I didn´t start the fire...

(det her emne lægger en smule i fremtiden til når Cassandra og Queenie har åbnet deres bar )

Sted: Queenie Sinclairs bar the siren.
Tid: 22.03
Påklædning + udseende
Vejr: Lunt udenfor. Dog ikke nok til at gå rundt uden jakke.
A topic to @Cassandra

"You gotta be shitting me," mumlede Tidus irriteret, som en gruppe fyre nu var begyndt at gå truende hen imod ham. Han var kommet til denne bar fordi den var ny, han var en nysgerrig sjæl og derfor var han endt her. Men tydeligvis troede mændene noget andet. De var fra en anden mafia bande. Et nemesis kunne man kalde dem. Deres to grupper slog ikke hinanden ihjel, men de gik altid rundt på liste tæer, bare for ikke at pisse hinanden af. I aften var det dog ikke tilfældet. Tidus var alene, de var i en hel gruppe og han var et nemt offer at gå hen og prikke til. God ide, prik til den hidsige og kun smule beruset bjørn. Han sad bare ved baren, nød sin drink, stille og rolig, men alligevel skulle de komme hen imod ham med deres latterlige selvfede ansigter. Hurtigt tømte han sit glas med rom, stillede det fra sig med et hårdt daske på bardisken og vendte nu ellers opmærksomheden imod gruppen.
De var alle italienske i deres udseende. Man kunne næsten høre guitarspillet i baggrunden som de nærmede sig. De kunne minde om fyrene fra Godfellas.
"Well... If it isn´t the son of Jasper," sagde en af dem.
Tidus grinte over at fyren rent faktisk havde en toothpick i munden. "You´ve been waiting your whole life to have bar scene and then a toothpick in your mouth huh?" Hånende så han op på den italienske fyr.
Fyren himlede blot med øjnene. "Funny blondie... you do know you are all alone right?"
Her så Tidus rundt og derefter hen på fyren. "Yeah, I know. Just like you every day, when the girls denials you." For at understrege sit burn, lod han som om at en bombe sprang i mandens ansigt.
Det hele skete så hurtigt, men alligevel lykkedes det Tidus at undvære det slag, som fyren nu forsøgte at lægge på hans kind. I stedet tumlede den italienske fyr frem og landede en smule klodset over i andre dansende personer. Højlydt grinte Tidus nu, kun for at blive angrebet af fyrens små minions.
Bar kampen udviklede sig langsomt.

P: en sort pencilskirt nederdel der stopper på midten af låret, en hvid tætsiddende skjorte, et sort forklæde, silkestrømper og sorte stiletter.
Håret i bløde løse krøller og makeuppen er som på profilbilledet.

Cassandra havde de seneste par dage fundet sig til rette ved tanken om at arbejde for Sinclair. Det var efterhånden ved at være længe siden hun havde haft en pause, men hun arbejdede gerne hårdt hvis det betød at hun ikke risikerede at nogen talte ned om hende til chefen. Hun havde været på gulvet i knap tre timer, og havde egentlig mest af alt bare lyst til at tage en af de drinks gæsterne bestilt og bunde den i ét hug. Hun trak vejret dybt, efter at have serveret en rom for en lyshåret ung mand. Derefter var hun gået om til bartenderen og havde taget et glas vand, og stod egentlig og slappede af for en kort stund. Hun lagde hovedet let på skrå da hun så hvordan den blonde unge mand hun forinden havde serveret en rom til nu stod delvist omringet af en gruppe sydhavs-gorillaer. Dette var et job for udsmideren, men ikke desto mindre var det altid Cassandra der var først på stedet for at mægle.
I starten gjorde hun intet, for det lod til at de bare stod og udvækslede fornærmelser. Den lyshårede unge mand var tydeligvis ikke helt inforstået med at når man var allerede så var det bedre at lade være med at lave ballade. En kommentar resulterede i et slag, og Cassandra himlede let med øjnene inden hun stillede sit glas med vand fra sig og bevægede sig forbi bartenderen igen, i ro og mag.
''Boys... Please take that foul play outside. No one wants to see loose teeth all over the floor.'' sukkede Cassandra mens hun så afventende på den største af de sydhavs-gorillaer som havde været den første til at slå ud efter den unge lyshårede mand.
Eftersom der ikke blev lyttet til hende himlede hun med øjnene igen, og ganske roligt gik hun hen til den unge lyshårede mand som han sloges med de andre smågutter.
''Okay, since you didn't punch first, you can stay.'' sagde hun til ham, inden hun vendte sig om mod den sydhavs-gorilla der havde slået først.
''I would suggest you and your gang gets out within the next thirty seconds, before I grill your arse.'' sagde Cassandra roligt, køligt. Enhver der vidste lige præcis hvem Cassandra var vidste også godt at hun mente det fuldkommen reelt. Hendes øjne havde skiftet fra deres dybe brune farve til en gylden okkergul med en aflang pupil, som den drage hun var datter af.

Elegant undgik Tidus hvert et slag der blev slået imod ham, hvor han ellers selv her slog en af gorillaerne i maven, med en hård knytnæve. Ligesom det var sket, blandede en smuk kvinde sig i deres lille slåskamp ved at henvende sig til den såkaldte Pablo med tandstikken. Tidus var klar til at stoppe kampen, dog havde Pablo andre planer. Han smilte bare hånende til Cassandra før han slog ud efter Tidus igen. Hurtigt hoppede Tidus tilbage. I det den smukke kvinde nu henvendte sig til ham, lænede han sige en smule mere frem for at kunne høre hende bedre. Hendes ord fik ham til at smile drillende.
”Well thank you,” sagde han roligt til hende.
Gorillaerne var nu stoppet, siden der var kommet en kvinde imellem og nu virkede truende overfor dem. Til at starte med tog de hende ikke seriøst. Tvært imod pustede de sig bare op og Pablo, lederen med tandstikken, gik et skridt tættere på hende og så ned af hende.
”You and which army babe?” kom det fra ham med den spanske accent. Med et flirtende smil så han op og ned af hende.
Her trådte Tidus op ved hendes side. ”You should listen to her dumbass. I´m pretty sure she knows someone important in this bar... I mean, she just tried to stop the fight after all, right?” Kort så han ned på Cassandra og derefter hen på Pablo igen. Han havde godt bemærket hvordan hendes øjne havde skiftet farve. Noget lå inde i Tidus om at det nok ikke var en god at fucke med denne kvinde.
Mændene fnyste. Pablo trådte et skridt tættere på Cassandra og så igen nedladende på hende. ”Oh yeah... what would little doll face here do?”

