Quite a start... (Avalon)

Tid: 23:00
Omgivelser: Dyr der var mærkbart rolige omkring en vampyr
Vejr: Køligt men stjerneklart

Nicolae var ikke mere end lige kommet til området inden balladen meldte sig. Denne gang kunne han dog sige at det ikke var på grund af ham selvom det var et problem han havde set før. Zombier.... Han havde set dem skabt af troldmænd eller ganske slet og ret grundet en ekstrem sygdom. Det gjorde også at han midlertidigt måtte flytte ind på Athena Academy hvor han for nyligt var blevet lærer. Heldigvis lod det til at det var et sted hvor han vampyriske natur ikke nødvendigvis var et problem og han kunne finde en eller anden form for ro uden at skulle gemme sin sande natur. Det havde dog været begrænset med undervisning grundet de mange folk der havde søgt tilflugt til Akademiet så det meste af hans tid blev egentlig brugt på at passe på de mange tilkomne og hjælpe dem med at finde et sted at være eller ganske enkelt at yde assistance med den begrænsede lægekunst han nu havde. Det havde til hans held også gjort at det havde været nemt at komme til blod. Mange af de tilkomne var enten så hårdt ramte at de ikke registrerede det eller også kunne han slet og ret virke som en midlertidig frelse så de gav det frivilligt.

Men denne aften lod det dog til at der var en stund hvor han kunne nyde lidt ro og bare have en stund med sine egne tanker. I kraft af han var lærer i dyr og deres pleje så var der masser af adgang til stalden. Så han havde iført sig et par slidte jeans og en tætsiddende sort t-shirt samt støvler der kunne holde til at man lavede noget. Normalt set var dyr ikke ligefrem tryg ved vampyrer men han havde altid haft et stærkt bånd til dyreriget så det var nemt for ham at få dem til at falde til ro og til sidst var dyrene også glade for ham. Der var også en rigtig flot stor sort hingst han havde listet en lille smule af sit blod i dens foder så båndet til ham blev stærkere uden at ændre selve hingsten.
Dyrene var blevet fodret og han stod nu og børstede den mærkbart rolige hingst imens han kom med nogle lyde der lod som om han efterlignede hesten. Men det var også fordi han snakkede ganske kort med den en gang imellem.
"Easy old friend..... Yes you will be the mightiest steed of them all....."

Outfittet


Det var en lang og udmattende tur, hele vejen til dette Athena Akademie, som hun havde hørt så meget om, fra forskellige folk, som hun havde mødt på sin vej. Hun stoppede en smule op, i udkanten af skoven, før hun gik med trætte ben hen af græsplænen, indtil hun så lys komme fra en stald. Hun stoppede kort op, før hun begyndte så småt at gå igen, men valgte dog at skifte retning fra Akademiet, til stalden. Hun gik med raske skridt der hen af, så det lange bølgende blodrøde hår, blidt slog mod hendes slanke ryg, samt den sandfarvede jakke, der hang nede om armene på hende. Hun stoppede op da hun nåede staldens indgang, før hun blidt skubbede den op. Hun så en smule rundt og fik øje på de forskellige dyr, før hendes emerald grønne dådyr øjne, faldt på en person længere nede af staldens gang. En mand der stod og vrinskede?. Hun lagde hovedet en lille smule på skrå og betragtede ham med et undrende blik i sine øjne, før hun førte hænderne op til de fyldige læber og gemte et svagt grin, bag de slanke fingre.

" P..pfff! hahahaha! ". Hun kunne ikke mere holde det tilbage og begyndte at bryde ud i et grin, før hun smilede over hele ansigtet og sagde med en blid stemme " So this is like a thing?. You must be real lonely, for talking like a horse?.. but then again, i also talk to animals, but only in human language ". Hun anede intet om hans evner, eller hvad han var eller noget som helst, det eneste hun var sikker på lige nu, var at han snakkede til en hest, men om den forstod ham, anede hun dog ikke?. Hun snakkede også til dyr, men mest i stil med, ' hello and how cute you are ' og så i menneske sprog selvfølgelig. Den store sandfarvede jakke var lukket en smule, samt den hvide top, bar mærke fra lidt blod af hendes, dog gammelt, samt lidt snavs hist og her. Hendes jakke ærme, var dog også en smule blodigt, men der var intet at ane på hendes hånd, grundet den vampyr hun var stødt på.. eller vampyr ligene person. Hun fulgte den fremmede med sine øjne, før hun trådte hen mod ham. " I´m Avalon, i came here, cause i heard it was safe and that there would be free food, and food will always get my attention ". Hun grinte kort og smilede sødt til manden, mens hun rakte sin hånd frem mod ham.

Han bemærkede en helt berusende duft komme tættere på men virkede i første omgang ikke specielt bemærket af det, men det var nu mest for ikke at virke for afskrækkende. Han var jo næsten lige kommet til som lærer så det nyttede ikke så meget at han afslørede alt for meget om hvad han var. Hans erfaring sagde ham jo at det ikke ligefrem nyttede så meget at vise sin sande natur alle steder og så godt kendte han jo ikke stedet endnu.
Dog kunne han ikke lade være med at vende sig overmod hende da hun ikke kunne lade være med at grine af ham. Der ville hun også kunne se hans smukke ydre på trods af han var meget bleg. Selv for vampyrer var han meget smuk og havde den tiltalende duft der kom med at være fuldblods. "I talk to him because he understands..... I can talk to animals in their own tongue....." Normalt set ville det virke som en sindssyg ting at sige men det var jo et akademi for magiske væsner så han tænkte ikke rigtig videre over det.

Da hun så rakte ham hånden, smilede han dragende til hende og sagde: "I am Nicolae or Prof. Ardelean..... I am new teacher here..... And yes there is free food and safety..... Nice to meet you..." Hun ville kunne mærke at hans berøring var kold som han trykkede hendes hånd og hvis hun kiggede godt efter, ville hun kunne se hans tænder var lidt spidse

Hun så undrende på ham og kneb sine øjne en smule sammen, da han sagde at han forstod ham. Hun stod lidt og overvejede, om han var sindssyg eller om han måske blot ikke kunne gør for det, indtil han nævnte at han kunne tale med dem, i deres egen sprog. " So.. you are like a psychic? or.. some animal whisper? ". Hun var ikke helt bekendt med evner, eller at de fleste havde det, for hende var det noget magisk og vis man havde det eller ej, var noget hun ikke havde kendskab til. Alle var født forskellige. Da han rakte sin hånd frem mod hende, tog hun blidt imod den og trykkede den, før hun slap, i det hun sagde " A pleasure to meet you Nicolae ". Hun så en smule rundt, mens hænderne samlede sig bag hendes ryg, i det hun trådte lidt længere ind i stalden. " So are you a vampire? ". Kulden, samt fremtoningen og ligeså hans udseende, hun kunne næsten gætte sig til det, dog påvirkede det hende ikke så meget, som det ville ha gjort før i tiden.

