Storm Glass - Kaiya

Emne: Storm Glass - Kaiya Tors Feb 07, 2019 9:30 am

S: Zitoras arbejdsplads
T: Omkring midnat
O: Beskrives
V: Stormer let udenfor
P: P: Klik + taler med britisk accent
Emne til: @Kaiya / @Marcel who ever you want

Hun havde haft travlt de fleste dage i denne uge, og denne case var en af de mere hårde. En mand dømt for at misbruge flere børn og unge. Det gav hende kvalme at skulle forsvare sådan en klam stodder, og egentlig ønskede hun ikke casen. Zitora var ikke just den mest lette at manipulere med når det kom til forskellige ting, men så snart man havde noget at bruge imod hende - så kunne man forhandle sig frem til noget mere sammenarbejdsvillig. Zitora havde haft de seneste aftner besøg af Micheal Tohen, og sjovt nok var det hans far som hun skulle sørge for at få hjem. Der havde været en frygt ved ham, men han var et menneske - problematikken i dette var man glemte hvor meget et simpelt menneske kunne ødelægge. Truslerne havde føltes tomme først, til han fandt en sikkert redigeret anklagelse af Kaiya - men Zitora kunne ikke holde denne case ud inden imorgen og undersøge om anklagen som kunne sende Kaiya i fængsel var falsk eller ægte. Når det kom til sit arbejde, blandede hun sit privat liv langt udenom. Hvilket kunne virke til at hun tog afstand, men hun havde brug for at fokusere når hun havde en stor case - hvilket ingen så ud til andet end at forstå. Denne aften kom han indtil hende igen for at spørge, hvordan forløbet gik. Zitora måtte indrømme, at hun ikke var sikker på at hun kunne få ham frikendt. Men alle vidste også at der måtte være et smuthul et eller andet sted - det var der altid. Dog vidste han vel det var fordi hun ikke ønskede at hjælpe. Han mindede hende om, hvad der ville ske hvis hun ikke lyttede og for første gang længe spyttede hun ham i ansigtet over truslen imod Kaiya. Om hun skulle have gjort det eller ej, måtte de næste minutter afgøre. Et slag i ansigtet havde formået at slå hende omkuld på grund af chokket. Og da hun først havde ramt jorden var det svært at se noget som helst. Zitora kunne ikke engang få fokus på at tilkalde nogen form for hjælp. Hun følte sig magttesløs. Måske han ikke just alligevel var bare et menneske som hun første havde regnet ud. Det var svært at trække vejret og panikken spredte sig igennem hendes krop hurtigere end lynet selv. Det første der ramte hendes hoved var hun snart skulle dø, om det var situationen eller det faktum at hendes ryg havde ramt jorden hårdt nok til at sende hende tilbage til sin dødsdag. Da han rejste sig lå hun bare på jorden og stirrede op i luften, som var hun låst fast i sine tanker.

Ved Kaiya og Amery 10 minutter før :
Amery var på besøg ved Kaiya, når han ikke var det. Så var det ærligtalt ikke altid lige godt at vide hvad han lavede. Han var på vej hen for at sætte sig ned i sofaen, da han blev observant på et syn. Han tabte koppen i et rent chok og stirrede ud i luften som om at han ikke var i stand til at bevæge sig overhovedet.
"You need to find Zitora. Now," kom det fra ham bestemt og ikke tid til at stille ydeligere spørgsmål. Amery rejste sig op og gik hen imod døren. "We don't have much time to waste," tilføjede han og kunne ikke engang sætte ord på hvad han ville sige. Alt han ville var de skulle køre derhen nu, i håb om de var hurtige nok denne gang. Byrden ved Amerys evne hang forsat over ham. Da de endelig kom til Zitoras arbejds plads, tog det Amery to sekunder for magisk at træde ind i bygningen.

Micheal forlod rummet da han var færdig med at pointere hans sag, og gik ud imod gangen. Han regnede med der ikke var andre, og pludselig stod han ansigt til ansigt med Kaiya og Amery. Let sank han en klump og gav løftede på skulderen.
"She will just need to chill a little, and then she is fine," var hans begrundelse som han prøvede at skubbe brystet frem i håb om at virke ligeså truende som Amery så ud. Det var ikke just tit man så Amery være vred og der skulle en del ting til - så da han fløj direkte i flæsket på den unge menneske herrre - besad han ikke meget andet end en gratis tur til helvede. Amery havde sin hånd omkring halsen på Micheal og løftede ham op i luften, klemte næsten alt luften ud af ham. "Find her, I'll deal with him," sagde han og så slet ikke på Kaiya.

