A new place to live - Mark [XXX]

Sted: Ved det store gamle hus.
Vejr: Overskyet og regn.
Omgivelser: Ikke meget andet end skov, nogle få andre huse lidt væk.
Tid: Sen torsdag aften.

Liam havde fået et lille hint eller bemærkning om at der var en elev, som boede alene i dette store hus.. Og som manglede en rumbo. Det var derfor han nu stod her, med hans taske fuldt af alle hans ejendele og en kuffert. Han stod på den lille træterrasse og havde lige sat hans kuffert ned, så han nu kunne ringe på døren. Han vidste godt det var sent.. Og et meget mærkeligt tidspunkt, men han havde endelig været nervøs og skulle have pakket hans ting ned, i det lille værelse, han havde haft før på skolen. Turen herned havde også været meget træls og han havde faret vild.. Så det var bare gået kanon godt.. Eller noget.

Han vidste dog ikke lige hvad han skulle sig til manden som boede her. Liam havde ikke mange penge, slet ikke nok lige nu til at betale en husleje! Samt både skolebøger, tøj og meget andet, som han havde brug for nu hvor han var flyttet hertil.

Dog fik han endelig taget sig sammen, gik op til døren, knugede papiret i hans hånd med adressen på, og bankede på døren. Han gik et skridt tilbage og ventede imens han så sig om.

Det var tideligt på aftnen, og selvom han egentlig havde været vågen i nogle timer, gik han alligevel og gabte. Dog havde han besluttet sig for at han var nød til at vågne lidt op, og var derfor gået ned i kælderen, hvor alle hans trænings maskiner stod.
Det var jo ikke fordi han som sådan behøvede dem. Det var jo ikke fordi hans krop tog på eller noget, eller mistede muskel masse, men han nød at træne, det havde han altid gjordt, allerede før han lærte Caleb at kende!
Han havde været i gang i noget tid, et par timer eller sådan noget da det bankede på døren. Han så lidt op på klokken. Hvor bankede på, på dette tidspunkt?
Han sukkede lidt. Bare det ikke var hans emsige nabo igen, der brokkede sig over at der var lys i Marks vinduer til sent om natten.
Det var egentlig utroligt hvor dumme nogle mennesker kunne være!

Han gik op af trappen, kun iført sine trænings bukser, der sad slim på hans læg. Han åbnede døren, og blev noget overrasket. Ikke kun over synet af en vildt fremmed fyr uden for hans dør, men nok mest denne voldsomme duft der ramte hans næse.
Hvad end den fyr var, var det ikke et menneske. Han var faktisk ikke helt selv klar over om han nåede at skule et rynk med næsen.
Han så på fyren. "ja?.. kan jeg hjælpe?" spurgte han undrende, og så på de to tasker, delvis sportstasen og kufferten.

Liam havde overvejet om han endelig skulle blot stikke af? Eller blive og ikke stikke halen mellem benene.. Dog nåede han ikke at beslutte sig, da døren pludselig åbnede og en.. Topløs mand stod der. Han sank en klump han havde i halsen og kunne selv mærke noget ved manden.. En form for kulde? Han trak vejret kort og holdte papiret oppe med adressen.

”Jeg øhm.. Hørte at du søgte en rumbo?..” Sagde han blot lidt nervøst og så lidt ned.. Mark var højere end ham selv, ikke meget, men stadig noget. Så da han så ned, kunne han ikke undgå at se på den-.. Flotte mave. Åh gud, han så mere over til siden i stedet.

”Så-.. Ja, jeg er interesseret. Jeg er lige startet på Akademiet, så-.. Jeg har lidt behov for ja, et sted at være.” Smilte han svagt op til Mark igen.

Mark nåede knapt nok at undersøge fyren ordenligt, før han fik stukket papiret med adressen i hovedet. Han rakte ud og tog papiret. "hmm... det er ved at være noget tid siden... egentlig har jeg bare valgt at droppe det" mumlede han lidt for sig selv.
Han stod lidt og tænkte for sig selv. Huset var stort, og den gang han havde søgt om en mere til at bo her, var det fordi det havde virket tomt efter at Caleb var forsvundet!. men nu... havde han nærmest vænnet sig til stilheden..