De emerald grønne øjne, sørgede for at sluge alt til sig, alle former for vinkler, samt tilstedeværelser af dyr. Hun betragtede kort Nicolae, med et nysgerrigt blik, før hun gik hen af mod hesten. " So what did he say?.. and what did you say back to it? ". Hun smilede blidt til hesten, før hun vendte sig om og gik hen af mod Nicolae, inden hun lænede sig op af en staldør. Hun kunne egentlig godt se det positive, ved at gå på skolen, vis man fik lov til at snakke med dyrene, eller i hvert fald være nær dem. Hun brød sig dog ikke særlig meget om, at man red på heste, samt puttede dyr i snor, det var ikke lige hendes form for kop te. " So you said you were a professor?.. what kind of professor? ". hun hentydet til hvilke fag han underviste i. " What does Athena academy actually have to offer?.. ". Hun havde overvejet at starte der, mange gange, men havde aldrig fået lov, samt der var stadig det problem med hendes mor.. og hvornår de ville ende med at få nys om hvor hun var.

Han kunne godt se på hendes blik at hun var lidt skeptisk da han nævnte at han forstod hingsten men kunne da heller ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet da hun så spurgte om hvor vidt han var synsk eller dyrehvisker. "I am no psychic..... But i do have the ability to talk to animals.... I am a bit more than just animal whisperer since i can talk to them in their own language....."
Som hun hilste på ham, nikkede han roligt til hende med et smil der nærmest trak i hende. "Equally a pleasure to meet you as well Ms. Avalon...."
Som hun gik længere ind i stalden, lagde han børsten fra sig og gav hingsten en gulerod og klappede den stolte skabning. Som det mest naturlige i verden, valgte han at svare på hendes spørgsmål: "Yes i am.... And correct me if i am wrong..... You must be a witch..... I have met a few over the years...." Som fuldblodsvampyr var man så udemærket bekendt med hekse. Og det røde hår samt klare grønne øjne var tydelige tegn.

Da hun så gik hen til hingsten, vrinskede den kort af hende indtil han klappede den hvorefter han sagde nogle hestelyde endnu en gang. "He told me his name..... He is called La Sombra.... He was born in Spain..... And i politely gave him my name..... Just now he said you were pretty...."
Han kyssede den stolte hingst på mulen inden han gik ud af boksen igen og fyldte La Sombra's vandtrug.
"Yes i am.... Here i teach History and Animal Care.. I suppose it helps being able to talk to animals....." Da hun så spurgte om hvad akademiet kunne tilbyde, smilede han intenst og svarede roligt men ærligt: "It can offer a great many things..... Teachings of all kinds.... And it is a place where acceptance is easily found...."

Hendes øjne lyste op af ren glæde, men ligeså kunne man fornemme nysgerrigheden nærmest strømme ud af hende. " Ehhh!!, is it true, can you actually TALK to ANIMALS?! ". Hun studerede Nicolae en smule, da det var at han bekræftede hende, i at han skam var en vampyr. " So.. are you one of those, that can walk in the light? ". Hendes familie skabte og lavede daylight ringe, så hun kendte ikke helt til de skabte vampyr, men hun havde dog hørt lidt i ny og næ. Hun havde endda også været med til at lave en ring specielt til en person, sin aller første, dog var hun ikke så god til selveste magi delen, eftersom hun ikke havde gjort sig umage, for at få hendes mor til at miste interesse hen af vejen for hende, eller for hendes ide omkring at have en datter, til at overtage selveste covenen.

Da han gættede på omkring hun var en heks, så hun lettere undrende på ham, før hun tog sig en smule til sit hekse mærke, nær halsen. " Oh.. was it that obviously? ". Hun var ikke født med sit blodrøde hår, nej faktisk var hun født med kuldsort hår, der senere med årene var gået hen og blevet en mørk brun.. men hun hadet sin naturlige earthly farve, så hun havde afbleget det ligeså snart muligheden så til og fået det farvet blodrødt, hvilket holde fantastisk. De mørke grønne øjne, stammede fra hendes mormor af, det var ikke noget hverken hendes mor eller far, så vidt hun vidste.. ejede.

" La Sombra? ". Hun så kort mod hingsten, før hun så mod Nicolae, i det hun sagde " What about his family then?.. if he is all the way from Spain ". Hun lyttede til det han sagde med at hun var pæn, før hun gav et lille buk fra sig og et grin, i det hun svarede " Well thank you kind sir, i also find you handsome ". Det var en smuk hest, det måtte hun gi, dog havde hun aldrig været den helt store heste pige. Hun kunne godt lide at se dyr i det fri, men heste var ikke noget hun egentlig havde set, ude fra tv eller blade samt billeder. " Well i would say that it helps alot. Always knowing their needs ". Hun så en smule ned på sin hånd, hvor hun tidligere var kommet til skade, men der intet var at se nu, efter Christian havde lappet det sammen med sit vampyr blod, for nogle dage siden. Hun gned blidt stedet, i det hun så op mod Nicolae. " Well.. that i think is true.. but ". Hun stoppede en smule og sagde tøvende " My smell.. if i cut myself.. i dont think blood living creatures.. could handle the smell.. if they arnt.. that old ". Hun var nervøs ved tanken. Selv mennesker havde stoppet op og spurgt hvilken parfume hun brugte eller hvorfor hun duftede så godt.. og hun kunne slet ikke forstille sig, hvor delikat hun måtte dufte.. overfor andre. Alle havde beskrevet hver og en forskellig duft, så hendes blod var hun næsten sikker på.. ændrede sig efter hver persons fortrukne tiltrækning, af duft samt smag, det var hun næsten sikker på, men så igen.. hun havde ikke afprøvet det og havde heller ikke i sinde nogensinde at afprøve det.