Peyton havde haft en fornemmelse af noget var galt, og havde ikke kunne komme til at rejse sig. Hun havde healet en af sine kollegaer som havde fået en kniv i siden, hun healede selv hurtigt men smerterne slap hun ikke fra - ligesom hun ikke slap fra arret. Hun prøvede at ringe til Amery men han tog ikke mobilen, så prøvede hun Kaiya - intet svar. Så ringede hun til Marcel.
"Heey. Is Zee with you? I feel something is wrong,"" brummede hun lidt af sin egen smerte, men det var knap til at høre. "Text me when you know something."

Gæst

Kaiya outfit + Hår og ansigt som PB
Marcel outfit + hår

Det havde nok været et godt stykke tid siden at Kaiya havde hørt fra den stemme der ellers havde jaget hende. Måske havde hun haft for travl til at høre dens klamme bemærkninger om fortidens traumatiske begivenheder, men hun var også glad for det. Det var som om den havde sluppet dens tag om hendes sjæl og lod hende ånde frit. Kaiya havde siddet med Amery i Zitora og hendes hjem, og havde drukket noget te, da Amery pludselig havde fået et udtryk i ansigtet som hun kendte for godt. Hun lænede sig en anelse bekymret frem da han sagde at hun skulle finde Zitora. Hun drak resten af sin te og lagde koppen på bordet som hun rejste sig og nikkede kort. Hun tog sin jakke og så var de afsted. Da de kom til Zitoras arbejdsplads kiggede hun op på bygningen og sank en klump. "Zee? Talk to me, what is happening?" sendte hun afsted mod Zitora og gik ind med Amery da de mødte en mand i gangen, og som Kaiya så nogle bekendte træk i ham, frøs hun og stod stille. Pludselig var det som om at stemmen havde fundet et smuthul og var kravlet ind i hendes hoved igen. "You look so good Kaiya. Truly. A young woman on her way to womanhood. Savoury and innocent. I like that..." hviskede den og hun knugede sine hænder. Amery havde allerede taget fat i manden, men hun trådte frem og lagde en hånd mod hans skulder, som om hun skulle stoppe ham. Hun kiggede kort mod manden og åndede så tungt ud. "Okay," var det eneste hun sagde, som egentlig kom ud helt udtryksløst og næsten koldt, før hun slap hans skulder og gik frem.
Hun kunne have ladet sin vrede slippe løs, hun kunne have skreget og te'et sig, men hun vidste at det ville give væk at der var noget ved ham som hun genkendte, noget hun ikke ville have Amery vidste, ikke endnu. Hun var nået ned af gangen og så snart hun gik rundt om hjørnet og var tæt på Zitoras kontor, faldte hun lydløst på knæ og lagde en hånd mod væggen, den anden lagde sig på gulvet og hendes hjerte føltes som om det kunne eksplodere. "It's not him... It's not..." mimede hun med munden og lukkede sine øjne hårdt i. Tårene pressede sig på hendes lukkede øjne, hun følte sig så hjælpeløs i dette øjeblik. Minderne skød forbi hendes øjne som en film der kørte igen og igen. Berøringerne der havde været på hendes krop brændte over det hele og hun rystede bare ved tanken om dem. Det tog hende lidt tid før hun kiggede op igen og blinkede tårene væk. Det var bare noget bekendt, det var ikke ham, det var det hun fortalte sig selv. Hun rejste sig en anelse besværet før hun vaklede indtil hun fandt ordentligt fodfæste igen. Hun snøftede kort og tørrede tårene væk som hun åbnede døren til Zitoras kontor og så Zitora på gulvet. Hun skyndte sig hen til hende og satte sig på knæ som hun trak sin søster op i sin favn og holdte hende tæt. "I'm here... You're alright now, I promise you," sagde hun en anelse grødet og aede Zitoras kind. Hun prøvede at virke stærk, så det ikke skulle give væk at det her påvirkede hende, da hun stadig ikke havde fortalt Zitora hvad der var sket heller.

Marcel havde siddet foran sit tv da telefonen ringede, og da han så det var Peyton satte han sig op og tog den med det samme. "Hey Tonton," hilste han før hun begyndte at spørge om Zitora var hos ham. Han fik et mærkeligt udtryk i ansigtet som han stirrede på tv'et og sank en klump. Var der sket noget? "She isn't here, she's working late tonight... I'll go there now, don't worry," forsikrede han hende før han rejste sig og fik noget tøj på. "I promise," lovede han hende som han lagde på og styrtede ud af sit hjem. Turen var ikke lang, og hurtigt fandt han hendes arbejdsplads. Han kiggede på Kaiyas bil og sank en klump. "Isnt that just lovely. That doesnt help me not to worry at all," mumlede han for sig selv og skyndte sig ind i bygningen. Elevatoren var heldigvis tom og hurtigt kom han op til gangen hvor Amery stod med manden. Han trådte frem og rømmede sig kort. Han nåede op til Amery og nikkede kort som han spurgte:" Mate, you alright?" som mere var en engelsk måde at sige Hvordan går det? før han kiggede på manden og kneb sine øjne sammen.

