I didn´t start the fire...

Som de gik og snakkede kunne hun ikke lade være med at smile for sig selv ved tanken om hendes kommende svoger og Tidus. Det var sødt, virkelig - og på en måde opvejede det en smule for det faktum at Josiah ville skifte race for at blive sammen med hende. Eller, race og køn var jo to meget forskellige parametre, men stadig...

‘’I would like for the banshee to be the regular House guess. Of course, start dramas, that’s what I live for!’’ Sagde hun med et lille drilsk smil, mens de gik. Hun stak hænderne i lommerne, som han pointerede at hun var en smule snedig. ‘’No, sneaky I’m not. I’m clumsy as hell. But, my job is to gather information - it’s what I’m trained to do. No worries, though. I’m not on duty right now. Everything is strictly off record.’’ Sagde hun så, med et mildt og varmende smil. Lige præcis hvad der handlede om andres privatliv var ikke noget hun gik videre med, medmindre det var yderst nødvendigt.

‘’I don’t know if it’s the same for all witches... Mine appeared when I was thirteen or so. Why it’s that specific person the fate chose for a witch. No one knows, I think. Maybe it’s as you say - a random choice by a random force. Nothing forces a witch to be with their mate, but our instict tells us to.’’ Svarede hun roligt mens de gik. Hun håbede det gav lidt mening for ham - hvis ikke måtte hun finpolere hendes forklaringsevner.

‘’I don’t know much about what I am, to be honest. I’m not completely a witch - I do have some sort of dragon in me too, from my father. So, there’s that. Maybe I’m not at all like a Real witch - who knows?’’ Lo hun roligt inden hun så på ham med de dybe brune øjne. Ganske kort skiftede de til deres gyldne okkerfarve med den aflange pupil. Hun blinkede til ham, inden øjnene atter blev deres dybe brune naturlige farve, og hun så frem for sig.

Tidus fandt det ret så kært at hun ikke ville have noget imod at han kom forbi engang imellem. Om det så var enden for at nasse på deres mad eller om det var for at starte drama. Ikke at han havde nogle anelse om hvilket drama han kunne starte. Han kunne altid lave et drillende skænderi imellem de to tvillinger. Mere kunne han ikke komme i tanke om. Han smilte drillende over sine egne tanker. Kort så han hen på Cass, for at blive mødt af hendes drillende smil, der nu passede meget godt til hendes kønne ansigt.
”In that case... I´m gonna steal your food and make drama between the twins! How about that? You, me, sit there and eat popcorn while they are fighting?” lo han spørgende. Bare tanken gav ham lyst til at grine. Nok havde han ikke mødt Josiah. Men han kunne allerede se det sjove i det!
Hendes lille forsvar om at hun ikke var specielt snedig, men tvært imod klodset, var sød og han kunne igen ikke lade være med at smile. Jobbet hun levede af var dog til at skaffe informationer. Interessant. ”Ahh, phew... you had me worried there!” kommenterede han klukkende til at hun ikke arbejdede nu. ”So.. You are kind of a journalist also?”
Det var et skud i tågen.
Snakken gik nu over på heksene og deres mager. Dog vidste hun ikke om det var det samme for alle hekse. Der var ingen som tvang heksene til at være sammen med deres mage. ”And... if a witch mate reject them... they will die...” dette kom tøvende og en anelse trist fra ham. Hvis hun så hen på ham, ville hun se at han bare gik og betragtede jorden som de gik. ”Or... I read that...” han løftede hovedet og sendte hende et svagt smil.
Her så han ind i hendes øjne og bemærkede godt hvordan de skiftede kort. De var virkelig flotte. Smukke. Ikke noget man så hver dag og det burde hun bestemt være stolt af.
”That just makes you more special!” kom det glad fra ham. ”A dragon witch... To me, that sounds just amazing and the fact you have fire in your control!” det var tydeligt at se på blondinen at han var imponeret og ikke bare lod som om ”It´s just even more incredible!”

Det undrede hende ikke at han var lidt af en humørspreder - det var man nødt til at være når man var sammen med Elijah - ellers ville man slet ikke kunne følge med i hans tempo. Alligevel havde hun ikke regnet med at Tidus havde samme form for drillesyge humor som hun selv satte for dagen til tider, og det varmede hende lidt invendig. Måske var hun ikke så mærkelig alligevel?
''Well - my boss likes to have information, if she ever needs it. Just in case. While I'm on call, everything I see and hear goes to her. Off-duty, I'm all private. I like to keep it seperated.'' sagde hun med et roligt skuldertræk. ''So no, not really a journalist. Sorry.'' sagde hun så, og blinkede drillende til ham, inden hun så frem. Hans næste sætning fik hende til at mærke hvordan hendes blod nærmest stivnede som is.
''You were someones mate, huh?'' sukkede hun stille, velvidende at udelukkende hvis man selv havde stået i situationen ville man kende til den konsikvens. ''You don't read about it, Tidus. That's a flat out lie, and trust me - don't lie to a witch.'' sagde hun så, og så ganske kort stift på ham. Dem der kendte Cassandra havde fået en ny forståelse af 'hvis blikke kunne dræbe'-ordsproget. Cassandras varme og blide øjne havde en tendens til at være kolde som is, når først hun faktisk blev utilfreds eller vred.
Derefter så hun lidt ned og rystede på hovedet. ''Sorry, I didn't mean to sound that threatening.'' sukkede hun stille. ''The bond between mates is a soft spot for me at the moment..'' sagde hun så, undskyldende.

''No, I'm not more special - I'm more likely wrong in the head or something, since I like fire that much. Some find it nice, that I can control it, but.... It's more like I'm afraid of not being able to control it, you know? If I one day can't handle my own powers. I don't know. Having a father that's a dragon, it's cool - isn't it?'' sukkede hun så med et opgivende smil inden hun så på ham igen med et blik der atter var mildt og varmt.

