Well it is New Years Eve [Fortidsemne - XXX]

Appearances: meget unge, alder omkring 19-20 årig, tøj, hår ect som på billedet: Link

Inde i en af de smukke sale, hvor selskabet nu var dybt begravet i samtaler, som måske bestod mest af sladder - sad en ung udseende fyr, godt tilbage lænet i en af de smukke lænestole. Omkring ham, sad flere mænd i andre matchende lænestole, stærkt optaget af en politisk samtale - om - var han et skarn for ikke at høre efter? Han kunne alligevel altid gætte sig til det, hvis der blev behov for hans deltagelse - men ikke nu, lige nu lod de ham værre. I det han havde fået selskab, af en smuk ung kvinde, fransk udseende og med langt mørkt hår og en smuk laksefarvet aftenkjole, der matchede Julians vest. Hans ene arm var snoet omkring hende, så ingen umuligt kunne være i tvivl om kvindens tilhørsforhold, som hans fingre trykkede let ind mod hendes smalle talje - i den anden hånd havde han cigaret, som han med jævne mellemrum tog et hvæs af.

"I can't take one more minut of this!" udbrød hun så pludseligt, men i en sænket tone, som det kun var Julian der måtte høre hende, "We just got here, you can't be bored already.." svarede han, men faktisk i en lettere fornøjet tone, som morede det ham, at hun allerede var begyndt at kede sig. "Your friends are obnoxious.." sagde hun bare, næsen vendt i sky, som hun tydeligvis havde lyttet med på mændenes samtale, og at gætte udfra hendes måde at reagere på, blev der tydeligvist talt om kvinder og deres plads i samfundet, på en mere - nedsættende måde. Diana var utrolig forud for sin tid på det punkt, altid med næsen begravet i en lettere feministisk bog, og aldrig bange for at uddele sine meninger, helst til kvindehadske mandschauvinister, hun kunne farage mest muligt.

"I don't know how you can stand to be around these people!" forsatte hun, i en så stille hvisken hun kunne formå. "Lady Di!" udbrød han i en svag fnisen, som han bare rystede let på hovedet, "no one dares to say it like you do.." sagde han bare, som han af alle fandt det umådeligt underholdene og forfriskende med en kvinde som Diana - en mere perfekt kone skulle man lede længe efter.

"Let's just leave, I'm sure we can find something better to do somewhere else.." lokkede hun så - men for sent, for netop nu var Julian frosset helt og holdent i sine bevægelser, i det hans øjne var faldet så betagende på Constantine, der netop var trådt inden for i salen.
"It.. just got.. interesting.." mumlede han fraværrende, som han rettede sig lidt op, og fulgte den smukke mand nøje med øjnene, "who?" spurgte hun, som det nu var hende der havde et fornøjet smil om læberne. "Mr Garau" hviskede Julian tilbage til hende, som hun fulgte hans blik hen til Constantine, "of cause it is, didn't he reject you already?" grinede hun drillende, som Julian sendte hende et irriteret teenager blik, "not tonight.." sagde han bare fuldkommen sikker. Well.. I'll guess we're staying then.. lød det så bare fra hende, som hun gav ham et vådt kys på kinden, og grinte lettere overbærende i hans øre.

"Oh we are.. not to worry my Lady, I'll help you find your own rare beauty, before I'll.. oh will you look at that, he's seen me.." Lød det en smule distraheret fra Julian, der ikke kunne tage øjnene fra Constantine, som deres blikke mødtes i et kort stjålent øjeblik. "Before you leave me for him, you mean? Relax, I do not worry about such things, and I don't need help form no man!" udbrød Diana, der nu rykkede sig irriterende opmærksomhedskrævende rundt på hans skød, som var hun helt fornærmet over hans tilbud om hjælp. "Diana lower your voice!" knurrede han blot af hende, som et par af mændene omkring dem, nu så op og skævede ubehageligt til dem. "I'm not afraid of them, or any man for that matter" svarede hun bare med næsen lidt i sky, dog havde hun sænket stemmen lidt alligevel. "Oh I know.. it's more the other way around, and if that happens, you should truly be worried.." sagde han bare stille, som det endnu ikke var okay for en kvinde, ligegyldigt hvem og af hvilken rang, sådan at ytre sin mening i et forrum som dette, nej hellere skulle hun bare sidde der på skødet af ham, og se yndig og underdanig ud - det var trods alt stadig et samfund styrtet af magtfulde mænd, og blev de først bange for hende og hendes feministiske holdninger, så ville det gå grueligt galt.