Emne: Sv: Storm Glass - Kaiya Tors Feb 07, 2019 8:47 pm

Stemmen ringede i Zitoras hoved, men hun kunne ikke hører den. Hun var fanget i sig selv, som et andet fængsel. Det mindede om det Lucifer havde haft hende smidt i, udover hun var vågen og bare ikke kunne få kontakt til sig selv. Hun følte sig kold, iskold, som lå hun i bunden af en fryser. Hun havde forsøgt at sætte sig op, men hun magtede det ikke - kroppen var imod hende. Det var ligesom dengang efter bilulykken, hele hendes krop føltes tung og hendes hjerne ønskede egentlig ikke at gøre noget. Hun hørte ikke døren åbne, det var først dengang nogle havde fysisk kontakt til hende at hun syntes at ånde ud. Hun blinkede stille og åndede tungt ud før hun svang sine arme omkring Kaiya.
"I'm so sorry," hulkede hun imod sin søster, som havde hun bedraget hende. Måske føltes det sådan, hun skulle vel have passet bedre på? Taget truslen mere seriøs? Zitoras hænder rystede og hun tog en dyb indånding og beherskede sig. Muren byggede sig stille op igen og hun rejste sig op. Hun rettede sit høj og kørte en hår igennem sit hår. Hun havde en hånd imod sit bord og gik hen til en af skufferne for at åbne den. Dog var den ikke til at åbne og hun blev bare ved med at rykke i den. Dog slog hun blot i bordet og kørte hænderne igennem sit hår. Hun følte sig stadigvæk kold.
"He didn't," sagde hun så og åndede ud. "Or he.. did some stuff, but he.." hun sank en klump og undgik øjenkontakt med Kaiya.. "He didn't do that," sagde hun næsten tørt. Zitora tændte for lyset over sit bord, og det svagt gullige lys afslørede de røde mærker henover hendes arme og det større mærke ved hendes kind. Derudover var den ene syning i siden af hendes nederdel gået og få kradsmærker strakte sig henover hendes lår.
"I think he drugged me," mumlede hun så stille og tog sig til hovedet. "I feel so cold. Is it cold in here?" Spurgte hun svagt og tog en dyb indånding. "I can't feel anything," vrissede hun frusteret og så på sine rystende hænder. Panikken steg hende til hovedet, som om hun kort var bange for hun var ved at dø igen. Hendes øjne flakkede uroligt rundt. På gulvet hvor Kaiya havde siddet lå der en lille kanyle hvor noget havde været i.

Amery vidste ikke hundrede procent hvilket udfald der havde været med denne herre, men han vidste at hvis han gik fri - ville der komme en dag hvor han ville være mere vred på sig selv over ikke at have slået ham ihjel. Han klemmede sin næve omkring Micheals hals og var ganske få sekunder fra at have haft succes i at kvæle ham. Det var til Marcels stemme skar igennem ham og fik ham til at slippe herren kort. Et fnøs forlod Amery og han så over på Marcel.
"He won't be," brummede Amery vredt. Måske han var ved at være træt af aldrig at være hurtig nok. Micheal gispede efter vejret.
"If you kill me, you won't find the antidote," hostede han let. Amery greb fat i ham igen og denne gang holdt ham op af væggen.
"You are surly brave, trying to exchange your life for an antidote. Now trust me, I'll have great pleasure killing you," brummede han. Micheal så mod Marcel.
"You must be the reason she isn't much fun anymore," sagde han så for at provokere. Amery vidste hvis der var gift inkluderet var Clarissa en ekspert. De havde ikke behov for ham her.
"You wanna throw a punch or should I just end him?" Spurgte Amery så uden at se på Marcel, men Amery så kun rødt lige nu - og den her person havde han intet imod at tilføje på sin liste over døende.