Svaret på hans spørgsmål om hun var en form for journalist, burde han vel lidt at have set komme, siden hun allerede nogenlunde havde forklaret sit job i baren. Han bed sig svagt i underlæben og nikkede til det hun sagde. Hendes drillende lille blink var dog bare et svagt skub for ham om at han ikke sagde noget forkert. Dog, kom der helt andre boller på suppen, som hun nu stod og lidt vrissede af ham efter hans ord om mager. Måske et lille ømt punkt eftersom Josiah vel var hendes mage.
Flovt så han den anden vej. Heldigvis var hans temperament faldet en smule med tiden… bare en smule. Derfor vrissede han nu ikke af Cass over hendes valg af ord. Hun kendte ikke hans situation… men, han var heller ikke nogen heks, så han kendte heller ikke til hendes. Altid ville han prøve at se det fra begge synsvinklen. Og til alt sit held for at han ikke flippede ud, undskyldte hun med et stille suk og forklarede sin reaktion. Nu med et skævt smil, så han hen på hende igen og betragtede hende. Det var tydeligvis et emne der rørte hende. Ingen tvivl om det. ”Of course… It is a soft spot after all… I… I admit I had some trouble with a witch and… a name… on their collarbone…” her sukkede han og stoppede kort op.
Hvis han fortalte hende det, var der risiko hun sagde det til Eli. Det var ikke en chance han ønskede at tage. Her så han hen på hende. Det var nu hans tur til at have et undskyldende smil. ”It is a long story… one I don´t really want to talk about… but, I´m sorry for the words about the witch and their mate. I didn´t think it through. You have a mate and he most be like the world to you.” Roligt begyndte han at gå igen. Han følte at han igen kunne mærke blodet pumpe. Det var ikke længere som is. Hvis hun så på ham, ville han igen smile undskyldende.
Han lo blidt over hendes: wrong in the head.
”To be honest, I think we all are a bit… just a bit, wrong in the head,” kom det roligt fra ham. Det blide og varme blik fra hende, gjorde at han følte sig tryg nok til at sige disse ord til hende. ”Is there anyone to help you with these powers?? Or… are you on your own??”

Det tog ikke mange sekunder for hende at regne ud lige præcis hvad der var med Tidus og mager. En del af hende var vred, for det logiske var at han selv havde haft sit navn på en heks og havde afvist heksen. Men hun kendte ikke historien, og kunne ikke dømme ham på noget der ikke var åbenlyst.
‘’I don’t blame anyone for their past, Tidus. If you had a mate, and no longer does, that’s your story - not mine.If og want to talk about it sometime, I guess I’m a good listener on that subject.’’ Sagde hun og lagde en hånd på hans skulder. Hånden var varm som havde hun siddet i sauna, og varmen ville let glide gennem flere lag tøj.
‘’I don’t know anyone else like me. Maybe my old professor, and good friend, but he’s busy with being a daddy-to-be. I won’t bother him with my problems for the time being.’’ Sagde hun så, med et skævt smil.
‘’And yes, my future husband is a soft spot for me. So please, keep your hands to my future brother-in-law.’’ Sagde hun så med et lille drilsk blink til ham inden de gik videre. Problemet med denne del af byen var at en kvinde ikke kunne gå for sig selv uden at blive råbt efter - men det lod ikke til at være et problem når hun gik med Tidus. Måske vidste man heromkring at Tidus var en Technique?
‘’Oh, by the way, I don’t mind you being wrong in the head. As long as you’re not going to try screwing with me, I’m all good.’’ Sagde hun så med et skuldertræk. Hun tog sin hånd til sig, da varmen fra hendes hånd mod hans tøj muligvis ville være ubehagelig for ham efter en længere periode.
‘’So, tell me, Tidus. Are you falling for Elijah, or is it just a fling?’’ Spurgte hun med et drilsk smil mens de gik, for at få samtalen over på deres fælles bekendtskaber.

Hånden hun lagde på hans skulder, var beroligende. Det gav ham et lille smil på læben. Hendes hånd var varm. Garanteret takket være hendes ild evne.
Gad vide om hendes evne forhindrede hende i at fryse?? Hvorfor kom han altid ind på de mest latterlige tanker?
”Thanks… you are really a nice person Cass…” lød det oprigtigt fra ham. Ligesom hans stemme, så var hans smil ligeså blid og det samme var de blå øjne som han så på Cass. Han mente det. Hun var en rar kvinde. Hun var den lille flamme hun bar inde i sig.
Heldigvis havde hun nogle til at hjælpe hende. Eller, manden skulle snart være en far, men ellers kunne han da hjælpe hende. ”I have a friend who controls fire too… or… he kinda control all elements… so He is a bit overpowered,” kom det drillende fra ham. Han misundte skam Levi for hans fantastiske evne. Og Cass. Tidus ville gøre alt for at have en evne! Det måtte være så fantastisk!
Den drillende måde hun sagde at han skulle holde sine hænder til Eli, fik ham til at række tunge af hende og ellers puffe blidt til hende. ”You are only saying that because you have a fear, that as soon I meet your husband to be, I will snatch him away from you.” han blinkede til hende. Alt ved ham skreg at han ikke mente det. Han ville aldrig, aldrig, aldrig forsøge at gør sådanne noget.
Hun havde ikke noget imod at han var skør, så længe han ikke fucked med hende. Det var nu et blik med respekt der så hen på hende. ”Again… I would never… the way you just threw Toothpick away… I am never… and I repeat NEVER screwing with you.”
Så snart hun nævnte Eli begyndte hans hjerte at banke. Hvilket nok var tydeligt på de nu røde kinder. ”We are… uhm… we are…” her sukkede han og kløede sin nakke. ”I… I like him yes… but uhm… it is… complicated…” Her så han nu ned på hende med et ømt smil. ”Long story…”

''I'm not a nice person, Tidus. Far from. But I'm sort of polite, and anger can lure right beneath the warm brown of an eye - But, thanks. It's kind of you to try to convince me of otherwise.'' sagde hun med et lille drillende smil, inden hun lagde hovedet lidt på skrå.
''Wait... Are you talking about Leviticus!?'' spurgte hun så, og kunne ikke undgå at le en smule. ''How small the world is, truly. Not only are you and I almost family, we also know the same people.'' lo hun med et skævt smil, inden hun så op mod nattehimmelen lidt.