Som lederen af den lille bande ikke lyttede til hende og kaldte hende babe sukkede Cassandra opgivende. Nogle mænd havde en tendens til at tro at fordi de var større end andre så kunne de sige hvad der passede dem. Som Tidus stillede sig op ved hendes side fjernede hun ikke det kølige blik fra manden. Manden trådte et skridt nærmere, og med et nedladende blik kaldte han hende doll face. En kompliment i virkeligheden, men hun ignorerede det.
Hun spidsede læberne lidt, som om hun overvejede hvad hun ville gøre. Hun rakte frem, ganske roligt, og tog tandstikkeren fra mandens mundvige og smilede skævt til ham.
''Oh dear. Wouldn't it be a shame to ruin that stupid smile of yours? I mean, after all, that's about all the bones you have to show for.'' sagde hun roligt, køligt. Cassandra lod tandstikkeren falde til gulvet, inden hun i en hurtig bevægelse rakte frem mod manden og greb ham om halsen med den ene hånd. Hun løftede ham et par centimeter over jorden, ganske let, og lagde hovedet på skrå. ''How many teeth does a fool need to bite on for dear life?'' spurgte hun, mens hendes greb om hans strube strammedes mens hendes lange negle begyndte at borre sig ned i hans hud. Små tynde streger af blod begyndte at løbe.
''I might not grill your arse, because I don't like the smell of fried swine, but I suggest you and your gang leaves now before I make an exception. Understood?'' hun ventede ikke på svar før hun satte ham ned igen, men hendes negle borrede sig forsat ind i hans hud. Hans valg; at gå nu, eller blive grillet. Hvem ved, måske ville hun lade et par tænder blive for sjov når hun var færdig med ham?

Pablos selvsikre smil forsvandt i det sekund Cassandra greb om hans skrøbelig hals. Hans fødder hang nu bare og dinglede over jorden. Manden der før havde set ned på Cassandra, så nu virkelig ned på Cassandra, som hun let som ingenting kunne løfte ham.
Tidus fik et smørret smil på læben og lagde armene på kors over sit bryst. Denne kvinde var ufattelig cool. Og det var så tilfredstillende at se det skræmte blik i Pablos brune øjne. For ikke at sige hun fjernede hans latterlige toothpick. Tidus var nu en stor fan af hende.
Ivrigt og i frygt, nikkede Pablo nu til at han forstod hendes ord, imens blodet kørte ned af halsens brune hud. ”It´s... understood...” kom det ud imellem hans læber. Hans stemme var vrænget takket være hendes klem.
Ligeså snart Cassandra havde sat ham ned, ligeså hurtigt hev han efter vejret og tog sig til halsen. De andre mænd gik i en beskyttende bue om ham. Pablo sendte hende et sidste truende blik, før han gik ud af døren, efterfulgt af sine små minions.
Med et grin på sine læber, så Tidus efter dem og trådte frem, hvorpå han vendte sig imod Cassandra. ”Allow me to say... you are amazing!” For sjovt bukkede han for hende og smilte bagefter. ”And here I thought you were just an ordinary bartender.”
Han var blevet meget nysgerrig omkring den stærke kvinde foran ham. Hvilket en hver nok ville være blevet hvis de havde set det samme. ”What´s the name of my hero?” spurgte han med en drillende tone.

Som manden og hans små hvalpe forsvandt ud af baren tog hun roligt en klud der hang i hendes forklæde og fjernede blodet fra sine negle. Fedt - nu skulle hun ud og vaske dem endnu engang. De ville snart blive helt ru af det her.
Som den unge lyshårede man begyndte at snakke igen så hun på ham med et lettere irriteret blik.
''First of all, don't ever bring trouble in here again, or I'll throw you out myself.'' sagde hun roligt, inden hans anden kommentar om at han havde troet hun var en almindelig bartender kom for dagen.
''I'm no bartender, my friend. I'm the bouncer and recieve the orders and serve the drinks. My fiancée is the bartender.'' sagde hun så, ganske roligt, inden hun nikkede mod hans tomme glas.
''Let me give you a refill.'' sagde hun inden hun tog hans tomme glas med sig om bag barens disk. Hun stillede et nyt glas med en almindelig rom i frem på disken til ham, med et lille skævt smil.
''My name is Cass, by the way. And you're Tidus Borgia.'' sagde hun bare, mens hun hurtigt fik skyllet sine fingre af. Der var ingen grund til at slække på hygiejnen alt for meget.
''Don't ask me how I know.'' sagde hun så med et lille drilsk smil og blinkede let til ham, inden hun blev puffet til af en af de andre servetricer. Cassandra to en bakke fyldt med drinks og begyndte ellers at gå rundt for at dele dem ud. Inden for ganske få minutter var hun dog tilbage, og stod nu og tørrede glas af mens hun sporadisk så hen over baren for at sikre sig at der ikke var mere ballade.

