den smag! Den vidunderlige smag, der gav hele hans krop en underlig snurrende fornæmmelse. Som at være på noget! Som at være på en form for stof.

Desværre var det ikke kun hans hoved der blev påvirket af dette vidunderlige blod, men derimod også hans krop, især et helt bestemt sted. Han kunne allerede mærke hvordan hans bukser begynde at stramme. Hånden der lå mod Liams ryg, begav sig pludselig nedaf, og op UNDER trøjen han ellers havce knuget sådan. Åh den varme bløde hud! Han havde lyst til at sætte tænderne i den, over alt! Lyst til at æde englen rådt op!

Liam vidste ikke hvad der kom, før det allerede var sket.. Han gispede højt og snart mærkede hvordan Mark havde bidt sig fast. Det gjorde ondt.. Men-.. Det var virkelig også dejligt og så meget mere intenst, end det havde været i håndleddet.. Han stod limet op af Mark, nærmest lå tilbage i hans hænder og knugede fast til hans arme, imens han holdte hovedet helt tilbage..

Et svagt støn undslap hans læber og hans øjne lukkede sig imens han mærkede-.. Også.. Dernede, som virkelig fik hans hjerte til at pumpe meget hurtigere og fik ham til at blive rød, i hele hovedet. Han slugte en klump og manglen på blodet steg ham nu lidt til hovedet..

Noget i ham, fik ham selv til at reagere og hans-.. Eget dernede, begyndte også at vågne op, specielt fordi.. De begge havde dem presset imod hinanden.. Efter noget tid, mærkede han dog effekten af Marks sult.. Han lagde hans egen håndflade imod hans egen mave, og et svagt lys dukkede op, da han brugte hans egen evne.. Langsomt healede han sin egen krop lidt op igen, så-.. Han ikke manglede nær så meget blod.. Og der faktisk kun var mere..

”Ma-.. Mark.. Pas.. Pas nu på dig selv..” Gispede han svagt og lagde hans egne arme omkring manden’s nakke, holdte sig imod ham og stønnede svagt igen.

Det hele snurrede, og i hele kroppen. Åh han kunne ikke få nok! blodet der fossede ind i munden på ham, det var slet ikke til at modstå mere. Hvis hans læber endelig slap Liams hals, var det kun for at lade sin tunge glide over såret.
Han lappede blodet i sig, og de tunge suk, og støn undslap ham mere og mere. Han hørte godt hvad Liam sagde, men det var lidt som om han ikke kunne tage sig af det. Det her var alt for godt. Han bemærkede dog godt noget, der fik hans tanker en lille smule væk fra kun smagen af blodet!
Han mærkede nemlig meget tydeligt, at noget begynde at presse sig mod ham.
Så Liam tænde stadig på det? Mark slikkede sig om munden som han nådesløst pressede sit underliv hårdere og tættere mod Liam's mens han atter tykkede ned i den bløde hud, og mæskede sig i det vidunderlige og søde blod!

Han burde ikke! Han burde stoppe nu, og ikke gå videre, og slet ikke med alt det andet! Men der var noget i ham der ikke kunne lade vær! Nej han havde da ikke holdt sig på måtten i alt den tid! Men det var måske 1 eller 2 han havde været sammen med på det år.
Han havde en sær følelse i kroppen, næsten som at være fuld! Var det, det engle blod gjorde ved en? Gjorde en beruset? Han vidste det ikke, og han var faktisk også ligegald! Der var noget i ham som han ikke længere kunne styre. Hånden der var under Liam's trøje, gled i stedet ned på Liam's bagdel, og klemte den ene balle. Han trak vejret tungere, som den anden hånd også slap Liam's hår, og lod også den glide ned på Liam's balle.

I en hurtig bevægelse, løftede han Liam's op, og fang fyrens ben rundt om livet på ham. og i høj fart, bevægede han dem begge han til spisebordet, hvor han satte Liam ned. Han slap kort Liam's hals, inden han tog fat i Liams trøje, og rev den op på midten, så man nu kunne se fyrens mave, inden han igen satte læberne for de efterhånden 6 huller der var ved siden af hinanden. Hans hænder bevægede sig bestemt og nærmest hungrende op af Liams overkrop.