Gæst

Det var svært for Kaiya ikke bare at hjælpe Zitora med bare det mindste. Men det virkede som om at Zitora havde brug for at føle bare en anelse kontrol over sig selv, så Kaiya lod hende selv rejse sig og komme hen til sit bord. Hun åndede tungt ud og gik hen til Zitora hvor hun lagde en hånd på hendes da hun forsikrede hende at der ikke var sket noget i den stil. Hun klemte blidt om hendes hånd og kom med et lille smil, der hurtigt falmede da hun fik kigget på de mærker som Zitora havde. Hun havde så mange spørgsmål, der alle var kommet på en gang, så hun vidste ikke engang hvor hun skulle starte. Hun blev trukket ud af sine egne tanker da Zitora nævnte en gift, og hun vendte blikket mod gulvet hvor der lå en kanyle. Hun sukkede kort og kiggede på sin søster igen.
"We'll find the antidote, I promise you," lovede hun hende og bemærkede så at Zitora var ved at gå i panik. Hun greb hendes arme og halv tvang hende til at se på hende. "Look at me, Zitora. Look at me," beordrede hun hende og så snart hun gjorde det, smilte Kaiya en anelse og hjalp hende ned at sidde. "Just sit tight, and dont strain yourself too much. We don't know how the poison work. So we'll have to find people who can. Luckily for us, there's a lille drop in this syringe, so an antidote isnt far away," sagde hun så og løftede kanylen som hun lagde på bordet. Og der så hun Zitoras case. Hun kiggede på navnet, før hun kiggede på Zitora med store øjne, hun rakte ned efter filen og inden Zitora kunne stoppe hende havde hun taget den i sine hænder og åbnet den. Hun så billedet og tabte mappen, før hun begyndte at gnide sine tindinger. Pludselig føltes stemmen som tusinde slags hvisken der alle sad i hendes øre. "Ohhh, Kaiya," - "So beautiful," - "How can a woman this young feel so nice?" - "If you don't do as I say, I might as well give your twin sister a little visit," - "This is our secret," - "Our... Secret..." - "Our secret," og det var som om noget knak indeni Kaiya. Hun stirrede ud i luften før hun bare pludselig gik ud af døren, uden at sige et eneste ord til Zitora. Filen lå på gulvet med billederne spredt ud til alle sider.

Marcel smilte kort til manden med et venligt smil som han trak sit kort op fra Umbrella og løftede det op som han kunne se det. “I happen to work for one of the most effective pharmaceutical companies, so I pretty much doubt that we’d need you much,” sagde han en anelse glad men der lå også irritation bag hans stemme. Han lagde dog mærke til at Amery ikke var i sit rette element til at styre sin vrede. Han sank en klump og lagde kortet tilbage i sin baglomme. Da manden snakkede til ham, og nævnte Zitora. Marcel bed kort sammen men holdte sit hoved koldt. Han så på Amery som han tilbød ham at slå manden. Marcel begyndte at ryste let på hovedet og lagde hånden mod Amerys skulder, “We shouldnt do either. We dont know if he has any tricks up his sleeve. For all we know, this could be some wicked scheme,” sagde han så og så på Amery med et alvorligt blik. Han trådte lidt tilbage og kiggede på manden igen. “What is your business here? There must be a re...” mere nåede han ikke at sige før et gennemborende bang lød og en kugle fløj forbi hans øjne, og han nåede lige at gribe Amery og kaste dem begge tilbage mod væggen. Han kiggede forvirret rundt før han så Kaiya som stod med en pistol i hånden, hvor røgen langsomt gled ud af mundingstykket. Kaiya stod lidt før hun pludselig fik et mærkeligt udtryk, som om at det hun havde gjort ikke gav den effekt som hun havde håbet på. “Kai?” Sagde Marcel overrasket og fik rettet sig op, men inden nogen af dem kunne gå imod hende, trak hun sig væk og forsvandt ud i den side af gangen hun kom fra. Lyden af en dør lød, efterfulgt af et smæk, og Marcel kiggede så på manden. Han gik over og inspicerede ham før han tog en dyb udånding. “Dont let her leave the building. Did you see the look she had?” Spurgte han så en anelse toneløst før han kiggede op på Amery. “She knows this man, that’s for sure. But he wasnt her target, the bullet wasnt meant to kill. I fear what she might do now if she gets out,” sagde han så uden at kunne gemme den dybdeliggende bekymring der var kommet. "Be careful. It didn't look like Kaiya. She might not recognize you. You being a witch and her your soulmate might put you in real danger this time," sagde han så uden at ligge låg på hvad han vidste. Han kiggede bekymret på Amery og sank en klump.
Han rejste sig så og skævede mod manden igen før han gik over mod Zitoras kontor. Han skyndte sig ind og inspicerede sprøjten fra gulvet. “We have to get you out of here, dove.” sagde han som han løftede Zitora op i sine arme og kyssede hendes pande blidt. Det pinede ham at han ikke kunne stoppe det.