Oh, and I'm not scared that you would snatch Josiah. I'm scared that Josiah might hurt you for looking at me wrongly.'' lo hun så, med et skuldertræk. Josiah kunne velsagtens antages for værende jaloux, og overbeskyttelse.
''And good. Toothpick is still out to get his arse kicked. Noone calls me a doll. But I'm not allowed violence actions while on duty.'' sagde hun så med et lille drillende smil.

''You do really take me for a fool, don't you?'' lo hun med et skævt smil over hans svar omkring hans følelser for hendes kommende svoger. Men hun havde i virkeligheden slet ingen ret til at blande sig, havde hun? ''I won't ask more of it. That's your own business, sweety.'' sagde hun med et varmt smil - inden hun stoppede op. Hun så direkte frem for sig, og det varme smil blev på en måde iskoldt, mens hun lod sin tunge glide hen over hendes overlæbe.
''Speaking of something to pick your teeth with... Would you miss him too much, or can I have some fun for once?'' mumlede hun uden at fjerne blikket fra den skikkelse der omkring hundrede meter fra dem stod og stirrede på sin refleksion i et vindue mens skikkelsen undersøgte sin forbrændte hals. Cassandra var nogle gange uhyggelig, havde hun fået at vide. Skræmmende, når hendes instinkter tog over. Hendes blik var stift rettet mod skikkelsen, hendes øjne skiftede til den dybe gyldne okkerfarve mens hendes fingre dirrede for at få fat i ham.

Uanset svaret Tidus ville komme med, ville Cassandra næppe have hørt det. Hun bevægede sig elegant - som en slange - hen mod skikkelsen. Som gled hun gennem lufte smøg hun sig op af ham, og man kunne se hvordan skikkelsen hoppede forskrækket på stedet, men Cassandra tyssede kælent på ham. ''Now, now... No need to scream, love. I wouldn't want to tear out that pretty throat of yours just yet.'' kunne man høre hendes nu iskolde stemme runge stille. På trods af at skikkelsen var en god del højere end hende kunne man hurtigt se hvordan han blev mindre og mindre i ren skræk over kvinden foran ham. Som hun kærtegnede hans kæbe med en tommelfinger lod hun sin tunge fugte hendes underlæbe lidt. ''You know... I might be a doll to you...'' hviskede hun kælent. En del af hende var klar til at flå struben ud af halsen på ham, men det var for let. Nej der skulle mere til.
''Have you ever felt you blood boil? Or, is that just a stupid expression you don't understand? Here, let me help you.'' hviskede hun inden fingeren der havde gledet mod hans kæbe nu trykkede mod hans kranspulsåre. Ganske roligt kunne man se det kolde nydende smil på hendes læber blive større, som han gik på knæ og prøvede at skrige. ''Don't. Ever. Touch. My. Friend. Again.'' hviskede hun, og han stirrede på hende, direkte ind i hendes gyldne øjne. Livet forsvandt fra hans blik, og han klaskede sammen som hun fjernede hånden fra hans hals.
''Oh... Well, now you can't really touch him anyways.'' sagde hun så, med et skuldertræk, inden hun puffede til liget med sin skosnude.

Cassandra så nu hen på Tidus igen, forsat med de glødende øjne. Hun lagde hovedet lidt på skrå, spørgende. Ville han løbe skrigende væk nu?

Hun så ikke sig selv som en rar person. Nok burde det ikke vække så mange spørgsmål i ham. Men det gjorde det skam. Spørgsmål han ikke havde i sinde om at fyre af på hende nu. For skulle de være ærlige, så havde han vist fyret rigelig med spørgsmål efter hende. Hun havde nok lige brug for en pause fra hans snakkende klovne… et eller andet!
Så snart hun nævnte Levi, spærrede han øjnene op og så nu hen på hende. Det var altså Levi der trænede hende? Sikke en lille verden de levede i! Men, ikke at det kom bag på ham! Levi var fremragende med sine ildkræfter og var i forvejen lærer, så det passede helt perfekt!
”yeah… He is a very good friend of mine! Funny… what a small world!” lo han selv her roligt. Ikke nok med at Cass var Elis svigerinde, hun var også elev af Levi. En lille verden… en lille verden.

Kommentaren om Joe var lige til at grine kærligt af. ”Haha, I will remember that! I should know all about jelaousy… so I will not look wrongly at you… at least not when Josiah is around.” lo han drillende og løftede på sine skuldre.
Det var tydeligt på Tidus at han ikke havde det nemt ved at snakke om følelser! Han fumlede altid i sine ord og skjulte dem tit bare bag sarkastiske eller drilske kommentarer. En letter træls forsvarsmekanisme han havde anskaffet sig. Så da hun sagde at hun ikke ville spørge mere ind til det, sukkede han lettet ud. Nu havde han så bare kunne sine tanker at bryde med!

Stemningen ændrede sig pludseligt drastisk. Cass stoppede op og hvad der kunne minde om en løvinde der havde fundet sit bytte, betragtede hun en skikkelse ikke langt fra dem.
Til at starte med fik Tidus ikke helt fat i hendes ord. Det vil sige indtil han bemærkede hvem skikkelsen var. Ingen andre end Pablo. Bedre kendt som toothpick.
Selv fik Tidus nu et lumsk smil på læben. ”No no… You just do what you want… he could use some manners anyway.” han lagde her armene på kors over sit bryst. Måden Cass elegant snoede sig hen til Pablo var ret imponerende. Det var som at se en slange på jagt.
Toothpick lignede en fortabt lille mus. Cass stemme fik det tydeligvis til at løbe manden koldt ned ad ryggen. Tidus derimod… han respekterede det bare. Toothpick var ikke en person Tidus havde nær eller følte empati for. Så han nød da lidt at se manden skælve under slangens blik.
Tidus nikkede anderkendende og i det Pablo besvimede, så Tidus ned på ham med et hævet bryn og derefter op på Cass. ”Did you just cook him?” kom det blankt fra Tidus. Der var ikke noget dømmende i hans stemme. Det var mere overraskelse og fascination. Her satte han hovedet på skrå. ”Is he dead?” selv gik han hen og puffede til Toothpick. ”Oh… okay.” her så han op på Cass igen. ”Better run before someone finds him then.” Igen, det var nærmest en smule for roligt, at Tidus gjorde et nik til at hun skulle følge med ham.
Mere var Tidus ikke mere end lige begyndt at gå, før han kunne høre skridt komme løbende ned af den ellers så stille gade. Her stoppede han op og så sig over skulderen. "greaaat... here comes his little friends."
Pablos mænd tjekkede til hans puls og så snart de opdagede der ikke længere var liv, kiggede de koldt og vredt hen imod Tid og Cass.
irriteret trak Tidus en kniv ud af sit ærme, lidt på samme måde som assasins fra Assisins creed. "yeahhh... we are in trouble now Cass."