Det lettere irriteret blik fik Tidus til at skære en grimasse og ellers se den anden vej, hvorpå han ræmmede ned i sin hånd. Han havde kort glemt at han trods alt havde tirret gorillaerne, så en lille skyld havde han da i dette, en lille en.
Hendes rolige kommentar fik ham til at se hen på hende igen. ”Fine fine... no trouble...” her løftede han hænderne op i overgivelse. Han betragtede hende ellers som hun begyndte at gå rundt imens hun snakkede. Ordet refill fangede hans interesse. Derfor fulgte han nu glædeligt med hende. Uden at afbryde hende, tog han imod den nye drink og havde ellers en del spørgsmål klar, til når tiden kom. Han satte sig ved baren og tog en tår af den nye drink. Navnet på denne interessante kvinde var Cass. Det var helt normalt, men hvad der ikke var normalt var at hun allerede kendte hans navn. Han spærrede sine øjne op og skulle lige nøjagtig til at spørge hende hvor hun kendte ham fra. Det vil sige indtil hun sagde at han ikke skulle spørge. Ikke at det forhindrede ham. Det der forhindrede ham var at hun nu kort forsvandt. Hun efterlod ham med sådan et stort mysterium! Heldigvis sad han kun i uvished i få minutter. Her kom hun tilbage og kunne overfaldes med spørgsmål.
”Okay. How do you know my name?” han så undersøgende på hende. Han var både nervøs og nysgerrig på hvorfra hun kendte det. Det kunne betyde fare hvis det var af de forkerte grunde. ”Is it an ability of yours? Knowing people by looking at them?”

Cassandra kunne ikke lade være med at smile opgivende. Det fleste tænkte vel næppe over hvad der blev sagt når de var på bar, og derfor var det let at opsnappe viden der ikke var tiltænkt andre.
‘’An Abillty? No, it’s not. But you, son of Japser, has quite the reputation. And not a good one, when it comes to fighting in bars, might I add.’’ Sagde hun så, som hun lænede sig ind over disken og så på ham med et let skævt smil.
Hun vidste godt at det ikke var rart for andre at blive identificeret ud fra deres familie - hun hadede selv når folk genkendte hende som Arumias datter - men sådan var livet nu engang.
‘’So, now you’ve asked about my abillities. What are yours?’’ Spurgte hun så, ganske roligt. Det var vel kun fair at når han spurgte ind til noget, at så ville han kunne svare på det samme spørgsmål selv.
Cassandra tog sit glas med vand og tog en tår af det mens hun lod blikket vandre over barens gæster. Ballade ville der altid være, men det var tildels hendes opgave at sørge for at det ikke gik for vidt. Slåskampe var der en nultolerance-politik for, med visse undtagelser naturligvis.
Det var ganske nemt for Cassandra bare at sige tingene som de var; hun foretrak ikke at lyve om den slags ting - hvor hun havde informationerne fra, og så videre. Folk havde ret til at vide, så længe de spurgte om det rigtige.
‘’Since I know your name, it might be fair for you to know mine; I’, Cassandra Angela Analynn Dumor. But I’m mostly referred to as Cass, hence my former introduction.’’ Sagde hun med et lille skævt smil som hun så på ham igen. Der var ingen grund til at være uhøflig over for ham - endnu. Tiden måtte vise om han kunne opføre sig ordenligt eller ej.

Han havde omtale. Umiddelbart ville han ikke sige han havde meget omtale. Men, åbenbart havde han startet et ry om at starte slåskampe på bare. Skønt. Det var lige det ry man gerne ville have. ”Aha, wellll... I guess that explains some things,” kom det lettet fra ham og kunne ellers ikke lade være med at smile over hendes skæve smil. Nok var han ikke helt vild med at blive genkendt som Jaspers søn, men hey, det kunne overkommes og det var ikke jordens undergang.
Hendes rolige spørgsmål om hvad hans evne var, fik heldigvis emnet skiftet hen til noget helt andet, hvilket egentlig var rart. Han smilte venligt til hende og lænede sig ellers afslappet tilbage, så godt han nu kunne da der trods alt ikke var et ryglæn på stolene. ”I don´t have one... yet.” her pegede han drillende på hende. ”I´m pretty sure there is an ability laying deep down inside of me, that I just need to throw up!” med et selvsikkert smil tog han en tår af romen. Da hans ord gik op for ham, så han kort undskyldende hen på hende og rettede sig ellers op, mere høfligt og elegant. ”and by that I mean I just need to find ma sparkle in this world dear Cass.” Ved de ord snakkede han med en fornem accent. Hurtigt fjernede han dog den facade og grinte over sig selv.
Måske han ikke skulle have drukket før han kom herhen.
Hendes lille præsentation af sig selv fik ham til at smile oprigtigt og ellers nikke høfligt til hende. ”Nice to meet you Cass and thanks for your help back there... I loved the way you threw away his toothpick by the way... someone should I have done that a long time ago!”
Nysgerrigt betragtede hans blå øjne hende nu i barens svage lys. ”So Cass... your ability, tell me, please?”

Hun nikkede roligt som han slugte forklaringen om hendes rygte i byen, og smilede roligt til ham. Hans forklaring om hans evne fik hende til at ligge hovedet lidt på skrå. Han kendte ikke til sin evne? Hm, måske havde han slet ikke en? Det skulle ikke komme bag på hende, det var oftere og oftere man stødte på magiske væsner der udelukkende havde deres racemagi at bruge af. Selv havde hun dog været heldig - havde hun ikke?
‘’I’m sure you bring loads of magic to the world, just as you are.’’ Sagde hun så, med et oprigtigt varmt smil, inden en stemme tværs over baren rungede skingert. Cassandra sukkede og så på ham undskyldende, inden hun ganske hurtigt forsvandt ned til bordet hvor et par unge kvinder sad og krævede at hun serverede en omgang mere for dem. Cassandra nikkede med et lille - dog falsk - smil, og tog imod deres bestillinger, inden hun begav sig op for at videregive bestillingen til bartenderen.
Mens bestillingen blev lavet smilede hun til Tidus og gik roligt hen ved siden af ham.
‘’I can’t stand toothpicks. They have one purpose, using them for fashion seems stupid considering they’re used to remove unwanted stuff from the teeth.’’ Sagde hun roligt og blinkede til ham da bartenderen tilkendegav at bestillingen var klar. Hun tog den med sig ned til bordet hvor man kunne høre de unge damer grine højlydt og kommentere på Cassandras opførsel før. Ikke særlig feminin.
‘’If you say so. Yelling drunk in a bar isn’t very ladylike either, is it now?’’ Svarede hun blot kvinden med et skuldertræk og et høfligt smil, inden hun tog sin serveringsbakke med sig op til baren igen. Derefter gik hun hen til Tidus, dog på den anden side af barens disk, og smilede til ham. Hendes evne? Hun havde jo sin magi. Men mon ikke han var ligeglad med den?
‘’My ability? Oh dear, that’s a tough one.’’ Sagde hun med et lille drilsk smil. ‘’I can’t show you, not in here. I’m not allowed to play with fire in the bar.’’ Sagde hun og blinkede til ham inden hun så hen på bartenderen, som holdte et skarpt øje med hende. Hun smilede bare roligt.
‘’I can manipulate and control fire and heat. Oh yeah, and I’m a witch. So, magic, you know.’’ Sagde hun med et lille skuldertræk, stadig med det varme og rolige smil. Hun var ikke bange for at fortælle hvad hun var, så længe man ikke gjorde hende vred.
‘’What are you, mr. Borgia? If I might ask?’’ Spurgte hun så, eftersom hun selv havde tilkendegivet hendes egen race. Hun var på ingen måde racistisk - selv de farligste og ondskabsfulde racer kunne have vidunderlige personligheder.