Han så lidt ned på Fyren. "okay... der kan vel ikke ske noget ved at vise dig det" sagde han som han trådte til siden få fyren kunne komme ind.
"mit navn er Mark"sagde han blot, som han vende rundt og gik hen mod trappen. det er 2 salen det drejer sig om, 1 salen er min og stue etagen bliver mere eller mindre til deling, i hvert fald hvad køkkenet angår"forklarede han og begynde at gå op af trappen. Da de kom helt op på 2 sal, rykkede Mark sig, så Liam selv kunne se. "der er 2 værelser og et badeværelse her oppe, det hele ville være dit" sagde han roligt og så på Liam. "du er velkommen til at tjekke dem ud!.. her er skåvægge, men det håber jeg du kan leve med" sagde han roligt.

Liam fulgte med ham ind og lod hans taske og kuffert blive neden under, imens han gik med op. Han havde selv en skjorte på, nogle slidte jeans, store støvler og en uldjakke på oven over. Noget meget normalt tøj endelig.

Da de kom op, så han omkring sig og nikkede lidt, med et svagt suk. Her var perfekt.. Meget perfekt!

”Det er virkelig flot.” Sagde han og så sig omkring, åbnede dørene og kiggede mere rundt. Han tjekkede skabene, sengen og det hele, imens han så sig om og grinte svagt.

”Helt perfekt. Men-.. Der er dog en lille detalje, på grund af-.. Jeg er flyttet og de omstændigheder jeg var nød til at gøre det under, så har jeg ikke mange penge.. Ikke nok til hvert fald de første par måneder-.. Så.. Hvis der er andet jeg kan gøre, rengøring eller-.. Ja, bare lige det første stykke tid, ville jeg sætte stor pris på det! Jeg skal nemlig bruge penge på ja-.. Skole ting og sådan. Jeg kan gøre mange ting, som betaling, og vil selvfølgelig give ekstra, når jeg får nok penge igen.” Han lød meget ærlig og så på Mark imens. Tydeligt ville han gå langt, for at kunne bo her, sikkert, og i fred.

Mark lod ham gå og kigge, han sagde ikke så meget, de fleste ville gerne lige have mulighed for at gå og kigge i frem. Imens stod han og prøvede på at finde ud af hvad i dælen Liam var for en! Hvad var hans race? Han var bestemt ikke et menneske, og heller ikke andet han som sådan havde stiftet bekendskab med.
Han så på Liam da han kom ud, og kunne ikke helt lade vær med at smile da fyren sagde at det så perfekt ud. Han så dog noget forundret ud da Liam begynde at forklare.
Såh... knægten havde ikke nogle penge? Og alligevel var han dukket op?

Mark så lidt undrende på ham. "okay.... såh.. det du siger er, at du gerne vil leje min 2 sal, men at du ikke har penge til det?" spurgte han.
Med et brød han ud i grin. "haha det er det dummeste jeg nogle sinde har hørt" grinte han højt. Han vidste i virkeligheden godt at det nok slet ikke var det rette at gøre. Men det var virkelig komisk, særligt at Liam gerne ville betale på andre måder. Mark faldt lidt til ro, og han betragtede Liam lidt. Han sukkede dog lidt opgiveden men med et smil på læben.
"kom... lad os gå neden under og snakke om det.. så finder vi måske en løsning" sagde han roligt, inden han selv begav sig neden under.
Han gik ud i køkkenet der var et flot køkkenalrum.
"vil du have kaffe?, the?.. eller noget andet?" selvom Mark ikke selv drak ret meget af den salgs mere, så nød han stadig at have det i huset. The kunne han faktisk godt drikke, og nogle gange lavede han det, bare for duftens skyld.

Liam bed sig lidt i underlæben imens han så på Mark. Han vidste godt det var super dumt.. Meget dumt, men han håbede? Hvad var det værste der kunne ske? Mark sagde nej, og han skulle lede videre. Dog sukkede han lettet da Mark sagde de kunne snakke om det og han nikkede, imens han fulgte med ham ned.

