It's been a while - Leviticus

Leviticus kunne ikke lade være med at smile skævt ved hendes kommentar. Ikke at have noget hjerte var vel et kedeligt udtryk folk sagde når folk ikke opførte sig efter deres hoved. Samtalen kørte over i de fragmenter der levede i Leviticus’ sind, og han kunne mærke han skulle kæmpe for at holde kontrollen. Mon hans far ville finde sit hjem i ruiner når han endelig kom hjem? ”No, they are me – that’s the problem,” sagde Leviticus og rystede på hovedet. Et dybt suk undslap hans læber som han stillede vinglasset fra sig. Hans hånd rystede svagt, tydelige tegn på at han kæmpede for at blive i kontrol. Begge fragmenter pressede på oppefra, og det var svært at fokusere når det føltes som om hans krop var ved at blive revet midt over. ”Small riot? Try feeling like you are being pulled apart from the inside out,” mumlede han, dog ikke med noget bebrejdende i tonen. Det var ikke hendes skyld. Det var hans manglende kontrol. Desværre blev hun ved med at tale og Leviticus kunne føle verden omkring sig forsvinde som han blev hevet ind i sindet. Han så en person stå ovre i hvad kunne beskrives som et hjørne. *Look at me, letting Freddie go first – Am I well behaved now?* knurrede Elliot og rullede med øjnene. Leviticus så opgivende rundt og følte sig svimmel.

Freddie sprang op fra sædet og gik helt over til Cassandra. Hans grønne øjne stirrede direkte ind i Cassandras brune og han lo glad. Måske lød hans latter en smule manisk før han trak sig væk og så på sine hænder. ”You have no idea how fun it is to finally get out!” nærmest råbte Freddie og gik et par gange om sig selv. Det var her han fik øje på vinglasset og smilede stort. Han greb om glasset og tømte det nemt, slikkede sig om munden og gik nu over til glasdøren ud mod terrassen. ”Could we go out for a walk? I love walking,” sagde Freddie henrykt og svang rundt så han så på Cassandra. Han kneb øjnene svagt sammen som det gik op for ham at han ikke havde introduceret sig selv for kvinden. Han gik elegant over, nærmest som en danser og bukkede forover, tog Cassandras varme hånd i sin, og kyssede håndryggen.

”Freddie at your service, you friendly neighborhood angel,” sagde han med en charmerende stemme, før han lo lidt og trak sig væk. Wow. Det var som om det hele var nyt og fremmed på én og samme tid. Hans øjne fløj overalt på ting i lokalet før han valgte at gå ud i køkkenet. ”He redecorated! Good for him! That carpet was dreadful, I’ll tell you that much,” råbte Freddie ude fra køkkenet som han åbnede køleskabet og hev forskellige madvarer ud. Da han havde fundet noget forskelligt stillede han det rodet fra sig på køkkenbordet. Han pegede på nogle forskellige ting som han fandt ud af hvad han havde lyst til. Han ville have begrænset tid i kroppen, så han ville spise noget af det som han længe havde haft lyst til.

”Are you hungry? I feel like I haven’t eaten in ages! I like chocolate pudding,” sagde han hurtigt og lod ikke Cassandra svare før han hev en hel pakke chokolade budding til sig og gik tilbage i stuen og satte sig i skræderstilling i sofaen som han åbnede en budding kop og som et barn hældte det ned i halsen. Lige så charmerende og voksen som Freddie kunne være, lige så barnlig og impulsstyret kunne han være. ”You want some?” sagde han med munden fuld og rakte hende en uåbnet pakke.

Freddie så på hende med et smil som hun kom nærmere, for han var en bombe af energi og glæde. Han trak let på skuldrene som hun afslog, for så var der jo bare mere til ham. Da hun begyndte at tale igen smilede han og nikkede. ”Yeah, I can kinda see everything in here,” sagde han og pegede med en finger på sit hoved. ”I like you a lot, you always have so much to say, and I really like to listen to it all,” sagde han og lo lidt. Derpå tømte han sin budding og stillede den tomme kop fra sig på bordet og kradsede sin hovedbund med begge hænder. Dette gjorde bare at håret sad mere ud over det hele end før. Hendes spørgsmål fik ham til at trække på skuldrene. Det var efterhånden lang tid han havde fået lov til at have kontrol over kroppen, og han nød egentlig det bare.

