When reality hits you

Gæst

Tid: Eftermiddag, omkring klokken tre
Sted: Lejeligheds komplekset, i Gågaden, Sal 1 - Lejelighed nr. 1
Vejr: Foråret er i luften, solen skinner, men det er stadig køligt
Påklædning: Elijah – Josiah

Dedikeret til @Cassandra

Turen hjem fra lufthavnen var underlig. Det var første gang han var mere eller mindre alene, men hans krop var så træt efter den lange flyve tur. Som han trådte ind i lejligheden var det som om han ikke rigtig troede på hvad han så. Hans syn føltes slørret og han kollapsede i døren. Josiah var hurtigt oppe fra sit sæde i sofaen og ovre ved hans bror. Uroen lagde sig over lejligheden. ”I’m just tired,” mumlede Elijah en smule omtåget. Det var som om det hele var ved at gå op for ham. Alt det som han havde læst og det som Tidus havde fortalt. Han fik sig rejst op en smule desorienteret som han forsøgte at fokusere på Josiahs ansigt. Josiah fik ham guidet hen i sofaen med rynkede bryn.

”Cass, would you make some tea, love?” spurgte Josiah som han fik sat Elijah i sofaen. Elijah tog sig til hovedet og kunne ikke finde op og ned på det hele. Verdenen som han kendte den eksisterede ikke længere. Den var ikke så lille som han altid havde tænkt den være. Et par hænder kørte op i hans hår som han hev lidt i og forsøgte at få sig selv til at samle sig sammen. Han havde lyst til at skrige det hele ud, bare for at få en forløsning på sine følelser, men når han åbnede munden var det som om han ikke kunne tvinge en lyd ud.

”They’re real,” mumlede Elijah ved siden af sig selv og så på Josiah og så på Cassandra.

Gæst

Cassandra, iført sit normale ensable - sorte træningsbukser og en sort sportsbh - havde brugt en god del tid på at holde styr på hendes evner den seneste uge. Nonverbal magi var blevet hendes nye besættelse, for når man ikke behøvede ytre et ord eller en besværgelse, så var det utrolig svært for andre at genkende magiens oprindelsessted.
Som døren gik op og en omtåget Elijah kollapsede i døren så hun forvirret på Josiah. Josiah bad hende naturligvis gøre te klar - englændere og deres te...! Med en let bevægelse med den ene hånd kunne man høre kedlen klikke, som tegn på at den nu var tændt og igang med at varme vandet op til dem. Hun så derefter på Elijah, som han blev placeret i sofaen.
“Who’re real, sweety?” Spurgte Cassandra med et blidt smil, inden hun lagde hovedet lidt på skrå. En del af hende vidste nok allerede hvad han mente, men... Nej, han skulle selv fortælle det, så kunne de tage snakken om alt det andet bagefter.
“Are you sure it’s not a whisky the man needs? Judging by that look, he needs a double.” Sagde hun med et lille skævt smil til Josiah, velvidende at hun nok ikke måtte drille når Jans bror var i så sårbar en situation

Gæst

Josiah var ret så forvirret over det hele, men forsøgte let at se til at Elijah kom ned at sidde. Cassandra virkede til at vide mere end han gjorde lige nu, og som Elijah talte kunne han ikke finde op og ned i det. Elijah så over på Cassandra som hun spurgte ham, forvirring og en del smerte i hans blik. ”The stories,” mumlede han og tog sig til hovedet. ”And I don’t need tea, I’ll take whatever liquor we have,” sagde han og fik med lidt besvær hevet sin jakke af og smed den ved siden af sig på sofaen. Josiah sukkede svagt og så over på Cassandra.

”I’ll go grab some more then,” mumlede han. De havde ikke meget alkohol i hjemmet, så han begyndte at tage noget overtøj på og derpå sine sko. Kort gik han over og placerede et kys mod Cassandras kind. ”We have a little bit in the cabinet over the oven,” sagde han stille og efterlod derpå sin bror og forlovede i lejligheden. For at være ærlig vidste Josiah knap nok hvad der foregik, udover at det var ved at rable for Elijah. Måske var det fordi manden ikke havde været på arbejde i over en uge? Kunne man godt blive sindssyg af det? Som Josiah havde forladt lejligheden sad Elijah lidt og skubbede derpå sine sko af.

”The fairytales, all the stories told to us as kids, are real,” sagde han og tog sig til hovedet som han lænede sig tilbage i sofaen. Han så over på Cassandra, men vidste ikke om han ønskede en reaktion. Han havde ikke spurgt om hele den verden skulle holdes hemmelig, så han ville have det af sine skuldre.

Gæst

Cassandra så på Josiah, som han forlod lejligheden. Okay, så hun måtte tage den her alene eller hvad? Fedt - tak.
Elijahs ord fik hende til at stivne en lille smule. Hun havde lyst til at give ham hundrede procent ret, og netop sige det hun havde ventet på i flere dage. Men det var jo ikke hendes bror - det var ikke hendes plads at fortælle dette. Eller var det, når hun var den eneste af de tre der faktisk besad magi?
''Just a second, okay?'' sagde hun, en smule fraværende i sin egen tankestrøm, da hun rejste sig og hentede hvad end de havde af alkohol og stillede foran ham på sofabordet, samt tre glas. De ville alle tre få brug for en drink ganske snart, med al sandsynlighed.
Hun satte sig ned over for ham, og så lidt på det forpinte menneske over for hende.
''Elijah, maybe you could... Explain? I think I know what you mean, but if I'm right...'' hun tav og så på ham med et lille undskyldende smil. Tøvende.
''What do you mean about fairytales? what fairytales were you told?'' spurgte hun så, mens hun skænkede en eller anden alkohol op i et glas til ham, og rakte det til ham.

Gæst

Elijah så ned og slog sig selv i hovedet som forsøgte han at få det hele til at give mening. Han havde ikke haft tiden til at tænke meget over det her. Det var som om at hjemmet bragte det frem i ham, og det hele var ved at gå op for ham. Han stirrede blindt på de glas der blev stillet foran ham og det var først da Cassandra snakkede igen at det gik op for ham at han ikke gav ret meget mening. Han lukkede øjnene og forsøgte at fokusere. ”I read a book that I borrowed by one of the other guests at the hotel,” mumlede han og rødmede svagt ved tanken. Han var ikke klar til at åbne op om noget om Tidus. Ikke når han ikke engang selv vidste hvordan han havde det med det hele. ”Well, turns out every creature in it is real – werewolfs, banshees and witches,” sagde han og rakte ud og hældte den lille slat der var i flasken op i de tre glas før han tog sit op til munden og tømte det hurtigt.

Josiah vidste at det ikke var fair at efterlade Cassandra alene med hans bror på den måde, men han kunne ikke rumme det i hans hoved lige nu. Ham og Cassandra havde en aftale, og det var at fortælle Elijah alt om det overnaturlige så snart han var kommet hjem fra ferie. Josiah hev en tilfældig flaske ned fra en af supermarkedets hylder og gik op og betalte. Det var først da han kom ud af butikken at det gik op for ham at han rent faktisk havde købt whisky, og han kunne ikke lade være med at grine lidt for sig selv. Han kom ind i lejligheden, men havde hørt udefra hvad det var Elijah havde sagt. Han sank en klump og gik ind med flasken under armen, som han tog sine sko af.