"He's coming over, should we try and make him jealous dear?" - "I think not, he doesn't hit me like a man that would be steered by that.." lød det blot fra Julian, som han løftede hagen lidt, for et mere majestætisk udtryk, i det den betagende, forunderlige Constantine nåede frem.
"Mr Garau, a pleasant surprise I expect.." lød det i en allerede nu flirtende tone fra Julian, som han sendte Constantine et mørkt - I want you - blik. "Mr Garau! What a lovely surprise, I've been dying to meet you, Julian speaks so highly about you, almost to the point where I'm not sure whether to believe, if he had the chance.. that he would run off with you!!" lød det entusiastisk og drillende fra Diana, som hun rejste sig op og tog et skridt frem, for at hilse på Constantine, med et ømt kys på hver af hans kinder.

Julian rejste sig også, høfligt som han jo hellere måtte, men i modsætning til Diana, tilbød han blot Constantine sin hånd, og dermed hvad der udadtil lignede et helt almindeligt håndtryk. "Mr Garau, I must present to you - the one and only - Lady Diana, my wife.." præsenterede Julian hende, som hans fingre klemte let omkring Constantines hånd, og hans tommeltot kærtegene gled blidt hen over hans håndryg, og det mørke blik alt imens borede sig ind i Constantines, Julians hensigter var meget åbenlyse, præcis som han ønskede dem - i alt fald til de tre, alle andre kunne være lige så ignorante som de havde lyst til.

"I feel like I should apologise in advance though, she speaks very freely about what's on her mind, and that's.. a lot.." forsatte Julian roligt, som Diana aldrig - og med det mente han virkelig aldrig - holdte igen, som Constantine nok allerede havde bemærket - og hvad var det også en kommentar at komme med til en man slet ikke kendte, og så en mand?! I would kill you right now if I could.. tænkte han en smule små irriteret af hende, "I do, what a wonderful thing that I've got such a incredible husband as you my darling, to keep me in my reins.." sagde hun højt - som var mere sarkastiske end noget andet, for hvis der var noget ingen mand kunne, så var det at holde Diana i tøjler - hun var fri som en fugl - hvilket var et perfekt ægteskab for Julian, der aldrig helt kunne holde sig til én af gangen.

"Well in that case.. Constantine.. you can be the figure of my affection as well, with such breath taking looks, I would be surprised to not find every female in here to desire you - tell me, did you come alone?" lød det i en charmerende tone fra Diana, som man meget hurtigt forstod sig på at hun virkelig var en kvinde med ben i næsen, der altså bare sagde lige hvad der passede sig, om det så var hensigtsmæssigt eller ej. Stop flirting with him.. lød det køligt i tankerne på Julian, der nu førte en lydløs samtale med Diana i tankerne, I will most certainly not! kom det bare tilbage til ham, selv i tankerne var hun rap i replikken.

"Oh you do, wonderful! Maybe we should find a quiet place, where we could admire each other.. in private?" lød det flirtende og frækt fra hende, som han lænede sig lidt frem. Hurtigt greb Julian omkring hende, og fik fat om hendes yndige talje, som han trak hende ind til sin side, Diana please.. you can't speak like this.. bad han hende i tankerne, afraid I'm gonna steal him away from you? lød det tilbage til ham - som han hviskede stille, "yes.." - "Oh darling don't be! Who would even dare to try and steal anything form you, it's impossible, just look at you - as beautiful as ever! You most agree, don't you Constantine?" lød det sødt og opfordrende fra hende, som hun dog havde en drillende undertone, som kun Julian kunne genkende, I will spank you black and blue when we get home! svarede han hende i tankerne, "sounds wonderful darling! Oh would you look at that, It's Sophie, I'll have to go greet her - it was wonderful meeting you Constantine, now take good care of my husband while I'm away!" lød det opmuntrende og entusiastisk fra hende, som hun gav Julian et kort kys på kinden og vimsede så afsted for at hilse på en veninde.  