”I like Alison! She bakes these really amazing pineapple cupcakes for Levi, and I think it’s super cute,” sagde Freddie og lænede sig tilbage i sofaen og strakte sine arme over hovedet mod loftet. På mange måder kunne man vel sige han var indbegrebet af en engel; lys, godsindet og fuld af energi. ”And I like Tidus – I kissed him once, and he has very soft lips. But I can’t kiss anyone but Alison anymore because her and Levi are getting married,” sagde han og trak på skuldrene. Freddie var fint tilpas med at skulle tilbringe sit liv sammen med Leviticus og Alison – det gav ham noget ro, specielt fordi han selv holdt af Alison. Han kunne mærke sig selv blive svimmel og så over på Cassandra med et smil.

”I think you better move away – I think Elliot is tired of waiting, and he has a habbit of going a bit crazy in the body,” sagde Freddie med et smil som han lukkede øjnene. Freddie følte sig nu hevet tilbage i sindet og nu var Elliot i kontrol af kroppen. Med lukkede øjne sad Elliot lidt før en dyb latter undslap hans mund. Han slikkede sig om munden og talte så. ”Fuck, I had forgot how much I hate this body,” sagde han nærmest som en knurren.

Elliot stirrede kold som Cassandra ryddede op efter Freddies rod. Han sagde intet som hun hilste og valgte i stedet at falde sammen i sofaen og han så først op som hun kom ind i lokalet igen. Det var som om lokalet var blevet koldere, og Elliot stirrede bare på Cassandra som hun kom ind i lokalet igen og introducerede sig. ”I know who you are, and frankly I’m tired of that ’goodie-two-shoes’ act of yours,” lød Elliots kolde og hårde stemme. Freddie havde tydeligvis advaret hende om at der skulles afstand og han knurrede lavt af tanken. ”Why don’t you just say it? Act like who you really are?” sagde han og rullede med øjnene som han nu rejste sig fra sofaen. Han greb om rødvinsflasken og tog den op til sine læber. Han så kort på Cassandra før han hældte resten af flaskens indhold ned gennem sit spiserør. Den tomme flaske stillede han hårdt fra sig på spisebordet, og det var her han hørte nogle nøgler rasle ved døren. ”Ah, lovely – daddy’s home, and wouldn’t you know he loves me,” knurrede Elliot.

Haniel trådte ind i stuen og så fra Cassandra til Leviticus – dog kunne han hurtigt fornemme at det var den mørke side Elliot der havde kontrollen på nuværende punkt. Englen forholdt sig stille som han vurderede situationen. ”Missed me, papa?” knurrede Elliot og klemte sine tænder sammen. ”Gee son, why don’t you introduce me to your little friend?” sagde Elliot og imiterede Haniel. Englen smilede undskyldende til Cassandra og rakte hånden frem. ”Haniel Netzach – I’m his father,” sagde han roligt og vendte nu sit blik mod Elliot igen. ”So would any of you care to explain what is going on?” spurgte Haniel roligt og krydsede sine arme foran sit bryst.

”Did I fucking stutter?” sagde Elliot koldt og rullede med øjnene. Han var så pisse træt af det her skuespil som Leviticus altid satte op. Hvorfor ikke bare vise den heks hvad de var i stand til og vise at det at være et monster var en god ting? Nårh ja, fordi Leviticus jo havde valgt at binde deres liv til en lille fe og gøre hende gravid. Elliot kunne kaste op ved tanken. Ikke at han ikke kunne lige Alison, men han hadede at være bundet på den måde. ”And I don’t give a damn if you do or don’t , so how about we just drop that,” sagde han som han satte flasken fra sig. Han havde brug for mere alkohol hvis han skulle dulme den brændende vrede der var i ham.