Gæst

Som han sad og prøvede at forklare hvad han mente, kunne Cassandra ikke rigtig undgå ar se en smule bekymret på ham. Han håndterede i forvejen ikke det hele særlig godt, så at inkluderer at hun selv var en del af den verden han lige nu lod til at frygte. Tanken fik hende til at se en smule ned.
“Well, yeah. We do exist, and many more. Fairies, dragons...” sagde hun så, med et lille tøvende smil. Det var først efter et par sekunder at det gik op for hende at hun havde sagt ‘vi’ fremfor ‘dem’.
Hun så taknemmeligt mod hoveddøren da Josiah endelig kom tilbage med forsyningerne. Hun følte lidt at hun trådte vande over for sin kommende svoger, nu når det handlede om noget så skrøbeligt som hans verdensopfattelse.
Relativt hurtigt fik hun rejst sig og gik hen til Josiah med et lettere undskyldende blik. Det her var en samtale han næppe ønskede.
“So... What do you think about it? Is it.... scary? Or, exiting?” Spurgte hun og så hen mod Elijah igen, inden hun ganske forsigtigt gik hen mod ham igen, men hun vidste godt at hun skulle holde afstand. Hvor Josiah måske havde været lammet af frygt da han opdagede sandheden ville Elijah måske være mere udadreagerende. Noget hun ikke ville risikerer at komme i skudzonen med.

Gæst

”Vampires, hybrids, angels, demons…” mumlede Elijah som han tog sig til hovedet. Han følte som om der var en hovedpine på vej, men det var sikkert fordi hans hoved snart ikke kunne følge med længere. Han lagde ikke engang mærke til det faktum at Cassandra havde sagt ’vi’. Faktisk havde han svært ved at høre noget, eftersom en ringende lyd kørte for hans ører. Den forsvandt kort som han hældte den stærke alkohol ned igennem halsen, og han stillede med rystende hænder det tomme glas fra sig på bordet. Hvad han ikke ville give lige nu for at glemme det hele, om ikke andet for en kort stund. Josiah der kom ind af døren lagde han knap nok mærke til som han gemte sit ansigt i sine hænder.

Som Josiah havde taget sko og overtøj af gik han over og stillede whiskyen fra sig på sofabordet. ”I’m sorry,” mumlede Josiah, for han vidste det ikke havde været retfærdigt af ham at forlade lejligheden på den måde. Elijah greb om whiskyen og åbnede den let før han hældte op i glasset igen. Flasken kiggede han kort på, som om han overvejede at drikke direkte fra den, men det endte med at han stillede den fra sig og tog glasset i stedet. Han tømte det hurtigt.

”To be honest, I was fine when I first read and heard it,” mumlede Elijah og stillede det tomme glas fra sig på bordet. Han hældte op til sig selv igen og Josiah så overrasket på sin bror. Nok kunne han klare en brandert, men i den fart ville han vel snart ikke kunne hænge sammen længere. ”I was excited about the world ahead, even if it was scary – but when you suddenly are alone…” mumlede Elijah som han sank en klump. Han åbnede og lukkede munden et par gange som om han ikke kunne finde sine ord.

”You just want to scream, right?” sagde Josiah og satte sig nu ved siden af hans bror. Han gav ham et let puf for at gøre plads i sofaen og tog selv et glas med whisky. ”When Cass told me, I was happy about the fact you weren’t home – I screamed my head off,” sagde Josiah og lo lidt som han tømte sit glas og så over på Cassandra. Kvinden i hans liv. Han smilede skævt til hende.

”Cass told you?” fik Elijah noget snøvlet sagt som han forsøgte at hælde et glas whisky mere op til sig selv. Det gik ikke så godt, men det meste ramte da hans glas. Elijah så spørgende og med et knust blik på Cassandra. Havde de begge vidst dette? Hele tiden?

Gæst

Selvom Josiah bare prøvede at berolige sin bror fik hans kommentar om at Cass havde fortalte ham det den stakkels Elijah til at se på hende med et knust blik. Godtnok var brødrene ikke enæggede tvillinger, men det gjorde ondt at se en der lignede hendes kommende mand så meget sidde overfor hende og se sønderknust ud.
“Great, Josiah. How about you tell him about my witch-mother and dragon-father while you’re at it? Geez, you couldn’t ease it in, could you?” Sukkede Cassandra opgivende som hun så hen på sin forlovede. Dum situation at sætte hende i.
Ikke desto mindre vidste hun dog at det var hendes opgave at fortælle om det her, for det var trods alt hende der var den magiske af de tre lige nu. Derfor tog en hun dyb indånding inden hun så lagde armene over kors, som en måde at holde sig selv lidt tilbage på - og samtidig også som en form for beskyttelse. Overfor hende sad to mænd som for kort tid siden ikke havde kendt til den verden hun var fra. Hun var på linje med en alien for dem, teknisk set. Værre - hun var halv drage. Det var klart at hvis noget skulle være intimiderende så var det faktummet at hun var farlig nok i forvejen.

''I wanted to tell you, Elijah... I don't have a very pleasant history with mortals learning of my kind. Salem and witch-trials, you know.'' sagde hun, men hun vidste godt at den forklaring var rimelig vag. Han fortjente mere end det. Derfor tog hun sig sammen og fik sagt de ord som hun egentlig havde ønsket at sige i noget tid, men havde lovet at holde tilbage: “Well, Elijah, I’m a witch. You know, like in Harry Potter.” Sagde hun som hun så på Elijah igen, med et nu varmt og tålmodigt smil. Han var skræmt nok som detvar, hun skulle ikke til at skræmme ham endnu mere med hendes vanvittige liv.
I stedet slog hun en enkelt gang med hånden ud mod hendes eget glas hvor nu en lille option whisky kom frem. Hun tog glasset og nikkede mod ham i en skål inden hun tog en tår.
“And yes, Josiah knew. We both agreed that we would tell you when time was right. I didn’t want to scare you...” sagde hun så med det samme varme og tålmodige smil. Hun ville ikke presse tingene ned i halsen på ham. Spørgsmål ville hun med glæde besvare, men hun ville ikke bare plapre løs med informationer når den stakkels man var så påvirket af det hele.

''Don't worry, by the way. I'm one of the good guys, mostly.'' sagde hun så, med et lille skævt smil, inden hun blinkede til Josiah.

Gæst

Josiah lo stille ved Cassandras kommentar, selvom hun sukkede opgivende havde han vel ikke givet mere information. Det var nok nærmere hende der nu sad og snakkede om sin slægt der kunne skubbe Elijah over kanten. Josiah havde før drukket med sin bror, mange gange gennem deres teenage år og diverse fester, men den måde som Elijah tog for sig var anderledes. Han valgte dog at forblive stille, og hældte op i de tre glas som han lyttede til hans forlovedes ord.

Elijah sad mere eller mindre med åben mund og polypper efter Cassandra havde nævnt sine forældre. En heks havde boet under hans tag under det hele, og han havde været så blind. ’Ved din bror og kommende svigerinde om det overnaturlige?’ nærmest rungede Tidus’ stemme i hans kranie og han kørte en hånd gennem håret for at berolige sig selv en smule. Dog nikkede han en smule forstående. Det var ved at falde på plads, men der var stadig så mange spørgsmål om det hele. Spørgsmål han ikke kunne få sig selv til at ytre. Det måtte vente til han havde fundet mere ro indeni. Heldigvis havde han et par dage før dagligdagen og arbejdet ville begynde igen – måske han skulle bruge den tid på at lære mere. Han havde lyst til at blive vred over hendes kommentar; ’som i Harry Potter.’ Han var jo ikke idiot, bare et menneske. Han knyttede roligt sin næve og så ned i alkoholen før den røg ned gennem halsen. ”I don’t blame you for not telling me, but honestly it makes me angry,” sagde Elijah og så over på sin bror med et hårdt blik. ”I got a feeling it was more of my brother’s decision, than yours, and if that’s true, then I’m mad at the fact you had to hide part of yourself,” sagde han roligt og med en lettere sløret stemme. Han lænede sig tilbage i sofaen og så op i loftet.

