I guess this is a surprise

Englen sad lidt på skødet af vampyren, men hvor han før havde følt en mand villig til at gøre hvad han bad om, var det nu et ansigt der trak sig væk fra ham. Det vendte i hans mave. Lonán sad og følte afvisningen af vampyren der før havde været så villig. Han sukkede let, for det var vel englen der var noget galt med. Han så ned og kravlede lidt kluntet af som han rejste sig. ”I don’t want to be afraid,” mumlede han og vendte ryggen til ham som han tog armene om sig selv. Skulle han løbe? Forsvinde fra Gaia, aldrig vende tilbage? Han kunne ikke få sit hoved til at give mening og tanker og minder blandede sig i hans hoved. Med et par lettere skridt var han ovre ved roserne igen og satte sig på hug ved dem. Hans finger legede med et af bladende og hans brune øjne var låst fast på den.

”I’ll just get someone else to do it then – I know I’m not a type that people like, so it might be tough,” mumlede han mest for sig selv. Han tog hånden til sig, men på vejen stak han sig på en af tornene. Han gav en mindre ubehagelig lyd fra sig og trak fingeren til sig hvor en lille dråbe blod formede sig. De brune øjne stirrede på blodet som han følte sig overrasket. Blodet lugtede ikke sødt for ham, men han havde altid hørt at det skulle være noget af det sødeste blod man kunne komme i nærheden af. ”Maybe I shouldn’t have come back, maybe I should have just stayed dead,” mumlede han som han så dråben glide fra hans finger og ned på gruset.

Det var ikke just den nemmeste situation han var i, en fyr han havde kysset havde fået et angstanfald, og bad ham nu om at kysse ham igen, velvidne om at det måske kunne ske igen. Det var ikke det mest betryggende i verden, og selvom han hellere end gerne ville kysse denne skønne mand, så var der måske en lille del af ham, som frygtede hvad der ville ske. Hans øjne fulgte derfor Lonán som han rejste sig fra sin plads, der før havde været hans skød, og her bevægede sig hen til roserne. Selv rejste han sig også, og dog fulgte han ikke hurtigt effter ham, men han stod derimod bare og betragtede ham. Dog som han duftede blodet, der kom fra hans finger, skyndte han sig hen til ham, og han var nok derhenne i løbet af få sekunder, hvor han nu sad på hug ved hans side.
Blidt tog han Lonán's hånd i sin egen "It's not that I don't want to kiss you, I would love to kiss you, but I don't want you to be frightened again" han førte fingeren op til sin mund, hvor han suttede blodet væk, og derefter gav fingerspidsen et blidt kys, han bed dog ned i sin egen finger, hvor han via sit blod, healede det lille sår. Med såret på hans finger healet, lagde han sine hænder imod Lonán's kinder, og blidt strøg han ham over kinden "you coming back is important, and you're a good person, who deserves happiness" han sendte ham et blidt smil "are you certain you want me to kiss you again?" spurgte han, mens hans tommelfinger blidt strøg hen over Lonán's underlæbe.

Lonán mærkede vinden fra den hurtige vampyr der nu var ved ham. Han så lidt forvirret på Alexander som han tog hans hånd og snakkede. Hvis han havde lyst til at kysse ham, kunne han så ikke bare gøre det? Han havde ikke holdt tilbage før, så hvorfor nu? Selv mente han ikke at hans egen frygt var en god nok grund. De brune øjne fulgte de rolige bevægelser som vampyren tog hans finger til hans mund og let suttede blodet væk. Han så ned og følte sig dum, mens vampyren healede det lille sår. Han så først op som Alexander placerede sine hænder på hans kinder og de ord han talte fik ham til at ryste på hovedet. ”You don’t know me and you tell me I’m a good person?” spurgte han og løftede det ene øjenbryn med en forvirret mine. Fingeren over hans underlæbe kunne dog ikke stoppe et smil fra at danne sig. Han rejste sig op og som Alexanders hænder forsvandt fra hans kinder, tog han sine hænder og greb hans. Han sank en klump og hjalp roligt vampyren på sine fødder, selvom han nok ikke havde brug for hjælpen.

”I never lie,” sagde Lonán og så direkte i øjnene på vampyren. Han spændte let sin kæbe og lænede sig ind mod Alexander. Han bed sig kort i læben som han så på mandens læber foran ham. Forsigtigt strakte han sig op og placerede sine arme om hans nakke og hev vampyrens hoved ned til sig. Hans varme ånde var igen tæt på den kolde hud.

