300 years and we are still at it - Aviana

Tid: kl. 11.00- December 1941
Sted: Tower of London
Omgivelser: En bunker fyldt med officere og ander millitær folk
Påklædning: Link



Azrael sukkede og kiggede ud af vinduet af billen, imens de kørte ned ad Londons gader. Der var næsten igen mennesker udenfor, bygninger var i ruiner og der var stadig brandfolk uden for at slukke brænde fra natten inden. Accounting of the previous night's bombing of London reveals that the Old Bailey, the Guildhall, and eight churches by Christopher Wren were destroyed or badly damaged. RAF bombs aircraft factories in Bremen, Germany...the irish free state has just had its second night of bombing in a row.... Han sukkede og lukkede sine øjne, og prøvede at tone ud hvad de sagde over radioen...han kunne ikke tro at alt det her skete....hvordan kunne nogen...han rystede på hoved *war is war...and mankind...god how kan they do this to their own people...it's desgusting...*

Swansea's town centre is almost completely obliterated by the 896 high explosive bombs employed by the Luftwaffe. 230 deaths and 397 casualties reported..."Baily turn it off...." sagde han til sin chauffeur. Han kiggede ned på brevet i hans hånd, han håbede at det var nok...ud fra hvad han havde opdaget...så var det ikke noget godt som tyskerne lavede i Polen.

Han lukkede sine øjne i og åbnede dem først igen når billen stoppede. Han skyndte sig ud og løb over til bunkeren, da han kom inden for, rettede han hurtigt på sin uniform inden han gik videre, men han stoppede op og faldt næsten sammen da han så en kvinde stå ikke langt fra ham *it can't be....500 hundred years and she is still the most beautiful woman i have ever seen...*.

Det havde været lidt af et helvede for Aviana for at være ærlig, dog hun havde været heldigere end de fleste i London. Eftersom at hun var assistent for en meget højrangede medlem af det britiske militær, havde hun sit eget værelse i bunkeren, som så mange andre vigtige medlemmer. Ikke desto mindre havde det været lidt af en stressende morgen for hende og alle andre i bunkeren. Aviana vågnede endda til gigantiske rystelser tidlig om morgen, da der blev droppede bomber i London.
Bunkeren havde et livligt liv da hun kom ud af sit rum klokken 8 om morgen. Der gik ikke lang tid, før at hun sad i et møde på en stol op af væggen til et møde og skrev alt ned der blev snakkede om blandt de forskellige britiske officere og generaller som nu var til mødet.
Aviana havde en kort pause og stod med en stak papir i hænderne, som hun med rellativ lethed, kunne bære uden at det gjorde hende træt. Hun lagde ikke mærke til at en nyankommede officer ankom til bunkeren, da hun var fuldt igang med en samtale med to af de andre heldige assistenter, som boede i bunkeren.
I'm telling you, these bombing run are not doing well for my sleep, with all these shaking in the night and day, a women need her beauty sleep beklagede en af dem.
You said it, the soon we get rid of those evil men, the sooner we can get back to normal, wouldn't you agree Aviana? Spurgte nummer 2 assistent og kiggede på Aviana.
I mean, sure, the bombing is annoying, but I'll rather get to sleep safely in a bunker, than be up there, risking getting blown up to bits.. indrømmede hun.
Før de tre kvinder nåede at fortsætte deres samle, blev der råbt over højtaleren i bunkeren, at general Anthorny havde brug for hende.
Aviana undskyldte sig til de andre kvinder og skyndte sig hastene mod lokalet, som lå i den anden ende af bunkeren. En ung mand i standard britisk soldater uniform gik over til Azrael og var klar på at føre ham hen til hvor han nu skulle hen.
Da Azrael var klar, blev han ledt gennem den travle bunker, folk som halvløb eller gik frem og tilbage, fra folk til folk. De stoppede op ved to dobbeldøre som soldaten bankede på og åbnede dem, da han fik lov. Sir, Brigadier Ahmose has arrived annoncerede soldaten og gjorde honnør, før han forlod rummet igen.
Sir Alan Brooke, acting general, som ledte mødet, ventede på Azrael, hvilket gjorde at Aviana sad og var klar på at skrive ned samtalen og kiggede op på Azrael. Hun gav ingen tegn på kendskab til Azrael og opførte sig professionelt.