”Hey, I’m sorry, but I wanted to know more about that world seeing as…” sagde Josiah men stoppede sig selv og rystede på hovedet. Han kunne ikke få sig selv til at sige at han selv ville blive en del af den magiske verden. Det var noget der stadig rummede en del uro i ham, men han var vel i og for sig også indforstået med hans skæbne. Ja, det var den eller at dø ung. Han kunne ikke få sig selv til at nægte Cassandra et langt liv, for ikke at sige et evigt liv. Det var for egoistisk af ham. ”Seeing as Cassandra and I are getting married,” sagde han for ikke at vække opsigt.

Elijah så væk fra sin bror. Måske var det fordi de ikke var så tætte som de engang havde været, men førhen havde de kunne fortælle hinanden alt. Ikke at Elijah havde ret til at være sur over det, for han holdt vel selv noget hemmeligt. Men var det en hemmelighed hvis man endnu ikke helt forstod det? Elijah lukkede øjnene og åndede tungt ud. ”Mostly good,” sagde han med et skævt smil. Der var vel ikke rigtig noget sort og hvidt i denne verden, var der? I hvert fald ikke efter alle disse nye informationer. ”So … Magic,” sagde han og åbnede nu øjnene og så over på Cassandra. Det var vel hende der var rummets ekspert. ”Magic, as gather, is like a lifeforce of some sort?” fik han sagt og tog sig til hovedet. Han havde allerede drukket for meget, for ikke at nævne de drinks han havde fået ombord på flyet. Måske han skulle sove på det hele?

Gæst

Cassandra kunne undgå at føle at hun var ved at skabe splid mellem de to brødre - noget hun havde frygtet fra den dag det var gået op for hende at et menneske der ikke kendte til magi ville frygte det. Sådan gjorde alle; de frygtede det fremmede.
Hun sank en klump, som den rolige kommentar om at han var mere frustreret over Josiahs valg om at hun skulle skjule hvem hun var for ham... Det var jo ikke sådan tingene hang sammen.
En del af hende kunne ikke undgå at se en smule tøvende på glasset foran hende som Josiah prøvede at forklare hans rationale for ikke at fortælle noget før. Var det kolde fødder hun følte, eller en reel frygt for fremtiden? Det var svært at sige - Leviticus havde brugt så lang tid på at berolige hende omkring menneskers evne til at tilpasse sig og overleve... Hun håbede bare det var rigtigt.
Som Elijah kiggede hen på Cassandra igen og kommenterede på magien, og hun bed sig lidt i læben.
‘’You could say that. Magical beings, as myself, can of course live without using magic, but it flows in our veins. It really depends on the being. Me, as an example, I need the sun... I feel vold and stiff without it, and my magic won’t flow fluently. Others need the moon, blood, water, fire... You name it. Magic is everywhere, and can in reality be used by anyone as long as you have the magic in you blood.’’ Sagde hun med et tøvende lille smil. Hun vidste ikke om det gav mening, eller om det var endnu mere pladder.

‘’I know it’s a lot. And I would love to show you just what magic really is, in my case. But, I’m not sure Josiah would allow that, or that you would actually find yourself more at ease by seing it.’’ Sagde hun varmt og roligt, inden hun tog sit glas og tømte det for dets indhold, omkring et halvt glas whisky forsvandt ned i svælget på hende, hvorefter hun så på Josiah. Hun havde naturligvis ikke i sinde at vise Elijah lige præcis hvor farlig hun kunne være - det havde Josiah for den sags skyld heller ikke oplevet. Men hun ville vise dem begge nogle småting, hvis Elijah var interesseret - dog ville hun aldrig presse dem til noget som helst. Magi var en nydelse, en glæde. Ikke et påtvunget show.

Gæst

Elijah holdt blot sit hoved oppe med den ene hånd som han tog glasset i den anden og tømte det igen. Hans blik var slørret og han kunne knap nok finde op og ned i det hele. Ikke at det hele ville have givet meget mere mening ædru. Var det underligt at han havde lyst til at flygte og gemme sig et sted? Bare gemme sig væk fra den omverden der virkede så anderledes. Han sukkede svagt og så i sit tomme glas. ”So … You are basically a battery getting charged by the sun?” mumlede han og sank en klump. Han vidste ikke om det var en fornærmende sammenligning men han var ved at være godt sprittet til. Han lænede sig til siden og lagde hovedet mod sin brors skulder. Tårer var i Elijahs øjne, men han var mere ked af at han selv følte han gemte noget for dem. Han var ikke klar til at tale om det – langt fra.

”Hey, hey, Eli – maybe you should keep off the booze for a bit?” sagde Josiah en smule bekymret som hans bror lænede sit hoved mod ham. Hans hasselfarvede øjne så over på Cassandra med et bekymret blik. Selvom han elskede at se sin forlovede i sit rette element var det måske for meget for hans bror. ”Maybe we should get him into bed?” mumlede han spørgende til Cassandra. Elijahs tårer var nu begyndt at falde. Han var fuld og ikke bare af alkohol. Forvirring. Ændringen i hans liv. Det var vel sjovt hvad man kunne bilde sig selv ind der var sandheden. Det var her Josiah svang en arm ind under hans armhule og hev ham op på benene. Hans hoved dinglede en smule som Josiah forsøgte at hive sin bror ind på hans værelse.

”I think I’m going crazy,” mumlede Elijah stille som han blev smidt på sengen. Josiah stønnede for hans bror var tungere end forventet, for ikke at nævne en smule højere end ham. Elijah var som et træ, tænkte Josiah og han sukkede af sin brors opførsel. Men han bebrejdede ham ikke. ”Get some rest, the magic show will continue tomorrow,” mumlede Josiah som han gik ud af værelset igen. Han lukkede ikke døren, hvis Cassandra havde lyst til at sige noget inden hans bror faldt helt i seng.

Gæst

''That's a pretty good description, yes.'' sagde hun med et varmt og roligt smil. Hun vidste godt at det hele var for meget, og at han havde brug for hvile. Hans hovedpine ville nok næppe være lille i morgen, alle tingene taget i betragtning.
Egentlig havde hun en ide om hvad der var sket, men hun blandede sig udenom. Som Josiah fik hyrdet sin bror i seng med et mere eller mindre bekymret blik, og Cassandra fulgte trofast med. Hun stoppede dog uden for soveværelset, og ventede på at Josiah kom ud. På trods af at det var hans bror, så var der altid en del af Cassandra der søgte mod Elijah, i en ren form for beskyttelse. Det var et instinkt, og hun tvivlede aldrig sine instinkter. Derfor, da Josiah havde forladt soveværelset, gik Cassandra roligt derind. Hun var stille i starten, som hun gik hen til Elijahs seng og satte sig på kanten. Hun fik lirket hans dyne ud fra under ham med en smule besvær - fulde mænd vejede oftest mere end hvad man forventede, og fik puttet ham med hans dyne. Derefter rejste hun sig og satte sig på hug ved siden af sengen, i den ende hvor hans hoved ville være.
''Just yell if you need anything, sweety.'' sagde hun med en varm lavmælt stemme, inden hun rakte hen og tørrede en enkelt af de tårer der havde trillet fra hans øjne inde i sofaen væk fra hans kind. Hendes varme hud mod hans for en kort stund kunne næppe gøre skade, så fuld som han var.
Hun rejste sig, og i et sekund overvejede hun at kysse ham på panden, men det ville nok bare blive misforstået af Josiah. I stedet gik hun ud af værelset og lukkede døren næsten helt i. En lille sprække af lys kunne dog stadig nå ind i Elijahs soveværelse. Cassandra tog fat i Josiahs arm og trak ham blidt med sig, mens hun lyttede efter Elijahs vejrtrækning.