// My heart : ' ( <3

Emne: Sv: Storm Glass - Kaiya Fre Feb 08, 2019 7:32 pm

Hun havde behov for kontrol, man blev ikke mere kontrolfreak end Zitora når det kom til stykket. Da Kaiya greb hendes øjne så hun hende i øjnene og sank en klump. Zitora fik sat sig ned og fokuserede på sin vejrtrækning. Zitora nikkede derefter let, men fulgte Kaiyas øjne da hun fik øje på filen. Hele Zitoras ansigt skiftede til et mere skyldigt udtryk, og hun kæmpede for at lade giften stoppe med at virke - ikke at det virkede så godt som hun ønskede. Zitora klemte øjnene hårdt sammen som Kaiya stormede ud af rummet. Hun havde ikke energien til at løbe efter hende, så hun måtte finde et eller andet at rydde op. Derfor fik hun rejst sig op og vaklede langs bordet og lod sig falde til jorden for at samle filen sammen i sin mappe. Hun havde været på stærkere medicin før og dette dulmede intet ved hende - det forstærkede smerten som kastede sig rundt indeni hende, men hun skubbede det væk. Skuddet fik hende til at se op, og hun hamrede sine hænder i gulvet, hvorefter hun bandede.

Amery så kun rødt, og han ville gerne indrømme at Marcel var ekstremt god til at holde sine følelser ude af dette. En egenskab Amery måske ville kunne have håndteret hvis han bare var forblevet en heks og ikke endt ved Umbrella.
"My sister is also a leading expert in poisons.. so I agree, we don't really need you," tilføjede Amery efter Marcel havde sagt sin sætning. Peyton vidste også en del, men han ikke ikke udnytte hendes healende egenskaber i den tilstand hun var i lige nu. Selvom han også vidste hun ville være ligeglad. Et kort fnøs forlod Amerys dæmon som Marcel lagde hånden mod hans skulder og sagde de ikke burde gøre noget. "He is a fucking human, with no other purpose than to torment others.. he deserves to die," kom det overraskende fra hans dæmoniske side. Dog blev han skubbet til side af Marcel og så tilbage på Kaiya. Amery nikkede.
"The demon is out," sagde han næsten åndeløst og lukkede øjnene kort for at opspore Kaiya via sin evne til at se hvor hun ville gå hen af. Han lyttede til Marcels advarsel og gav ham et nik. Derefter kastede han noget magi henover gangen for at få aftens begivenheder til at forsvinde fra det blotte øje. Derefter satte han i løb for at finde Kaiya.

Zitora rejste sig op så snart hun hørte nogle komme imod sit kontor. Hun holdt vejret til at hun så Marcel træde ind. Her åndede hun stille ud og tog sig kort til hovedet. Han så kort på sprøjten, men udover man vidste hun var påvirket så var det ikke just noget man lige kunne se på hende - chokket var mere end god nok grund til hendes rystende opførsel. Han løftede hende op i sine arme og hun rystede let på hovedet. En lille tårer gled henover hendes kind og hun nikkede stille.
"I.. I can't leave Kai," kom det stille fra Zitora. "She needs me. I.." hun skar en grimase af smerten der syntes at føles som om hendes hud var i brænd. Selvom hun egentlig syntes at fryse, så føltes hun brænd varm. Hun lukkede øjnene kort.
"Can we go outside..? I just want to feel the wind," mumlede hun som hun kæmpede for at holde sine øjne helt åbne. Zitora tog en dyb indånding og åndede ud. Hun var van til at kæmpe imod smerten, hendes hjerte banken blev voldsommere og voldsommere. Den lille kontrol hun havde føltes som at være det eneste der holdt hende i live, og hun ville ikke dø igen. Ikke igen. Zitora klemte øjnene hårdt sammen og stormen udenfor syntes at blusse voldsommere op. Hun åbnede øjnene og kort syntes de at have et sølvagtig skær som når lyn slås i de sorte skyer. Hun tog en dyb indånding. "I finally feel connected to the storm again," mumlede hun sit hoved, men hun kom til at sende tanken via Marcel fordi hun var så rundt på gulvet. Zitora havde været knyttet til storme siden hun var 14 år, og den pludselige frakobling havde været på begge sider af god og dårlig. Stormen kaldte på hende, kaldte hende hjem - men ikke på en måde som følte hende til at frygte døden.

