I didn’t ask for your help - Wade

@Wade

T: omkring midnat
S: natklubben
V: Udenfor er det køligt og blæser. Dog skyfrit.
O: Rigeligt med unge mennesker der hygger og fester

Følelsen af alkohol i blodet var så velkendt efterhånden, at hun vidste at på et tidspunkt måtte hun enten erkende at hun var blevet afhængig, eller stoppe. Men i aften var ikke en af de dage; i stedet stod hun iført sine stramme grå jeans, hendes sorte højhælede støvler og en sort blazer uden noget under, og lyttede til den dunkende musik der spillede hen over de mange mennesker der ellers nød alkoholens effekt lige så meget som hun selv.
Var hun her for at glemme, for at drikke? Nej, hun var her for at føle noget igen. Føle vrede, fare, glæde... Bare noget!
Med en øl i hånden stod hun og nikkede i takt med musikken, mens hendes dybrøde læbestift smittede svagt af på flasken. De hasselfarvede øjne spejdede hen over klubbens mange unge mennesker - langt de fleste af dem var ikke nogen hun kunne genkende. Dog stod der som altid én der ikke havde fået memoet om at skride fra hendes liv. En eller anden flirt fra dengang hun kom til Gaia. En ung mand, som eftersigende havde haft forbindelser dengang - men når det kom til stykket havde han været for stor en tøsedreng til at kunne håndtere hendes opførsel ordenligt. En dag havde hun bare efterladt en SMS med en mangelfuld forklaring på hvorfor han var spild af tid. Og så var hun væk.
Men der stod han, med en eller anden lyshåret bimbo der dansede op af ham som om det var et parringsritual. Ikke at det gjorde Cass det store, hun var sådan set ikke interesseret i ham længere. Men det gik vist ikke begge veje, for da den unge mand fik øje på hende fiskehandlere hurtigt fjernet den lyshårede kvinde fra sig, og begyndte at bevæge sig hen mod Cass.
Cass himlede med øjnene, med følelsen af irritation boblende frem dybt i hende. Den unge mand, knap 2 meter høj med store blå øjne og en ret spinkel fysik, stoppede foran Cass. Han startede med at række ud efter hende, måske for at få et kram?, men Cass flyttede sig hurtigt.
’’Hvad laver du her? Jeg troede du var taget hjem til Edinburgh?’’ spurgte den unge mand, men Cass kunne ikke andet end at trække på skuldrene. Hun tog endnu en tår af sin øl, men den unge mand tog fat i øllen og flyttede den fra hendes læber.
’’Jeg tror du har fået nok nu, Cassandra. Kom.’’ sagde han, med en dybere og lettere truende stemme. Cass stirrede på ham og himlede derefter med øjnene. Han havde aldrig kunne bestemme over hende alligevel.
’’Rend mig. Smut du hellere tilbage til din kæreste, det lader til at hun ikke kan lide at du taler med piger der har mere end to hjerneceller.’’ sagde Cass roligt, men i en hurtig bevægelse havde han stillet sig foran hende, og tårnede ind over hende. Cass prøvede at mase sig forbi ham, men han greb fat i armen på hende, hårdt. Hun bed sammen, og skar tænder.
’’Det var nu, Cassandra.’’ sagde han så, hvorefter Cass prøvede at rykke sig fri, uden held.
’’Slip mig, dit grødhoved!’’ snerrede Cass, og så rundt for at se om nogen kiggede på dem. Da det lod til at en god mængde mennesker havde bemærket deres udskejelse nøjedes hun med at træde ham hårdt over den ene fod, hvilket resulterede i at han med sin frie hånd knaldede hende en på siden af hovedet. Cass klynkede lavt ved slaget, og stirrede op på ham. Hendes pupiller skiftede kort fra værende menneskelige til aflange som en kats, inden hun så væk. Han rykkede hårdt i hende, og begyndte ellers at tvinge hende med sig hen mod udgangen.

Cass havde ikke bemærket Wade før han stod med den unge mand tvunget ned mod bordet. Hun bakkede baglæns, tøvende. Skulle hun ikke bare venne sig om og gå? Det var ikke hendes problem mere, var det?
Men Wade talte til hende, og stod med den unge mand i et greb der nærmest fik det til at se ud som om at Wade var parat til at bede den unge mand om at sige undskyld til damen, inden han ville få et slag med spanskrøret. Cass kunne ikke undgå at smile svagt ved den tanke - da det virkede ret så underholdende.
Det var den unge mand dog ikke helt enig i, og da han første gang prøvede at vride sig fri blev han blot hamret ned i bordet igen. Anden gang nåede han knap at brumme nogle ikke identificerbare ord før han atter havde masken placeret mod bordet. Til sidst måtte han erkende nederlaget, og stod blot afventende mens Wade holdt ham fast.
Cass så på Wade, underholdt. Fra hendes mundvig var der løbet en smule blod fra en flækket læbe, men hun bemærkede det ikke selv. Mon ikke det nok skulle være en sjov overraskelse senere, når hun skulle finde et sted og sove?
Hun nikkede tøvende, inden hun så på den unge mand igen. ’’Jeg har det fint... Tak.’’ Sagde hun, mens hun atter rettede blikket mod Wade. Hvad fik han egentlig ud af at gøre det her? Han var vel næppe på klub for blot at redde idiotiske kvinder der ikke kunne klare sig selv? Eller hvad? Han virkede på en måde... Anderledes. Hvordan vidste hun ikke, men det kom vel heller ikke hende ved.

//Beklager det lidt korte svar - er ved at lave mad :3 //

// Bare rolig Det er fint. Undskyld for det sene svar