En ung mand i standard britisk soldater uniform gik over til Azrael og var klar på at føre ham hen til hvor han nu skulle hen. Han stod et øjeblik og lod sine øjne tage synet af Aviana, 360 år og hun var stadig den smukkeste kvinde han havde set, hendes sorte krøllede hår som hun åbenbart havde formået at tæmme, hendes øjne…alt ved hende, han blev lidt blød i knæene, han kunne ikke kigge væk fra hende.
Han kom langsomt ud af sin trance og lod sig blive ledt gennem den travle bunker, folk som halvløb eller gik frem og tilbage, fra folk til folk. De stoppede op ved to dobbeldøre som soldaten bankede på og åbnede dem, da han fik lov. Azrael smilede og gjord honør til generalen, hans blik flakkede til Aviana som sad og var klar på at skrive ned samtalen og kiggede op på Azrael. Han grinede stille til sig selv *it seems i have to seduce her again… oh my what would the children think…well i dont know…both girls are working as nurses on the frontline…i hope they are okay…the last letter…god i need to stop being so overprotective i have 4 children and im 4000 years old…they will be okay…maybe I should start talking…and not just stare at Aviana like a possessed person*.

Han kiggede væk og over på generalen, han smilede kækt til hende inde han begyndte at tale Sorry sir..she is a beautiful woman...back to business sagde han. Han kunne ikke forstå hvordan nogle kunne gøre sådan noget, hvis mennesker var vilige til at gøre sådan noget ved deres eget folk…hvad ville de så gøre hvis de opdagede at der eksisterede hekse og alt andet… han sukkede sir…the work camps…they aren’t….work camps…and they are slowly setting them up all over Germany and Poland…i know what they are saying about them…but they are lying…it’s bad enough that they are taking people out over there homes and sending them away to camps…to ‘keep them safe’…there is nothing safe about those places han kiggede over på Aviana they are killing them…blaming it on overwork…a contact of mine, in one of the camps sent me this letter,sagde han og kiggede ned på brevet, der stod ikke meget men nok til at bekymre ham om hvad der virkelig sket over i Polen og Tyskland.

General Anthorny sad og lyttede til, hvad Azrael havde at sige og fik en bunker vagt til at tage brevet og begyndte at læse det der stod. Han gav ingen udtryk til svar på Azraels mere følelsesmæssige kommentar omkring tyskland. Aviana opførte sig professionelt, hvilket var forventede af hende til møder, så hun kiggede bare en smule op på Azrael. Den mørkhårede varulvs Grønlige øjne, som altid havde haft en nuance af blå, hvilede på Azrael, men kiggede så væk igen. Der var dog en smule rødlig farve i hendes kinder, fra Azraels kommentar.
Thank you Brigadier Ahmose, you may leave og nikkede til Azrael. En af bunkevagterne som stod ved dobbeltdøren, lukkede den efter Azrael. Mødet tog et par timer før at det sluttede, hvilket var omkring tidspunkt man kunne få mad i bunkeren.
Aviana fik lige de sidste ting af vide fra Sir Alan Brooke acting general, før at hun fik lov til at slippe. Hun struttede hen over gulvet og afleverede alt hvad hun havde skrevet ned til en som kunne skrive det rent. Derefter gik hun ned af en side gang sammen med alle andre som arbejde i bunkeren, for at få frokost. Da hun havde fået sin bakke med mad, gik hun tilbage af gangen og mod sit lokale. Det gjorde hun af flere grunde, en af dem var at hun stadig havde arbejde for Sir Alan og skulle skrive nogle breve, der kunne sende. Den anden grund var at hun nød at kunne være sig selv inde på sit værelse. Så sjovt som kantinen nu var og snakke sladder med de andre kvinder, nød hun sit eget rum mere.
Aviana lukkede sin dør efter sig og stillede sin bakke med mad på højre side af sit skrivebord. Hun satte sig ned ved bordet og tog en bid af sin mad. Derefter gik hun igang med at skrive brevene, som skulle sendes videre.

“Thank you Brigadier Ahmose, you may leave” sagde han og nikkede til Azrael. En af bunkevagterne som stod ved dobbeltdøren, lukkede den efter Azrael. Han smilede en sidste gang til Aviana og gik hen til kantinen, han begyndte at fylde sin bakke op med mad…ikke at det så så lækkert ud. Han tog en kop te og lid brød og kage inde han satte sig på en bænk lidt væk fra alle andre *its been 300 years…so she wont remember me…lets see how well it goes this time…maybe she wont try and kill me…not that its very likely, but it could be a lot of fun.*

Han kiggede op og smilede da han så hende kom ind I kantien, han så hende få sin bakke og i stedet for at finde et sted at sætte sig, vente hun sig om og gik ned ad en gang og væk *well then…i have to go after her…* han rejste sig og gik stille efter hende. Han gik stille og tog synet af hende ind, hun var smuk… og Azrael kunne ikke stoppe sine øjne med at vandre ned ad hendes krop. Han så hende gå ind ad en dør og lukke den efter sig…han rettede på sin uniform og bankede på "umm miss?" *shit...that sounds stupid* "its Brigadier Ahmose....may i come ind?"