Julian rystede let på hovedet som han betragtede Diana nærmest svæve gennem rummet, så yndig og let på tå som hun nu var, før hans blik vendte sig mod Constantine, umådeligt tilfreds med at have ham helt for sig selv nu. "I believe you can sit wherever you like, maybe you would like to take my wife's seat - and sit on my lap?" drillede han bare, i en munter stemmeføring, som han gled langsomt ned i lænestolen igen, og nikkede mod en der var fri ganske tæt på hvor han sad, "if you please.." hviskede han stille, som han let sendte Constantine et frækt gavtyvs blik og et legende smil - what a wonderful evening it's gonna be.. tænkte han ved sig selv.

Julian kunne ikke lade være med at smile frækt, som Constantine gav Diana ret i hendes smiger - See! We would be the perfect couple, everyone would be jealous of us.. tænkte han for sig selv, som han betragtede Constantine læne sig tilbage i den frie lænestole tæt ved Julians.

"Maybe later then.." drillede han bare tilbage, som han ikke kunne lade være, men nu havde Constantine heller aldrig direkte afvist ham før, så hvorfor skulle han? Måske nød Constantine alligevel Julians opmærksomhed, det var jo i realiteten lidt en farlig leg - men måske var det også bare det der gjorde så utrolig spændende. "Me? Oh, no not at all - my wife is sleeping with the host - that's how we got invited" sagde han bare, men med det der drillende mystiske blik i øjnene, som man ikke helt kunne bide sig sikker i om han nu også fortalte sandheden eller ej - hvilket han faktisk gjorde, Diana var på mange måder ligesom Julian selv, endnu en grund til de passede så godt sammen, og til modsætning af mange andre - faktisk havde et utroligt spændende og eventyrrigt ægteskab.

"And who did you sleep with to get invited?" forsatte han så bare, med et morsomt smil om læberne, lidt højrøvet, som han førte sig frem - men det var alligevel så charmerende et look på ham, når han indtog den her helt unge krop - så kunne han sagtens slippe afsted med at være lidt små flabet.

Han havde ikke bemærket det først, men langsomt var volumen faldet i salen, som aftens vært havde stilt sig frem for at tale, Julian så op og betragtede hende indtagende, som hun bød selskabet velkommen og bad dem indtage pladserne rundt om lang bordet. Julian rejste sig roligt og og rettede let på sit tøj, som han vendte sig halvt mod Constantine "Sit with me?" lød det i en let hvisken, næsten som en lokkende udfordring - if you dare..

Julian muntrede sig glædeligt over hvor direkte Constantine også kunne være, som han sendte ham et mørkt frækt smil, "sounds intriguing.. but no brothers or nephews?" hviskede han lidt mere diskret, fiskede selvfølgelig efter en antydning om hvorvidt Constantine nu også havde dét i sig - om han var bare den mindste smule tiltrukket af det samme køn? Han havde ingen ide om det, og der havde intet andet været end uskyldig flirten, hvilket nok i sidste ende kunne forveksles med venskabelige tiltrækning, så han måtte altså teste ham lidt, nu og resten af aften - og håbede blot på at det i sidste ende ville hælde til sin egen fordel. Julian selv var ret åben med sin seksualitet, eller så åben han nu kunne være - så længe han var gift med den vidunderlige kvinde Diana, så lod de fleste helst som ingen ting, og vendte blot kinden til, ligeglad med hvad der forgik i det skjulte.

"Well of cause, that's the real and only reason why any of us got invited i presume" svarede han med et glimt i øjet, som samligen af gæster alle og enhver strålede af velhavende røvhuller, med der overpyntede hustruer - den ene med flere ædelsten om halsen end den næste - på slæb.
"Oh my good man, I am.." svarede han smigret tilbage, som de fandt deres pladser ved bordet, og snart var Diana også tilbage og havde sat sig ved sin mands side.
Forretten blev så præsenteret og serveret, og snakken faldt omkring bordet. Diana lænede sig let ind mod Julian for at hviske ham i øret, "the girl next to her, Sabrina, what do you think?" som hendes øjne strålede mod værten og kvinden der sad til højre for hende, som uden tvivl måtte være den 'bedsteveninde' Constantine netop havde fortalt Julian, at han havde været i seng med.