''I am so, so, so sorry...'' sukkede hun stille, lavmælt. Hun var selv udmattet, men hun havde mest af alt lyst til at tage ud og jage - få noget energi ud inden hun igen skulle fortælle alt hvad hun vidste og kendte til.
''Poor sweetheart..'' sukkede hun og lagde armene over kors. På et eller andet punkt var hun selv uden om det, men hun hadede at de påvirkede andre på den måde det gjorde. Hun så på Josiah, og begyndte ellers og pille ved kraven på hans jakke med den yderste hånd i hendes korslægning mens hun skævede til deres eget soveværelse.
''Should we just go to bed, and wait for him to wake up again?'' spurgte hun, inden hun slap ham og så på sofabordet. Hun begyndte derefter at samle deres glas sammen og flaskerne, så der kunne blive ryddet op inden de gjorde mere.

Gæst

Elijah så på Cassandra gennem sine tårer og smilede skævt. Varmen var velkommen og han lukkede øjnene som hun talte. Hvis han havde brug for noget? Han havde vel brug for at være alene, men han følte sig også en smule bange for hvad der ville ske når han nu endelig var alene. Ville han miste besindelsen fuldstændig? Han var ikke sikker på svaret og turde ikke sige så meget, så i stedet nikkede han bare. Frygten for at bryde sammen holdt ham fra at åbne øjnene, for han kunne knap nok holde det hele ud. I stedet lå han stille og ventede på at søvnen kom som han var alene med sine tanker.

Josiah så roligt på Cassandra som hun tog fat i hans arm, og han fulgte med som hun trak ham med sig. Hendes ord fik ham til at ryste på hovedet og han tog kort hendes ansigt mellem sine hænder. ”You have nothing to be sorry for,” sagde han kærligt og placerede et kærligt kys mod hendes pande før han sukkede stille. For at være ærlig var Josiah lettet, for selvom Elijah aldrig havde været voldelig, så var der vel ingen der vidste hvordan man ville reagere i sådan en situation. Dog gjorde det ondt. En tvilling var vel ikke bare som en hvilken anden bror eller søster. Det var en man havde brugt hele sit liv med, helt fra morens mave til nu her. Den måde hun legede med hans jakke på fik ham til at smile skævt og han søgte hendes øjne. ”I think it would be good for you to get some rest, you seem very drained,” sagde han og slap roligt hendes ansigt, som hun selv fjernede sin hånd fra hans krave. Mens Elijah havde været væk havde de haft kontakt med Queenie, men hun havde kun givet lov til at Josiah forblev menneske et år maksimalt. Josiah sank en klump ved tanken og lukkede øjnene som hun fjernede glassene og flaskerne.

”I’ve never seen him like this … It almost feels like he’s holding back somehow?” sagde Josiah en smule forvirret. Han åndede tungt ud og overvejede faktisk kort at skulle gå en tur, men han kunne ikke få sig selv til at forlade lejligheden når Elijah havde det på den måde. Let rystede han på hovedet. Måske var det bare ham der så ting hvor de ikke var. ”I think I’m tired as well,” sagde han som han fulgte med Cassandra ud i køkkenet. Den nye flaske placerede han let i skabet hvor den anden flaske havde lagt før, og den tomme flaske tog han let og skyllede inden han lagde den i skraldespanden. Det var som om de arbejdede synkront efterhånden, men de var vel også ved at lære hinanden bedre at kende.

”I think you should go hunting tomorrow – it’s been a while,” sagde han stille. Han var ikke specielt vild med tanken, men han vidste også når hun havde behov for det. Og alt for at holde hende glad og sund. Hans øjne så over på Cassandra med et lille smil på hans læber, som han tog et par skridt mod hende. Hans hånd kørte kærligt over hendes arm som han så på hende. ”Can I get one of your smiles?” spurgte han næsten bedende. Hun havde smilt så sjældent på det sidste, og Josiah følte sig skyldig på grund af det. Følte hun at han holdt hende tilbage fra at være sit rigtige jeg?

Gæst

‘’I have everything to be sorry for right now.’’ Svarede hun ham bare, som han prøvede at affeje hendes undskyldning. ‘’I feel like everything is my fault.’’ Sukkede hun og gned sit ansigt lidt på trods af hans hænder der holdte hende.
‘’I am drained... And so are you.’’ Svarede hun med et lille kærligt smil, som han slap hendes ansigt. De to havde velsagtens mere til fælles end man lige skulle tro efterhånden. Tanken om hvad der ville være sket inden for et år fik hende til at se lidt ned igen. Hun havde virkelig ondt af både Josiah og Elijah. Det var ikke fair at ødelægge en familie på den måde - og det var hende der havde skubbet til læsset og skabt en lavine.

Hun kommenterede ikke på Elijahs opførsel. Mest af alt fordi hun ikke havde set nok til sin kommende svoger til egentlig at kunne sige noget om hans opførsel overhovedet. Selvom, jo, det virkede lidt som om han holdte noget tilbage.

Som de fik klaret oprydningen bed hun sig lidt i læben da han nævnte jagten. Hun ville gerne, men en del af hende vidste også godt at den kommende dag sikkert ville blive brugt på at forklare Elijah en masse ting; heriblandt hvorfor hans brors navn egentlig stor på hans kommende svigerindes kraveben.
‘’Let’s wait and see. It depends on him. If he needs both of us here, I won’t go hunting.’’ Sagde hun så, og lukkede øjnene som hendes kommende ægtemand kærtegnede hendes arm. Hu sukkede kort, nydende.
‘’Maybe... If I can get a kiss?’’ Spurgte hun en smule drilsk, med et lille drillende smil, inden hun trådte helt tæt på ham og nærmest pressede sig op af ham. Hun havde brug for at mærke ham mod sig.

Gæst

Josiah vidste ikke hvad han skulle svare, for han mente bestemt ikke at det var hendes skyld. Mange ting kunne man bebrejde omstændighederne, og dette følte han bestemt var en af dem. ”Yeah, I’m drained, but I can manage for a bit,” sagde han med et varmt smil. Nok var han træt, men det var vel bare ovenpå det hele. Alt fra Queenie til Elijah var drænende lige nu, men han valgte ikke at sige noget. De forstod vel hinanden på det punkt. Det tog dog ikke fra det faktum at han følte hans bror skjulte noget fra ham. Det fik hans mave til at vænne sig og hans hjerte til at synke som han overvejede mulighederne.

Han kunne godt forstå hun ikke ville tage ud og jage hvis Elijah havde brug for hende, men i realiteten kunne al den information vel vente. Som han nussede hendes arm smilede han skævt ved hendes reaktion. ”Are you making demands now?” hviskede han drilsk som hun trådte tæt ind til ham. Han lagde naturligt armene om livet på hende og hev hende ind til sig. Han kunne vel i og for sig ikke lade være, og som han let lænede sig mod hendes læber kunne han ikke lade være med at smile. Deres læber ramtes blidt, måske en smule hungrende fra Josiahs side, og han sukkede stille. Nydende. Det var rart at mærke hendes hud mod sin igen, for det var vel som om man ikke følte sig hel uden den anden. ”Now, future mrs. Oakley, I think sleep would be welcoming both of us,” hviskede han som hans læber stadig var tæt på hendes. Derpå hev han hende nemt op i sine arme, for han havde vel ikke brugt dagene på ingenting. Han trænede stadig en del, og det gav vel Cassandra den frihed til at være lidt for sig selv også. Med et par lette skridt var de inde i soveværelset og han placerede hende roligt på gulvet igen. Et drilsk smil gled over hans læber, men som han lukkede døren, smækkede han den ikke helt i. Hvis Elijah kaldte ville han være i stand til at høre det.