Han gik lidt rundt og så på stedet, imens han lyttede til Mark.

”The kunne være rart.” Sagde han med et lille smil.

”Jeg fik slet ikke præsenteret mig selv.. Jeg er Raziel Liam Griffin.. Men-.. Folk kalder mig endelig bare Liam.” Sagde han og trak på hans skuldre. Han stod lidt op af køkkenbordet og så sig omkring.

”Og-.. Ja. Jeg kan godt mærke der er noget ved dig.. At du ikke er menneske. Og-.. Ja, du har sikkert gættet det samme ved mig. Jeg er heller ikke.” Sagde han blot, imens han pillede lidt ved hans jakke ærme.

Mark nikkede da Liam bad om the, og satte vand over. Han fandt noget the frem og begynde at gøre det klart. Han lyttede til hvad Liam forklarede, og smilede da han fik fyens navn af vide
Han vende blikket mod Liam da han tale om at han kunne mærke at Mark ikke var menneske, og at Liam heller ikke selv var.

Han trak på smile båndet, da han vende rundt, og tog et par skridt hen mod Liam, og nu stod lige foran ham. "Og hvad er du så?" spurgte han som han lænede sig frem mod ham, og snussede ind.
"jeg har aldrig mødt en med en lugt som dig! Såh.... hvad er du?" spurgte han meget intenst.
Han stod kun få centimeter fra Liam, nærmest helt op af ham.

Hans øjne havde brændt sig fast på den stakkels fyr, og betragtede ham som var han et stykke kød! Han satte hænderne mod bordkanten bag Liam, og tog et par snus mere.
"men når nu du har regnet ud at jeg ikke er et menneske... hvad tror du så jeg er?" spurgte han med en knurrende stemme. Ikke en vred knurren, men nærmere en legende en.

Liam blev dybt rød i hovedet da Mark pludselig kom hen til ham og han pressede sig selv tilbage imod bordet.. Skulle til selv at sætte hans hænder på bordkanten, men mærkede Marks kølige hænder, hvilket fik ham til at gispe.. Han så ned, så ringen og kiggede derefter op på Mark igen. Slikkede hans underlæbe lidt og fandt hans egen stemme.

”Øh-.. Altså-.. Du er vampyr.. Gætter jeg på.. Og-.. Jeg selv er.. Mmh.. Fuldblods.. Engel..” Mumlede han svagt og kunne ikke lade vær med at kigge tilbage i Marks øjne.

Liam’s egne øjne havde denne smukke dybe blå farve, den slags mange kunne fordybe sig i. Alt omkring ham føltes rent, og godt. Han duftede sikkert sødt og virkelig lækkert for Mark. Siden han også selv var ja.. Jomfru, så helt urørt og også den fuldblods engle part af ham.

Det var virkelig en mærkelig følelse han havde lige nu. Alt i ham skreg at han skulle komme væk, siden han ville blive spist! Som et bytte fanget af et rovdyr. Men han blev stående stadig, kunne ikke lade vær med at se på Mark, som om han var tryllebundet af manden foran ham. Hans hjerte bankede hårdt og hurtigt imod hans brystkasse og han mærkede lidt sved danne sig på hans pande.

Marks blik var låst på Liam, han løftede dog lidt overrasket et øjenbryn da han hørte hvad Liam rent faktisk var. Det var nu også temmelig imponerende at han havde gættet at Mark var en vampyr, selvom hans kølige hud altid afslørede ham ret meget.
Han trak på smile båndet. "du er vidst en modig engel?... sådan at bevæge sig ind i løvens hule" sagde han med et tonefald der sikkert kunne findes alt for enteminerende.
"jeg troede alle engle vidste at noget af det farligste de kunne være i nærheden af, var en vampyr" sagde han som hans hoved tiltede en smile om på siden. Han lænede sig længere frem, så der kun var ganske kort mellem deres ansigter, så tæt at de ville kunne mærke hinandens ånde.