Han grinede varmt ved hendes begejstring og nikkede så en gang inden han sagde: "Yes i can..... In many ways they give far more meaning than humans...." Måske var det ikke intellektuelle samtaler eller noget men dyr sagde trods alt hvad de mente og hvordan de havde det.
Da hun så spurgte om han var daggænger, nikkede han roligt og svarede med en stemme varm og rolig: "Yes i am.... But the sun is still not very pleasant.... I have not yet found the means to avoid that discomfort...."
Selvom han var gammel så var han ikke just bekendt med solringe eller lignende.

Han trak endnu en gang på smilebåndet og sagde: "Maybe not to all.... But i have seen my fair share of things during my years.... And there are always some signs to a witch's nature.... But then again it could just be a lucky guess..."
Nicolae kiggede mod La Sombra endnu en gang og sukkede ganske kort inden han forklarede: "He is not sure that he has family anymore..... " Som hun bukkede for den stolte hingst og grinede efterfulgt af de anerkendende ord, vrinskede han og bukkede hovedet hvorefter Nicolae sagde: "He is honoured by your words...."
Han kunne godt mærke hun blev lidt nervøs ved det næste og kunne såmænd godt forstå hende. Men samtidig kunne han mærke en stigende nysgerrighed i sit indre og han ville da heller ikke takke nej hvis muligheden bød sig for at smage. Eller tage den hvis den chance dukkede op. Men for nu forholdt han sig overraskende roligt imens han sagde: "I can see how that is a problem..... But then again you could always try and avoid getting cut.... "
Så kiggede han lidt mere nysgerrigt på hende og sagde: "Why not give the Academy a chance?.... Choose your own path..."

Hun så en smule bedrøvet ud, da det var at Nicolae informerede hende omkring, at La Sombra ikke mere vidste om han havde familie. " I´m sure he has. Somewhere out there in the big blue world, but if not, then he has the Academy as family ". Hun smilede blidt til dem begge, før hun lyttede til Nicolae, inden hun hørte ham snakke om hvordan han kunne se det var et problem. Da han forslog at hun skulle lade vær med at skære sig, kunne hun næsten ikke holde et grin inde, før hun rystede på hovedet og svarede " Oh really, you think its that easy? ". Hun så tøvende på Nicolae, i det hun kiggede en smule rundt. Der var kun dyr om dem, samt døren til stalden var halv lukket og skolen lå et godt stykke væk. Hun tøvede, i det hun sagde " I would love too, but.. ". Hun gik hen og lukkede døren i, før hun fandt noget skarpt, inden hun stillede sig et stykke væk fra dem, inden hun prikkede sig i fingeren. Blodet begyndte at pible frem, før duften fulgte med. En duft der gik direkte ind i alle dyrenes næser, selv dyr der ikke levede af dette, samt racer.. kunne blive drevet sindssyg af duften.

Hun kunne høre hvordan de andre heste så småt begyndte at blive ustyrlige, i det en dråbe faldt ned på gulvet under sig, da alt syntes at spidse op, skyndte hun sig at dække sit lille prik til med sit ærme og holde det nede over blodet, der var kommet frem, samt prikken, så det ville størkne. Duften var dog stadig i stalden. Den ville være det mest tiltalende, samt tilpasse sig efter hver eneste person eller dyrs preference af duft.. noget der ville få ens mundvand til at løbe, selv hun var lettere modtagelig, men efter at ha levet med sig selv, så var hun blevet lettere van til det. " So.. do you really think its safe for me.. that i wont ruine.. the study of others?.. or getting into trouble because of my blood.. ". Der var en grund til at hun var blevet holdt indespærret. Hun huskede tydeligt vampyren der var kommet, en vampyr de endda havde kendt og lavet en ring til, dengang hun var lille.. hvordan hun var kommet tilskade og hvordan han havde forandret sig, blot på grund af duften af hende, som var han nærmest blevet overtaget af et monster.. helt uigenkendelig, i den måde han havde opført sig og ikke kunnet styre sig.

Nicolae nikkede til hende og La Sombra ruskede også kort med hovedet nærmest af begejstring. "Indeed he has..... Besides..... I will be his main caretaker..... And should i leave the Academy he is coming with me.... Aren't you old friend?...." La Sombra nikkede nærmest stolt som anerkendelse. Så sendte han hende endnu et smil og sagde: "Of course it is....."
Da hun så gik hen og lukkede døren, kiggede han i første omgang undrende på hende men fik så nærmest et nervøst blik i øjnene. Som hun prikkede sig i fingeren og hendes duft spredte sig, kiggede han voldsomt væk og hun ville kunne høre ham trække vejret dybt og nærmest dyrisk.
Hans stemme ændrede sig lidt til noget andet, noget dybere..
"Please.... Warn me next time......" Så vendte han sig om mod hende, hans tænder var længere og hans øjne sorte med en ildevarslende rød glød og sorte årer kiggede svagt frem fra hans øjne til hans hals. I samme nu spredte han selv en nærmest hypnotisk og forførende duft, en af de ting vampyrer lokkede bytte til med.

Han tog et par rolige men meget målrettede skridt hen mod hende men stoppede ca tre meter fra hende hvor han sagde med den kolde og dog lokkende røst: "I have my long age as an advantage.... Yet i can barely contain myself..... Your blood.... Like liquid fire..... Never do that again.... Unless you want my bite upon you....."
Så lukkede han øjnene og spændte over det hele imens han gjorde bevægelse af hvad der skulle være dybe indåndinger. Langsomt forsvandt årerne, hans tænder trak sig lidt igen. Da han åbnede øjnene, kiggede han nærmest hypnotiserende på hende men hans øjne var igen deres egen smukke farve. "I am sorry..... I have never smelled something so.... enchanting.... But i assure you.... There is a place for you at the Academy.... Should it be needed, i can help watch over you...."

* Here goes nothing *. Blodet dryppede blidt fra fingeren, kun en enkelt dråbe, før hun skyndte sig at dække sin finger til og prøve at presse stoffet fra sin jakke hen over, for at skærme for duften, så godt hun kunne. Hun havde aldrig været helt sikker på hvor farlig hendes blod var, eftersom hun gjorde alt for at passe på sig selv, men det hun så langsomt men sikkert udfolde sig foran hende, bekræftede blot hendes mors ord, men ligeså den mistanke hun havde haft. Da Nicolae kiggede lettere voldsomt væk, så hun bekymret på ham. Hun kunne høre hvordan der nærmest var noget dyrisk der overtog og hans stemme lød ikke mere så blid og venlig sindet. " I-I´m sorry.. i just wanted to confirm.. my suspicion.. ". Da han vendte sig mod hende, kunne hun skimte de lange hjørnetænder, samt hans øjne der var blevet sorte med en ildevarslende rød glød og sorte åre under øjnene af ham. Hun spærrede sine øjne op i chok og så en smule chokeret på ham, mens hun trådte nervøst bagud.