"I get a feeling about people" forklarede han med et skuldertræk, han vidste ikke hvad det var, men noget i ham sagde at Lonán ikke var en direkte dårlig person, og han da helt sikkert fortjente lykke i sit liv. Han kunne ikke selv holde smilet fra sine læber, som han så det danne sig på den anden mands, specielt som han blidt strøg ham over underlæben. Han hævede dog sit øjenbryn, som Lonán med et rejste sig fra sin siddende stilling, og her mere eller mindre hjalp ham op og stå, selvom han dog næppe havde brug for hjælpen, dog lod han ikke desto mindre den unge mand om det.
Han bøjede sig en smule ned, så da Lonán lænede sig imod ham, ville det være nemmere, der var trods alt en højdeforskel mellem dem på godt vel 20 cm, og det gjorde alligevel en form for forskel mellem dem. Som Lonán lagde sine arme omkring hans nakke, lagde han sine omkring englens liv, som for at trykke ham tættere imod sig. Han trykkede endelig sine læber imod Lonán's, lod dem bevæge sig imod den anden mands, mens hans hænder trykkede ham tættere imod sig. Dog som han brød kysset, holdte de blå øjne godt øje med den anden mand.

Lonán sukkede svagt af Alexanders mindre forklaring, der jo egentlig ikke forklarede meget. Det var et indtryk, men som vampyren sendte ham et smil følte han noget indeni sig bevæge sig. Hvad det var vidste han ikke men som han lænede sig ind mod ham følte han sit hjerte banke hurtigere. Han lukkede svagt øjnene. Armene om hans liv overraskede han sig en smule men han bed det i sig og mærkede nu de kolde læber mod hans. Hans hjerte gik amok og han kunne mærke sin krop ryste, men han kyssede roligt igen som Alexanders læber bevægede sig. Som han mærkede læberne fjerne sig åndede han en smule lettet ud. Han placerede sin pande mod vampyrens bryst som han forsøgte at få sin vejrtrækning til at slappe af.

”Still scary, but manageable,” mumlede englen, men fjernede ikke sine arme fra vampyrens nakke. Hans fingre legede en smule med hans hår. Han rettede sig lettere op og så på Alexander med et trist smil. Det var vel svært at skjule at det gjorde ondt, men han virkede mere forberedt på hvad der skete. ”Do you still want to go on a date – or have I scared you away?” spurgte han stille og en smule stakåndet.

Kysset gik okay, Lonán syntes ikke at panikke alt for meget, så det var i det mindste en god detalje, og han stak heller ikke af, efter at kysset var færdig, snarer lagde sin pande imod hans bryst. Den ene af de to hænder, som var placet på ryggen af englen, lagde sig blidt i hans hår, hvor han strøg gennem det. Behovet for direkte at sige noget, var ikke det største i verden, selv nok også fordi han ikke vidste, hvad han helt præcis skulle sige eller for den sags skyld gøre. Så stille forblev han, mens han strøg Lonán gennem håret "I'm glad to hear that, not that it was scary" var hans svar, til Lonán's endelige ord, om hvordan det var gået, at det havde været skræmmende, men at han dog kunne klarer det.
En behagelig brummen kom fra hans hals, som Lonán begyndte at lege med hans hår, nærmest flette sine fingre ind mellem de enkelte lokker. Dog som han så det triste blik fra Lonán, lagde han blidt sin hånd imod hans kind, endnu engang strygende hen over kinden med tommelfingren "Sure" han sendte ham et blidt smil, og for at lette humøret en smule, lod han spidsen af sin tunge drillende slukke Lonán på næsen, bare for at fokusere tingene på noget andet "The deal is I come and pick you up?" spurgte han nysgerrigt.

Lonán smilede svagt ved den brummende lyd der kom fra prinsen. Han ville forsøge at lave en mental note om at vampyren nød hvordan han legede med hans hår, men hans hjerne havde det vel med at spille sit eget spil. Den måde som Alexander kørte sine fingre fra hans hår og ned til hans kind fik englen til at sukke nydende, men klokken var ved at være mange. Tungen der nu drillende slikkede ham på næsen fik ham til at grine lavt og han placerede et varm kys mod prinsens kind.

”How about you just pick me up at the Winther’s Tabern and Inn? I haven’t gotten a phone yet, but I’ll work on it,” sagde han med et skævt smil. Han lænede sig ind og placered et kys på vampyrens kind før han roligt bevægede sig væk fra ham. ”One week from now, get me at ten am?” sagde han med et drilsk smil og efterlod nu prinsen for at tage hjem