Han holde det intense blik på Liam, der dog pludselig ændrede sig da hans øjne skiftede farve til denne dyb røde, næsten blodige farve. Han begynde at læne sig frem, mod noget der lignede at han skulle lige til at kysse Liam, dog i sidste øjeblik, gled hans ansigt forbi Liams, og i stedet ned mod hans hals, hvor han snussede dybt ind igen. Han åndede højlydt ud direkte mod Liams hals.
"måske skulle jeg i stedet, låse dig nede i kelderen!... spise fra dig når jeg havde lyst!" brummede han få centimeter fra Liams hals.
Hans tænder voksede ud, og han åbnede langsomt munden hen over Liams hals, og lige som det virkede til at han skulle til at sætte tænderne i Liams hals, begynde kedlen at hyle. Mark stoppede, rettede sig op og så tilbage mod kedlen.
Han vende derefter blikket mod Liam, med de normale øjen igen, og et drilsk smil.
Han rettede sig op, og gik hen for at tage vandet, og hælde det op i en kop sammen med teen.

Han vende sig mod Liam mens teen skulle trække.
"Nåh.. men egentlig er sagen den.. at 2 salen egentlig er ret dyr.. Normalt ville jeg ikke gå med til andet end kontant betalting... Men for dig... kan jeg nok gøre en undtagelse" sagde han roligt.
Han rørte lidt rundt i teen, og rakte den til Liam.
"hvis du kan hjælpe mig med det huslige ville det være fint.. Og så måske nogle andre ting vi finder ud af hen af vejen" sagde han roligt.

Han stod helt låst fast imens Mark lænede sig mere frem imod ham. Hans hjerte bankede hurtigere og det var som om blodet sussede rundt i kroppen på ham. Han lukkede hans egne øjne, hans hænder rystede og han vidste ikke hvad han skulle gøre.. Dog skulle han til at løfte hans hænder og skubbe Mark væk, men var reddet af vandet. Da Mark trak sig væk, gispede han svagt og pludselig puste som om han lige havde løbet rundt. Han sank klumpen i hans hals og så lidt væk.

Det-.. Havde føltes virkelig rart, men også utrolig skræmmende, da Mark havde været så tæt på ham. Han bad en svag bøn inde i sig selv, takkede al verdens kræfter for lige at have reddet ham.

Dog blev hans tanker afbrudt, da Mark snakkede igen, han så over og åbnede lettet op.

”Årh, tak.. Naturligvis.. Du ved ikke hvor meget du lige har reddet mig.” Smilte han roligt og nikkede til ham.

Liam rakte selv ud, med hans svagt rystende hænder og tog koppen. Han løftede den op til hans læber og tog forsigtigt en lille tår. Den varme væske var helt perfekt lige nu og han stønnede svagt i en mindre nydelse over det.  

”Bare sig til, hvis der er andet jeg kan gøre.” Smilte han og nikkede til Mark. Han ville slet ikke kommentere på hvad Mark lige havde drillet ham med.. Liam selv, havde jo ikke vidst fra starten af at Mark var en vampyr, havde han kun lige fundet ud af, da han kom så tæt ind på ham.

Mark lagde hovedet på skrå da Liam takkede og sagde at Mark lige havde redet ham, og endnu mere da han sagde at Mark bare skulle sige til hvis der var andet han kunne gøre.
Han smilede lidt. "jeg tror du misforstår" sagde han roligt, og så på Liam mens han lænede sig op af køkkenbordet.
"Jeg sagde at 2 salen er ret dyr.. og at vi det ville være rart hvis du hjalp med til det huslige... jeg nævnte intet om det det var din betalting" sagde han blot med et skævt smil.
Han rettede sig op. "lad mig vise dig noget" sagde han og gik hen til køleskabet som han åbnede. Inden i det lå der 3 poser med blod. "ved du hvad det er?" spurgte han og så på Liam.

Der var ikke rigtig nogle tvivl om at det var blod. Slet ingen!. Men de fleste vampyre ville have meget mere liggende end blot 3 poser.

Han rynkede hans bryn lidt og lagde hans jakke fra sig. Den varme drik havde givet ham varmen igen og det blev for varmt inden for med uldjakken på. Så derefter gik han med over og så ind i køleskabet.. Blod..