Hun kunne dufte hans duft, dog havde hun for travlt til at holde øje med ham, til at skænke det en alt for stor tanke. Da han tog et par målrettet skridt mod hende, havde hun nær snublet, eftersom hun trådte bagud, som han kom nærmere hende. Da han stoppede, så hun afventende på ham, før hun hørte hans kolde ord. " I´m sorry Nicolae.. i-i wont do it again ". Hun så en smule ned. Det måtte være hårdt for ham, dog havde hun heller ikke forberedt ham på det, samt hun anede ikke om hvor meget han havde fået at spise inden, så det spillede også en stor faktor i hele denne.. tiltrækning. Da han lukkede sine øjne og prøvede at genvinde en kontrol, trådte hun forsigtigt hen mod ham. " Are you okay?.. ". Hun havde ikke gjort det for at skade ham eller for at lokke ham, men blot for at demonstrer at selv et paper cut, kunne være farligt for hende. " I cant go around.. always worried that i might get cut on a piece of paper, or something else.. ". Hun sukkede en smule og sagde " Think about it.. that was only a drop.. ".

Hun så tøvende på ham, da det var han sagde, at han ville hjælpe med at passe på hende. " What if the other kids smell it.. what about those persons that cant control it.. i wont make people go into a frenzy just for some school.. besides, you cant ALWAYS be by my side.. and what about my roommate?, what if its a vampire.. there is too many what if´s... ". Hun så en smule ned og kunne mærke på sig selv, at hun var ved at blive en smule oprevet. Hun sukkede en smule tungt, i det hun kiggede rundt mod dyrene der var faldet til ro igen. Hun gik hen til en af staldene, der var fri, før hun så ned mod høet. " I came here, because its too dangerous to go home.. but i also dont want too.. but the Academy.. its just.. i cant.. ". Hun sukkede svagt. " Can i sleep here tonight? ".

Da hun spurgte om hvor vidt han var okay, lukkede han igen øjnene og nikkede en gang og svarede med en stemme der var så dyb og silkeblød som først. "Yes.... Yes i am okay...... It was not my intention to frighten you..... But i am Pureblood.... My hunger is... Worse..... And with blood such as yours..... I can handle it if i am prepared....." Langsomt åbnede han sine smukke øjne igen og så på hende med et dragende og overraskende roligt smil.
"I understand your concern..... But the Academy is well equipped to handle such things.... And should you note it when you enlist here, you will be kept from vampires to the extent possible..... I understand it can be hard to see....But it is one of the reasons i came here.... Safety..... Acceptance....."

Da hun gik hen til den tomme bås, smilede han og gik hen til hende hvor han så sagde: "If you wish..... Yet there are a couple of rooms empty not far from teachers quarters..... You will be just as safe there...... Besides the beds are far more comfortable....." Hmm... Måske kunne han vinde hende nok til hun ville give ham chancen for at smage blodet? Hvis han gjorde sig til hendes fortrolige, ville han også med tiden kunne overbevise hende om det var sikkert. Det var i hvertfald hans tanke men derfor sagde han det selvfølgelig ikke højt. Roligt gik han hen og skubbede døren til stalden op og kiggede op på månelyset. "Sometimes.... The trees around here.... It reminds me of home..... Romania......"

Hun hævede det ene bryn en smule, da han nævnte at hans trang til blod samt hunger, var værre som så. " Oh.. Really?. I never knew that ". Hun lyttede til hans beroligende ord og nikkede forsigtigt. Indeni var der dog ren kaos, både af frygt, men ligeså også over at hun ikke rigtig vidste om det kostede penge og hendes mor ville ALDRIG tillade det, især fordi deres coven ligeså var en kvinde coven. Hendes tanker strejfede kort Christian, før hun berørte det sted, hvor hun havde fået hans navn.. dog stod der ikke Christian. Han havde vist sig at være hendes mage, men som altid, var hun en free spirit. Hun ville ikke føle sig forpligtet eller bundet. Hun ville opleve verden og dets folk, samt suge alt til sig som hun overhovedet kunne, i denne verden.

Da han trådte hen til hende, så hun forsigtigt op mod ham, i det hun smilede en smule. Da han trådte væk fra hende og hen mod stald døren, fulgte hun forsigtigt med ham. Hun så kort op mod månelyset, med et lille smil, i det hun følte energien strømme igennem sig. " So you are from Romania?.. and It´s beautiful, the moonlight.. and senery, but not so beautiful, if you think about what the forest could hide.. ". Hun sukkede en smule og så forsigtigt mod Nicolae, i det hun svarede " I Actually came here, to seek refugee.. for the creatures.. that roam the streets. I know its kinda cliche, but i call them zombies.. but then again, they were people.. ". Hun sukkede en smule og bed sig i underlæben, i det hun tøvende så mod Nicolae, før hun spurgte " Could i.. maybe stay with you.. sleep in your room or something, on the floor.. just to feel safe for the night, then tomorrow i will go my merry own way ". Hun smilede blidt til Nicolae, mens de grønne dådyr øjne, betragtede ham med dette uskyldige look.

Nok var Nicolae en vampyr, samt hun havde set en ret uventet side.. dog stolede hun på hans ord, med at han var lære, samt hun stolede ligeså også på, at han ville kunne holde hende sikker, i forhold til vis hun selv gik op til skolen og ville ende med at sove nær nogle frisk lavede vampyr, eller nogle der måske ikke var så keen, på at holde sig i skindet. Hendes chance for at overleve i nat, lå enten i stalden eller nær Nicolae og hun var ret udmattet, samt sulten og så ville hun også føle sig mere sikker ved en person, end et dyr.

Han nikkede som hun kommenterede hvor han var fra og hendes efterfølgende ord gav også rigtig god mening. Kort drejede han så blikket mod hende og sagde: "yes there are things in the forest there that are very dangerous..... Yet i long to see it again.... I talk with them..... The animals there are incredibly majestic.... Proud.... Just respect their land.... And msot of the time they will leave you be...." Han vidste udemærket godt at gaderne var utrolig farlige på grund af hvad der var sket så han forstod hende ganske udemærket. "Zombies yes..... Walking corpses.... Undead.... Those abominations have many names....."