Hendes lille kompliment fik ham til at gøre et vift med hånden og ellers hviske: Charmer. I en drillende tone.
For hver gang Cassandra forsvandt, blev han siddende og drak af romen, imens han tillod sig bare at slappe af. Nu når gorillaerne var væk kunne han bare puste ud, slappe af og rent faktisk nyde sit alkohol.
Som hun kom tilbage og svarede på det med tandstikken, vendte han opmærksomheden imod hende igen. ”I know right! It´s not supposed to hang there as a fashion icon between your teeth.” han spredte armene ud som for at understrege sin pointe.
Så snart drinksene var færdige, var Cassandra nød til at gå ned til de højlydte kvinder, der selvfølgelig skulle kommentere hendes opførsel. Hvilket var ret så badaas, men ikke ifølge disse kvinder, der bare skulle kommentere på det ikke var så kvindeligt. Heldigvis havde Cass et fedt modsvar der fik ham til at smile. Han tømte sit glas igen og stillede det på bardisken.
Spændt ventede han nu på at hun svarede ham på hvad hendes evne var. Et stort smil voksede på hans læber i det hun svarede at det var ild. Hendes lille blink til ham, fik ham til at blinke til hende og var ellers fristet til at ansporere hende til at vise evnen alligevel.
”That is cool!” kom det imponeret fra ham. Det kunne minde om hans ven Levis evne. Udover han kunne kontrollere alle elementerne. Snyd egentlig. Han klukkede. ”You can litterally use the sentence... don´t play with me, because you don´t wanna play with fire!”
Måske en ondsvag kommentar, men han kunne ikke lade være.
Og hun var en heks. Fedt! Han misundede altid heksene for deres magi... det måtte være ret så fedt at kunne så meget.
Som hun spurgte hvad han var, signalerede han bare at han kunne tænke sig et glas rom mere, hvorpå han ellers så hen på Cass igen. ”I´m just a banshee... not much to brag about.” han løftede på skuldrene. ”But hey, If you feel like having a horror story, I´m your man!” kom det drillende fra ham.

Hun fik skænket ham endnu en rom, og noterede på en lille lap papir hendes initialer og de to omgange rom hun havde skænket. Hellere at de blev taget ud af hendes løn end at en af de andre ansatte blev beskyldte for noget. Hun stillede roligt glasset foran ham igen, med et lille smil.
‘’Well, actually, it’s more like ‘’don’t tickle the sleeping dragon’’. But I guess that’s only funny if you have read Harry Potter.’’ Sagde hun bare og fik rettet lidt på hendes hår som det faldt ned i øjnene på ham.
‘’I love a good horror story! Oh, and movies!’’ Sagde hun så, mens hun så interesseret på ham. ‘’A banshee. You, sir, is the first banshee I’ve ever met. Cheers to that!’’ Sagde hun så, og løftede sit eget glas med vand for at signalere en skål inden hun tog en tår af det.
Heldigvis var der ikke længe til hun havde fri, så hun faktisk kunne nyde en gin-tonic inden hun tog hjem. Hun trængte til det efterhånden.
‘’Well, I once dated a guy that thought a match was a good idea to put behind his ear, just in case he needed to light a fire. Idiot.’’ Sagde hun så med et lille skuldertræk, inden hun så lidt rundt. Endelig lod det til at der var faldet lidt ro over baren.

Det lille papir med hendes initialer fik ham til at sætte hovedet på skrå. Her lagde han nogle penge på bordet og skubbede det diskret imod hende. ”I´m paying... don´t worry.” kom det kærligt fra ham. Det var bare for at være sikker. Han ville helst ikke have at hun betalte for ham. Det var for meget at forlange.
Han smilte over hendes lille Harry Potter quote. Her grinte han kærligt bag sit glas han tog op til sine læber. ”In that case... it´s very funny.” Hans lille grimasse signalerende at han forstod hendes quote. Nok havde han ikke set alle filmene, eller læst alle bøgerne, men lidt fulgte han da med.
hendes lille interesse overfor hans gyserkommentar, kunne han ikke andet end at grine over og ellers se på hende, ligesom hun så på ham. ”I will be happy to tell you some horror stories of a banshees life some time then!” Kort stillede han glasset fra sig, ved at lade det hvile på baren og ellers lege det imellem sine hænder. Det vil sige, indtil hun fortalte ham at han var den første banshee og derfor ville skåle. ”Cheers!” Kort betragtede han hvad hun drikkede. Her bandede han indvendigt over sig selv. Hun var på arbejde... selvfølgelig var det vand. ”Let´s hope that the next banshee you meet, is not in the baddest manner.”
Han hentydede selvfølgelig til den oprindelige irske fortolkning af banshees. Så du dem og de skreg af dig, betød det enden du skulle dø eller en tæt på dig måtte stille træskoene.
Den næste fortælling var ligeså godt som tandstikken i munden. ”Oh please... please do tell me Cass, that match... ended up catching a flame while it was laying there behind his ear.” Her så han nu ventende på Cass for hendes svar. Han ville ikke have manden var gået i flammer, måske bare at han lærte på den hårde måde at man ikke havde en tændstik bag i øret.