Som Haniel kom i lokalet kunne han se sin søn og en fremmed kvinde i lokalet, men der var vel intet galt med nye venner. Det eneste der bekymrede ham var det faktum at Elliot var ude, og ikke Leviticus. ”Nice to meet you Cassandra, but do not blame yourself,” sagde han varmt og så på heksen. Derpå vendte han sit blik mod Elliot, og sukkede en smule opgivende. ”Now let Levi come out in stead, I am not in the mood for a fight, besides it’s bad manners in front of a guest,” sagde Haniel roligt og en smule forsigtigt. Han havde engang næsten mistet sit liv til Elliot, og det var vel bare den dæmoniske natur der var over ham.

”Oh he is fighting so hard to get in control, you guys have no idea what a fucking headache I’ve got right now,” sagde Elliot knurrende. Leviticus var stædig, men den energi det tog for ham om at tage kontrol var stor. ”Of course you want Levi – your favourite little boy who can do nothing wrong,” knurrede han og lænede hovedet bagover for at bi beholde sin kontrol over kroppen, men det var på grænsen til at han snart måtte give slip. ”How about we play a game; How many times can we kill this body?” knurrede han som et vildt dyr og tog et fast greb om sin egen nakke.

”Elliot, please,” sagde Haniel og kunne mærke sit hjerte briste. Han vidste at hans søn ville vågne op igen, men hver død var som endnu et glasskår i hans hjerte.

Lussingen rungede i rummet, men Elliot’s øjne virkede bare til at blusse op af spænding. ”You little witch bitch,” knurrede han og holdt en hånd ud, så et hårdt og koldt pust af luft sendte Cassandra gennem rummet. Haniel var dog hurtig til at reagere og greb Cassandra inden hun ramte klaveret. ”Don’t let him get to you,” mumlede Haniel og hjalp heksen op på benene. Haniel var af natur meget blid og lattermild, men som han så på sin søn, mistede han den glæde der normalt var bag hans øjne. Det gjorde ondt at se det man elskede mest i denne verden se så hadefuldt på en. Måske havde han ikke altid været den bedste far, men han havde da gjort alt i hans magt for at hjælpe sin søn på vej. Der gik dog ikke længe før Elliot’s øjne blev blanke og kroppen kollapsede på gulvet. Haniel sukkede og efter at have sikret sig at Cassandra kunne stå selv, gik han over og knælede ned til sin søns krop. Hurtigt fik han ham løftet op i sine arme og over i sofaen.

”I’m awfully sorry on his behalf,” sagde Haniel og så en smule bedrøvet på Cassandra, derpå vandrede hans blik på Leviticus igen. ”And I’m sorry too, seeing as all of this has happened on my property,” sagde han en smule opgivende. Derpå rejste han sig og gik ud i køkkenet, han ignorerede det rod som der stadig stod en smule af på køkkenbordet og tog et glas vand med tilbage i stuen. ”Growing up he was like a tornado, and I loved every minute of it,” sagde Haniel som han placerede glasset med vand på bordet. ”However, when his mother left, it was like something broke inside of him, like a shattering mirror,” fortalte han og så over på Cassandra med et trist smil, som hans fingre begyndte at lege med den lille halskæde han altid bar om halsen. ”I’m glad he has friends that support him, but when my creator has denied his existence, then it’s hard for him to accept who he is and what he has come from,” sagde Haniel og sukkede stille. Leviticus var roligt begyndt at bevæge på sig og missede en smule med øjnene. Hurtigt satte han sig op og så forvirret rundt før hans øjne gled over på Cassandra. Hans vejrtrækning blev ustabil og hans øjne flakkede rundt.

”Cass, I’m so sorry – I tried to keep them under control, I did, but it was like they weren’t going to be held back any longer,” mumlede han hurtigt og tog sig til sit hoved som føltes det var ved at eksplodere. Han vidste knap nok sine levende råd.