Da hun så spurgte om hvor vidt hun måtte overnatte på hans værelse, kiggede han først undrende på hende. Men efter en kort omtanke var det heller ikke nogen dårlig idé og hvis han alligevel ville komme tæt ind på hende, vinde hendes tillid så var det et godt træk.
"That is not a bad idea.... And since you're not a student no rules will be broken.... My room is my home until the city is safe again and i can return to my house....."
Så drejede han helt over mod hende igen og sendte et smil der nærmest trak i hende. "Not the floor though.... We will work something out.... Do not worry...."

Hun sukkede en smule og sagde tøvende " Dont.. call them abominations.. they have been people, with loved ones and someone who cared about them. Think about it, what if it happened to you or someone you hold dear? ". Hun så en smule på Nicolae, for at se om der kom en reaktion, eller i hvert fald et eller andet over hendes ord, før hun så op mod himlen igen. Da hun var endelig kommet ud fra stalden og stod der ved den store smukke plæne, der dog var lidt ved at bære spor, af ikke at blive opret holdet, eftersom hele zombie epidemien stod over dem, kunne hun ikke lade vær med at tænke på, om de nogensinde ville få styr på dette, eller om det ville sprede sig. " What if it spreads.. what if the whole world.. ends like this, like one big panic.. and loved ones turning into something, they were never meant to be? ". Hun så en smule bedrøvet hen mod Nicolae. " Think about how dangerous it would be, if the gene could mutate with vampires or other species.. than humans.. making them into even scarier creatures ". Hun grinte kort og smilede drilsk til Nicolae. Han var jo en vampyr og de fleste frygtede vampyr, dog ikke hende, i hvertfald ikke så meget mere som hun havde gjort.

Da han sagde at det ikke var en dårlig ide, og at hun ikke brød nogle former for regler, eftersom hun ikke var elev, grinte hun kort og svarede " Well, look.. sometimes it pays of, not to be a student here ". Hun kunne ikke lade vær med at grine en lille smule, før det lille smil viste sig over hendes læber, i det hun strøg en forvildet blodrød hårlok bag sit venstre øre. " What if you could never return?.. then what ". Hun så tøvende på ham. Muligheden var der jo.. flere tusinder film, havde nærmest set dette komme, dog var det som om, at ingen anede hvad de skulle gør, samt folk gik rundt og slog ihjel hist og her og stjal.. det var det rene kaos. " Or maybe your home wont even be there.. people are going crazy inside the citys.. ". Hun så tøvende på ham og sagde, for at gør ham lidt mere tryg, eftersom hun fangede sig selv, i at være lidt dum, angående at sige de ord.. fordi det var jo hans hjem.. og hvilken forfærdelig følelse måtte det være, at forlade noget man holde af. " Sorry, i didnt mean it like that.. ". Da han smilede til hende, kunne hun ikke lade vær med at føle sig tryg, men ligeså også en smule draget til denne mand. Han var flot, altså.. VIRKELIG flot. " or we could share the bed, put a pillow or something between us?.. im not that delicate ". Hun grinte og smilede blidt, før hun begyndte at gå op af mod Akademiet. " So how old are you actually? ".

Han nikkede roligt ved hendes ord og vendte ganske kort blikket ned inden han sagde: "I did not mean it that harshly..... In many ways they suffer a similar fate as some created vampires.... The choice were never theirs..... I have no idea how i would feel.... My parents were slain for what my father was.... I was there that night"
Egentlig ikke noget han havde sagt før og han vidste heller ikke lige hvorfor hun skulle høre det. Men et eller andet sted var det så hun fik forståelse for hvorfor han var som han var. Da hun så delte sine tanker om hvad der ville ske, lod han scenariet løbe igennem sit hoved inden han sagde: "Zombies are dangerous in their present state..... A spread would be catastrophic.... And if it infected other species.... It would truly be the stuff of nightmares....." Han havde kun hørt historier om noget lignende var sket men var ikke klar over om hvor vidt det var muligt.

Så grinede han varmt og smilede så tænderne blev lidt mere synlige. "I guess there is...."
Da hun så spurgte ind til hans hjem og hvad der kunne ske med det, vendte han endnu en gang blikket mod månelyset og sukkede en gang. "Truth be told?..... I am not sure..... I have only lived there for a very short time before the epidemic struck.... But it has been a very long time since i had a place i could call home...."
Som hun undskyldte, smilede han roligt og rystede på hovedet. "Don't be..... I know you didn't mean it in such way..... I understand your thinking"
Han kunne ikke læse hendes tanker men han havde en lille idé om hvad hun tænkte og det generede ham ikke det mindste. Det måtte jo betyde han gjorde et eller andet rigtigt. Da hun så foreslog de kunne dele seng med en pude mellem dem, blinkede han til hende og spurgte lidt drilsk: "Sounds like a really good idea.... Sure you want to share a bed with a vampire like me?" Hun var enormt tiltalende og selvfølgelig nød han tanken om at dele seng med hende. Med rolige skridt gik de op mod selve akademiet og han valgte da også at svare ærligt på hendes spørgsmål: "1747"

Hun så undskyldende på Nicolae, da hun hørte hvordan han havde ment det, samt også hans tale om lighed mellem zombier og vampyr. Hun kunne mærke sin mave krumme lidt, samt hvordan hun pludselig fortrød hendes ord, som havde hun vidst bedre end ham, hvilket hun ikke gjorde. Hun blev ked af at høre, at hans forældre blev slået ihjel. " Wauw, i didnt know that vampire rights was so important, before hearing.. that they could actually die.. ". Hun så en smule chokeret ud. Hun havde hørt om sollys, men hun anede faktisk ikke hvordan vampyr ellers endte med at dø og at vide, at så stærke væsner, blot kunne.. forsvinde på den måde, men så igen.. vis hun huskede tilbage, så var den ene mandelige vampyr, blevet dræbt af hendes mor og coven også, men hvordan anede hun dog ikke. Hun nikkede anerkendende til hans ord, om at hun ikke skulle undskylde og at han vidste, hun intet ondt mente med det. Hun kunne godt lide den fælles forståelse de var ved at udvikle mellem dem.