Pengene han lagde på bordet fik hende til at se undrende på ham. Var hun så åbenlys? Med endnu et skuldertræk fik hun lagt pengene i et glas bag disken, indtil der skulle afregnes. Hun ville gerne sørge for at der ikke kom rod i regnskabet, da det oftest var enten bartenderen eller de andre ansatte der blev beskyldt for noget.
‘’I don’t doubt that you’ll have some very interesting stories to tell.’’ Sagde hun med et lille smil, efter de havde skålet.
‘’It wouldn’t a problem. Manners seems to be on the low side for the time being. More and more people seem to agree on the fact that women are like sheep and that staff should be treated like shite.’’ Sagde hun roligt, velvidende at han nok refererede til den irske fortolkning af banshees. Den skotske version var vistnok lidt anderledes, men hun havde heller aldrig troet på det. Lige som forklaringen om hekse der levede i pandekagehuse og spiste børn. Pure opspind fra mennesker der ikke forstod hvad de så.
‘’Actually,’’ sagde hun med et lille drilsk smil. Som om hun havde gjort noget hun ikke måtte. ‘’He ended up loosing his ear because of the match. Well - the match, and the fact that he called me a bitch. But. Who cares, right? I guess he does, but.... Meh.’’ Sagde hun, med et skuldertræk. Hvor Cassandra kunne virke som en sød og velopdragen ung dame, kunne hun også sagtens fremstå som en sindssyg madamme som var alt for meget i hendes følelsers vold. Det handlede om ikke at gøre hende vred, eller at sørge for at hun holdt så tilpas meget af en til at hun ikke ville skade dem selvom hun var vred.

Cass forstod godt hans reference til den irske folketro med Banshees. I stedet kom hun dog med noget han ikke helt forstod. Hvilket var tydeligt på måden han så på hende på. Ikke som i at hun var dum. Men et blik der skreg, at han ikke var helt med på hvad hun snakkede om.
”I´m sorry... as you can see... I´m blonde, so I don´t catch up to stuff that easily... can you explain it a bit more?” spurgte han roligt og lænede sig afslappet over bardisken.
Det kunne lyde som noget der handlede om hendes arbejde, men på samme tid også feminisme, så han skulle lige have det skåret ud i pap.
Det drilske smil på Cass læber gjorde Tidus klar over situationen. Der havde bestemt været noget med manden og den tændstik. Og ganske rigtigt. Historien gik som Tidus havde håbet. Hun havde sat ild til den. Han grinte og nikkede til hende. ”I might just start to see you as my role model.”
Det var tæt på ikke engang at være en joke. Hun virkede ret cool. En med temperament og humor. Hun var en af dem hvor man ikke skulle dømme på hendes udseende. Nok så hun uskyldig ud, men igen, hun var ild og man skulle derfor ikke fucke med hende.
”You are allowed to tell me to fuck off tho,” sagde han drilsk til hende og snuppede en ny tår af sin drink. ”I might get insulted tho... just so you are prepared.” Hans toneleje var let og drilsk. Noget han nok aldrig slap af med.
For at andre ikke skulle høre dem, lænede han sig en smule mere over disken og så rundt. ”So Cass... How calm you heard of me?? You don´t have any... problems with the Technique mafia... do you?” Her var det drilske væk, erstattet med rolighed og en smule alvor, men ingen trussel at finde.
Normalt når man kendte til folk indenfor en mafia, betød det som regel at man havde været involveret med dem, så han ville bare lige høre om det var tilfældet her.

Hun så en smule opgivende på ham, da det ikke lod til at han forstod hvad hun snakkede om. Ikke at det var et problem - hun forstod egentlig godt at hun ikke gav mening.
''We have a problem with customers being a bit rude. You know, like 'toothpick' was before. Being a woman, as you saw, makes people think less of me in terms of being an authority.'' sagde hun med et opgivende suk. Hun vidste godt at hun ikke altid virkede lige skræmmende, og for det meste var hun da nok også en mere eller mindre afslappet og behagelig person at være i nærheden af. Dog ikke når det kom til at hun skulle stå for udsmidningen af ballademagere.
Hun tog en tår mere af sit vand, inden hun så undrende på ham over hans latter. ''Thrust me, you don't want a pyromancer as a rolemodel. We're highly flammable.'' sagde hun med et lille skævt smil, inden sukkede da kvinderne fra tidligere begyndte at råbe op om at de ville have en omgang mere. Hun så undskyldende på Tidus, inden hun forsvandt ned til deres bord igen for at modtage deres bestilling. De diskuterede indbyrdes om hvem der skulle betale for omgangen og hvad der egentlig skulle bestilles, inden de begyndte at snakke om noget helt andet. Cassandra så afventende på dem, dog med et lille smil forsat - service frem for alt.
De fik bestilt deres drinks - alle sammen rosé. Hun nikkede og gik tilbage til bartenderen, som allerede var igang med at skænke deres vin, siden man kunne høre dem tværs over baren.
Hun tog imod vinen og fik glassene serveret for kvinderne inden hun vendte ryggen til dem og himlede med øjnene af dem inden hun gik tilbage om bag baren.
''I'm not going to tell a customer to fuck off. That would be rude, and against our code of conduct.'' sagde hun så med et roligt smil til ham, som hun vred en klud op med sæbevand og gik igang med at tørre et par forladte borde af så der var rent til næste omgang af gæster.
''Problems with the Technique's? No, I don't. I know of their work - or, some of it, and I've heard about your father.'' sagde hun roligt, selvom hun havde hørt den alvor i hans stemme der var kommet frem med spørgsmålet. ''I actually wanted to work for them, at a point in my life. But then I was headhuntet for this, and met my fiancée. Dragging him into such a mess, as that business would be, would be unfear.'' sagde hun med et varmt smil mens hun tørrede af rundt omkring hans drink. Ikke fordi bordet trængte til det, men fordi hun lige så godt kunne gøre det mens hun var igang.
''What if I had problems with the Technique's? Would you try to kill me, considering the fact that you saw just have dangerous an angry woman can be?'' spurgte hun med et drillende smil, som hun hentydede til hvordan hun havde smidt manden med tandstikkeren ud.