Et let kys placerede han mod hendes pande inden han fik taget sin jakke af og derpå sin bluse indenunder. Han stod lidt og foldede tøjet sammen før han vendte sit hoved mod Cassandra igen. Et blidt smil blev sendt i hendes retning, for han var vel ret så vild med hende. Og det var vel ikke nogen hemmelighed at hun også var vild med ham. Han gik over til hende som han fik lagt sit tøj fra sig og så lidt på hende. En hånd kørte op og kærtegnede hendes kind, og bed sig selv en smule i læben. Det var vel lidt utroligt hvor hårdt han var faldet for hende, men han nød hvert eneste sekund af det. Som de begge var kommet af tøjet og gået i seng lå han lidt og nussede hende ned af ryggen. Derpå faldt han i søvn, rastløs, men stadig søvn.

Solen kiggede ind gennem vinduerne og vækkede Josiah let. Han lå med armene om Cassandra, men han havde efterhånden vænnet sig til den varme hun genererede. Han placerede et lidt døsigt kys mod hendes pande, i og med at han stadig var ved at vågne. Morgenstunden var blevet en af de gange på dagen han nød mest, der hvor man stadig var på vej ud af drømmenes verden, og han fandt sig selv i en anden drøm. En hånd kørte op til hendes kind som han fjernede et par løse hår fra hendes pande, og et lille fredfyldt smil kom på hans læber. ”Goodmorning, beautiful,” mumlede han en smule hæst. Søvnen sad i hans hals, men han skulle bare op og i gang for at få den væk. Han lå lidt i sengen med hende og havde ikke lyst til at give slip på hende. ”Coffee for you and Eli, tea for me – but what do you want to eat when you’re done sunbathing?” sagde han stille og så bare på hende.

Gæst

Hans kommentar om hvorvidt hun faktisk kom med krav fik hende til at blinke drilsk til ham inden deres læber mødtes. Han måtte vel vide, lige så meget som hende selv, at hun var en smule afhængig af kontrol og nærhed. Noget for noget.

Hun var lidt for vant til at han bar rundt på hende når de var i lejligheden - men mon ikke det også var en form for sikkerhed for ham at han var i stand til den slags? Noget maskulinitetsbestemt? Hun anede det faktisk ikke, men hun vidste godt at det var tydeligt at han selv nød at kunne gøre det.
Inde i soveværelset var der ikke meget for hende at gøre udover at trække ud af sit træningstøj og følge med ham i seng. Ikke at det gjorde hende noget, for det var trods alt ved at være noget tid siden de begge havde sovet rigtigt.

Søvnen bød dem begge velkommen hurtigt, men søvn indebar altid underbevidsthedens drillerier. Cassandra hadede virkelig at hun sjældent sov uden livlige drømme og mareridt, så virkelighedstro at hun ofte ville vågne skælvende af koldsved og hyperventilerende. På det seneste havde det været hendes mor der hjemsøgte hendes drømme, beordrede hende til at lukke hende ind, siden det var Cassandras skyld at hun var død. Denne nat var ikke anderledes. Måske var det på tide at hun tog på jagt igen, som Josiah havde sagt. For at rense tankerne?... Men Elijah var en førsteprioritet lige nu.

Cassandra var vågnet, trukket tæt ind til Josiah og med hans arme om sig. Det var noget der altid gjorde det hele lidt nemmere, når nattens dæmoner var blevet for meget; som om han instinktivt vidste at hun havde brug for ham selv når han sov. I en god to timers tid havde hun ligget og stirret op i loftet, indtil solen var begyndt at krybe ind i soveværelset. Da Josiah begyndte at røre på sig smilede hun varmt inden hun gengældte hans kys på panden. ‘’Goodmorning, handsome.’’ Sagde hun med et lille kækt smil, inden hun så på en drilsk solstråle der var begyndt at krybe hen mod dem.
‘’I think it might be a good idea to fetch something from the café today - Elijah seemed pretty boozed up. Hangover might be hard to avoid. How about I fetch something while you make us something to drink?’’ Spurgte hun med et varmt smil inden hun kravlede ud af hans arme og lænede sig ind over ham.
‘’And I don’t sunbathe. I recharge - as Elijah said.’’ Sagde hun med et drilsk smil inden hun kyssede ham blidt på læberne inden hun kravlede ud af sengen og trak i en af hans t-shirts og et par træningsbukser - de samme som dagen før. Hun samlede sit hår i en knold inden hun nikkede ind mod Elijahs værelse. ‘’I think the booze knocked him out last night. I haven’t heard a peep from him all night.’’ Sagde hun så, med et lille skævt smil.

Gæst

Josiah var efterhånden vant til at sove ved siden af sin mareridts ramte forlovede, så det meste han gjorde kunne han i søvne. Det var vel derfor hans underbevidsthed havde taget kvinden ind til sig og holdt hende tæt ind til sig. Hendes ord og kys mod hans pande fik ham til at smile mens han stadig vågnede. Sådan som hun snakkede var det vel tydeligt at hun havde været vågen før ham, men det tog han sig ikke så meget af. ”Sounds like a good idea,” sagde han eftertænksomt. Han turde næsten ikke forestille sig den omgang tømmermænd hans bror lige nu måtte have. Som hun kravlede ud af hans arme sukkede han stille, men han havde stadig et varmt smil på hans læber. Han lo stille over hendes kommentar, men gengældte gladelig kysset. ”I haven’t heard anything either, so I think I’ll see if he’s still alive,” mumlede han og gned sig i øjnene. Selvfølgelig var hans bror ikke død, men så stille som den mand havde været kunne man vel næsten tro det. Josiah svang benene ud over sengekanten og hev let bukserne på fra i går. Kort så han over på Cassandra og smilede som han kom på benene. Et par hurtige skridt og han stod ovre ved hende, placerede et let kys mod hendes kind.

”I love you,” hviskede han kærligt og smuttede nu ud i stuen. Elijahs dør var stadig på klem, så han havde ikke bevæget sig nogle steder. Josiah tog nogle rolige skridt over mod døren, bankede kort og åbnede derpå døren helt. Elijah lå stadig med tøjet på og sov som om intet var sket dagen for inden. Josiah sukkede stille, for han havde egentlig ikke lyst til at vække sin bror fra hvilen, men han vidste også at manden var nød til at stå op. Det tog noget tid at få vækket ham, men Elijah fik sig endelig sat op og tog sig til hovedet. ”Go get a shower, you reek of alcohol,” mumlede Josiah og forsøgte at støtte sin bror på benene. Elijah skubbede ham lidt væk og kom selv på benene som han vaklede ud i stuen og videre ud på badeværelset uden et ord.

Elijah så sig selv i spejlet og sukkede svagt før han tændte for vandet i bruseren. Med lidt held ville han vel ikke drukne i badet. Efter badet kom han i et rent sæt tøj og fik sig selv placeret i sofaen. Josiah stillede en kop kaffe foran ham som han glædeligt tog imod og pustede let til.

Gæst

‘’I love you too.’’ Hviskede hun i stille gengældelse af hans kærlighedserklæring, inden han var forsvundet ind i stuen og videre ind for at vække sin bror. Cassandra havde taget sin håndtaske med sig ud i entréen hvor hun hurtigt fik taget sko på og derefter forsvandt ned til den nærmeste café for at hente morgenmad til dem.
Solens stråler mod hendes hud fik hende til at sukke afslappet, og den kølige morgenluft gjorde hende bare endnu gladere. Hun elskede virkelig at være udenfor - mere end hvad de fleste nok ville kunne forstå. Måske var det heksen i hende der foretrak naturen?