Hun kunne ikke undgå at give et lille grin fra sig, da han blinkede til hende, før han spurgte hende på denne drilske måde, ville hun i hvertfald mene det var. " Oh i dont know, sure you are not afraid to share the bed with a powerfull witch? ". Hun grinte og rakte drilsk tunge til ham, før hun fulgte med ham. Da hun fulgtes med ham og kom tættere på Akademiet, gik det først op for hende nu, hvor stort det egentlig var. Hun lod øjnene opfange alle små detaljer såvel som store, hun nu kunne opfange, i dette måne lys, før hun vendte sin opmærksomhed hen mod Nicolae, i det han sagde hvor han var fra. " GET OUT OF HERE!.. are you serious?! ". Hun smilede drilsk og svarede " Like dead serious ". Hun grinte og smilede til ham. De grønne øjne glinsede op af ren drilskhed og nysgerrighed, samt det blodrøde hår, lå smukt ned over hendes skulder til under brystet af hende, i en stor puffet manke. De perle hvide tænder var blottet og hun havde da også små canine ligene spidse hjørnetænder, men ikke ligeså spidse som Nicolae´s.

Han kunne høre på hendes ord hvordan hun fortrød sine ord men han kunne heller ikke bebrejde hende at have tænkt sådan. Det var også sjældent at en vampyr så stærk som hans far rent faktisk døde, og det burde nok heller ikke være sket.
"They can.... I sat it happen..... Yet i do not know how.... I was a boy of ten at the time so i did not understand it.... Maybe they had some kind of magic or something.."
Så kiggede han på hende med et nærmest beroligende smil og sagde: "But.... My father always told me..... If you guard the memory of your loved ones.... They will never truly die....."

Da hun så spurgte om han turde dele seng med en kraftfuld heks, grinede han som hun rakte tunge og sagde så: "I think i will find a way to handle it......" Hun virkede nærmest fascineret af den store bygning hvilket også var et klart tegn på hvor isoleret hun nok havde været. Ved hendes noget overraskede reaktion på hans svar, nikkede han roligt også for at vise han mente det.
"Yes... Dead serious"

Hun nikkede bekræftende, til det med at vis man passede på mindet af sine elskede, så ville de aldrig helt dø. " That is true ". Hun kunne ikke lade vær med kort at tænke på, hvor ensomt det måtte være, at leve uden sine forældre men så igen.. vis de var ligesom hendes mor, så var det måske næsten bedre. Hun sukkede en smule og følte sig som en dårlig datter for en kort stund, over at tænke sådan. Selvfølgelig ville hun blive knust vis der skete hendes mor noget, men så igen.. hun ville bare gerne leve sit liv og vælge sin egen vej i dette liv. Der var så mange ting de havde holdt tilbage, samt så meget hun ikke havde set.

Hun smilede, da han sagde at han ville finde en måde at håndter det på. Hun vidste at han blot var drilsk, dog håbede hun inderligt, at han ville holde ord, at der ikke ville opstå problemer mellem dem. Hun så tøvende på det store Akademi, før de endte med at være nået frem. Hun kastede sit blik bagud mod stalden, i det hun så på Nicolae og spurgte " Did you lock it.. so they are safe ". Hun huskede ikke han havde gjort det, men måske var det blot hende der ikke havde været opmærksom nok. Hun havde jo været lidt begravet i sine egne tanker. Da han sagde ja og at han var dødens seriøs, kunne hun ikke undgå at grine en smule og sagde " Even if you are and old mand, then you are actually quite funny ". Hun kunne ikke forstille sig at leve så lang tid, dog vidste hun også at hekse kunne nærmest leve i en evighed. De havde en rigtig gammel heks i deres Coven, en hun dog ikke helt kunne huske navnet på, netop fordi hun tilbragte mest tid med sin mor, samt oplæring og så på sit værelse.

Han kendte ikke til hendes liv i den Coven hun kom fra men han havde dog hørt om andre Covens der levede meget isoleret og hvis det bare var nær den retning så kunne det på ingen måde være rart, specielt ikke når man var så fri en sjæl af natur. Da hun så spurgte om han havde låst, kiggede han tilbage og sagde en gang: "No....." Han kunne dog ikke lade være med at trække på smilebåndet da hun nævnte han var sjov på trods af han var en gammel mand. "For such a beautiful young woman, you are equally funny.... Hold on i will be right back....."
Så blev hans øjne kort røde og hans krop blev sløret til den til sidst var som en tågebanke. Med en solid hastighed svævede han mod stalden igen. Ikke mere end et lille minut efter kom tågen tilbage og samlede sig endnu en gang til Nicolae der smilede dragende til hende og sagde: "Now it's locked.... A little.... Party trick of mine..... Shall we?"

Så gik han ind på selve grunden ved hovedbygningen sammen med hende og der blev det for alvor tydeligt hvor stort stedet egentlig var. Arkitekturen var smuk med elementer fra både den gotiske tid og renaissancen og selvom det var tydeligt at bygningerne egentlig var gamle så var de overraskende velholdte. Han ledte hende indenfor i noget der virkelig lignede et eventyrslot med smukke snoede trapper, smukke dekorationer og billeder så langt øjet rakte. Ind imellem var der steder hvor man kunne se kunst der ikke helt passede ind men blandt andet navneskilte kunne afsløre at det var udstillinger fra de elever der havde billedkunst. Så rakte han armen ned af en gang og smilede: "Right down here.... That is the part where the resident professors live..." Så kom de ned af en gang hvor han kort stoppede for at vise hende en af de enkeltværelser der endnu ikke var optaget. Simpelt men flot indrettet dog.