Julian hviskede hurtigt tilbage, "you should try and ask Mr Garau, he's the one sleeping with her" hviskede han drillende tilbage, som Diana gav et fnis fra sig, så flere drejede deres ansigter mod hende - hun blev lidt rød om kinderne og spiste hurtigt videre, i stedet forsatte hun samtalen i tankerne, well go on, ask him if she's any good then! tænkte Diana, som Julian drejede sig let mod Constantine - og lænede sig lidt ind så hans læber var ud for hans øre, og Constantine ville kunne mærke hans varme ånde mod det øverste af halsen og sit øre. "My wife insist that I'll ask you this - she would like to know if the girl, Sabrina, was satisfying to lay with?" spurgte han så Constantine, før han langsomt trak sig væk igen - men ikke før han spredte sine ben lidt mere, så hans knæ let berørte Constantine, og hvor andre nok omgående ville have flyttet sit ben, lod Julian berøringen blive ved, som han sendte Constantine et let flirtende blik.

"I see.." svarede han, som han trak ordene ud i en blid eftertænksom tone, i det deres næser let strejfede hinanden, før Julian fik trukket sig på en mere velanset afstand igen. Det var dog kun ud fra hvad andre kunne se, for under bordet, var det en helt anden historie. Han holdt sit blik ud af øjenkrogen skarpt på Constantine, for at få hver en lille reaktion med, og bemærkede til sin egen fryd, hvordan Constantine hævede øjenbrynet - nærmest som var det en lille udfordring i sig selv - og så trak han sig heller ikke væk, hvilket var en sejer i sig selv. Oh no you handsome species, no it's not the best I've got.. tænkte han drillende, som han lænede sig mod Constantine, for at give plads til tjeneren der nu skænkede blodrød vin op i hans glas, som tegn på at hovedretten var på sin vej.

Julian lænede sig så ind mod den smukke Diana, som han hviskede Constantines ord videre til hende, "I don't mind sweet and lingering at all, those beautiful, innocent souls are the absolute best, I shall say.." fortalte hun tilbage, i sådan en tone at Constantine også ville kunne høre hendes svar, som hun gav ham og Julian et frækt lille smil. "Sounds like a decay is what awaits the sweet miss" brummede Julian muntert til svar, "and she won't even know what hit her!" fniste Diana tilbage, netop som deres tallerkner blev fjernet og erstattet med den næste - tid til hovedretten..
Hvilket for Julian betød en smule mere end to knæ der mødtes så uskyldigt under bordet..

Nu trådte han varsomt ud af sin ene sko, og snoede sit ben ind mellem Constantines, som han pressede sine tær mod hans ankel og langsomt kørte dem kærtegnende op af hans læg - imens samlede han sit bestik op og gik i gang med den velduftende hovedret, som om intet var hent. "Mr Garau, did you ever tell me what you do - when you are not here with me?" spurgte han roligt, som Julian havde opfanget en ting eller to omkring Constantine, måske ikke fra manden ham selv, men rundt i krogene blev der talt - og nu var han blevet nysgerrig.

Julian smilede et legesygt ungdommeligt smil, som udformede sig til et fornøjet grin, som han bare rystede let på hovedet ved Constantines udtalelse, "I do?" hviskede han bare lettere drillende, som han faktisk morede sig en del med Constantines tvetydighed, som han halvdelen af tiden kunne virke helt interesseret, og den anden halvdel af tiden virke til at kede sig så umådeligt meget - men hvilken af dem så? Hmm. "Oh really? how enlightening Mr Garau.." knurrede han bare lidt, som han drejede sig tilbage mod sin mad, rakte ud efter glasset med blodrød vin som han tog en sip eller to, maden var nu blevet lidt ligegyldig for ham - som der var andre og vigtigere gøremål der i sandhed fortjente hans opmærksomhed. "You know.. I might wanna do some of those.. things.. too.. why don't you just tell me.. exactly how naughty you are? I can keep a secret.. promise.." hviskede han lettere forførende, nu med læberne ud for Constantines øre, som han måtte sørge for at hviskede sine frække ord, så andre ikke tog det ind og lod sig forarge alt for meget af Julians direkthed - og så her under middagen! Forrykt!
Julian hentydet selvfølgelig til hele ideen om Constantines arbejde, som han selvfølgelig ikke kunne manipulere sig til at lære mere om, men alligevel kunne han jo gætte, og han havde en ret god fornemmelse, at når Constantine så hemmelighedsfuld som han var, undveg alle spørgsmål om det - at det helt sikkert var i den mere slemme ende af spekteret - but how bad are you darling.. how bad indeed..