Nede i caféen fik hun købt noget blandet morgenbrød og noget pålæg dertil for at være sikke på at de havde nok, inden hun vendte snuden tilbage mod lejligheden. Hun stoppede dog på vejen, og gik ind forbi en kiosk, hvor hun fik købt hovedpinetabletter og en omgang kaktusjuice. Modsat mange mennesker, så havde Cassandra selv lidt meget under tømmermænds stramme regeringspolitik, og hun vidste at nogle gange var et par piller altså ens bedste ven. Kaktusjuice, tja, det var mere eller mindre en tømmermændskur i naturlig form - men det smagte ikke ligefrem behageligt.

Hun kom ind i lejligheden igen, og valgte egentlig hurtigt bare at anrette brødet i en kurv på sofabordet sammen med tre tallerkener, knive og pålægget i den indpakning det var kommet i. Derefter så hun på Elijah og smed pillerne over til ham i sofaen, ganske blidt så hun ikke ramte ham.
Juicen fik hun stillet på køl, inden hun gik hen til Josiah og gav ham et kys på kinden. Derefter gik hun hen og satte sig i lænestolen som normalvis var optaget af Elijah.

‘’How’s the head?’’ Spurgte hun med et lille varmt smil, inden hun tog en croissant fra brødkurven og lagde over på sin tallerken.
Hun havde heldigvis fået varmet lidt op af timen ude i solen som hun hentede morgenmaden, så det var ikke fordi hun var en slapper samling knogler i dag. Endnu. Det kom an på hvor meget hun skulle vise brødrene af magi i dag.

Gæst

Josiah smilede til Cassandra inden hun tog ud af døren, og gik derpå ud i køkkenet og satte vand og kaffe over. Da han hørte et højt bump inde fra stuen grinede han svagt, for det betød vel bare at Elijah havde fået sat sig ned. Svagt rystede han på hovedet af hans brors opførsel, men Josiah havde vel i og for sig været i hans sko for ikke så forfærdeligt længe siden. Det føltes bare som lang tid siden. Han rakte op efter en af de te-blandinger som Cassandra og ham havde købt. Det var som om den var blevet hans favorit, og i hvert fald med en smule sukker og mælk. Elijah drak sin kaffe sort, så der var ikke så meget spændende at gøre der. Cassandra skulle dog gerne have en god omgang sukker i hendes kaffe. Det hele gjorde han klart og gik ind i stuen med drikkevarerne som hans forlovede kom ind af døren. Sofabordet blev hurtigt dækket, alt imens Elijah sad og forsøgte ikke at brænde sig på sin skoldhede kaffe.

Pillerne skævede Elijah skævt til og han så på Cassandra med et træt smil. Derpå kom han et par piller ud i hans hånd og smed dem i munden på sig selv, skyllet godt efter med kaffe. Hendes spørgsmål fik ham til at smile skævt. ”I haven’t had any complaints yet,” mumlede han stadig døsig. Josiah havde lige taget en mundfuld kaffe og virkede nu pludselig til at have svært ved at synke. Det kom dog med lidt besvær ned igennem halsen og han gispede svagt efter vejret. Hvad fanden var det for noget at sige, tænkte Josiah og så lidt uforstående på sin bror. ”I was thinking of just staying in today, maybe try and get my mind off things,” sagde Elijah roligt. Han vidste ærligt talt ikke om han var klar til at se magi for øjnene af sig selv. For ikke at sige alt det der var sket over ferien stadig fyldte hans krop med forvirring. Ikke at han ikke havde nydt ferien eller fortrudt noget af det der var sket, men det fyldte meget lige nu. Han var ikke længere den mand han var inden ferien. Eller han var vel, men så mange ting havde ændret sig på så kort tid at det var svært at følge med.

Josiah mærkede sin mobil vibrere og han så kort på skærmen før han sukkede svagt. Han behøvede ikke at svare beskeden med det samme, men hvis han ikke gjorde ville det betyde nogle konsekvenser. ”Queenie want’s me to come by the bar to fix some inventory before we open next week – would you mind that?” sagde Josiah og rynkede let på brynene som han så på Cassandra. Ud fra hvad Elijah sagde havde han tydeligvis behov for at være alene, så Cassandra kunne jo frit tage ud og jage imens Josiah tog sig af det med baren.

Gæst

Elijahs svar på hendes spørgsmål fik hende til at smile skævt, specielt sådan som hendes forlovede reagerede.
‘’Neither has I.’’ Sagde hun så, mens hun så hen på Elijah igen. Det var egentlig ret så forståeligt at han havde brug for fred og ro, taget tingene i betragtning. Hun tog en tår af sin kaffe, og smilede til Josiah. Hun rynkede dog brynene i undren over hvem der ville skrive til ham nu, men hans ord fik hende til at bide sammen ganske stille, og tage endnu en tår af sin kaffe.
‘’Of course not.’’ Svarede hun, men undgik egentlig at se på Josiah som hun svarede, for hun vidste at han ville vide lige præcis hvad der gik hende på i forhold til ham og Queenie alene - eller, uden Cassandra i nærheden. Men Levi havde sagt et før; de havde overlevet uden andres beskyttelse førhen, så hvorfor bekymre sig?...

‘’I’ll go for a run then.’’ Hun så nu på Elijah igen, med et lettere opgivende blik. Queenie gik hende på nerverne, men hun var på nuværende tidspunkt den eneste måde for Josiah at overleve den dødsprofeti som Queenie havde informeret dem om.
Hun havde mistet appetitten - desuden, hvis jagt allerede var kommet på bordet som en mulighed i dag, så ville hun da langt hellere det end en croissant.
Hun rejste sig fra stolen igen, og bevægede sig ind mod soveværelset for at få noget mere passende tøj på. Halvvejs mod soveværelset trak hun Josiahs t-shirt over hovedet så hun gik i bar overkrop - dog med ryggen til Elijah. Nøgenhed var noget hun på ingen måde gad gå op i. Hun gik ind på værelset og fik trukket en sportsbh på og en sort tanktop udover. Intet med ærmer, det var alligevel altid armene og hænderne der blev mest smurt ind i blod når det var. Hun gik derefter ind til dem igen, og tog sin kop med kaffe og tog endnu en tår mens hun stod op.

‘’Please, say hi from me when you see Queenie.’’ Sagde Cass så, med en kølig rolighed i stemmen. Allerede nu var hun klar til at flå struben ud på en stakkels fremmed - selvom Queenie havde været at foretrække. Cass fandt sin telefon frem fra lommen i Sinne træningsbukser, og fik skrevet en hurtig besked; ‘Hunt. One hour. The Woods.’. Derefter lagde hun telefonen i lommen igen. Det var altid rart at Elizabeth og Jonathan var klar på en jagt - det var dejligt ikke at skulle jage alene. Hun foretrak konkurrencen i det. En besked tikkede ind på hendes telefon, og uden tøven trak hun telefonen frem og tjekkede beskeden. ‘We’ll bring the game.’. Hun smilede skævt.

‘’I’ll be back before sunset. Text me if there’s something, okay?’’ Sagde hun og gik hen og gav Josiah et blidt kys på kinden. Hun fik hvisket mod hans øreflip, ganske hurtigt. ‘’Be careful.’’. Derefter trak hun sig væk og så på Elijah med et varmt smil.
‘’If you need to throw up - anywhere but the couch.’’ Sagde hun med et drilsk smil, inden hun kiggede hen mod døren. Allerede nu sitrede det i hende for at komme ud af jage - hvilket næppe kom bag på nogen, hvis man kendte til hendes genkombination.

