Shop amok. - Niklaus

Utrolig mange havde brugt dagen i dag på at gå ud og bytte alle deres gaver som de havde fået til jul. Nu var butikerne dog ved at lukke, og nattelivet så smådt ved at vågne op. De var alle mere eller mindre på vej i byen, i hvert fald mange af de unge som skulle ud og feste og drikke. Niklaus, en ung vampyr, var selv en af dem som havde valgt at tage i byen, dog ikke helt for at feste og drikke som alle de andre, men for at finde nogle han måske kunne lege med.

Han gik lige nu bare gennem byens gader på vej mod et sted da det begyndte at regne. Han var sådanset ligeglad med regnen faktisk. Han havde vist gået lidt i sine egne tanker fandt han ud af, da en pige stødte lige ind i ham. Han så ned på hende, og smilede lidt over hende. Hun lignede en som var en smule faret vil. "Undskyld" sagde han, og klistrede et venligt smil på sine læber.

Han kunne med det samme se på hende hvor nervøs hun vist var for at snakke med fremmede. Han klistrede et beroligende smil på sine læber. "Det er skam helt okay." sagde han, og så på hende mens hun bakkede bagud, væk fra ham. Han lagde mærke til at hun så sig rundt, og så sig selv kort rundt. Der var ikke nogle i nærheden, så han ville nemt kunne gøre noget imod hende, men vil vente lidt endnu. Han så i stedet tilbage på hende. Kunne se at hun stod og trippede lidt på stedet som om hun var nervøs. Det burde hun vel også være, især over for ham. Han gik lidt tættere på hende. "Du ligner lidt en som er faret vil? Har du brug for hjælp?" spurgte han, og så lige på hende og ventede på hvad hun ville svare.

Det var helt tydeligt i hendes blik at hun var nervøs lige nu. Hun så meget sød ud på den måde faktisk, men han sagde intet om det. Han blev dog stående da hun råbte afstand, og var tæt på at grine af hende. Han blev stående og hørte på hende. Hun kunne ikke finde tilbage til sin skole? Han sukkede. Han var ikke lige på vej tilbage, og han gættede nærmest på, at det var akademiet hun talte om. "Din skole? Sikker på du ikke vil med i byen i stedet for?" spurgte han, og smilede opfordrende til hende. Lagde mærke til hendes kors. Det her vil ikke blive så let, med mindre han kunne få hende til at ligge den fra sig eller noget andet så korset ikke ville kunne skade ham. Det ville ikke være så sjovt for ham. Hun kunne også bare lade sig skade, tage det og hurtigt kaste det væk? Men den ide var han dog ikke så meget for dog, så hellere få hende selv til at ligge den fra sig eller noget.

Han så undrende på hende da hun spurgte hvad en bytur var. Vidste hun ikke det? Hvem vidste ikke det i den alder? Well, åbenbart hende. "Du burde prøve at tage med, det vil blive sjovt." sagde han til hende. Da hun sagde hun ikke måtte tale med fremmede grinede han af hende. "Du er da gammel nok til selv at bestemme om du vil tale med fremmede?" sagde han og smilede over hendes undskyldning for det havde lydt så hårdt hendes ord før. Da hun så sagde det var lige meget og at hun selv vil finde ud af det, så han på hende da hun gik udenom ham. Begyndte stille at følge efter hende. Overvejede hvornår han mon vil få den bedste chance, og valgte at tage fat i hende da hun var ud for en lille sidegade, og trække hende med der ind meget hurtigt. Tog fat i begge hendes arme så hun ikke vil kunne få fat på sit kors, og fik dem over hendes hoved. Pressede hende op imod en mur, og så lige på hende. Hvis hun så ud til at skrige, vil han hurtig ligge hånden over hendes mund, dog uden at slippe hendes arme.

.

Han smilede over hende, at hun bad ham slippe hende. Det kunne ikke komme på tale at han vil slippe hende. Da hun begyndte at skrige satte han hurtigt den ene hånd for hendes mund. "Shh ikke skrig" sagde han. Da hun prøvede at sparke ham i skridtet grinede han over det. Det gjorde en smule ondt, men han var en af dem som elskede smerte. Helst at give andre smerte, men kunne også selv lide at få smerte. "det der, det stopper du med, med det samme." hans stemme var hård da han sagde det til hende. Lænede sig frem mod hendes hals og nappede hende i øret. "Hvis du ikke vil komme for meget til skade, så sys jeg du skal overgive dig til mig, og gøre hvad jeg vil have." sagde han, inden han bed hende i halsen. Drak af hende, og havde stadig fat i hendes hænder med den ene hånd, og holde hende for munden med den anden så hun ikke kunne skrige eller noget.

Da hun sagde hun aldrig nogle sinde vil overgive sig til ham, smilede han af hende. "Vi får at se angående det." mumlede han til hende. Han skulle skam nok få hende før eller siden. Han hørte at hun bad til gud. Han anede ikke hvem gud sådan var, da han ikke lige havde fået det af vide før, og syntes det var noget mærkelig noget at sige, men tog sig ikke af det. Han fortsatte med at drikke af hende, lige til han hørte hendes hjerteslag begynde at blive langsommere, og hun bad ham stoppe. Han stoppede med at drikke, og slikkede i stedet kort op af hendes hals. Det var en vane han havde, altid at slikke op af halsen efter han havde drukket, for at få det blod med, som måske var begyndt at løbe ned af halsen. Da han havde gjort det, så han lige på hende og betragtede hende. Ventede på hvad hun vil sige eller gøre.