Snart kom de til en dør med hans navn på hvilket han åbnede og sagde: "Ladies first....."
Det var tydeligt at se på rummet at hans indretning var præget af hans hjemland og kunne lige så godt have været et kontor fra en vampyrfilm i Transylvanien. I midten mod den ene endevæg var der et smukt skrivebord med en højrygget stol og da det jo var en moderne tidsalder stod der også en computer på bordet. Så var der et stort skab med en serie skuffer nedenunder i flot udskåret træ. Should you need this...." Den første af to døre han åbnede til var et lille badeværelse i både poleret granit og elementer af marmor hvor der var toilet, håndvask, bruser og et lille skab. Så rakte han armen ud mod sidste dør hvor han så åbnede ind til soveværelsesdelen med en flot udskåret halvandenmandsseng. "Think there is room for us both?..." Spurgte han tydeligt drilsk. Døren ud mod gangen, lukkede han roligt

Hun hævede det ene bryn en smule, da han svarede no, efterfulgt af hans flotte ord, samt at han lige straks ville komme tilbage. Hun så på med store øjne, da han forsvandt for hendes syn af, inden han dukkede op, efter noget der føltes som blot få sekunder. " Ah, so the rumors are true. Vampires are faster than the eye sight ". Hun smilede og nikkede, til hans shall we, før hun fulgte med ham indenfor på selveste skolen. Hun så med åben mund og store øjne, på hvordan bygningens arkitektur var. Det var direkte som taget ud fra et eventyr. Hun havde aldrig været så heldig at se noget så smukt tæt på. Hun berørte blidt væggene, samt den måde de var skåret, det var et syn hun sent ville glemme. " Wauw, i can see why people would like this place, it feels.. so magical! ". Hun boede godt nok med hekse og kendte til magi, men denne bygning, samt energien hun syntes at mærke.. billederne, udsmykningen, det var virkelig et magisk øjeblik for hende.

Da han rakte armen ned af en gang, fulgte hun ivrigt med, mens øjnene gled rundt på de forskellige ting, for at studerer hver eneste mindste detalje. Da han stoppede op foran et værelse der ikke var optaget endnu, så hun kort ind mod det, inden hun sagde " So does the students have similar rooms?, and also.. you mentioned something about student teacher relationship?.. is it forbidden here? ". Hun kunne forstille sig, det var over alt, men så igen, hun var dog ikke sikker.

Da de kom til en dør med hans navn på, stoppede hun op og så afventende mod ham, i det han sagde ladies first. Hun åbnede døren og trådte indenfor og blev mødt af et smukt syn. Hun trådte lidt dybere indenfor og drejede en smule rundt, mens hun tog helheden til sig, før Nicolae åbnede døren ud til badeværelset. " Oh thanks ". Hun smilede blidt og så kort mod soveværelset, da han åbnede døren der ind til. Hun gik hen til dørkarmen og så en smule ind, inden hun gik hen til sengen og satte sig, i det hun blidt hoppede lidt op og ned. " Well have you seen my body?. There will be enough space, besides.. i dont see any couches or anything like that, and you promised to protect me ". De emerald grønne øjne, så på Nicolae med et håbefuldt blik, men ligeså også alvorligt. Han havde lovet hende.. så hun ville holde ham fast på hans ord. " But it will do. Besides, its rare that i sleep with a sheet.. i always get to hot ".

Hun grinte kort og rejste sig, før hun lynede jakken op og blidt tog den af, hvor den afslørede de slanke arme, den slanke og feminine figur, med svag smal timeglas talje, der kunne anes og så de ikke alt for store bryster, i højst en B skål.. iført en hvid top, uden tegn af bh indenunder sig. Hendes slanke mave var blottet og de mørkeblå jeans sad tæt ind til hendes beige farvede hud, der bar en dejlig lun varme. Hendes hjerte slog en smule hurtigere og hendes finger bar stadig en smule størknet blod. " I will clean my wound, and then i think its best we go to bed ". Hun smilede blidt fra sig, før hun gik ud mod badeværelset, før at skylle sine hænder og sit lille prik i fingeren. Da hun nåede der ud, lod hun døren stå åben, eftersom hun ikke ligefrem skulle på toilet, ikke endnu i hvert fald. Hun tændte for vandet og skyllede sine hænder, før hun tog noget sæbe og gnubbede blidt mod den lille rift. Varmen fra vandet, fik riften til så småt at gå en lille smule op igen, dog vandet skyllede blodet med sig, inden hun slukkede og tog noget papir for sin pegefinger, før hun gik ind til Nicolae igen. Hun var vel ret naiv, at kunne gå med ham ind og sove nær ham, uden at være bange.. dog så hun heller ikke rigtig mænd som mænd.. som en del af.. en mage eller andet, eftersom hendes coven var kvinder, så havde hun ikke så meget erfaring inde for hvordan mænd tænkte, eller hvordan nogle kunne tænke.. og finde en tiltrækkende.

Han trak lidt på skuldrene ved hendes ord og returnerede hendes smil inden han sagde: "Yes vampires are faster.... Turning into mist makes alot of things easier"
Da hun virkede så begejstret for selve stedet, så gik han heller ikke så hurtigt så hun havde masser af tid til at absorbere alle indtrykkene og studere alle de detaljer der var rundt omkring. "It is a very special place yes.... It's very impressive and iv'e seen a lot of castles in my time....."
Hendes reaktion afslørede også hvor isoleret hun egentlig måtte have levet men det var opløftende på en eller anden måde at se hendes begejstring.
Ved værelset de så, nikkede han en gang og sagde: "All dorm rooms are pretty much like this... Either in single rooms like this or two person rooms og four person rooms" Da hun så spurgte om forhold mellem lærere og elever, tænkte han sig kort om inden han sagde: "To my knowledge relationships between teachers and students are forbidden but i am not entirely sure about it"

Han kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da hun satte sig i sengen og hoppede lidt og hendes ord hjalp også på hans smil. "From what i can see there should be room for the both of us.... Well i usually sleep naked myself but i will keep something on so i don't scare you away...."
Det var selvfølgelig lidt drilsk sagt men han måtte nok hellere være sød, han var jo på en del måder hendes førstehåndsindtryk af stedet. Eller sådan opfattede han det i hvertfald. "Besides we can just keep a pillow between us... You mentioned that suggestion did you not?" Nu måtte de jo se på hvordan de endte med at ligge når det kom der til. "You get hot? Don't worry i will try to behave...." Igen var det mest for at få hende til at trække på smilebåndet. Små skridt med påvirkning.