//her er din timeline  <3
3000 år siden… sammen i 100 år…..900 år efter, (60 år fvt.) sammen i 150 år får 2 børn…..500 år efter (år 610) sammen i 200 år….500 år efter,( år 1310 ) sammen i 70 år…. 200 år efter (år 1580) sammen i 60 år… nu 300 år efter

Radioen inde fra Avianas rum blev slukkede lige så snart at Azrael bankede på og der gik nogle sekunder uden svar. Døren åbnede roligt og foran Azrael stod Aviana i sin uniform med en hånd på dørhåndtaget og den anden ned langs kroppen. Is something wrong sir? Do Sir Brooke need me for something? Spurgte hun med en britisk accent der var næsten kunne forveksles med at hun var opvoksede i London hele sit liv. En pludselig voldsom rysten i hele bunkeren, fik alt til at ryste og larme for en god halv time. Da rystelserne og larmen fra bomber stoppede, kiggede Aviana afventede på den unge officer foran sig, Well, if there's nothing, I would like to eat my lunch, before I have to go back to work svarede hun og neje kort og skulle til at lukke døren.
Denne Brigadier var ikke en hun havde set før i bunkeren, så han arbejdede ikke, hvilket betød at hun ikke var tvungede til at hjælpe manden. Hun arbejde tros alt for Sir Brooke, som var Acting General, hvilket betød hun ikke bare kunne forlade sin post for andre.

Døren åbnede roligt og foran Azrael stod Aviana i sin uniform med en hånd på dørhåndtaget og den anden ned langs kroppen. Han kunne ikke stoppe sine øjne med at vande ned ad hendes krop, hun var stadig den smukkeste kvinde han havde set. 300 år og hun sjal stadig hans hjerte bare ved at stå der foran ham. oh by Anubis…what did i do in this life to find a woman like her…mind you…she does have a habit of telling me what to do. Han kiggede op da hun begyndte at tale til ham.

umm…n-… han greb hårdt fast i dørkammen da en pludselig voldsom rysten i hele bunkeren, fik alt til at ryste og larme for en god halv time. Han stod helt stille og ventede på det ville være over…han sukkede irritabelt, det burde ikke være så svært at tale til hans…ex….kone…kæreste…elsker?

Da rystelserne og larmen fra bomber endelig stoppede, stod han og måbede lidt, hun var altså for smuk…han kunne jo ikke få et ord ud! Hans hoved sprang op og inden han viste af det satte han sin fod i klemme i døren så hun ikke kunne lukke den i fuck…umm mumlede han og ømmede sig lidt over sin fod.

I wanted to know if you wanted to accompany me too dinner? Tonight? Or tommorow?...just…i would like to take you to dinner with me…just us… sagde han og stak sit hoved ind ad døren please? Just one night? Please? han kiggede på hende med et kæmpe smil som han håbede var charmerende nok til hun ville sige ja, eller sige noget til ham som ikke var arbejdes relaterede, han havde kendt hende i 3000 år…han burde vide hvad hun kunne lide. come on Azzy…you can do this…you have 3000 years of experience with this woman

Aviana kiggede en smule skeptisk på den fremmede officer, som holdte hende fra at lukke døren. Altså hun kunne sagens smække ham en på hovedet, hvis hendes Hunter personlighed valgte at springe frem. To dinner... with you? spurgte hun halvt officeren foran sig og halvt til sig selv. I don't know.. I hardly know you sir svarede hun så høfligt, som hun nu kunne være. Denne Ahmose var sød og noget så lækker.. meen hun havde levede i over 8000 år, og godt nok kan hun ikke huske folk længere tilbage end 200 år.. men inde for de 200 år, har hun mødt en del lækre mænd.