Han så på hende, og så hendes tåre der trillede ned af hendes kind. Hørte hendes piv, og hun bedte ham om ikke at skade hende. Da hun besvimede smilede han bredt over det. Det hele blev pludselig en smule lettere, i hvert fald at få hende der hen han vil. Han løftede hende op og begyndte at børe hende mod hans hus. Hun var nu hans, og hun skulle skam nok lære at opføre sig ordentlig.

Da han nåde hjem til sig selv så han lidt på hende. Han havde chancen nu for at få hendes halskæde af hende. Han vente hende på hovedet så den røg ned over hendes hoved, og endte på gulvet, inden han gik over og lagde hende i sofaen. Gik tilbage til halskæden og brugte en t-shirt til at samle den op med, så den ikke vil ramme ham. Han lagde den ned i et skrin som han låste og smed i en skuffe på sit værelse som han også låste. Han gik tilbage ind i stuen til hende. Han havde låst døren ud til da de var kommet hjem, så hun ikke kunne flygte. Han gav hende en let lussing. "Tid til at vågne op igen" sagde han bestemt, og så lige ned på hende.

Da hun begyndte at vågne stod han bare og så ned på hende, og et bredt smil voksede sig frem på hans læber da hun åbenlyst troede hun vist var hos sin far, og det hele bare havde været en dårlig drøm, men det var ingen drøm. Da hun så på ham, og hele hendes krop tydeligt stivnede, smilede han over hende. Det her var sjovt. "Nej det var ikke en drøm tøs" sagde han, og blev stående og så bare på hende da hun kravlede baglæns væk fra ham, og faldt over kanten og ente på gulvet. Det så faktisk temmelig sjovt ud.

Han gik lidt tættere på hende, men standsede da hun skreg at han skulle gå væk og at han var en djævleskabning. Så på hende da hun vist prøvede at finde den halskæde som han tidligere havde taget fra hende.

Det var tydeligt for en hver at hun begyndte at gå i panik da hun ikke kunne finde sin halskæde, og han smilede over hende, og gik stille over mod hende igen. Han havde godt lagt mærke til hendes røde blondetrusser. De var meget pæne ud fra det han kunne se, men hun havde ikke lov til at have dem på. Ikke mere.

Han stod nu over hende, og så ned på hende. "Sæt dig op på dine knæ tøs" hans stemme var hår og bestemt.

Da hun nægtede at sætte sig på knæ, sukkede han tungt over hende, og så på hende som hun rejste sig op. Det var helt forudsigeligt for ham, at hun nu prøvede at komme ud her fra. Det prøvede de alle sammen altid i starten. Han blev dog stående og så på hende mens hun løb over til døren, for at prøve at komme ud, dog uden held, og derefter et vindue. Han sukkede tungt da hun begyndte at græde hysterisk, og gik over til hende med faste skridt og gav hende en hård lussing. "Stop det flæberig der. Det hjælper dig ikke noget." Han greb fat i hendes hår og hev hende med sig tilbage til sofaen, som han selv satte sig i nu. Han hev hende ned og vil hun sætte sig i sofaen, vil hun få et nej, og blive skubbet helt ned på knæ på gulvet foran ham. "Fra nu af tøs, så følger du mine regler, ellers vil du blive straffet for det. Er det forstået?" Han så lige på hende med et fast blik.

Han smilede fornøjet da hun skreg af lussingen. Og da hun skreg at han skulle slippe hende smilede han mere over hende. Han var dog ikke tilfreds med hende, da hun ikke ville sætte sig ned på knæ, og han lod sin hånd glide ned på hendes skulder, hvor han tog et fast greb som nok vil gøre ondt, og pressede hende ned af. Blev ved til hun var på knæ foran ham.
Han så godt i hendes blik hun var nervøs, og smilede over hendes ord. "Du skal nok adlyde mig på et tidspunkt min kære, og nej du kommer ikke hjem." hans stemme var rolig, men hård. Lagde ikke op til at blive sagt imod. Da hun truede ham med sin far, smilede han bare af hende. "Som om jeg er bange for din far? Han kan da bare komme an" sagde han, og så lige på hende.

Han var tilfreds da hun endelig kom ned på knæ, selvom han havde skulle tvinge hende til det. Han grinede kort over hende som hun bad ham lade hende gå. "Lade dig gå? Hvad sjovt vil der være i det?" spurgte han blot, og så på hende. "Du får måske lov til at gå den dag du kan adlyde en ordre uden at tøve, og er 100% underdanig." Han så på hende stille.
Da hun sagde han kunne få penge, ting, alt hvis han bare lod hende gå, lo han af hende. "Det eneste jeg vil have lige nu er dig, og intet andet." sagde han, og holdte hende nede da hun prøvede at rejse sig op. "Bliv siddende." sagde han og så lige på hende.

"Det tror jeg godt jeg kan få dig til" sagde han stille. Han kunne tydeligt se på hende hvor nervøs hun var. Da hun prøvede at fjerne hans hænder fra hende, så han på hende med et strengt blik. "Du stopper med det der nu" Hun skulle ikke op at stå igen. Han kunne også binde hende med reb så hun ikke vil kunne gøre så meget modstand. "Har du lyst til at jeg binder dig før du ikke gør modstand?" spurgte han hende. "For jeg kan sagtens hente et reb og binde dig med." Han så bare på hende da hun sagde hun var villig ti at slå sig selv ihjel end at leve under hans kommando. "Så du vil hellere dø? Well det får du ikke lov til" Sagde han, og så på hende.