Cassandra kunne ikke undgå at smile lidt over hans åbenlyse holdning til manden og det faktum at han var død. ‘’No. He’s still raw - but his blood isn’t.’’ Sagde hun roligt. Hun trak på skulderen, og fulgte med Tidus, indtil han stoppede op og kommenterede på at de nok havde problemer nu.
‘’Trouble? Honey, I AM trouble.’’ Sagde hun med et skævt, legesygt smil, som hun stillede sig afslappet ved siden af ham og fandt en lille lighter frem fra lommen i hendes jakke.

‘’Come on now.’’ Sagde hun lokkende til mændene, mens hun gik hen mod dem, på samme glidende måde som før. Cassandra var ikke trænet til at dræbe, eller til at slås, men hun havde for mange år siden lært at det var en del af overlevelse som heks. Lighteren klikkede om en lille flamme kom til live, og begyndte at vokse sig større og større, mens Cass smilede en smule psykopatisk. ‘’Did noone tell you... Playing with fire is a bad thing.’’ Sagde hendes stemme, lokkende og kælende, mens flammen voksede til den var omtrent så stor som en ulv. Flammen tog skikkelse efter en drage, og gjorde et mægtigt brøl, inden den trådte ind mellem Cassandra og mændene. Cassandra så tilbage på Tidus med et skævt smil, inden hun så tilbage mod mændene. ‘’You can have your friends body, but then you’ll have to leave now. Or else, I’ll have to feed him to Calsifer here, and I don’t think one body can satisfy his hunger.’’ Sagde hun med en kølig tone i stemmen, inden hun lod dragen - Calsifer - træde hen mod gruppen af mænd.

Cass legesyge adfærd og kommentar var genial. Derfor grinte Tidus nu kækt og stod ellers klar med kniven i sine højre hånd.
Mændene trådte bare tættere på dem og selv hvor de havde set Cass i aktion før, tøvede de ikke med at gå hen imod hende, imens de smørrede ærmerne op. Dog stoppede de op som hun pludselig fik en drage ud af sine flammer! De trådte et skridt tilbage og så overrasket op på dette monstrum. Varmen fra dets flammer slikkede en op af huden.
Tidus piftede imponeret i baggrunden. Igen, han kunne ikke beskrive hvor meget han elskede hendes evne! Han smilte stort og så nu ellers spørgende hen på bandemedlemmerne. Tydeligvis viste de ikke selv hvad de skulle gøre. De delte forvirret blikke og mumlede noget på spansk.
I det dragen trådte tættere på, trådte de et skridt tilbage og pegede nu advarende hen imod Cass.
”We are not afraid of your magic tricks you witch!” råbte den ene.
”uhhh, bad move,” mumlede Tidus hånende. Selv han kunne regne ud at man ikke skulle gå imod en drage lavet ud af flammer!
Men mændene mente det skam. Alle sammen på en gang, løb de hen imod Cass og spredte sig for at undgå dragen. Det lykkedes en af dem at nå hen til Tidus. Tidus sprang kort til siden, hvorpå han sno sig omkring manden for nu at stå bag ham. Han stak her den lange dolk i ryggen på manden, der måtte falde sammen af smerte på jorden.
Her så han hen på Cass. Hun ville tydeligvis have styr på situationen takket være Calsifer!
”You are not telling Eli and I´m not telling Joe?” lød det spørgende men også drilsk fra ham.
De mænd der nu ikke var blevet ædt af Calsifer tog chancen og løb sin vej.

Mændenes pinlige reaktion på Calsifer fik hende til at smile skævt - udfordrende.
“Magic tricks? Oh my, oh my.... your boss didn’t seem to mind my tricks until he felt the blood boil him from within, now did he?” Sagde hun kælent som hun aede dragen over hovedet. Trofast så Calsifer på Cassandra, og da mændene begyndte deres lille dans fik hun endelig lov til at se hvad Tidus selv kunne; han var ferm med et våben, den kære mand.
Mens Tidus var igang med en af mændene klarede Calsifer en anden, med et hårdt ryk væltede dragen den ene mand omkuld og gik ellers igang med at fjerne store lunser af kød fra mandens ansigt og overkrop. Manden skreg længe, indtil hans lunger gav op og lyden af hans skrig døde hen. Imens kunne man se Cassandra selv gribe en mand om halsen med sin ene hånd og stramme til, mens hun løftede ham lidt over jorden.
“Enough. Leave. Before this ‘witch’ changes her mind and let my little magic trick here devour the thing you treasure the most.” Hendes stemme var kold som is, men hendes blik brændte som ild. Hun smed manden fra sig. Sammenmed de resterende forsvandt manden derefter relativt hurtigt.
“No way I’m going to tell anyone about this. Joe thinks calsifer is just some baby dragon that can’t do anything.” Lo Cass for sig selv, mens hun så på Tidus. Hun rettede lidt på sit tøj, inden hun piftede til Calsifer. Dragen så legesygt på Cassandra inden den sprang afsted i retning af mændene.

Da Calsifer forsvandt ud af syne og man kunne høre skrig i baggrunden trådte Cassandra hen til Tidus med et lille forsigtigt smil. Hun vidste godt at ikke alle kunne stole på en heks man lige havde set dræbe en mand uden tøven, og som nu endda viste at hun havde et kæledyr som kun hun kontrollerede.
“So... sorry about that. We’re definitely not telling the guys about this!... can I buy you a beer or something? I need a drink!” Lo Cassandra med et skævt smil, inden hun piftede og Calsifer kom frem igen. Den luntede hen mod dem, satte sig ved siden af hende og gav en tilfreds brummen fra sig inden den så på Tidus. Hun aede den over hovedet, og lyden af hendes hud der sydede af varmen spredte sig. Hun klikkede en enkelt gang med tungen hvorefter dragen forsvandt tilbage til lighteren.