Nu havde Constantine jo heller ikke skubbet Julian væk, som de fleste andre ville have gjort uden tøven, og manden, som Julian mange gange før idag havde flirtet ivrigt med - havde selv indvilliget til at sidde netop her, ved Julians side, hvor Julian let kunne manøvre sig ind i Constantines privatsfære helt uden skam - så hvorfor legede Constantine stadig med, hvis han ikke var interesseret.. præcis..
He is.. let's make him squirm a bit.. mhmm..

"Oh yes, it's all fun and games.. isen't it? Let's see how far he'll take it.. haha.. let's see what he even dares to do.. let's just see.. and then.. what? What did you bet exactly? On my humiliation maybe? But I'll tell you right now.. you could tell every last person in here, it wouldn't matter to me.. please show them what an absurd and inappropriate dinner partner you've got in me.. mhm mhm no you won't.." knurrede Julian stille, imens han talte, havde han smidt bestikket fra sig, stukket den ene hånd ind under dugen og placeret den roligt mod Constantines lår, som den langsomt krøb op langs hans inderlår, mærkede ham af, ham og hele hans imponerende størrelse, som alligevel fik Julian til at slikke sig sultent om læberne. "Because.. you.. like.. it.. too.. and what a boring thing it would be indeed.. to stop this particular fun game.. don't you think so too? Oh and to how far I'll take it.. let me show you.. I have no shame.. no shame at all.. how's that now?" hviskede han, stadig med sine læber ud for Constantines øre, som han lukkede øjnene koncentrerende i, og en del koncentration skulle der til, men i det det blot var et halvt sekund han behøvede - gik den lige - Blink.. lød hans manipulerende stemme i samtlige gæsters tanker, som de alle ved selskabet bestemte sig for at blinke på nøjagtigt samme tid - eller alle på nær Constantine selvfølgelig, der slet ikke lod sig påvirke at Julians slemme kommanderende evner. I sekundet alles øjne var lukket, lænede Julian sig det sidste stykke ind og gav Constantine et vådt sensuelt kys, lige under øret, som han efterlod den varme hud lettere fugtigt, og åndede varmt ud på stedet, før han lænede sig tilbage igen. Nu var hans fingre bare nået helt op mellem benene på Constantine, og som han havde lovet - helt uden skam, begyndte han at åbne bukserne.

Julian smilede frækt, som Constantine greb hans hånd og flyttede den væk, før han kunne nå videre på sin uartige rejse ned i Constantines bukser. "You should think so shouldn't you, but I'm having to much fun to let boring stuff like that get to me.." hviskede han tilbage, som han gav et let grin fra sig idet Constantin skubbede stolen ud og rejste sig, "yes I seem to have that effect on people.." kaldte han bare efter ham, som Constantine forsvandt væk fra bordet. Julian fulgte dog ikke efter ham, det ville måske være at strække den lige en tand for meget, de kunne ikke begge to haste væk under middagen, nej vel.

"You should really stop embarrassing yourself like that dear.." fniste Diana, der selvfølgelig havde set Constantines flugt, som et nederlag for Julian - men sådan så englen slet ikke selv på det! Nej, Constantine flygtede jo kun fordi han ikke længere kunne stole på sig selv i Julians selskab, fordi at han var bange for, at hvis han blev bare et øjeblik mere, så ville han blive nød til at give sig hen til Julians forførende manér, uden at ville kunne sige nej længere, ha' han var blot bange for selv, for hvad der ville ske hvis han ikke længere var stærk nok til at afvise Julian. Tonight you'll find out love.. promise.. tænkte han bare selvsikkert, i det desserten blev serveret. "Oh he wants me.. you'll just wait and see.." svarede han roligt, "happy too!" grinede hun bare, ikke helt så sikkert, som Julian så åbenlyst var.

Efter desserten rejste han sig sammen med resten af selskabet, straks gik han dog i gang med at lede efter Constantine, som han havde hapset to glas whiskey, og nu søgte uden for, for at se om manden stadig var der, og om han muligvis kunne friste ham med et glas. "Am I really so irresistible that you'll simply have to run away form me.. just to not give in?" hviskede han stille med et frækt charmerende smil om læberne, som han rakte Constantine det ene glas, "I wanna work for you.." lød det så bare, som kom det ud af ingenting fra Julian - men han så ud til at være mere en stålfast besluttet, lige nu ville han intet andet - altså ud over det og selvfølgelig komme i bukserne på den smukke forførende dæmon.