Aren't you a persistent man kommenterede hun med et hævede øjenbryn, dog med et lille smil i den ene side at læberne. Let me think on it.. if that's alright with you sir svarede så endeligt, efter 5 minutter af stilhed mellem dem ved døren.
Now, I really would like to eat my lunch, if you don't mind, sir kom det fra Aviana med sin nærmest perfekte britiske accent.
Aviana kiggede en sidste gang på manden på den anden side af døren, og havde et blik i øjne, der ik' bedste om hun skulle eller ej.
...Find me again around dinnertime, then we'll see.. sir svarede hun og blidt pressede med døren mod Azraels fod, for at lukke døren, så hun kunne spise sin frokost, inden hun skulle arbejde videre.

Azrael smilede til hende og nikkede i don’t see anyone else asking you sagde og blikede til hende well that is the point of going to dinner…so you can get to know me and I can..get to know you…I mean who wouldn’t want to know a creature with beauty as exquisite as yours darling han kiggede hende I øjnen og kunne ikke stopped med at smile ad hende, han var dog lidt sikker på han ligenede en idiot lige nu , men efter 3000 så var hun sku stadig den smukkeste kvinde han havde set, og han kunne ikke holde sig væk fra hende især ikke når han viste så meget om hende… han elskede at se hende falde for ham hver gang, det bootede også lidt hans ego.

Well m’lady i do try svarede han igen med et kækt smil og da han så hun smiled igen mærkede han en varme vokse I sin mave oh fine…i will leave you be, but i will be back…and i will be taking you to dinner my fair lady sagde han og fjernede sin fod så hun kunne spise i fred.

^kl 19^
Han kiggede ned på sit ur med et stort smil og bevægede sig tilbage til Avianas kontor, han kunne ikke vente med at tage hende ud og spise og bare være sammen med hende, han gik uden om alle folk hurtigt han ville nødigt have hun ombestemte sig…. Selvom hun enligt ikke havde sagt ja til noget så var Azrael sikker på hun nok skulle sige ja. Han bakkede på hendes dør og ventede på hun skulle komme ud.

Aviana havde haft været ved at koncentre sig selv over sin frokost og arbejde, da hendes tanker heletiden vandrede tilbage til officeren der var ved hendes dør. Hun forbandede under sin ånde, det jo ikke fordi at han så godt ud.. right? nej! Det her var bare en helt almindelige middag mellem to mennesker. Hun kunne ikke engang se, hvorfor hun lige var så spændende for ham.. han vidste jo intet om hende, til ham, var hun jo bare en sekretær. Med mindre... Aviana begyndte at tænke tilbage på folk som måske var ude efter hende.. kunne han være en som hadet hende, eller ville hende ondt? Det var ikke nyt for hende, at visse folk ville hende ondt fra noget hun har gjort i fortiden. Hun havde rystet på hovedet og skubbede tankerne af officer Ahmose ud af hovedet.. *han havde nu et meget sødt smi~ NEJ! stop, fokuser på dit arbejde!* skældte hun sig selv ud i sine indre tanker.
Dagen fortsatte som den normalt gjorde, og da klokken slog 7 om aften og aftensmad... aftensmad, med officeren Ahmose, var det underligt for hende at være en smule nervøs? Hun er nærmest aldrig nervøs, det var en mærkelig følelse for hende.

Hun hørte banket... det endelige bank, men hun reagerede ikke til at starte med. En del af hende håbede at det ikke var officeren, men en som var gåede forkert. På den anden side, var en del af hende også nysgerrig på, hvad denne officer ville og havde af tanker og forhåbninger.
Hvad nok kun havde været 2 minutter, havde følgt som 2 timer for hende, men hun rejste sig op og åbnede døren. Hun havde smilede høfligt og sat sit kulsorte hår op i en løs hestehale, som hun kiggede på officeren foran sig, med fingrene flettede sammen i skødet på sig.
Goodevening sir hilste hun, I've decided to give your offer a chance sir, just to satisfied my curiosity og med disse ord, lukkede og låste sin dør og gik forbi Ahmose med faste skridt, mod kantinen.