Ganske som forventet, var Calsifer en stærk drage, der let som ingenting flåede mændene i små stykker. Deres skrig ekkoede igennem natten, hvilket burde være en advarsel for Cass og Tidus, da det nok ville tiltrække opmærksomhed fra andre der var vågne.
For ikke at sige at Cass sagtens klarede sig. Hun greb endnu engang en af de stakkels mænd om halsen. Frygten lyste op i deres stakkels øjne som de lyttede til hendes kolde stemme. Herefter blev manden som sagt smidt fra hende. De stak halen imellem benene, i håb om sikkerhed, kun nu for at have dragen i hælene. Inden længe kunne Tidus høre deres rædselskrig.
Uskyldigt, som havde hun aldrig hørt om blod og terror, trådte Cass nu frem imod ham med et forsigtigt smil. Hendes ord om Joes tro om Calsifer fik ham til at grine lavt. ”I see… in that case… this is just staying between you and me.” Han trak kniven tilbage i sit ærme og pustede ud. ”Hell yeah you can buy me a beer!” Klar til at gå, smilte han til hende, men blev nu fascineret som dragen endnu engang kom hen til dem. Næsten helt forelsket, betragtede han den med store øjne og trådte et skridt frem. Som den så hen på ham, smilte han og satte hovedet på skrå. Tidus elskede alle dyr! Så det faktum at der stod en drage foran ham! Wow! Han kunne ikke beskrive det.
”He is so beautiful,” mumlede han og så stadig på Calsifer.
I det dragen forsvandt, rystede han på hovedet og rømmede ned i sin hånd. ”Yeah… that beer!” Med rolige bevægelser begav han sig hen til det sted, hun nu mente de skulle have sig en øl.

Det var sødt at se hvordan Tidus kunne være helt forgabt i Calsifer - specielt taget i betragtning at Josiah synes at dragen var en rigtig møgunge. Men så igen, han havde heller aldrig set Calsifer i sin forsvarsform, kun som en lille kæledyrsversion. Det kom egentlig lidt bag på hende at nogen var glade for at se en drage som lige havde været ret så voldelig.
''Great!'' sagde hun med et varmt smil, da han sagde ja til at hun kunne købe ham en øl. Det var altid rart ikke at blive afvist.
''Yeah - he's handsome. He got that from his father!'' lo hun med et skuldertræk, inden hun begyndte at gå sammen med Tidus hen mod en lille pub ved skællet mellem Southside og den del af Gaia som Cassandra boede i. Oftest var det de trodsige teenagere som havde fået at vide af deres forældre at de ikke måtte nærme sig Southside som befandt sig på pubben, men hun kommenterede ikke selv på de mange ret så unge mennesker som befandt sig rundt omkring som de gik ind på pubben. Hun så kort på Tidus. ''Why don't you go find us a place to sit, and then I'll go get us something to drink?'' spurgte hun med et skævt smil inden hun forsvandt hen mod baren, hvor bartenderen lyste op som han så hende. Manden var velagtens et par år ældre end hende, men ikke meget mere end det.
''Two beers, thanks.'' sagde hun roligt, dog en smule køligt. Bartenderen så undskyldende på hende, mens han fandt de to øl frem til hende. ''You know we have to talk about it sometime, right?'' spurgte han med et forsigtigt og bedende blik, men hun lagde bare pengene til ham for øllene og gik hen til Tidus igen. Hunn kunne mærke bartenderens øjne mod sin nakke - stakkels Jonathan, egentlig. Siden jagten dengang Elijah var kommet hjem fra ferie havde hun ikke snakket med ham eller svaret hans beskeder...
''So, you like dragons, huh?'' spurgte Cass Tidus med et skævt smil, inden hun tog en tår af sin egen øl, mens hun rakte Tidus hans.

Dragen tog sin skønhed fra sin far. Den bemærkning fandt Tidus skam ganske underholdning. Mest fordi han ikke havde den fjerneste anelse om, hvad Cass egentlig havde haft ment med den sætning. I Tidus hoved så han blot en anden dragefar for sig. Han grinte derfor bare lavt og kærligt. Herpå fulgte han med hende hen til Southside.
Så snart de trådte ind, kunne Tidus sagtens mærke at dette måske var et sted for de bare lidt yngre generationer. Nok var han kun selv 21, men når han var omringet af en flok 16 årige, kunne han sagtens mærke forskellen. Som han hørte Cass ord, så han ned på hende med et smil og nikkede. Herpå gik han med det samme ned og fandt et sted at sidde. Det var en smule svært. Alle bordene var stortset optaget, men det lykkedes ham at finde et sted. Efter at have fået både nogle beundrende og hadefulde blikke, kunne han endelig finde et roligt lille bord over i hjørnet. Her kunne de sidde i ro og beskue de andre hvis det skulle til.
I det Cass kom tilbage til ham, smilte han skævt til hende og tog ellers imod øllen. ”yeah… or… I never really seen one before yours! But… as soon I discovered the supernatural and the dragons! Phew! I have wanted to see one ever since!” Han tog en tår af sin øl og lænede sig tilbage i stolen.
En fuld dreng, ikke mere end 16, kom hen til Cass og lænede sig op af hende. ”you are…” han hikkede kort. ”beautiful… wanna dance?”
Tidus havde nær fået øl galt i halsen. Man måtte give knægten for hovmod! Han så spørgende hen på Cass, men valgte ikke at blande sig, siden han vidste Cass nok selv skulle klare den.