Nu forstod han det. Han gjorde et trist smil imod hende. Nok havde tiderne skiftet, men han kunne godt forestille sig, at i vise tilfælde måtte det ikke være det nemmeste at være kvinde. Selv bare inde for hans mafia. Kvinderne blev stadig set en smule ned på. Nogle så dem endda blot som sexobjekter, hvilket Tidus hadede og altid forsøgte at stoppe når det skete. ”yeah, people like toothpick... I guess they are still living in that box, were they are pretty sure that a woman could never physically hurt them,” sagde han med et skulder løft. Han var ikke selv en kvinde og kunne derfor ikke 100% forstå hvilken situation det til tider måtte sætte Cass i.
Den kommende rollemodel skulle ikke være en pyromancer, insisterede Cass med et skævt smil. Tidus klikkede bare med tungen og i det øjeblik hun kort måtte smutte for at servere for de larmende kunder, tjekkede han nysgerrig sin mobil, kun for at se et missed opkald fra ingen andre end djævel ham selv. Hans far. Han himlede med øjnene og puttede ellers mobilen tilbage i lommen. Det var lige i tide til at Cass nu kom tilbage og begyndte at tørre bordene af. Hun havde ikke i sinde om at fortælle ham at fucke af, da det var imod deres regler. Indeni forsatte han med tanken: Men hvis det nu ikke havde været for de regler.
Kort løftede han sit glas op, så hun kunne tørre bordet af under det, uden at skulle gå udenom hans drink. Alt imens lå alt hans opmærksomhed på hvad hun havde at svare på hans spørgsmål. Heldigvis havde hun ikke været inde i problemer med mafiaen eller været en del af den, hun havde blot kun hørt om den og på et tidspunkt overvejet at være en del af den. ”Just out of curiousity, what do you mean that you were headhuntet for this?”
var hun mon tvunget til at arbejde i baren her?
Til det næste spørgsmål, kunne han ikke lade være med at grine og gengælde hendes drillende smil. ”Haha, no, I wouldn´t dare to do that... You picked up toothpick like he was nothing. If the Techniques had a problem with you... then they would have to deal with it on their own.”

Det gik hende ikke så meget på som det egentlig kunne se ud til udefra. Mænd var mænd, og når alkoholen havde været en del af deres aften så havde de en tendens til at tænke at de var bedre end deres kvindelige modpart. Sådan var det altid, og hun var vant til det.
Hun nikkede til ham som tak, da han løftede sit glas så hun kunne tørre bordet af. Som han spurgte ind til hendes formulering - headhuntet - så hun lidt ned på bordet og bed sig overvejende i læben. ''Well, it's a complicated story. My fiancée - Josiah Oakly - is a human, and scared of his own mortality. The owner of the bar - Queenie, my boss - decided to help us if we agreed to work for her. So, no harm there.'' sagde hun så, roligt. Hun så kort på Tidus, inden hun så på bordet igen. Var det en for direkte forklaring? Måske.. Men det var nu engang sådan tingene var, og Cassandra hadede at lyve og pynte på tingene.
''My boss and my mother knew each other. So the employment is in a way something my mother arranged with my boss. I don't really have a choice for the time being.'' mumlede hun så, og trak på skuldrene. Det tog tid at vænne sig til at ens frihed var på betingelse af ens arbejdskraft.

''No, of course you wouldn't dare anything with me. Not with that pretty face!'' sagde hun så, og blinkede kort til ham. ''If the Technique's want me for anything - good or bad - I'll be here most evenings. They're welcome to join me. Just, no toothpicks.'' sagde hun med et lille drilsk smil inden hun rakte ind over baren og tog sit glas med vand, som efterhånden var tomt.

''Anyway, Mr. Borgia, my shift ends in a couple of minutes. So if you're just here to enjoy my terrible humor, I'm afraid it's almost over for tonight.'' sagde hun så, med et skævt smil, inden hun gik ind bag baren med kluden i hendes ene hånd og sit glas med vand i den anden hånd.

Cass lignede en der overvejede om hun skulle fortælle ham om sin livs historie eller ej. Måske han ikke skulle have spurgt ind til det? Han lærte aldrig hvornår man skulle holde munden lukket. Ikke før det var forsent i hvert fald.
Historien hun kom med havde han langt fra forventet! Det var ret kært at hendes menneske forlovet bekymrede sig om udødelighed. Sand kærlighed. Hans navn fangede dog Tidus. Oakley... Josiah Oakley. De blå øjne så nu overrasket hen på hende.
”Josiah Oakley? Brother to Elijah Oakley?” kom det fra ham. Nu så han ventende på hende. Bare ved at sige Elijahs navn begyndte hans hjerte at banke. Hvilket var tydeligt på den måde han nervøst begyndte at lege med sit glas. I så fald, sad han overfor Elis svigerinde og havde ikke haft den fjerneste anelse om det før nu. Lille verden. ”But... that was an interesting way of paying for immortality.” kom det nu roligt fra ham som han betragtede den lille slat rom han havde tilbage i glasset. ”If it´s not to personal of a question... how is this Queenie exactly making your fiance immortal?”

Kommentaren om det kønne ansigt, gjorde at han for sjov lagde en hånd under sit ansigt og blinkede med øjnene, imens han så op i loftet. Herefter grinte han og rystede på hovedet. Hendes modige lille kommentar til mafiaen fik ham til at grine og ellers salute hende med sin sidste tår Rom. ”I will remember that... But I´m not gonna tell the rest of the gang.” Ved ordet gang, gav han den en sjov klang og rakte hende ellers de tomme glas.
”Mr. Borgia? Please, call me Tidus and really? Are you leaving me already?” kom det fra ham i en drillende tone. Med et skævt smil, lagde han dog nogle penge på disken igen og skubbede dem hen imod hende. ”Tips for your terrible humor and help with the toothpick.” Her blinkede han til hende og fjernede sig ellers fra stolen. Han rettede på sit tøj og pustede ud. ”Any chance I could escort you safely home? Or maybe the other way around, since you clearly don´t need anyone to protect you.” spurgte han hende så snart hun kom tilbage fra den anden side af baren.