Julian smilede lidt større, som han havde fanget Constantines opmærksomhed igen, perfekt! "Well I don't know exactly, because you won't tell me.. but I'm guessing it's something naughty.." sagde han stille, som han satte sit glas fra sig på stenrækværket, før han selv fandt en cigaret frem fra en af lommerne, og lidt efter tændte ild til den. "I would be good at it, that's why - so good at it you'd have to sleep with me sooner or later.. and that I.. want" sagde han bare helt ærligt, men denne gang holdt han alligevel lidt afstand til Constantine, skulle nødigt skræmme ham væk før han overhovedet fik en chance vel? "Tell you what.. tell me something you need done.. something I can do right here right now.. and if I'll do it to perfection.. you'll give me just one chance to seduce you.. without you running away form me.. just one chance.." sagde han så roligt, som han drejede ansigtet mod Constantine, som hans læber krøllede let op ad i et udfordrende smil, velvidende at Constantine nok ikke kendte til Julians evner, det var et kort han holdt meget tæt til kroppen - så nu ville dæmonen nok give ham én eller anden umulig opgave, så han kunne slippe uden om at sige nej til en udfordring.. men ligegyldigt hvad det var, Julian skulle nok få det ordent - and then.. there will be no places left to run.. no places left to hide.. come on show me you're not a coward.. play with me.. I know how you love games..

Julian grinede bare, som Constantine gentog hans ønske i egne ord, "more or less.. I mean, I could fuck you too if you like.." grinede han bare, selv om han ikke helt kunne se Constantin som værende andet end total dominerende top - men det var da et forsøg værd.
Han kunne ikke skjule det store smil der dansede hen over hans læber, som Constantine til sidst gav sig, han gav et let grin fra sig, og rykkede så en smule tættere, dog uden at ligge en finger på manden.
"Oh yes, sounds intriguing" sagde han i en let tone, som han allerede gik i gang med at planlægge sin fremgangsmåde. "Mhmm.. or I could just steal it for myself and vanish in the thin air.." sagde han så i en drillende tone, som han tog et hiv af smøgen og lod den tunge grå røg danse frem fra næseborerne som en ægte drage. "Well.. I will must certainly hope it'll be worth my time then.. meet me in the parking lot in.. 30 minuts? Yes that should cover it.. " sagde han i en rolig tone, som han tog et sidst hiv af sin hjemmerul, før han knipsede skodden væk, gav Constantine et langt elevatorblik, som han selvfølgelig hentydet til at det var Constantines evner i sengen, der skulle være hans tid værd - "bye love.." hviskede han lidt hemmelighedsfuldt, som han forsvandt inden for igen.

35 minuts later

"I was almost starting to believe you'd set me up.. but here you are.. all ready to collect.. mhmm.. is this what you want?" lød det forførende fra Julian, som han stod lænet op af en parket bil, den sorte æske havde han placeret oven på bagagerummet, som han lod et par fingre glide kærtegnende hen over den "am I hired then?" spurgte han lidt arrogant, fyldt med selvtillid som altid.

"And not even curious to know what my secret are hm?" lød det lettere forførende og halv-drillende fra Julian, som han betragtede Constantine imens han nu undersøgte kassen.
"Well well.. moving on then.." grinede han bare, som han fandt det lettere underholdende hvor optaget Constantine var af indholdet af den sorte kasse, måske gjorde det også Julian en tand nysgerrig - men han havde såten vigtigere ting på programmet til at gå op i den slags detaljer lige nu.

Julian fulgte betænksomt efter ham, mest også for at undgå at Constantin fik andre gode ideer og så prøvede at stikke af fra ham - men han virkede på ingen måde som en fyr der brød sine løfter, og nu havde Julian jo holdt sin ende af aftalen. "Great.. suppose I'll call you Master Garau now.. or maybe you would prefer someting else entirely.. tell me.." lød det fra Julian, der nu var henne ved bilen hos Constantine, som han nu trådte frem mod ham så de stod tæt igen, "what shall I moan for you?" lød det let forførende fra Julian, som han sendte Constantine et frækt smil, og tog så det sidste skridt frem, så deres kroppe mødtes.. Julians fingre kravlede hurtigt omkring Constantine, som den ene hånd sneg sig ned til hans bagdel og gav den et undersøgende klem, imens den anden fangede hans kæbe og nakke og langsomt lænede han sig ind - stak tungen ud og lod den glide langsomt over Constantines underlæber, for ligesom at smage ham efter - var han nu også alt hvad Julian havde forstiller sig - "time.. to pay up then.. come with me.." knurrede han let, før han gav Constantine et enkelt lettere krævende kys mod hans salte varme læber, som et let suk faldt fra Julians egne - til han gav slip og vendte sig igen, satte kurs tilbage mod villaen, med en forventning om at Constantine denne gang villigt ville gå med ham.