”Ja, det er blod?.. Men-.. Ikke meget.” Han så tilbage til Mark og snart lyste hans øjne kort op.. Og han gispede lidt.

”Du-.. Mig?” Sagde han meget overrasket og pegede på sig selv, imens han så op på Mark.

”Du.. Ved godt at-.. Engle blod er noget vampyrer meget.. Meget nemt kan blive afhængige af, ikke?” Sagde han lidt bekymret.. Denne her dumme engel var ikke engang bekymret for sig selv, og at en vampyr lige havde været ved at bide ham! Næh nej, han var meget bekymret for vampyren, som kunne blive afhængig af hans blod og det synes Liam jo selvfølgelig var synd for ham.

Mark stod bare og så roligt på Liam, mens det vidst gik op for den stakkels engel hvad han mente. Dog var englens begyndelse for hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Ikke noget med hans egen sikkerhed! ikke noget med at han var bange eller noget. Men fordi Mark kunne risikere at blive afhængig.
Han trak på skuldrende "Det er min pris... såh.. vil du have 2 salen eller ej?" spurgte han roligt som han lukkede køleskabet igen.

Han så atter igen på Liam med dette direkte blik. Dette blik der både var udfordrende men også utrolig tillokkende. Han lagde hovedet lidt på skå. "bare rolig.. jeg lover jeg nok skal opføre mig ordenligt ellers!" Han rettede lidt på sig.
"du kan komme og gå som du vil.. hvis du fortrækker at blive oppe hos dig selv hver dag er det fint med mig, jeg kræver KUN et kvarter af din tid, en gang om dagen" sagde han roligt som han trak på skuldrende.
"Ved at lave en aftale som denne, er jeg ikke nød til at gå ud og drikke fra en uskyldig og ufrivillig" Sagde han og så på Liam.
Egentlig var det rigtig nok, det var netop hvad denne aftale betød. MEN... selv hvis de ikke havde denne aftale, ville han ikke gøre det alligevel. Mark brød sig ikke om det. Han ville heller drikke pose blod end at drikke fra folk han var nød til at tvinge til det. Derfor fortrak han aftaler som denne. Men det behøvede Liam jo ikke at vide

Liam så lidt på poserne, før døren til køleskabet blev lukket og han blinkede lidt. Tankerne stormede igennem hans hoved, men hans opmærksomhed blev draget af Mark, da han snakkede igen. Uskyldige.. Og fremmede.. Jo, okay. Han kunne godt se logikken i dette lige nu. Han gned hans hænder lidt sammen. Han havde behov for et sted at bo, dette var også et sikkert og flot sted.. Og Mark have behov for blod, for det var jo hans mad.

”Okay.. Fint, jeg forstår prisen.” Nikkede han og smilte lidt. Imens han tog et skridt tilbage og pegede lidt over på hans tasker.

”Jeg-.. Burde nok gå op og pakke ud nu så..” Han vidste ikke om Mark ville have noget nu? Eller senere-.. Men han prøvede dog lidt at undgå det for nu. Mandens blik fik det til at krybe i ham, men også andre følelser. Hvilket han slet ikke kunne sætte en finger på. Han havde aldrig rigtigt haft kontakt med nogen før, så dette var alt sammen så nydt for ham.

Mark betragtede ham lidt, og måtte indrømme at han blev overrasket da Liam sagde ja. Ikke at han viste det. Men tænk en gang at det ikke var sværere at overtale en stakkels engel om at give sit blod i betaling. Han kiggede hen mod Liams kuffertere, og derefter tilbage på Liam. Han nikkede. "god ide" sagde han roligt. og lod ham gå.
Han kunne ikke helt lade vær med at smile da da Liam gik ovenpå.

Han stod lidt, inden han dog åbnede køleskabet og trak en af poserne ud, og hældte lidt op i et glas, der var jo ingen grund til at han kom til at dræne knægten fuldstændig. Han havde ikke drukket længe, og hvis Engle blod var så lækkert som han havde hørt, så skulle han nok ikke være helt hungrende når hans skulle drikke første gang.

det meste af hans aften gik med at slappe af se lidt fjernsyn, indtil han dog rejste sig for at gå op 2 anden sal. Han bankede på ind til Liams værelse. Han havde da respekt, selvom det var hans eget hjem, var det jo ikke noget med BARE at brase ind.