‘’Discovered? But, you’re a banshee? Aren’t you born into the magical realm, like me?’’ Spurgte hun med et overrasket smil, inden hun mærkede en eller anden læne sig op af hende. Lugten af alkohol hang af drengen, som han kommenterede på at hun var smuk og om de ikke skulle danse. En del af hende kunne ikke lade være med at le, mest af alt fordi hun var en god del ældre end ham.
‘’Oh Honey, does your mother know that you’re out?’’ Lo hun med et skævt smil inden hun blidt skubbede ham en smule væk fra sig.
‘’I’m just here to enjoy a beer with my friend. I’m sure some other lady in here would love to Dance with you, so please leave us be.’’ Sagde hun roligt, varmt, inden hun så undskyldende på Tidus. Det kunne næppe være sjovt at se på andres fuldskab.
Bartenderen fra tidligere havde dog hurtigt spottet drengen og stod nu ved siden af dem med armene over kors.
‘’Jesus CareBear, are you into cradle-robbing now!?’’ Sukkede han frustreret, men Cass stivnede bare fuldkommen ved hans ord. ‘’Leave us.’’ Sagde hun nu, iskoldt, til drengen. Om han gjorde hvad hun sagde anede hun ikke, for hendes fokus lå nu på bartenderen der stod og så på Cassandra med et blik der ikke helt kunne skelnes om det var bedende eller anklagende.
‘’Jonathan, does your sister know that you’re talking to me? I think last time I saw her, she was ready to tear me limb from limb.’’ Svarede Cassandra spydigt tilbage, men hun vidste godt at Jonathan ikke tænkte over hvordan hans søster havde det med de to.
‘’Sorry - Tidus - this is Jonathan, my ex.’’ Sagde hun, mens hun så undskyldende på Tidus. Jonathan skævede kort til Tidus men valgte at fokuserer på Cassandra.
‘’You know that we need to talk about what happened-‘’ prøvede Jonathan at indvende, inden Cassandra så skarpt på ham. ‘’There’s nothing to talk about. You tried to kill both me and my mate. You crossed the line, and you know it. Now, get out of my sight before I get angry.’’ Snerrede Cassandra hårdt, koldt, mens hun stirrede på Jonathan. Jonathan nikkede stille, og trak sig væk med hænderne fremme som en fredserklæring, for nu.
Cassandra tog sin øl op til sine læber og drak ganske hurtigt det meste af flasken i et drag. Da hun atter stoppede for at trække vejret så hun opgivende på Josiah. Hun trak på skulderen. ‘’Jonathan is... A huge part of my life frem before I met Josiah. But he didn’t like the fact that I left him to be with Josiah, so... Yeah, he was not taking it too well.’’ Sagde hun med et skuldertræk. Mon ikke Tidus kendte til kæresteproblemer.

Selvfølgelig havde han åbnet sin mund og fortalt om sin 21 år i uvished. ”I uhm… first discovered I was a banshee and the supernatural here back in december…” kom det flovt fra ham.
Den lille sang reference til da drengen kom fik Tidus til at pege på Cass. ”I know that song!” kom det drilsk fra ham.
Alting skete så hurtigt. Fra at der pludselig stod en ung dreng hos dem, til bartenderen nu havde blandet sig. Tidus kunne ikke skjule sin forbløffelse. Den unge dreng skyndte sig også hurtigt at smutte væk derfra på sine fulde ben. Han var nær faldet over sine fødder. Tidus grinte svagt og tog en tår af øllen.
Bartenderens lille carebear kommentar, fik Tidus til at hæve på et øjenbryn og ellers se hen på Cass, for at holde øje med om hun var okay. Hun så dog bare undskyldende hen på ham. Han løftede på en hånd, som i at sige, at hun ikke skulle undskylde.
Her så han op på Jonathan. ”Hey Jonathan the ex.” lød det bare kort fra ham. Han havde ikke i sinde om at være høflig. Tydeligvis lå det heller ikke til Jonathan alligevel.
Som Cass forklarede hvad der var sket, kunne Tidus nær igen havde fået øllen galt i halsen eller i det mindste have spyttet den ud! Havde denne mand prøvet at dræbe Joe og hende!? HVEM FUCK VAR DENNE IDIOT!? Han klemte her en smule hårdt om sin øl.
Heldigvis gjorde manden et klog træk og forsvandt. Advarende så Tidus efter ham. Havde han været et dyr ville han have knurret advarende. Nu så han hen på Cass. Han ventede på en forklaring.
”Ohhhhh…” kom det fra ham. Han havde brug for mere alkohol. Hurtigt tog han en tår af øllen. ”yeah uhm… That was a mouthful…” her så han ind i hendes øjne. ”Did he seriously try to kill you and Joe!?”

Der gik ikke mange sekunder fra Jonathan var rendt tilbage til sit hul før Tidus havde spurgt ind til lige præcis den del af det hele som Cassandra ikke orkede forklare.

‘’If you kill a mate of a witch before the bond is formed, the witch doesn’t die and will be assigned a new mate. He showed up the first morning after I stayed the night at Joes place and tried to convince me to go back with him. Joe tried to be a hero, but since Jonathan is a hybrid between a witch and a vampire, you can see where a human would fall short.’’ Sagde hun opgivende. Frustreret.
‘’The worst part is, that Jonathan couldn’t have known if the bond was formed or not. He would have killed Joe without a second thought, and then I would be dead too. Envy and Lust can be dangerous enough. Dont mix it with love..’’ sukkede hun og så derefter undskyldende på Tidus. Hun vidste ikke helt om det var for meget information for ham.

‘’But hey... Now you’ve seen who Calsifer gets his looks from!’’ Sagde hun en smule ironisk inden hun stirrede lidt ned på sin ølflaske. Der var nærmest ikke andet tilbage end skum i øllen, men hun gad ikke gå op og bestille en ny.

Som han nu fik fortællingen, kunne han mærke et lille stik i maven. Han var ikke sikker på om det var tanken om, at Joe kunne hun have kommet alvorligt til skade, med andre ord Elis hjerte vil være knust… eller det måske var fortiden om ham og Lonan der dukkede op igen.
Han rystede på hovedet over sine egne tanker. Efter hun havde fortalt hele situationen, nikkede han og tog en dyb indånding, før han tog en ny tår af sin øl. ”damn… that is… is some serious drama you have there…” han stillede øllen fra sig. ”We are gonna need more than one beer huh?”
Tøvende bed han sig i læben. ”Yeah, lust, envy and love… one horrible cocktail.” han kørte en hånd igennem sit hår. Her sendte han hende et ømt smil. Et signal til at hun ikke burde se undskyldende på ham. Det var der bestemt ingen grund til. ”I´m just glad nothing happened to your or Joe back there.”
Kommentaren om Calsifer fik ham til at spærre øjnene op. ”Are you saying that he is father to Calsifer… he… he to a dragon?? Does that mean…” han så tænkende ned i bordet. ”That… you are Calsifers… mom?”
Kunne det godt lade sig gøre!? Han vidste at denne verden var overnaturlig… men, men… at være mor til en drage!? En drage fra en lighter for at sige det ligeud… kunne det godt ske!?