"Are you sure? I'm quite excellent at making up sweet little nicknames.." grinte han i en frækt tone, som han sendte Constantine et flabet smil hen over skulderen - men hvem elskede ikke en lille smule teasing, det var hvad der holdte gang i flammen ikke?
Julian kunne ikke stoppe sig selv for at klukke helt af grin ved Constantines næste ord, oh you really don't need that love, we both know you want me.. drunk or not.. but sure, whatever you'll have tell yourself!
"Just follow me, and I'll promise to take such good care of you, you won't have the sligthes regrets when I'm done.." lød det frækt fra Julian, som han blinkede drillende til Constantine.

Julian førte dem begge tilbage ind i villaen, men ikke tilbage til selskabet - heldigvis kendte Julian allerede sin vej omkring, og kunne roligt styre dem uden om de andre gæster, som de nåede op til en gang over fest salen, som musikken let kunne bemærkes gennem gulvet.
Julian åbnede langsomt en dør ind til en sovesal, men før han smed sig villigt på sengen, gjorde han nu som lovet, og gik hen til skrivebordet hvorved en flaske dyr alkohol stod placeret, og skænkede så et glas til den smukke Constantine.

"As promised.. love.." lød de i en dyb forførende hvisken fra Julian, der nu langsomt tog et skridt frem mod Constantine igen, rakte ham glasset, og lukkede så døren bag dem.
Han var i færd med at binde sin butterfly up, i det en forstyrrende lyd lød fra værelset ved siden af dem.
"Hold on.." knurrede han dybt, som han listede frem til døren der bandt de to værelser til hinanden, foruden dem på gangen.. og langsomt listede han dem åben, for at for et syn på hvad end der forgik i det næste rum.
Kun i rette tid til at høre det øredøvende skrig, efterfulgt af en forfærdelig flænsende lyd, og i næste øjeblik var han vædet ind i blod. "WHAT IN THE NAME OF GOD IS GOING ON IN HERE!" råbte Julian straks op, som han forfærdet slog døren helt op for at se hvad fanden i helved der forgik, og hvorfor lige hans dyre smoking skulle ødelægges af dette bizart blodbad.

"Di?" lød det så lettere skeptisk fra ham, som han hurtigt fik øje på den nøgne kvinde i sengen - der lige nu sad over skrev ind over endnu en smuk ung kvinde, dog i sit undertøj - Julian genkendte hende hurtigt som værenede værten, som Diana havde ville i seng med tidligere på aften - man kunne vel egentlig sige det var lykkes.. eller det var ind til Julian forstod hvorfor der var sprøjte blod ud i hele værelset, ikke kun havde det ramt ham, men også Dianas front parti var badet i blod - så var det måske ikke endt helt som hans passioneret hustru havde ønsket det?
"Julian.. oh.. and Constantine.. I eh.. it's.. oh what ever, it's exactly what it looks like, can we kill him too now? Or aren't you done sleeping with him or not sleeping with him.. yet?" lød det så fra den nøgne Diana, der nu rejste sig fra sengen, holdende en kniv i sin højre hånd, som man kunne se på den døde kvinde i sengen, havde Diana skåret halsen over på hende, og i forhold til blodbadet.. havde hun skåret ret dybt.
"Oh dear.. that escalated quickly.. I must say.. wow.." sagde Julian bare, helt mundlam nærmest, som Diana bevægede sig frem mo Constantin med kniven løftet, "nono little lamp, no needs for more of that - Mr Garau won't tell on you.. I assure you, he's just as.. thrillingly evil as you my darling.. but with the sound of that scream, the whole party must have heard, and if they find us here, it won't matter who tells or not, we will all take the fall for this, so.. maybe we should just.. go? Oh wait.. maybe some clothing first little lamp.."