Liam havde nikkede lidt med et lille smil, ingen han gik over til hans kuffert og taske. Han slæbte det med oven på og gik ellers i gang med at pakke ud. Han havde lukket døren efter sig og så rundt i hans nye værelse.. Det var et rimelig fint soveværelse med en himmelseng, kontor bord, garderobeskab og en lille lænestol. Det andet værelse virkede til at være en lille stue med sofaer, reoler med bøger og så videre. Ellers var der et badeværelse med bruser, badekar og hvad man ellers kunne bruge.  
Han fik pakket hans tøj ind i skabet, satte nogle bøger på skrivebordet, hans skole ting op og badeværelses ting ud i badeværelset. Der så heldigvis ud til at være håndklæder, hvilket han var glad for.

Han havde selv en lille sæthøjtaler, som han satte hans mobil til og tændte for noget roligt baggrundsmusik, imens han ellers gjorde sig tilrette.

Englen havde spist sine støvler og havde ellers gjort sig tilrette deroppe. Han havde nogle personlige genstande som han også satte op. Nogle få billeder han selv havde tegnet og som endelig var landskaber han havde set.

Da det bankede på døren, så han op.

”Bare kom in, Mark.” Råbte han og kom ud fra badeværelset, han havde overvejet at tage et bad, før at gå i seng, men undrede sig endelig over hvad vampyren ville. Han gik over og satte sig ned i hans seng, imens han pakkede nogle blyanter væk, da han havde været i gang med at tegne på hans blok.

Mark havde kunne høre musik, for ikke at tale om hvordan Liam havde gået rundt der oppe. Andre ville nok ikke kunne høre at der var nogle der bevægede sig rundt på 2 sal når man selv var i stuen. Men han var jo vampyr og kunne høre en del. Og da der var kommet ro på, havde han godt følt at han kunne tillade sig at gå der op og se hvordan det gik.

Da der blev sagt kom ind, havde han åbnet døren, og blev stående i den, og så på Liam. "kommet på plads?" spurgte han roligt.
Han så sig lidt om.
"jeg tænkte om du havde lyst til at se en film?" spurgte han roligt. Han vidste godt at klokken var mange, men han havde jo selv hele natten, og en enkelt film kunne man vel godt se?

Liam så op da Mark spurgte om han ikke ville se en film, han smilte lidt og nikkede.

”Jo, det kan vi godt. Håber dog ikke jeg flader i søvn! Er jo ikke van til en døgnrytme, som i vampyrer har.” Grinte han og rejste sig fra sengen, for at putte hans ting på sengebordet.

”Jeg hopper lige i noget mere behageligt tøj, så kommer jeg ned.” Sagde han, ingen han gik over til skabet og trak en skuffe ud. Han fiskede et par natbukser op og en gammel T-shirt, som han tog med ud på badeværelset og skiftede om til, så han kunne smide det andet tøj til vask. Derefter greb han et tæppe fra sengen og gik neden under til Mark.

Han så sig omkring i stuen og satte sig snart over i sofaen, hvor Mark sikkert også var. Han trak tæppet omkring seng, benene op i sædet og lænede sig tilbage, godt tilrette.

”Hvad skal vi se?” Spurgte han nysgerrigt og så over på hans nye rumbo.

Mark smilede og gav et nik fra sig. Han var dog ikke SÅ hurtigt til at gå, tvært imod, han blev stående lidt. Han var jo heldigvis ganske lydløs, og man lagde derfor ikke mærke til at han var der. Så da Liam begynde at smide sine bukser, kom et lumsk smil over hans læber. Hmm han var ikke grim den lille engel.
Han valgte dog at holde sit ord med at han ville opføre sig ordenligt. så han vende rundt, og gik neden under. Han smed sig i sofaen, og ventede på Liam kom ned.