Det var sjovt at det var hende der sad med al dramaen - det var ikke hende der havde en mafia-familie, trods alt. Men hey, så længe der skete noget i ens liv så måtte man tage imod det med åbne arme.
''We're so much going to need more drinks!'' lo hun me et lille opgivende smil, inden hun bed sig lidt i læben. At der ikke var sket Joe noget var i sandhed et held, for Jonathan var stærkere end dem begge fysisk. Det var ikke ligefrem en rar situation at tænke tilbage på.
Det var dog endnu mere underholdende at se hvordan den unge lyshårede banshee spærrede sine øjne op i et forundret, overrassket eller forvirret udtryk. Hun smilede skævt, men ikke oprigtigt. Det var en historie der ikke var blevet fortalt, ikke engang til hovedpersonerne i fortællingen - så var det sikkert at fortælle det til en potentiel svoger? - hun var ikke sikker.

''Almost five years ago, Jonathan and I lived in Dublin together. We both had good jobs, we wanted nothing more than to just forget about Edinburgh and just live a normal and healthy life.'' sagde hun, men hun undgik at se på Tidus direkte. Hun kunne ikke lide at tale om den del af hendes liv, for det havde været en rigtig mørk periode for hende.
''We were waiting for our son to arrive, but... When the time came, he was passed.'' Hvis man kunne se hendes puls ville man vide at hun allerede nu var ret så påvirket af fortællingen selv. Hende der vågnede i hospitalssengen, uden hendes søn i hendes arme, og en knust Jonathan ved siden af sig... Hun så på Tidus, men hendes øjne var blanke af de tårer der kæmpede en brav kamp for at få lov til at trille ned af hendes kinder. Hun havde grædt nok over fortiden, og alligevel, hver gang hun tænkte på den følelse - ikke at kunne mærke det liv de havde skabt sammen længere - knuste hendes hjerte på ny.

''Calsifer is... He is a incarnation of our son. I suppose, since I'm partially dragon myself, it was easier to cope with it all with Calsifer being a non-human...'' sagde hun så, mens hun kunne mærke hvordan hendes hjerte sad i halsen på hende.
''I left, after that. I moved here, with Jonathan and his sister following me. They don't know about Calsifer - noone does, really. But, since I know something about you that should be kept secret, I guess it's more or less appropriate for you to have a secret about me aswell.'' sagde hun så, inden hun tømte sin øl fuldkommen, og atter så på Tidus, med et lille opgivende smil.

''If you ever thought I was nothing but a mess, I'm sorry to disappoint you.'' sagde hun så, med et ironisk toneleje, bare for at lette stemningen lidt.

Hun var enig i at de havde brug for mere at drikke. Når de altså først havde færdiggjort deres første øl. For ikke at sige, at det nu kunne snakke om hvad der helt præcist var sket imellem hende og Jonathan. Samt hvorfor hun havde en dragesøn. Se det var noget han skulle have forklaret. Skåret ud i pap.
Fortællingen var langt mere trist end hvad han havde troet. Han havde på en underlig måde troet, at hun ville forklare om hvordan de havde adopteret en drage. Men nej. I stedet var det en fortælling om en dødfødt søn. Hans hjerte gjorde ondt ved de ord. En tabt baby. Et mistet familiemedlem.
Han sukkede og fik ellers øjenkontakt med hende. Her bemærkede han godt de tårer der forsøgte at kæmpe sig ved ud af hendes øjne. Han lod hende snakke helt færdigt. Ingen sarkastiske eller flabede kommentarer. Ingen afbrydelser. Han lod hende snakke ud.
Calsifer var en rekreation af hendes døde søn. Med andre ord, dragen var bare et barn. Et stærkt og flamberende barn.
Som hun snakkede helt færdig og ironisk undskyldte, betragtede han kort hendes tomme øl og så derefter op på hende igen. ”A new beer is on its place…” sagde han med et lille skævt smil. ”I´m sorry about your son Cass…” han smilte oprigtigt til hende. Der var ingen falsk medlidenhed at finde. Han mente sine ord. ”It… It defiently musnt have been easy.”

Cassandra havde ikke specielt meget lyst til at tale mere om hendes fortid med Jonathan, specielt når han var i samme rum som dem. Så da Tidus kondolerede hende rystede hun stille på hovedet.
''It wasn't, and it never will be. But you need to promise me that you won't tell the Oakley's... I don't think Josiah would like it one bit that Jonathan is that big a part of Calsifer..'' sagde hun inden hun nikkede op mod baren. ''I'm gonna grab us some more to drink.'' sagde hun inden hun rejste sig og smilede kort til ham. Hun bevægede sig hurtigt op mod baren hvor Jonathan stod og så en smule undrende på hende. Cassandra lagde pengene på disken inden hun hurtigt fik bedt om to øl. Hun så en smule utålmodigt på Jonathan mens han alt for langsomt fandt endnu et par øl frem. Han prøvede at sige noget, men hun hørte ikke rigtigt efter. Der blev spurgt ind til hvem Tidus var, om hun stadig var sammen med Josiah, om hvornår hun havde tid til at få snakket ud med ham.... Hun sukkede opgivende og svarede i meget kort og fattet toneleje; ''He's a friend, and yes I'm still with my mate - and to be honest, there's nothing to talk about. You crossed the line, and... No.'' sagde hun og tog de to øl inden hun bakkede ned mod bordet hun og Tidus havde siddet ved.
På vejen tilbage snublede hun ind over den unge mand der havde inviteret hende til at danse tidligere. Hun nåede at holde begge øl oppe over sit hoved, så hun ikke spilte dem - og med en ret så akavet balancegang tilbage mod bordet nåede hun at sætte de to øl fra sig inden den unge mand hev fat i hende ved at prikke hende på skulderen. Manden var knaldrød i hovedet og prøvede at fremstamme et eller andet.
''No.'' svarede hun bare, mens hun så på den unge mand. Han lod dog ikke til at forstå afvisningen og trådte frem for at kysse hende. Cassandra bakkede væk men han fulgte efter. Straks spændtes hendes kæbe og hun var klar til at flå øjnene ud af kraniet på ham. Alligevel valgte hun at sætte sig ned over for Tidus igen, og kigge bedende på ham - måske kunne han fjerne denne påtrængende teenager inden hun slog ham ihjel?