Gæst

Josiah tog et af brødene fra bordet og skar den hurtigt over imens Cassandra gik ind og klædte om. Selvom hun forsøgte at skjule det, så kunne han mærke hendes frustration og en snert af vrede. Det var vel ikke så underligt, men Queenie var vel bare en de skulle lære at leve med. Så længe han havde Cassandra så var der ikke noget han ikke turde møde, dog kunne den hvidhårede heks skræmme ham forfærdeligt. Dog var han ikke længere lamslået ved tanken om at skulle være alene med den kvinde, for han vidste at hun ikke kunne finde på at gøre ham ondt – eller i hvert fald ikke slå ham ihjel. Han skrev hurtigt en besked tilbage til deres chef om at han var på vej inden for den næste halve times tid. Elijah havde knap nok lagt mærke til de to voksne personer mere eller mindre have en intern diskussion, og han sad bare og så ned i sin sorte kaffe. Han bed sig i læben og lukkede øjnene.

”Hey, not so fast,” sagde Josiah efter hun havde kysset hans kind og trukket sig væk. Han hev hende hurtigt ned på sit skød og placerede et kys mod hendes læber. Et lille smil kom på hans læber som han holdt sin mund op til hendes øre. ”You have a good time, I’ll be here when you get home,” hviskede han kærligt. Elijah virkede tydeligvis for optaget af alt andet end de to elskende, det var først da Cassandra talte direkte til ham at han så op i en smule forvirring. Han nikkede dog kort, og kunne ikke rigtig finde ord. Det varede ikke længe før Josiah havde fået spist noget mad og nu selv var på vej ud af døren. Elijah lænede sig tilbage og lukkede øjnene som han endelig havde ro. Men med den ro kom også alle tankerne og han rejste sig hurtigt for at sætte noget musik på.

Om aftenen havde Elijah formået at få rengjort hele lejligheden, for ikke at sige organiseret alle hans dokumenter, bare for at få sine tanker på noget andet. Josiah kom ind af døren og gabte træt som han tog sig til ryggen. Den heks havde sat ham på noget af en prøve, men manden var vel stædig nok til at tage imod den. Han luntede roligt ud i køkkenet og begyndte at sætte over til mad. Elijah kiggede lidt forundret over hans bror. Han virkede så tilpas med det hele, og hvordan kunne han gøre det? Var det fordi han elskede Cassandra, eller var der en anden grund til han så hurtigt havde tilpasset sig? Elijah bed sig i læben som duften af mad spredte sig i lejligheden. Det gik op for ham at han ikke havde spist noget hele dagen. Morgenbrødet havde han pakket væk i nogle poser, men han havde aldrig spist af det.

Gæst

Hun var forsvundet ud af døren relativt hurtigt, og var begyndt at bevæge sig mod den del af naturen omkring Gaia hvor færrest mennesker bevægede sig ud. Deres jagtmarker i flere år, hende og Jonathan.
Da hun ankom havde Elizabeth været hurtig til at forklare at Cassandra skulle holde fingrene fra hendes bror - hvilket næppe ville blive et problem, nu når hun var fokuseret på jagten. Alligevel havde tankerne om hvad der skete derhjemme en plads i hendes tanker, og mindet om den skræmte Josiah dengang Jonathan havde angrebet ham fik hende til at krølle læberne tilbage i et truende smil, som jagten blev skudt igang.
Byttet havde været menneske - ingen magiske evner at udfordre dem med. En mand, i midten af fyrrene sådan cirka, med det meste af håret vandret fra hovedet og ned af ryggen på ham, så den halvskaldede måne på toppen af hans hoved afslørede oftest hvor imellem træerne han gemte sig, når solen ramte ham.
Jagten varede flere timer - timer uden ord og tale, udover fra den mand som var erklæret bytte. Da hun endelig havde fået fat i ham - han var en glat satan - så stod Jonathan klar til at stjæle byttet fra hende. Cassandra så fra byttet til Jonathan, og fik øjenkontakt med hvad der engang havde været det tætteste hun havde på familie. Et advarende blik angav at Jonathan skulle holde sig fra hendes sejr, men han lyttede ikke til advarslen og sprang frem mod mennesket. Cassandra så i dét øjeblik præcis det samme som dengang med Josiah - et skræmt menneske der ikke havde noget valg end at byde sin tidlige død velkommen. Hun sprang selv frem, og ramte ind i brystkassen på Jonathan inden han nåede til hvad der havde været et byttedyr for hende i flere timer.
Jonathan og Cassandra faldt begge til jorden, hende i hans favn. Jonathan hostede da hun havde ramt ham i bugen og havde presset luften ud af ham, og hun gav sig lidt da hendes sammenstød med ham havde givet hende et hårdt slag mod skulderen. De fik begge rejst sig op relativt hurtigt.
''What the fuck, Cass!?'' knurrede Jonathan frustreret, men hans ord blev afbrudt kort efter af Cassandra da stirrede på ham med et rasende udtryk - rødmosede kinder og tårer i øjnene. ''How dare you?!... Threatening my mate - trying to kill him?! Did you want to kill me!? Why - what did I ever do to you!?'' snerrede hun og trak sig væk fra ham, men han låste sine arme om hende. De stod, brystkasse mod brystkasse, og Cassandra stirrende direkte på Jonathan, mens enhver form for dyrisk instinkt forlod hendes blik.
Han svarede hende ikke - han holdte bare om hende, mens hun prøvede at vride sig fri. Efter et par minutter måtte hun opgive, og hvilede panden mod hans skulder. Han skulle til at åbne munden for at sige noget, da Elizabeth dukkede op mellem træerne, med liget af det menneske der havde været deres byttedyr slæbende efter sig. ''What. the hell. is happening!?'' knurrede Elizabeth, og Jonathan slap med det samme Cass og så køligt mod sin søster. Cassandra bakkede væk fra dem, rystede på hovedet og forsvandt ud mellem træerne, mens hun kunne høre Jonathan snerre af sin søster og derefter kalde på Cass.

Det var blevet sent - omkring aftensmadstid - inden hun var kommet tilbage til byen, og nu atter befandt sig i opgangen til deres lejlighed. Hun så på deres hoveddør, og trak vejret dybt. Hun tjekkede hurtigt efter om der var blod på hende - hvilket der heldigvis ikke var. En smule jord, blade og kviste hist og her i håret, men intet usædvanligt. Hun trådte derpå ind i lejligheden, og hørte hurtigt at en af brødrene var i køkkenet.
''Hey guys!'' sagde hun, ganske roligt. Sammenstødet med Jonathan havde ikke gjort noget godt for hendes følelse af sårbarhed, men hun valgte at lade det ligge for nu. Hun trak sine sko af, en smule frustreret over at de havde været smurt ind i mudder. Det ville tage en evighed at få rent.

Gæst

Josiah var godt i gang i køkkenet, men som han hørte Cassandras stemme stak han hovedet ud i stuen og sendte hende et varmt smil. ”Welcome home,” sagde han kærligt og trak sig derpå tilbage i køkkenet. Duften af aftenensret havde spredt sig behageligt i den lille lejlighed og han nød bare at kunne lave noget brugbart. Queenie havde ikke været den sjoveste i dag. For det meste havde hun ladet ham være, men det var som om han stadig kunne mærke hendes isblå øjne i sin nakke. Var det underligt? Frustreret gned han sin pande som han forsøgte at ignorere følelsen. Hun havde ikke gjort ham noget, for selvfølgelig havde hun ikke det, men de isblå øjne kunne nogle gange føle som om de gik lige igennem ham. Som is gennem årerne. ”I’m making ratatouille,” kaldte han som han kort kiggede ind i ovnen for at tjekke op på retten. Derpå gik han ind i stuen og over til Cassandra, placerede et varmt kys mod hendes pande.