Han så op på ham da han kom ned, og kunne ikke helt lade vær med at smile lidt da han så hvordan Liam var pakket ind i et tæppe. Han lod ham sætte sig til rette.
"hmm det ved jeg ikke, hvilken slags film er du selv til?" spurgte han roligt. Som han trykkede ind på Netflix, og kørte lidt gennem nogle af filmene.

Liam havde en smuk krop, som mange nok nemt kunne forestille sig en engel havde. Han havde slanke fine muskler, fin hud og ikke nogen ar. Der var faktisk ingen at finde på hans krop. Kun nogle fregner hist og her, samt en lækker mås i de stramme underbukser.

Da han sad i sofaen med Mark, så han lidt med ham på Netflix.

”Hmm.. Jeg har ikke set så mange på det seneste, for at være ærlig.. Mmh.. Hvorfor ikke en gyser film, lad os gå med det! Så kan du også høre mig skrige op med de shock effekter.” Grinte han til Mark og satte sig godt tilbage i den bløde og rare sofa. Han sad godt her, dejlig varmt og Mark var da endelig også nem at snakke med! Hvilket han satte stor pris på.

Liam så også ud til ikke at være så opspændt mere, han slappede meget mere af. Nok fordi han nu havde et fint sted at bo og bekymringen med huslejen.. Endelig som sådan var væk. Samt han havde fået sat sig tilrette i hans eget rum med hans ting og nu klar til at slutte aftenen af med en god film.

Mark betragtede ham lidt, og måtte sige at han var overrasket over valget af film men det var fint! Han kunne godt lide gyder film, så det gjorde han ikke noget.
Han fandt en og satte på, det var ikke fordi han selv regnede med at blive forskrækket, der skulle desværre en del til når man var vampyr.. lidt som om evnen ikke længe var der?..

Et stykke inde i filmen ende mark at små grine lidt.
"Er den uhyggelig?" Spurgte han med et drillende grin. Han kunne tydeligt høre Liams hjerte rytme var lidt hurtig og det morede ham faktisk lidt!

Liam var en kæmpe kylling og fortrød meget valget, da de kom i gang.. Men han så stadig med, selvom han endelig nu havde hevet en pude over, som han gemte sig bagved til tider. Hans hjerte bankede hurtigt og var tydelige tegn på hans lige bange tilstand.

Han havde endda rykket lidt tættere på Mark, blot for lidt tryghed og skreg op da en lidt større shock effekt kom ind og hev puden op til at gemme sig bagved.

”Ja! Meget!” Grinte han lidt usikkert og så over på Mark, et lille smil på hans læber og han grinte mere over hvor latterlig han selv var.

Mark kunne ikke undgå at grine over Liam.
Han så på ham og hvordan han næsten var krøbet hen på skødet af Mark.
"du siger bare til hvis du vil helt op og sidde på skødet" drillede han,
Han så mod filme, "hmm.. jeg husker tydeligt hvordan min puls også steg før i tiden" sagde han uden helt at tænke over at han lige havde afsløret at han rent faktisk havde været et menneske før!

Der var dog pludselig noget han bemærkede, nu hvor Liam sad så tæt på. Duften... duften af engel. Mark rømmede sig lidt, og prøvede at sætte sig anderledes, så lugten ikke gik lige i hans næse, men det var svært. Liams duft var overvældende og hang allerede i Marks næse.

Han så lidt på ham. Op på hans skød? Tanken var fristende.. Mest for at så kunne få mere tryghed.. Men han var jo alt for nervøs til overhovedet at gøre sådan noget eller komme mere i nærheden af ham. Han rødmede svagt og så tilbage på filmen.

”Skabt vampyr? Mmh.. Du skulle også bare lige finde den som var mest uhyggelig!” Beklagede han sig med et grin. Dog blev han straffet af filmen da endnu en effekt kom hamrende ind og han krøb helt over og gemte sig væk med hovedet imod Mark’s skulder.

”Årh for-.. Den her film!” Grinte han højt og holdte puden op for ikke at kunne se, da-.. Hvad end hvilken person døde i filmen fra noget grimt.