Et oprigtigt smil der var til at stole på, blev sendt til Cassandra, som i at hun sagde han ikke skulle sige noget til Oakleys. ”I promise… I will never tell any of them.” han nikkede ellers til det næste hun sagde med at finde noget mere at drikke. Her trak han kort mobilen op af lommen, bare for at tjekke om der nu var nogle beskeder. En tom skærm, bortset fra skærmbilledet var alt han så. Han smilte skævt og puttede den ellers tilbage i dens lomme. Som om han ikke havde nok hemmeligheder for Eli! Denne gang var det dog ikke hans hemmelighed, så bestemt ikke hans business, hvilket gjorde det bare en smule bedre. Med sit hoved hvilende i sin hånd, så han efter Cassandra og smilte ellers som han så hende komme ned imod deres bord igen. I det hun var ved at snuble over den unge fyr fra før, skulle han til at rejse sig, da det lå til at hun klarede den. Da hun reddede øllen ved at stille dem fra sig på bordet, skulle man tro hendes lille eventyr var over der, men det var det langt fra. Den unge fyr fra før prøvede nu ivrigt at stjæle et kys fra Cassandras læber. Modig knægt! Tidus vidste ikke om han skulle grine eller flippe ud på fyren. I det Cass satte sig foran og sendte ham et blik, vidste den blonde dog godt hvilken beslutning han skulle tage.
Som en vagthund, rejste han sig og stillede sig foran den unge mand. Roligt lagde han en hånd på hans bryst og skubbede ham lidt væk. ”You have courage young one… but this princess is already been saved from another knight… who actually is old enough to drive his wagon!” her vendte han knægten rundt og skubbede til ham. ”bye bye diaper boy!”
Han satte sig ned foran Cass igen og så drilsk på hende. ”Someone is a bit popular huh?” han trak sin øl til sig og tog en tår. ”He had courage no… but he should learn the word tho… kids these days… they learn how instagram works before the words no and yes.” Han rystede på hovedet og stillede sin øl fra sig.

Cassandra havde regnet med at Tidus ville være hendes redningsmand, men ikke at han var mere eller mindre truende over for den stakkels dreng. Et lille skævt smil tonede sig på hendes læber mens hun tog en tår af sin øl, og da Tidus satte sig ned igen kunne hun ikke lade være med at blinke til ham.
''Oh boy, my brother-in-law has found himself a knight in shining armor!'' sagde hun med et lille drillende smil.
Hans kommentar om at hun var lidt populær fik hende til at se lidt ned på sin øl, inden hun trak på skuldrene. ''I guess? I mean - sure thing, We're older than most of the kids in here, so by all accounts, we're cool, right? Isn't that how it works in movies?'' lo hun med et opgivende smil, inden hun nikkede til hans næste kommentar.

Det var ikke helt ved siden af; unge mennesker forstod ikke nej og ellers tak, men de vidste hvordan man blokerede hinanden fra sociale medier. Forskruet.
''You know what they say; booze is liquid courage, but it rottens the brain.'' sagde hun med et lille drillende smil inden hun tog endnu en tår af sin øl.

''And what about you, mister Knight In Shining Armor? How many beatings did it take for you to understand the difference between no and yes? Having a father like that must have been hellish som times?'' spurgte hun for at vende snakken mod noget andet end hende selv. Hun forstod godt hvis han ikke ville svare, men det var rart at vide at hun ikke var den eneste med problemforældre.

For at lave en smule sjov, fleksede Tidus sine muskler, i det hun kaldte ham en ridder. Hurtigt stoppede han det dog og smilte drillende til Cass. Herefter tog han en tår af sin øl. ”You bet he has… or… I rather wanna be the dragon, If I could chose myself.” sagde han med et skulderløft.
At hun så ned i sin øl til det næste han sagde, forsøgte han at vippe sit hoved lidt ned, så han kunne fange hendes opmærksomhed. Han mente det skam ikke som i en dårlig ting at hun var populær. Da hun så op igen med en latter, nikkede han tilfredst og smilte. ”True… right now we are the popular mean girls.”
Alkohol var mod på flaske. Mere vise ord fandtes der ikke! Derefter løftede han sit glas op som i en skål til det hun sagde. ”And cheers on that. Liquid courage there will rott your brain.” han tog en tår af sin øl og stillede den ellers fra sig.
Snakken kørte nu over på ham, noget han ikke havde forventet og som sådan ønsket. Han hadede at snakke om sig selv. Derfor forsøgte han altid at dreje samtalen om på andre. For ham var andre altid de interessante, dem han burde vide noget om og dem de burde snakke om. Men, det var vel nu kun fair at han fortalte lidt om sig selv, nu når hun havde afsløret en dyb hemmelighed hende selv.
”Pfff… Please, I still don´t understand the difference between no and yes,” kom det drilsk fra ham. Her sukkede han dog og lænede sig tilbage i stolen. En smule nervøst kløede han sin nakke, for derefter at køre den hånd igennem sine blonde lokker. ”Yeah… it has not been with easy with a father like that… I gladly admit that… he puts a lot of preasure and expectation on your shoulders…” her grinte han og rystede på hovedet. ”But… I crumbled those expectation a long time ago… and I think he finally starts to realize.” et lille trist smil spredte sig på hans læber. ”I would do anything to get out of his grasp…” en lille mumlen.
Hurtigt smilte han glad igen og så hen på Cass. ”but… it doesn´t matter! ´m sure you have better things to do then listen to my boring ass story.”
Til tider kunne Tidus være en kamelæon. Han kunne let som ingenting gemme det triste smil væk, bag en stærk facade der enden smilte eller havde sin drilske aura.