Elijah havde sat sig i lænestolen og havde sin mobil på det ene lår som han sad og læste i en bog. Af og til skævede han til sin mobil, men vendte hurtigt tilbage til linjerne i bogen for at distrahere sig selv. Han så kort op fra bogen som Cassandra kom ind og sendte hende et høfligt smil, men hans bror nåede at sige noget før han gjorde. ”Welcome back,” sagde han stille som han igen vendte sin opmærksomhed mod bogen. Med en rolig hånd bladrede han til næste side, lagde et bogmærke ind og lagde bogen fra sig. ”How was the run?” spurgte han. Det var underligt for ham at være så rolig efter alt der var sket, men tiden alene i dag havde hjulpet meget på hans mentale tilstand. Let skubbede han sig op fra sædet og kom mobilen i lommen med samme bevægelse.

”Dinner’s almost ready!” kaldte Josiah ude fra køkkenet og Elijah lo lidt som han så i retningen af lyden. Hans bror var vel noget for sig selv. Han trak på skuldrene og gik ud i køkkenet for at dække op ved bordet. ”I get that you are a housewife now, brother dear, but do you have to wear an apron everytime you are in the kitchen?” sagde Elijah som han dækkede op til tre. Josiah holdt en grydeske over mod sin tvilling, forklædet stolt svunget om livet på ham. ”You could learn a thing or two by being a bit more in touch with your feminine side,” sagde Josiah drilsk, men Elijah så væk. Elijah kunne mærke sin puls sige og han rystede let på hovedet af hvad Josiah havde sagt. Hvorfor føltes det som om at hans bror stak ham i brystet lige nu? I stedet for at sige noget forblev han stille og Josiah så undrende på sin bror.

Gæst

Cassandra så med et lille smil på Josiah som han kom og gav hende et kys på panden, inden han forsvandt ud i køkkenet igen. Hun var efterhånden vant til at han tilbragte en god mængde tid i køkkenet, så det gjorde hende ikke det store.
''That sounds great!'' sagde hun, som svar til hans kommentar om aftenens ret. Hun skævede kort hen mod sin kommende svoger - var han okay? - inden hun strakte sig kort så man kunne høre hvert et led i hendes ryg give efter i små smæld.

''Thanks!'' sagde hun med et varmt smil, da Elijah bød hende velkommen tilbage. At han overhovedet talte til hende var egentlig en lille sejr for hende lige nu. ''The run? - Oh, it was... Fast.'' sagde hun med et lille opgivende smil. Hun havde lyst til at slå sig selv over nakken. Husk dine dækhistorier, Cass!
Som Josiah sagde at maden næsten var klar måtte hun erkende at der næppe var tid til et bad inden manden, så hun fulgte ellers efter Elijah for at hjælpe til med bordet. Josiah burde vide bedre end at stikke til sin bror på den måde, eftersom der var en del de skulle have forklaret ham allerede nu.

''Are you surprised, Elijah? I thought you knew he was going to be the wife!'' lo Cassandra med et lille drillende smil og så hen på sin forlovede med et advarende glimt i øjet.
''By the way... Sorry to bring it up, but... Are we okay?'' spurgte hun så, en smule tøvende, som hun så direkte på sin kommende svoger. Det ville være så dybt frustrerende hvis Elijah ikke kunne se andet end hendes race for sig nu, fremfor det individ hun var. Ville han overhovedet kunne acceptere at hun ikke var et menneske? - Og hvad ville der ske hvis han ikke kunne?

Hun gøs kort, ved tanken om Jonathan der havde stået og holdt om hende tidligere. Hun var så vred på ham, så rasende, men... Ja, men. Der var altid et men, når det handlede om en man engang havde elsket, var der ikke?
Hun stod med de tre glas foran sig, og besluttede sig egentlig for at dele dem ud mellem de tre siddepladser mens hun afventede Elijahs svar.

Gæst

Elijah nikkede blot ved Cassandras kommentar om at løbeturen havde været hurtig. For at være ærlig var han vel ikke så god til at opsamle signaler, specielt ikke oven på alt det her. Han smilede venligt til hende og man kunne vel se det skrevet i hans pande at han ikke vidste hvad han skulle sige. Ret så atypisk hvis man kendte denne mand. Ord var ikke noget han manglede, men lige nu kunne han ikke få sig selv til at sige ret meget. Da de kom ud i køkkenet blev han dog glad over at Cassandra tog sig tid til at hjælpe med at dække bordet. Det var som om de små ting betød mere lige nu. ”Honestly, I’m not surprised, you are quite dominant,” sagde han med en drilsk undertone. Han vidste ikke om det var i orden at drille med sådan noget, men lige nu ønskede han bare at lette stemningen en smule. Han havde vel stadig hele det faktum at han datede en mand hængende over sit hoved. Var han sprunget ud i det her for hurtigt? For ikke at sige alt det med magi og det overnaturlige? Hendes spørgsmål fik ham blot til at nikke som han rettede på en gaffel. ”You can’t hate family, after all,” sagde Elijah med et mildt smil på læben.

Josiah så hurtigt det blik som Cassandra havde sendt ham, men for at være ærlig havde han ikke lyst til at stoppe drillerierne. Hans bror gemte på noget, og det kunne han se så tydeligt. Ikke at han ville tvinge det ud af ham, for han skulle vel selv nødig snakke om hemmeligheder. Hvor længe havde de holdt det overnaturlige fra Elijah? Omkring tre til fire uger. Måske mere. Tiden sammen med Cassandra virkede så kort og alligevel så lang. Som om de havde kendt hinanden altid, men der var vel stadig det overnaturlige aspekt han aldrig helt ville kunne sætte sig ind i. Dog var han taknemmelig for at Cassandra tog sig tiden til at snakke med hans bror. Det var som om det lettede en del af hans byrde, for han følte sig skyldig. Havde han blot fortalt Elijah om det før kunne de måske have håndteret hans reaktion bedre. Men så igen havde han måske været for bange til at tage på ferie. Uvidenhed kunne ofte være en velsignelse. Han fik med et par grydelapper om hænderne trukket fadet ud. Hver grønsagsskive virkede til at være skåret præcis til mindste millimeter, men Elijah var vel ikke den eneste der kunne agere perfektionist fra tid til anden.

”After dinner, I would like if you could elaborate more on the whole magic ordeal?” spurgte Elijah usikkert. Han ville ikke være den der tvang Cassandra til at bruge magi, specielt når hun havde talt om sig selv som et batteri. Alle batterier kunne vel løbe tør for strøm, og han ville ikke være grunden til det. ”Don’t take offense to it, I don’t want it to sound like I want to see you like an attraction – I’m genuinly curious,” sagde han med en lille undskyldende undertone. Alle tre tog plads ved bordet og spiste af maden. Samtalerne blev holdt på et minimum, men Elijah fortalte kort om nogle af de ting han havde set på Hawaii – dog uden at nævne Tidus. Var det løgn hvis man fjernede nogen fra en historie? For at være ærlig var han ikke sikker. Efter maden gik Elijah i stilhed i gang med at rydde af bordet og tage opvasken. Hans bror hjalp ham, så det gik ret så hurtigt.

”Love, I have a favour to ask – from our boss,” sagde Josiah og vidste at det måske ikke var rette tidspunkt at nævne det. Men han vidste at det ikke kunne vente ret længe. ”She asked if you would be available the night before the opening? I think she wants to go through the rules – we are both invited,” sagde Josiah og forsøgte at få det til at lyde så normalt som muligt. Men der var vel intet normalt over den situation de stod i. Efter alt dette bevægede de sig ind i stuen, Elijah tog plads i sin lænestol og Josiah tog plads i sofaen.

» When Life Hits You HARD | Cw
» Can we swim away from reality for a little while?
» Fiction or reality
» Reality Blurred
» Guess its time to face reality - Alessio