Now I hate people that go snooping around in my business - Amery

Sted: En båd midt på havet, man ved ikke hvor det præcist er henne.
Tidspunkt: Tidlig morgen
Omgivelser: UNDER THE SEAAAA UNDER THE SEAAAAA *trommelyde* (xD <3). Der er kun hav at se.
Påklædning: Et jakkesæt
Kaiya påklædning: Slidte jeans og en tanktop
Emne til: @Amery <3

Han var ikke engang sikker på hvorfor han ikke havde fået dem dræbt med det samme. Det burde have været det han skulle gøre, men hvis der var noget Samuel ikke havde lyst til var det at dræbe uden at se potentialet ad. Og efter hun havde gået så langt at blive fængslet, bare for at finde ham, kunne han ikke dy sig ikke at forhøre sig ad. Finde ud af hvorfor hun havde tænkt som hun havde gjort, taget de valg hun gjorde for at finde ham. Hun havde været så tæt på at det næsten havde været skræmmende. Hvis Rayna havde fundet ham, havde hans liv været ovre. Nu vidste han ikke med andre, men han vidste at hans liv var yderst værdifuldt.
De var på en båd der ikke sejlede nogle vegne, blot for at give dem en følelse af at de ikke vidste hvor de var henne. Og samtidig med det havde han sørget for at de kunne få så lidt mad som muligt, og en daglig tortur eller to, enten den gode gamle med kluden over hovedet for at hælde vand på så de følte de blev druknet, eller bare en ordentlig gang tæv. Samuels mænd var ligeglade og udførte opgaverne med glæde. Han ville vente et par dage med denne tortur før han fik dem ført ud på dækket hvor han endelig kunne se dem an, dog kunne de ikke se meget da de havde sække over hovedet. Han kiggede først på kvinden, og satte sig på huk foran hende. Hun klynkede kort da han trykkede på et blåt mærke på hendes arm og han suttede kort på sine tænder for at lave en klikkende lyd. "Ouch. That one must've hurt a lot, I assume," sagde han roligt før han trak sækken af hendes hoved for at få et godt kig på hende. En mand rakte ham en journal som han skimmede kort. "Kaiya Jensen. A pleasure," sagde han roligt med et smøret smil over læberne. Og så vendte han opmærksomheden mod fyren. Han fik endnu en journal som han kiggede igennem og da han fik den læst færdigt fløjtede han kort for at understrege hvor imponeret han var. Han trak posen af fyrens hoved og satte sig på huk foran ham så de var i hovedhøjde. "Amery Blake. We have a lot on you. I'm more interested in why you were following her? I assume it's the relationship," sagde han så roligt og klappede Amery blidt på kinden. Han rejste sig roligt og klappede så i sine hænder.
"So Kaiya. You were looking for me, at least my informatives are claiming. Well, now you have me. So I'm interested in why?" spurgte han og vendte opmærksomheden mod Kaiya. Hun kiggede op på ham med vrede øjne men valgte ikke at sige noget som ikke just gjorde Samuel glad. "I guess you're tougher than you look girl," sagde han før han piftede til sine mænd. De samlede Kaiya op så hun stod på sine fødder og han kiggede på Amery. "You can stop this, you know that right?" - "Amery." sagde Kaiya så pludseligt med en tom tone. "Don't tell him anything," sagde hun bare og pludselig gav en af vagterne hende en knytnæve i hovedet. Hun mærkede blodet sive ned af hendes næse og over sine læber, som hun prøvede at få fodfæste men vagterne holdt hende fast. "So what do you say Amery? Want to make me ask again?" hans tone var rolig men det var en reel trussel. Han hadede at skulle spørge igen.