Cassandra smilede afslappet til ham, indtil han faktisk skiftede udtryk og så overrasket på hende. Så han kendte til brødrene? Interessant.
“Yes, Elijah Oakley’s brother. Why?” Spurgte hun, relativt uberørt at hans overraskende tone. Brødrene havde vel i og for sig et ry for værende de kære mennesker som ikke kendte til magi på trods af at de boede i Gaia. “How she’s going to do it isn’t really anyone’s business.” Svarede hun ham på hans spørgsmål, med et ganske roligt og venligt smil. Hun var ikke i tvivl om at det var interessant for andre at få indblik i, men det ragede i virkeligheden ikke nogen en flad femøre.
“Well, my dear, since my shift is over, I have to get going. You are welcome to walk me home. I can take it that you know Elijah, so being afraid of you would be no more than just silly.” Sagde hun med et lille skævt smil, inden hun tog sin kappe fra en knage bag baren.
“Please, keep your money though. I’m not really in the need of them.” Sagde hun med et lille skævt smil, inden hun rakte ham de drikkepenge han havde skubbet hen til hende. Hun trak kappen om sig og nikkede til bartenderen, da den servetrice som skulle erstatte Cassandra for i aften trådte til og overtog hendes vagt.
0and don’t worry about Toothpicks. He got what he asked for. That’s for messing with a doll face. OH - and I don’t have terrible humor!” Sagde hun med et skævt smil, inden hun nikkede hen mod døren der ledte ud af baren. “Shall we, dear Mr. Borgia?” Spurgte hun med et lille varmt smil. Hun foretrak at holde sig på en mere formel tone indtil andet var aftalt.

Som hun spurgte ind til hvorfor, vidste han egentlig ikke hvad han skulle svare. Igen havde han spurgt om noget, uden at tænke over konsekvensen der kunne komme tilbage til ham. Her rødmede han og kløede sig i nakken. ”Oh uhm... I´m a friend of... uhm Elijah, we met on Hawaii.” Han smilte roligt til hende. For ham var det nu sjovt at sidde overfor ingen andre end Joes forlovet.
Desværre havde hun ikke i sinde om at svare ham på hvordan denne Queenie holdte Joe i live. Så der kunne han ikke helt snuppe metoden. Han skar en lille grimasse til den ene side, men ellers sendte han hende et venligt smil. Det var vel helt i orden at man ikke vil dele så stor en hemmelighed. ”fair fair.”
Han stillede sig ikke langt fra hende. Det lille skæve smil hun havde på sine læber var et beroligende form for varme.
Som hun gav ham pengene igen, løftede han på skuldrene med et smil og puttede dem ellers tilbage i sine lommer. Hvis hun skiftede mening var de klar til at komme op af lommen igen.
Igen som hun kaldte ham Mr. borgia, rystede han opgivende på hovedet, men kunne ikke undgå at fnise lavt. På en mærkelig måde kunne han godt lide at hun kaldte ham ved hans mors navn og ikke hans fars. Derfor gjorde det ham ikke så meget at hun kaldte ham det. Selvfølgelig ville han heller have at hun kaldte ham Tidus. Men hey, det kom nok på et tidspunkt. ”We shall miss Angela Avalynn... Dumor?” kort så spørgende på hende, som for at sikre sig at han havde husket korrekt.
Her åbnede han ellers døren for hende ud og gik videre igennem nattens mørke gader.
”And no.. You do not have a terrible humor, I had a fun time sooo... that says a lot,” kom det drillende fra ham i det han så ned på Cass. ”How is Joe? I kinda always wanted to meet him, so... I´m stealing some informations from the fiance.”

Den måde Tidus prøvede at forklare at han var venner med hendes kommende svoger fik hende til at smile skævt. Hans rødmen afslørede dog lidt mere end blot venskabet - men det var på ingen måde et problem for Cassandra. Alle fortjente en at holde af, og en der holdte af dem. Hun nikkede derefter til ham og blinkede drilsk. ‘’I get it.’’ Sagde hun så, forsikrende. Heldigvis var Cassandra ikke en af dem der rendte med sladder, så den viden ville blive hos hende indtil enten Tidus eller Elijah selv havde lyst til at tale med hende om det.

‘’If you want me to call you by your name, don’t use my stupidly long name. If you’re Tidus, I’m Cass. End of story, okay?’’ Sagde hun med et lille skævt smil, da hun virkelig ikke havde lyst til at høre hendes mors navn ringe for hendes ører. Ikke nok med at hendes mo havde taget hendes fars efternavn og ændret det til et mellemnavn, hun havde også tvunget Cass til at være en Dumor... Hun hadede det inderligt.

‘’How’s Joe? Well, I guess I’m a bit biased on that field. He’s wonderful. Kind. A bit of a goofball - and not at all as work-focused as Elijah.’’ Sagde hun med det samme lille smil som før. Nu var det hendes tur til at rødme lidt igen, for når de snakkede om Josiah var der én ting hun ikke delte med andre; en ting som hun følte kun var mellem de to.
‘’He keeps me sane. Without him, I would be locked away for sure. I’m just glad that I met him before things went to much off rail.’’ Sagde hun med et lille opgivende smil.
‘’Oh, and he’s my mate. If that makes any difference for non-witches.’’ Sagde hun så, lidt opgivende. Der var så meget at fortælle, hvis folk ville lytte. Måske var det derfor hun ikke skulle tale med andre for meget? Hun havde en tendens til at fortælle alt om sig selv hurtigt, og stå tilbage efterladt når folk fik nok. Hun sukkede og rystede på hovedet.

‘’I’m sorry, I’m rambling on. The base of it all is that he’s wonderful. Like his brother. I’m Living with them for the time being, until my flat is ready, so... A musical-man and a millitary-man, and a witch. Cozy.’’ Sagde hun med et lille smil mens de gik langs de mørke gader. Det var rart at være ude i natteluften igen. Hun trak vejret dybt mens hun indåndede den dejlige friske luft.