Amery bemærkede vejret udenfor blive værre og undrede sig voldsomt over det. Dog blev han stoppet af nogle på vejen, Daisy. Hun slog ham ud bagfra og trak ham med sig.
//Amery out.. you didn't see this coming! (Neither did I)
Peyton fornemmede noget var galt, og havde sneget sig ud af sengen, med undskyldningen hun skulle på toilettet. Derefter havde hun frosset sit sår til og taget turen ud for at hjælpe. Hele hendes nerve system brændte i der var noget galt, og hun ville vide hvad. Vejret var ikke just det bedste at rejse i, langtfra. Hun tog imod Zitoras arbejde og tog bagindgangen. Hun var hurtigere end de fleste og specielt på en bane af is så var hun næsten kørt hurtigere end Ramiel. Næsten. Hun frøs det låste håndtag og gik indenfor. Hun gik et par skridt ind i den kæmpe bygning hvor stormen næsten stod for at slukke og tænde lysene. Dog fik hun øje på Kaiya, men der var noget galt. Et eller andet.
"Kaiya.. is everything okay?" Spurgte hun stille og trådte imod hende. Peyton havde allerede sin isevne aktiveret så rummet blev automatisk køligt. De mørke øjne var krystalklare som de så imod Kaiya.

//Man I don't even know what I'm doing anymore oooo: <3

Gæst

Som Kaiya mærkede den pludselige kulde som hun trådte ind i lobbyen og fik øje på Peyton. Hun sank en klump og åndede tungt ud som hun bed sammen og begyndte at opføre sig som om at alt var nogenlunde normalt - Udover at hun var dybt bekymret for Zitora selvfølgelig. "You weren't supposed to be here... But it's great that you're here now" sagde hun en anelse overrasket men rystede så bare på hovedet og trådte lidt frem. "Zitora needs help. Badly. I have something to take care of," sagde hun og åndede tungt ud. Hun vidste at Peyton kunne se at noget var galt, og hun hadede at Peyton ville fokusere på hende når det var Zitora der havde brug for hjælp. Hun gik hen til Peyton og lagde roligt sin pistol i hendes hænder. "I'll be okay," lovede hun så og smilte kort, før hun greb sin søster og stak en sprøjte i hendes hals. Det var blot en hurtigtvirkende bedøvelse der ville få Peytons legemer til at stivne, blot i et par minutter. Hendes ansigt frøs fra al følelse og nu ville Peyton rigtigt kunne se at hun var ude af sig selv. Hendes øjne havde en eller anden ild bag sig som ikke kunne forklares, men måtte være skræmmende. Hun sukkede kort og kørte noget hår væk fra Peytons ansigt. "I have to do this, Pey... I'm sorry. Go find Zitora," sagde hun så og tog sin pistol igen før hun gik mod udgangen. Da hun åbnede døren blev hun mødt af en høj skikkelse der hev fat i hende og trak hende væk. "Shit... Let me go!" var det sidste der blev hørt som døren til bygningen blev lukket.
Kort efter trådte manden ind og så på Peyton der stadig havde et par få minutter tilbge af påvirkelsen, taknemmelig for at hun ikke helt kunne se hvem han var. Ansigter var så genkendelige i dag, og han ville ikke risikere noget, for de andre have garanteret fortalt hende hvordan han så ud. Så for hende at kun kunne høre hans stemme var Samuel jo blot en fremmed stemme. "I will keep her safe. Don't worry," fortalte han hende før han gik ud og lod hende få kontrollen igen.

Marcel lod Zitora komme ud og få noget frisk luft. Han kiggede op mod himlen som stormen så ud til at tage til. Han sank en klump og kiggede på Zitora. "This doesnt seem like a good idea. We have to get you the antidote as fast as possible..." forklarede han og lagde en hånd på hendes arm. Han bemærkede hendes blik som hendes tanker blev sendt til ham. Han rystede på hovedet og klemte hendes arm blidt. "We don't have the time... We really don't. Please come with me," bad han som han kiggede ned og så en vogn køre afsted. Han kneb øjnene sammen og håbede på at det ikke omhandlede Kaiya eller Amery, men med deres niveau af spotlys for de rivaliserende firmaer, var det nok en af dem eller begge der var i den vogn.
Han tog sin telefon op og ringede til Peyton. "Pick up, pick up, pick up," mimede han stille som han ventede på et svar. Hvis hun tog den ville han ånde lettet ud og kigge mod Zitora. "We need a car ready for transport. I'm gonna bring her down,"

