Care for a drink? - Skye

Efter alt det der var sket, vidste Wade ikke rigtig hvad han skulle gøre af sig selv. Han havde indset hvem det var han havde holdt under vandet men så meget som han havde lyst til at ærge sig, kunne han ikke finde det i sig. Måske var han ikke længere den person hun sagde han engang var. Måske var den person gravet så langt ned i underbevistheden at han ikke længere kunne finde ham. Men hvorfor følte han sig så irritabel, så vred?
Istedet for at sidde og dulme eller nyde Ramsays plabrende selskab som faktisk var alt andet end nydeligt, havde han taget på bar. Han sad og drak fra et whiskeyglas som han sad over baren. Han åndede tungt ud og fokuserede mere på sin drink end noget andet. Der var ikke mange der turde gå i nærheden af ham da han sad med en skudsikker vest og en pistol i sit bælte. Alt i alt skreg han fare mere end noget andet. Så han kunne sidde i fred.

Han lyttede til hendes ord og trak let på mundvigen som hun skålede. Han løftede sit glas op og nikkede før han tog en tår som han lod glide rundt i munden lidt før han slugte den. Han kendte det alt for godt. Han anede ikke hvorfor han havde det som han gjorde, blot at det var nederen og han ville have det skulle gå væk. Det var som en slange der snoede sig om hans indre og strammede det hele sammen, men hans hoved var roligt, næsten for roligt. Der var ingen kontakt mellem hjerte og hjerne og det var nok det der pissede ham mest af ved hele situtationen.
Han lyttede til hendes ord og grinte let af det hun sagde om sin chef. "Bosses are the worst," sagde han i den bedste mean-girl tone han kunne, med et smøret smil der bar en vis charme, før det forsvandt og han rystede på hovedet. "I feel like I could just rip his throat out and just do what ever I wanted. You know? Do whatever the hell you want and dont care about the outcome of it?" spurgte han roligt. Så introducerede hun sig selv og Wade kiggede kort mod sit glas og snurrede det rundt. "A cover name. That means you're definitely working for the wrong people. Mine is Wyatt. Actual name though, Wade. I don't care that they're so close, people cant do much about it anyway. My name carries no other weight than the harm I've done," sagde han så en anelse roligt, som han åndede ud. Han vidste at det var mere, men nu snakkede han generelt.
Hun gav meget lidt information om hvad hun havde gjort for at ende her, men ikke desto mindre var det nok for Wade. Han lænede sig ind på bordet og satte sig ordentligt på stolen før han rettede sig op og smilte en anelse. "I bet I can beat that," - "Lets see. I was brought here by the man who tortured my family for years nonstop, got this new face and body, endured years of torture...  So my daughter was kept safe from his eyes," han tog en pause da de endelig kom til hvad der virkelig gik ham på. "The same man, my boss. Gave me the mission to fake rescue my own daughter in a way to lure her mother out, who's by the way the love of my life that I can't remember... And lets see. I drowned her in a river like a baptism gone wrong. And something in me wants to feel awful about it, but I just feel nothing, you know?" forklarede han og tog endnu en tår. Denne gang smagte det bittert "But my boss removed all my memories, all my feelings for her. It was like drowning a sick animal to put it out of it's misery. And my daughter had to watch it all, so I guess you shouldnt nominate me for dad of the year," et svagt smil trak op i højre side.