Han lyttede roligt til Amerys ord som han fortalte hvad han kunne bruges til. Det virkede egentlig altsammen ganske fint, indtil Amery slap fri og smed dem begge overbords. Samuel kæmpede ikke imod og så snart de ramte vandet, følte han næsten en vis fryd ved det. Han greb fast om Amerys krave og trak ham tættere på sig som de kæmpede både mod hinanden og for at blive over vandet. "I see. You're a man of your word. I like that, it'll keep you alive. But you see, no one can ever predict what I do," sagde han og hentydede til sin immunitet alt imens han stak en sprøjte i halsen på Amery, et pludseligt men nøje planlagt stik, som havde dette været planen hele tiden. "Now you relax a little, fortune teller, and we'll see just how useful you'll become to me. I look forward to this," han klikkede sine tænder roligt og rystede på hovedet af Amery. "You think your gift is something special? Like I don't have one with similar abilities? You foresaw the important parts, but did you notice the tiny little details? Of me already knowing your every move as you knew my mens?" spurgte han så og kiggede op mod skibet der sejlede væk.
"You made a dumb move if you wanted to protect her. You know exactly where that boat is going.." sagde han så og slap Amery. Ringe blev smidt ud i vandet men skibet stoppede ikke. "I'm taking her to the island, if you saw that coming." sagde han så og trak en ring over Amery og derefter sig selv. Han åndede roligt ud og kiggede op mod morgenhimlen. "She'll be fine, it's Umbrella owned either way. If Rayna doesnt find out that is. I'll help you, if you help me," foreslog han så. Sprøjten som Amery havde fået ville ikke gøre ham nytteløs, men bare mere sløv i det. Samuel brød sig ikke om at bedøve folk helt. Hvad var det sjove i det?

Kaiya registrerede ikke meget af hvad der skete, ikke før hun hørte Peytons stemme og mærkede hendes hænder på sit lår. Hun kiggede rundt for at se Amery, men hverken Amery eller Samuel var på skibet længere. "N-no..." sagde hun gennem sammenbidte tænder og forsøgte at rejse sig. "We can't leave him, not with Samuel," sagde hun arrigt og fik sig selv på benene hvor hun vaklede til dækkets kant og greb gelænderet som hun kiggede ud mod ringene der blev mindre og mindre. "Samuel is just as bad as she is," mumlede hun for sig selv, men meget var der ikke at gøre for en mand greb om hende og fik hende af båden mod sikkerhed. Hendes øjne var fast rettet mod Amery og Samuels retning mod en ø hun aldrig havde set før.

Som han så sit skib blive angrebet, lænede han sig tilbage i ringen og lagde hænderne bag sit hoved. Det var næsten skræmmende hvor ligeglad han var med sin besætning og hvor vidt de skulle overleve. "Doesnt matter if I knew or not. She's a target till I pull the paper off her back. And right now you're standing between that. She'll be recaptured eventually and we'll be back to square one, Amery." forklarede han roligt og tog en indånding af den kolde luft. Han virkede ikke specielt påvirket af det isne kolde vand udover at han kunne mærke hans led blive stive af kulden. Han kiggede op i himlen som de driftede ind mod stranden og rejste sig da han mærkede sand under sig. Han kørte en hånd gennem håret og kiggede lidt på Amery før han hjalp ham på benene. "We can strike off a deal, right here right now," sagde han roligt og rakte Amery sin hånd. "You help me with Rayna and I will make sure she'll never hurt you or those you love, ever again. A risky deal, sure. But I am a man of my word," et kort smil spredte sig over hans læber som han kiggede ned på sin hånd. Det hele afhang af Amery.
Der var dog noget der virkede til at irritere Samuel, ikke at han viste det meget, men hans øjne gav en eller anden vibe væk som ikke var god. "I used to work here, before I left Umbrella. This island. It's a bad place to be." forsikrede han dem begge og kørte en hånd gennem det nu våde hår der strittede ud til alle sider. Han tog sin jakke af og smed den på stranden. "We'll be fine as long as they don't know we're here. However your rescue-mission made quite the noise, I'm afraid. They'll know something is up," det var ikke at han brød sig meget om at arbejde sammen med folk, men det var vigtigt at ham og Amery begge ville væk herfra helskindet.

Kaiya følte næsten sikkerhed, et næsten der hurtigt udviklede sig til et minimalt, indtil det forsvandt. Pludselig var kaoset omkring dem igen, og Kaiya så først et pigebarn stå og true et andet på livet. Hun sank en klump som Peyton blev kastet i vandet og hun rejste sig som et kæmpe:" NO!" forlod hendes læber og hun rakte ud efter hende. Hun kom på benene og stirrede vredt på personen der holdte sin søster nede og vrissede som hun overvejede hvad hun skulle gøre. Zitora havde været hård at miste, og hun nægtede at miste endnu en. Hun kiggede kort på Elena og nikkede for at signalere at hun havde styr på det. "You want me?" spurgte hun kvinden der hed Mercy og vendte sig mod hende, "Well you can fucking have me then," udbrød hun pludselig og kastede sig over sirenen. Hun vendte hovedet tilbage mod Elena og Peyton, "Stay safe... I love you," nåede hun at sige som Mercy og hende røg gennem isen og under vandet. Hun havde lyst til at slå hende og flå hende fra hinanden, men hun vidste at der var mere på spil end hun havde lyst til at gamble med. Hun svømmede til overfladen og løftede sine hænder så Mercy vidste hun havde vundet.