// We can be two at the kidnapping games > ; ) <3

Gæst

Peyton så bekymret på Kaiya og derefter mod gangen. Hun vidste Zitora havde brug for hjælp, det var derfor hun havde ringet til Marcel.
"I can help you," pointerede Peyton så og sank en klump. "Somethings.. wrong," mumlede hun lidt for sig selv, få sekunder efter gispede hun da Kaiya havde stukket hende i halsen. Det bedøvende middel trak sig ind i hendes system, men hendes krop healede hurtigere end hvad det ville på andre væsner - dog var hun stadigvæk lammet i noget tid - bare ikke ligeså godt. Hun så gispende på Kaiya, som hendes øjne skiftede fra den blå farve til de mørke. Hele Peytons udtryk skreg af bedrag, og stille trillerede en tårer sig henover hendes kind. Peyton fokuserede på sin healende energi og prøvede at trigger den til at heale bedøvelsen. Hun fik genvundet lidt kontrol, men kun nok til at se efter Kaiya. Dog hørte hun noget og en maskeret mand trådte ind. Hun kneb øjnene lidt af ham, men kunne ikke gøre meget andet end at fokusere på sig selv. Stilheden snurrede omkring hende, og endelig fik hun åndet ud da hun fik følelsen tilbage i sine muskler. Hun løb mod udgangen, men manden og Kaiya var allerede væk. Hun fik øje på en velkendt skikkelse.
"What are you doing here?" Spurgte Peyton.
"I spotted my brothers car," svarede Amaya stille og kneb øjnene. Hun så op, stormen så ud til at blive værre. Peyton rystede på hovedet og Amaya greb stille hendes hånd og tog en dyb indånding. Hun genopladede Peytons evner, og Amays hud glødede svagt gyldent. Peytons mobil ringede.

Det sekund de var ude, åndede hun ud. Hun smilede.
"No this is perfect," sagde hun svagt og så op på himlen. Regnen ramte hendes hud og hun slog stille ud med armen som vinden rodede med hendes hår. Hun så hen på ham da hun sagde at hun skulle komme med ham. Stormens styrke syntes at blive voldsommere omkring dem end ellers i byen. "Isn't it great?" Spurgte hun og lukkede øjnene.
Peyton tog telefonen, "Uhm.. about that," hun kom ud af bygningen sammen med Amaya.
"I didn't really drive here," indrømmede Peyton så. Amaya trådte ud bagved Marcel og så derefter op på stormen. Zitora så hen på Amaya og Peyton. Amaya sank en klump.
"Kaiya was taken by some guy.. she told me to find an antidote," - "You don't need an antidote," brød Amaya stille ind og sank en klump. "She is overcharged. Her system is being overwhelmed by the drug, what do you do when a system is heating up? You cool it down or turn it down" forklarede Amaya og sank en klump.
"Told you I got a new job," den kommentar var mere til Marcel. Peyton nikkede stille.
"You want me to zap her?" Spurgte Peyton overrasket og Amaya nikkede. Peyton kiggede over på Marcel.
"Don't worry, it's nothing that hurts.. its just putting the healing energy in the right spot," hun gik stille mod Zitora som tydeligvis var helt under stormens forbandelse og bemærkede slet ikke Peyton, "and sleeping like a baby," sluttede hun af med at placere sine hænder et helt specifikt sted ved Zitoras nakke og zappede sin magi mod Zitora. Peyton greb om Zitora som hun faldt helt hen. Stormen syntes at tage af stille og roligt kort efter. Amaya trak en anelse på smilebåndet over hun havde haft ret.
"I would iceskate you to the house. But I don't feel like it would be safe, maybe we should just take him to that place," forslog Peyton. Amaya tog en dyb indånding og nikkede. Amaya så sig omkring og luntede hen til en bil der holdt parkeret ved et hus. Hun formede havde altid i sine yngre dage været antaget som lettere rebelsk - eller meget rebelsk i 1800 tallet dog. Og bryde ind i biler hvor hun havde befundet sig det seneste tid, var det mindste af de ting hun havde fortaget sig. Hun satte sig ind og fik med et lille energi stød startet bilen.
"What are you starring at? Come on."