‘’My turn. How’s Elijah, in your opinion.’’ Spurgte hun så, drilsk, med et skævt smil.

Cass´ lille: I get it, gjorde ikke ligefrem rødmen i hans kinder mindre. For hvis man havde tænkt at de var venner, ville man så ikke have svaret: ahh, okay. Men... I get it. Kunne hun se igennem ham som glas!? På den anden side kunne han ikke selv se hvor tydelig han var når han snakkede om det. Hendes drilske blink, gjorde bare at han så flovt den anden vej, og mumlede noget for sig selv. Han var nem at gennemskue. Pokkers.
”Funny...” kom det nu endelig drilsk fra ham. Det var virkelig alt han kunne sige. Det var hans comeback... han var ved at miste taget.

Talen om at han ikke måtte kalde hende ved det lange navn, gjorde at han betragtede hende, mest for at tjekke om han havde ramt en nerve. Heldigvis lå det ikke til at være tilfældet. Hendes lille skæve smil antydede i hvert fald ikke derhen af.
”Good. I´m not much into being called mr. Borgia either so,” informerede han hende.
Som snakken gik videre over på Elijahs bror, lyttede Tidus nu nysgerrigt med og kunne ikke lade være med at smile over hendes ord. Det var tydeligt at se hvor glad hun var for denne mand. Kærligheden strålede ud af hende. Nærmest som en lille røg op fra hende eller... man ville nok mere beskrive det som en aura.
Gaden omkring dem var stille som de begav sig ned igennem mørket. Kun lyset fra gadelygterne holdte dem med selskab. ”That sounds... yeah, really amazing,” kom det fra ham med et ømt smil. Det faktum af at hun allerede havde kaldt Joe en goofball... hvilket han godt kunne se for sig. ”And yeah... it matters that he is your mate, that explain the close bond you had from the begginning... or, I guess... sorry, I don´t wanna sound like a 'knows it all'... because I´m not a witch so...” kom det nu her en smule undskyldende fra ham.
Selv havde han haft æren i at have sit navn på en heks kraveben. Desværre var det bare gået i den helt forkerte retning.
Hendes lille undskylden fik ham til at klukke. ”Hey, I asked you, so you are not rambling!” kom det glad fra ham. Afslappet puttede han hænderne i sin lomme som han nu betragtede sine fødder. Hendes spørgsmål fik hans hjerte til at banke.
”First of all... a military man, a musical man and a witch sounds like the great beggining of a tv-show!” sagde han drillende og pegede på hende. Her grinte han og så frem for sig. ”And Elijah.. he´s... uhm...” her smilte han for sig selv og klukkede lavt. Herpå sparkede han til en sten på vejen. ”He´s funny, talented and have such a warm heart... He sees the world in a way I could never see it... and I really like that.”
Som hans ord gik op for ham, rømmede han ned i sin hånd og så hen på hende, en smule flovt. ”He´s a good man.”
Flot reddet Tidus... flot reddet....

‘’Don’t worry... I’m one of those that won’t put my nose in others affairs.’’ Sagde hun roligt, som hun så hvordan han reagerede på hendes ‘i get it’. Stakkel, han var utryg ved at hun vidste det. Hun fik lidt ondt af ham, men valgte at lade det ligge. Det kom jo ikke hende ved.

‘’Do you prefer mr. Technique then? I couldn’t imagine that, since - you know - the mafia and that. So I’ll just refer to you as Tidus, as long as you just refer to me as Cass or Cassandra. Okay?’’ Spurgte hun med den samme varme og rolige stemme som hun altid anvendte - med undtagelse af når hun var vred. Hun havde ingen grund til at være andet end venlig over for Tidus - han var trods alt en kær fyr.

‘’It is amazing. - And don’t worry, I don’t mind people making assuptions. It’s easier to correct an error if I know it’s there, right?’’ Sagde hun så, med et lille skuldertræk. Det gjorde hende intet at nogen antog ting om hende, for hun foretrak at folk faktisk spurgte ind - hvilket krævede en antagelse. Ren hermeneutik, simpelthen.

Som Cassandra lyttede til hans kommentar om den mulige start på et tv-show kunne hun ikke lade være med at le selv. Dog var der et spørgsmål der pressede sig på, men det ville virke grænseoverskridende.. derfor lyttede hun blot til hans forklaring om Elijah, og kunne ikke lade være med at nikke genkendende. Elijah var i sandhed en god mand, og et godt parti for hvem end der vandt hans hjerte. Uden tvivl.
‘’So, Tidus, will the banshee be a regular part of the tv-show, or?’’ Spurgte hun så, med et skævt smil. Muligvis ville han ikke svare, men det var et spørgsmål hun var nødt til i det mindste at stille.

”No I defiently do not prefer Mr. Technique,” sagde han roligt. ”So, I like if we could call each other Tidus and Cass.” han smilte venligt til hende og fortsætte ellers med at gå ved hendes side. Hun var rar. Den perfekte svigerinde hvis Tidus selv skulle sige det. Eller, hun var ikke hans svigerinde, men det var hun for Elijah og på det punkt... ja, en god svigerinde!
Det var en lettelse for Tidus at hun ikke blev vred over hans kommentar til hekse. Tvært imod, hun tog det rigtig pænt og havde stadig sit dejlige varme smil over sig!
”Right, it is!” svarede han med et smil og nik.
Spørgsmålet hun kom med, føltes som en lille uro i maven, som havde hun lige tvunget ham til at æde en masse sommerfugle! Hun spurgte så uskyldigt, men han vidste udmærket godt hvad hun hentydede til og bare tanken fik hans hjerte til at galopere.
”I uhm... I guess the banshee could be... as regular house guest or that annoying character everyone knows is just there to eat food and start dramas,” svarede han og lo blidt. ”But good one... you are pretty darn sneaky huh?”
Han vidste allerede hendes svar. Trods alt havde han set hvor snedig hun var overfor pablo og hans minions. ”I´m curious... when do a witch mates name appear on their collarbone? Or this there a reason to why it is that person... is it destiny or is it just a random choice by a random force?” Hun blev nu betragtet af to nysgerrige blå øjne.