Azrael åndede lettet ud da hun åbnede døren oh thank god, i really didn't want to stand here and look more like an idiot than i already do sagde han med et lille grin og så, hvordan Aviane gik forbi ham imod kantinen med faste skridt, han stod et øjeblik og kiggede på hende som hun gik fuck....all these years and she still has an ass to die for...right maybe i should not just stand here and stare at the secretarys ass like a nobhead han rystede på hoved og gik hurtigt op til hende så hans skridt faldt i takt med hendes. So how do you feel about stake? i know a very nice pub down on Shaftesbury avenue, care to join? Spurgte han og langsomt tog hende i hånden og sendte hende et lille hemmeligt smil. Han førte dem ud af bunkeren og væk fra alle de mange øjne og ud på gade i den ikke friske luft, men mindre tunge end den i bunkeren. Han stod og kiggede på gaden og de mange folk som stadig lød rundt og de børn som stadig ikke var sent på landet. of all the city's in the world...London been a soft spot of mine sagde han inden han kiggede på Aviana come on this way

Han gik ned imod spisestedet og kiggede ned på sin hånd som stadig ikke havde sluppet Avianeas, så ærgerligt det var at hun ikke kunne huske ham så elskede han stadig at se hendes ansigt hver gang hun blev forelskede og hver gang hun lyste op da, han kunne læse og forstå hende så meget beder end de fleste....håbede han...det var 300 år siden han sidst havde set hende...mange ting kunne ændre sig i 300 år. Han stoppede op da de endelig ankom og så op på skiltet Bloomsbury Tavern still here…shall we?

Aviana havde kiggede ned på deres hænder og fingre der var sammenflettet. En dyb rødlig farve formede sig i hendes kinder, som han med hans hånd i hendes trak hende ud af bunkeren. Aviana vidste ikke rigtig, hvordan hun skulle reagere omkring ham.. På den ene side havde hun lyst til at rive sin hånd fri og gribe fast om Azraels hals, løfte ham op i luften og forlange et svar. Men på den anden side, så havde hun lyst til at fnise, som en lille pige, hvilket fustrerede hende. Hun tvang sit blik på alt andet end Azrael eller deres hænder, for at kigge på omgivelserne, da hun ikke ville have at Azrael bare kunne have sådan en effekt på hende. Selve London lignede mere eller mindre et halv om halvt ødemark, med bygninger efter bygninger som var endten sprunget i luften eller væltede.
De tyske bombefly havde virkelig ramt London hårdt gennem krigen. Der kom stadig nyheder om nye ofre fra vragrester. Som de bevægede sig gennem Londons ødelagte gader, mødte de nærmest ikke andet end soldater eller londonere, som halv løb fra bygning til bygning for sikkerhed.
Heldigvis har der ikke været nogen bombefly siden tidligere på dagen, hvilket Aviana var glad for, da hun ikke havde lyst til at dø.
Da de stoppede op foran en pub, en af de få stadig stående i centrum af London og fyldt med mennesker, utroligt nok. Men for at være ærlig, så elskede englændere deres pubs ret så meget. Varulven kiggede op på skiltet, Bloomsbury Tavern, if it got food, then we shall.. Doubt we will find a restaurant in the center of London anyways svarede hun og slap Azraels hånd og gik indenfor med rolige skridt.

Selve værtshusets besøgende var i et munter humør, tros den forfærdelig tilstand og situation de var i. Aviana kiggede rundt, virkede ret fyldt, hvert fald svært for hende lige at finde et bord de kunne sidde ved. Hun vendte sig mod Azrael med sine fingre flettede med hinanden, som hendes hænder hvilede bag sig. Maybe we should just find another place, sir? spurgte hun blidt og ventede på hans svar, da det trosalt var ham, som havde inviteret hende ud.

Azrael smilede til hende som de gik ind i pubben, han så sig omkring og sukkede...der var alt for mange mennesker...han smilde da han så ejeren komme over til dem i don't think that will be nesasary love sagde han lidt kækt og åbnede sine arme og gave ejren et stort kram my my Ragnor fell sagde han og tog et skidt tilbage fra den, ældre herre, der var iklædt en grøn og blå tweed suit med jakken over skulderen og selerne hængeden om hofterne, han havde et par runde ødelagte briller på, uglet sort grådt hår, solbrun i huden med nok det mest britiske skæg en mand kunne have.

My lord, it is good to see you and your... han kiggede på Azrael et øjneblik, hvor mange gange kunne en mand blive forelsket i den samme kvinde over 3000 år! lady friend...would you like a table...maybe somewhere a little more private? spurgte han og Azrael nikkede bare og tilbød sin hånf til Aviana i håb om hun ville tage den. Han kunne stadig ikke tro sine øjne når han så på hende og ud fra den måde Ragnor kiggede på hende, kunne Azrael godt mærke en glød af jelosi. Trust me....best food and drink in London...you won't find a better place and if you don't like it i can take you to one of those fancy restaurants...but something tells me that it isn't your thing...all thoese stuffy lords and lady's sagde han til hende smilende.