Gæst

Som Marcel fik båret Zitora ned til bilen, skulle han til at sætte hende ind da han så en skikkelse i øjenkrogen. Han så hende kun fordi hun bar en maske og hurtigt var hun ude af hans synsfelt. Han vendte hovedet for at se hende, men der var helt mørkt. Pludselig så han noget rødt der blinkede, før den lyste hvidt og al strøm i nærheden af dem, inklusiv bilen blev ramt af en kæmpe chokbølge der stoppede det. Kvinden trådte frem i mørket og lagde fjernbetjeningen ned i en holder som sad i hendes bælte. Hun havde en maske på der gjorde det umuligt at se hvem hun var. Hun løftede fingeren op og lavede en viftende bevægelse med pegefingeren. "I don't think so, not yet" sagde hun med en nærmest mekanisk stemme bag masken og gik imod dem. Marcel vrissede og slog hænderne op. "Bloody hell. What is this supposed to mean?" spurgte han arrigt og kiggede på kvinden.
Hun lagde hovedet på skrå og kiggede på dem alle. "So this is the legendary 'legends of gaia'. I must say, your IT-person knows how to work a computer. It was almost too hard to find any information on the internet. But you guys use phones," sagde hun og løftede en telefon op i luften som hun viftede rundt med. "First mistake. Tracing phonecalls is like opening a dictionary, let alone just carrying a phone to your destination. This is 2019, who doesn't know that phones are walking chips waiting to give away location and conversations. I thougt you guys knew that ad's do the same," hun kastede telefonen for deres fødder. Hun smilte bag masken men det kunne ikke ses. "We'd love to hold onto Kaiya for a little while. I hope that wont upset you. She's got quite the temper. Would love to open up her skull and see the little electric impulses go run wild, though it would be shortly," hun kiggede mod Zitora og åndede tungt ud, før hun så kiggede mod Peyton. "I'm however not here to post any threats. I'm here to warn you. She escaped, and one of you knows where she is going," sagde hun så. Hun gned sine hænder kort og begyndte pludselig at kigge rundt. "Just remember that I'm always watching. Every camera on the street, every corner, every email or text. I'll know. I wont be needing this one anymore," sagde hun som hun næsten panisk begyndte at vandre rundt, noget der ikke gav mening i forhold til hvor rolig stemmen var. De elektriske apparater på hendes krop begyndte at springe, indtil den øresnegl hun havde i, sprang og hun faldt død til jorden. Marcel spærrede øjnene op og gik hen til hende hvor han fjernede masken og så et tårefyldt ansigt med et smil lavet af at hendes kinder var blevet sprættet op. Marcel kiggede rundt og sank en klump. "That wasn't creepy at all," mumlede han før han kiggede på de andre. "What's the plan now? Zitora knows where Kaiya is going but she's... well.... We're gonna have to wait," sagde han som al strømmen kom tilbage i gaden og bilen tændte igen.

Gæst

Peyton gik så på dem fremmede der talte om dem, øjnene glødede varsomt i som sine blå krystaller. Klar til at angribe hvis truslen skulle se sig større. Hun kneb øjnene let. En ting hun måske skulle diskutere med Leah, hvorfor give dem informationer som de kunne bruge? Det gav ingen mening.
"You think you are the first person to watches our steps?" kom det køligt fra Peyton. Hun sprang et skridt tilbage da de små apparater sprang. Amaya stirrede ud af forruden og sendte en ny bølge af energi ind i bilen for at starte den op igen. "I should have stayed in hell," mumlede hun stille og startede bilen op. Peyton satte sig ind i bilen.
"We are going to the Legends. Amaya, drive," kom det så fra Peyton da alle var i bilen.

Amaya trådte speederen i bund og kørte imod den lille bager i gågaden, som tydeligvis var lukket nu.
"Take Zitora out, and follow us," kom det fra Peyton der åbnede døren til bageren. "It'll make sense," kom det hurtigt fra Amaya og som så hen på Marcel. Peyton åbnede døren for dem og sikrede sig ingen var omkring til at opdage den mindre mærkelige handling der forgik ved bageren. Hun lagde derefter en hånd mod bordpladen og en hemmelig elevator dukkede op i baglokalet.
"The legends of Gaia? Its us, all three of us, plus the others," fortalte Peyton så. "One problem at the time," kom det så fra Ramiel der trådte ud i rummet. Han gav Peyton et kram og så derefter på Amaya, Marcel og den besvimede Zitora. "Why didn't you just call me?" Spurgte han og så en anelse bestemt dog bekymret på Peyton.
"I didn't think a Thursday night could be so eventful.. but then again, its us," mumlede hun stille og viftede Marcel med sig hen til elevatoren. Så snart de var der, kørte de ned til den gigantiske base.
"Welcome," sagde Ramiel til Marcel. "They wanted to tell you and Kaiya.. but your story with working for Umbrella and Kaiyas episodes - I told them not to, not that is anything personal man. I promise," tilføjede Ramiel så. "Follow Peyton and Amaya to the lab. So we can figure out what is up."
Amaya gik ved siden af Marcel. Stedet var storslået, og der manglede intet. Store arealer, selve forhallen var stor, og bare det at gå videre hen til kontrolcenteret og videre til laboratoriet var ekstraordinært. "Its't is beautiful?" Spurgte hun Marcel og smilede.

» Breaking glass
» Can i get a glass of wine ?
» Oh it's you - Kaiya
» Welcome to zombieland - what are you even doing here?! - Kaiya
» Isn't it lovely - Kaiya