Han var egentlig overraskende glad for sin evne til at være diskret med sit blik for hans øjne fangede da noget han kunne lide som hun smed jakken. "Go right ahead... There are shirts in the closet there if you want something to sleep in"
Så gik han roligt i gang med at klæde sig af men stoppede for en stund da duften af hendes blod ramte hans følsomme næse. Hvor duftede det dog fantastisk! Så han måtte stå og samle sig lidt men gjorde det okay godt med at virke så naturlig som muligt. Det gjorde da også at han ikke havde fået bukserne af endnu og stod i bar overkrop som hun kom ind igen. Ganske vist bleg men meget markeret

Da hun kom tilbage ind i soveværelset, stoppede hun kort op og betragtede Nicolae og hans trænede overkrop, inden hun veg sit blik væk med en svag rødmen hen over det inden hun gik hen til skabet, som han før havde hentydet til. Hun fandt en halv stor skjorte frem, der virkede luftig. Hun gik kort ud på badeværelset og kom tilbage efter et lille stykke tid, iført den hvide skjorte, samt intet under, andet end sine sorte trusser, dog dækkede skjorten dem lige, men hun skulle ikke bevæge sig særlig meget, før det ville ende i et show. Hun smilede blidt til Nicolae, i det hun blidt redte sit hår igennem med sine slanke fingre og de fint formede negle, der dog havde fået lidt hakker hist og her, eftersom hun hverken havde neglesaks eller andet. Hun sad en smule og betragtede ham, i det hun sagde " If only i didnt loose my backpack.. then i would have a brush and some clean cloths". Hun sukkede en lille smule, før hun gik hen til sengen og lagde sig ind mod væggen. Hun så kort mod vinduet der var og kiggede ud mod månens lys, før hun lod sine øjne finde vej til Nicolae igen.

" I trust that you have selfcontrol enough to not do anything to me ". Hun så en smule ned, dog blev hun lidt i tvivl. " But i have had thoughts.. about why it smells like that.. why it draws people to it.. whats so special about it? ". Hun så tøvende mod Nicolae, i det hun sukkede dybt, inden hun lagde sig ned i sengen, så det blodrøde hår spredte sig en smule rundt om hende, samt skjorten trak sig op og blottede en del af hendes mave forneden, samt de sorte trusser. Hun stirrede op mod loftet med de grønne dådyr øjne, mens hun prøvede at tænke på, hvorfor hun havde sådan blod. " I mean.. maybe my family is cursed.. since i got something like this? ". Hun grinte og så mod Nicolae med et lille smil over de fyldige læber.

Hans stærke sanser afslørede hvordan hun stod og kiggede lidt på ham og som hun havde kigget indtil nu, havde han også en idé om der var kommet lidt farve i kinderne. Men han gjorde heller ikke noget for at forhindre hende i at kigge alt det hun ville. Hvorfor skulle han dog også det hvis hun kunne lide udsigten? Han gjorde jo det samme når det var.
Som hun nævnte hvordan hun manglede sin rygsæk, vendte han sig mod hende så hun bedre kunne se hans markerede brystkasse samt en lille tatovering der lignede symbol i form af et ulvehoved placeret på venstre overarm. "We can find some more clothes for you tomorrow if you wish.... But there's a brush in the bathroom....."

Som med et blink med øjet var han væk og med samme hastighed stod han der igen med en hårbørste. Så smilede han dragende til hende og nikkede som tegn på han satte pris på hun stolede på ham. Om hvor vidt det var smart ville tiden vise. Imens hun spurgte hvad der var specielt ved hendes blod, tog han bukserne af og strømper hvilket blev lagt pænt på en stol. "I cannot answer that question without having tasted it....." Nu kun iført sorte tætsiddende boxershorts lagde han sig ned på siden i sengen og lod da også blikket vandre over hendes spinkle men meget smukke krop. Så grinede han sammen med hende og kørte kort hunden gennem det kraftige hår. "Maybe.... I know powerful witches created the very first pureblood vampires...."

Hendes øjne lyste en smule op, i det hun sagde " Really?!.. but.. but i dont have any money with me, they were in the backpack.. and the city is dangerous.. ". Hun sukkede en lille smule, i det hun stirrede ud i luften, før hun så forsigtigt mod Nicolae, inden hun sagde " But.. maybe with a vampire, i will be possible? ". Hun smilede en smule og sagde " Okay, tomorrow we will head into Gaia and get some clothes, and maybe find my backpack, in the process ". Inden hun nåede at rejste sig eller gør tegn på andet, for at hente børsten, så hun lettere chokeret på Nicolae, der stod med den i hånden. " W-wauw, that was quick ". Hun tog imod den og redte blidt sit hår, før hun så forsigtigt mod Nicolae. Nogle få lange røde totter, gled fra hendes hår og hen på børsten.

Hun lagde blidt børsten fra sig ved vinduets karm, før hun lagde sig ned igen og så kort over mod Nicolae, men væk igen da hun så ham smide resten. Hun var ikke så skræmt af sig mere, men det kunne hun også give Christian skylden for. Hun var dog stadig en smule pinlig berørt ved at være nær en mand, samt det var så anderledes, men på en god måde. " Ah yes.. well maybe i am being punished for that.. or my bloodline is?. Either way, i feel like i am being punished.. maybe my mother did something before in time.. or while pregnant.. that the universe didnt agree on and then punished her, with giving me this cursed blood.. that attracks even humans ". Hun sukkede tungt og tog sig en smule til hovedet. " I wish that i could just be normal.. and have a normal upbringing.. going to school.. falling in love.. ". Hun rødmede svagt, før hun forsigtigt så hen mod Nicolae. " Did you go to school?.. and have you ever fallen in love before? ". De mørke grønne dådyr øjne, betragtede Nicolae, med et nysgerrigt samt uskyldigt blik.

Han nikkede roligt hvorefter han selv tænkte lidt over hendes idé. Det var noget lignende han havde forestillet sig. "I am a lot faster than the Zombies...... Besides.... If you know there whereabouts of there you lost the backpack, i should be able to track your scent to it....."
Da hun så kiggede chokerende på ham over farten, grinede han kort inden han trak lidt på skulderen.
"One of the benefits of my kind....."

Som han lagde sig ned i sengen, støttede han sig på albuen og kiggede på hende imens han lyttede meget nøje til hvad hun sagde. "I can understand it can feel as a punishment.... But there is always two sides to any story..... Have you never thought about the power it can give you?.... I haven't tasted it but i suspect that it would be highly addictive in some amounts.... You have a very strong leverage over any vampire if used correctly.... I do not know all of your circumstances but yes a normal 'life' could be great"
Da hun så kiggede på ham med de henrivende øjne, smilede han endnu en gang som om han trak i hende hvorefter han sukkede en gang. "I was taken and lived with the tribal leader that killed my parents.... I have lived with many leaders and gotten education that way...... And about love? I am not sure i am capable anymore..... It is almost a thousand years ago since i was in love" Han kunne jo lige så godt åbne sig som en slags tillidserklæring. Det ville gøre mange ting nemmere