Samuel stod og studerede Amery, så hvordan konflikten steg i ham. På et punkt ville han ønske at han kunne forstå det, forstå følelsen af at elske nogen så højt at man frygtede bare det mindste. Men han var ikke sat sammen til at kunne føle sådan, ikke overfor nogen andre end sig selv. Som Amery tog hans hånd, gav han den et roligt bekræftende ryst og slap den. Han kiggede sig om og åndede tungt ud. "Sooo. The plan is quite simple. My men know we're here when they see the boat. We'll have an escort coming soon..." han trak lidt på det sidste ord og kiggede en anelse rundt igen som han understregede at det var den lette del. "The hard part is getting there. Did I mention that this is Umbrella owned?" spurgte han men vidste han havde sagt det. Han satte sig på en sten og kløede sin hage let. "We have to get to that castle," sagde han og pegede mod et kæmpe slot i horizonten. Det virkede ikke så svært men Samuel vidste hvad der var på øen, og det virkede ikke til at han ville fortælle Amery noget, den tilbageholdende information der var mellem liv og død. Istedet sad han bare og stirrede udover havet.
"Well, I guess I should drop some truths on the table. It was never my plan to kill either of you, you have more worth alive than dead, which you know," forklarede han og kløede sin nakke lidt. "I just want that bitch dead, dead and gone, with her company in ashes." sagde han så, med en anelse hadsk tone. Han kunne ikke sætte ord på hvor meget han faktisk bare ville se Umbrella falde fra hinanden.

Kaiya kæmpede ikke meget imod, selv da Mercy slog benene væk under hende og gav hende et slag i hovedet med sin hale. Hun lod vandet omslutte dem og sank en klump som hun kiggede tilbage mod Peyton. Hvor hun håbede at der var nogen der kunne hjælpe hende, så hun ikke var fanget der på stranden helt alene. Hun kiggede på Mercy og kneb øjnene sammen. Hvem arbejdede hun for? Rayna? Samuel? Sig selv?

Kaiya Out <333

Samuel lyttede til hvad Amery mumlede og grinede kort. "The warlock would've loved that to be honest. If he could keep her there that long. She's not that dangerous alone, but she's bundled up in her connections that are so devoted to her," han foldede hænderne sammen og lagde albuerne i sine knæ som han lod sine hænder hvile foran hans mund. Han så op på Amery og lyttede til hans foreslag og trak let på skuldrene. "What makes you think that a queen would work with me? My firm, as hidden as it is, it's just as bad as Umbrella. It's just operating in a different place." han løftede hovedet let og lagde hagen mod sine hænder. "Have you heard of the uroboros massacre in Africa? It wasnt called that, but that's the name of the virus I spread in the city. The media tried to keep it low, but a lot of footage of the happening were spread over the internet," han åndede roligt ud før han rejste sig. "I tried to play god with genetics and what I did demolished a whole city. It's only just recovering from the virus that was spread there. People went nuts, ate eachother, fed eachother the virus. Great material for the reports, but what a mess to clean up," han sukkede kort og gik ud mod vandet som han kiggede ud på bølgerne. "But in the end, I am just like her, only in a different place for now," han kiggede på Amery, og noget i ham ville gerne have det dårligt over det han havde gjort, men han kunne ikke. Der var ingen konflikt at finde i ham over det kaos han havde spredt. Det havde bare været forretning. Han åbnede sin skjorte og trak kraven til side for at vise et sår, noget der mest af alt lignede et solformet ar der gik ud i tynde bølgede streger. "I fried my chip and then I was free. She could never find me because I fled, got my face changed, got all these tattoos," forklarede han før han pegede mod Amerys nakke. "She'll never let you go as long as you have that thing in your neck,"
Men før de kunne nå at hyggesnakke mere, bemærkede Samuel hurtigt faklerne i distancen af skoven. Han sank en klump og greb Amerys arm, men hurtigt var faklerne over alt, og deres eneste vej ud havde været gennem havet. Samuel slap ham og åndede tungt ud. Hans beregninger i hovedet havde set det her komme, men det var sket hurtigere end forventet. Han havde regnet med at Amery og ham kunne have sluppet uset væk. "Whatever you do, dont get hasty. They hate people from the outside, but they'll hate us more if we put up a fight," han lagde hænderne bag sin nakke og ventede.