Crina
Antal indlæg : 53
| Emne: I think I died yesterday - Skye Man Apr 29, 2019 8:03 pm | |
| Wayne stirrede tomt ned på reagensglassene i sin højre hånd. Hvor længe han havde stået og zonet ud, anede han ikke, men hans hoved var i hvert fald ikke hvor hans krop var. Han blev ved med at tænke på igår. Han havde været så tæt på at have success med sin maskine. Så tæt. Og så var den eksploderet. Det var egentlig dét han var mest forvirret over, tænkte han tørt, at hans maskine var gået i stykker. Hans maskiner gik aldrig i stykker! Og han kunne for himlens skyld ikke tænke sig til hvad der var gået galt. Det var som om hans hjerne ikke fungerede længere. Eller fungerede lidt for meget. På én eller anden måde var alle hans sanser blevet skærpede, og han kunne konstant høre folk omkring sig, selvom de stod i rummet ved siden af, og det forvirrede ham, og fik hans hoved til at gøre ondt og for guds skyld kunne folk dog ikke være lidt mindre højrøstede! Musklerne i Waynes arme begyndte at gøre ondt, og det rykkede ham ud af hans trance. Han kiggede endnu engang ned på reagensglassende i sin hånd, rystede på hovedet og gik ud på gangen for at få dem ned på etagen under, hvor de sidste tests skulle sættes igang. Han blev ved med at skubbe tanker om den smukke blonde pige fra igår ud af hovedet. Han havde hallucineret, tydeligvist. Han smaskede ved tanken om at han havde drukket blod, for selvfølgelig havde han ikke drukket blod, det gjorde mennesker jo ikke, og blod smagte slet ikke godt. Men det duftede godt.
Wayne vendte sig brat om og stirrede. En dør var åbnet til højre for ham, og duften af blod var ret overvældende. Og sød. Plejede blod ikke at dufte af jern? Det plejede da i hvert fald ikke være sødt. "Wayne?" Wayne drejede om på hælen og følte at hans hjerte var røget helt op i halsen på ham. Han blinkede et par gange, og prøvede at stille skarpt på... En kollega? Han rynkede øjenbrynene, og smaskede kort igen. Hold fast hvor følte han sig sulten lige pludselig. "Wayne, are you okay?" En hånd blev lagt på hans skulder. "I - I'm not sure," svarede han med tør mund. Han rynkede forvirret sine øjenbryn sammen endnu engang, da noget gik op for ham. "I think I died yesterday.
|
|